SkatteMail 2019, uge 26

Kære Læser

Så nåede vi sæsonens næstsidste SkatteMail. Vi dækker vanen tro til og med uge 27 og samler så nyhederne fra uge 28 til og med uge 32 op og sender dem ud på den anden side af ferie.

I denne SkatteMail kan du bl.a. læse om Ombudsmandens udtalelse om Skattestyrelsens anvendelse af administrative afgørelser, som ikke er offentliggjort med et SKM-nummer. Ombudsmanden indledte bl.a. på baggrund af en henvendelse fra FSR’s Skatteudvalg en undersøgelse om, at SKAT (nu Skattestyrelsen) i en række sager havde anført, at administrative afgørelser ikke kunne tillægges betydning, hvis afgørelserne ikke var offentliggjort med et SKM-nummer på Skatteforvaltningens hjemmeside.

Skattestyrelsen oplyste, at det, som Skattestyrelsen havde oplyst i de sager, som bl.a. FSR havde henvist til, ikke er udtryk for styrelsens generelle opfattelse af betydningen af administrative afgørelser. Det er således styrelsens opfattelse, at både offentliggjorte og ikke-offentliggjorte administrative afgørelser kan have betydning ved fastlæggelsen af administrativ praksis.

Ombudsmanden var enig med Skattestyrelsen

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Ejerledere må gerne støtte velgørende formål med selskabets penge
Mere om TP-dokumentation
Private har fradrag for tab ved pengeudlån
Skattestyrelsens anvendelse af administrative afgørelser, som ikke er offentliggjort med et SKM-nummer
2019-17. IT-fejl betød, at SKAT ikke kunne opkræve renter i mere end to år
Ny regering - nye skatter?
Husk at give oplysninger om dine indkomstforhold senest 1. juli

Bindende svar
Pensionsbeskatning - Udenlandsk forsikringsselskab - Kapitallivsforsikring
Skattelempelse efter ligningslovens § 33A - deltagelse i generalforsamling i Danmark som ulønnet direktør

Domme
Fri bil - beskatningsgrundlaget
Fri bil - tilstandsforsikring - nummerplader afleveret til forsikringsmægler.
Indtægter i udenlandsk "fond" - grov uagtsomhed - retsevne for britisk selskab
Skønsmæssig forhøjelse - negativt privatforbrug - værdi af ejerlejlighed hjemfaldspligt
Artikel 5 om fast driftssted i dobbeltbeskatningsoverenskomster og OECD's modeloverenskomst
Fradrag for tab - debitorer nægtet - betaling fra moderselskab - bindende kautionsløfte
Bevis for underleverandørydelser, moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Genoptagelse - nye oplysninger - afgørelse kommet frem i e-Boks

Nyt fra domstol.dk

Nyt fra EU

 

Artikler og interessante links

BDO

Ejerledere må gerne støtte velgørende formål med selskabets penge

En hovedaktionær beskattes ikke, hvis han eller hun lader sit selskab yde støtte til velgørende formål, selvom donationen alene skyldes dennes private interesser og ikke er til fordel for den aktivitet, der foregår i selskabet

BDO

Mere om TP-dokumentation

Skattestyrelsen tager nu konsekvensen af sit nederlag i Microsoft-sagen og giver mulighed for genoptagelse af sager, hvor indkomsten er ansat skønsmæssigt

BDO

Private har fradrag for tab ved pengeudlån

Ikke mange ved det, men private har faktisk ret til skattefradrag for tab ved pengeudlån. Dog ikke for lån til nærtstående. Tab som følge af kaution eller anden form for sikkerhedsstillelse berettiger derimod ikke til tabsfradrag.

Folketingets Ombudsmand

Skattestyrelsens anvendelse af administrative afgørelser, som ikke er offentliggjort med et SKM-nummer

Ombudsmanden indledte bl.a. på baggrund af en henvendelse fra FSR’s Skatteudvalg en undersøgelse om, at SKAT (nu Skattestyrelsen) i en række sager havde anført, at administrative afgørelser ikke kunne tillægges betydning, hvis afgørelserne ikke var offentliggjort med et SKM-nummer på Skatteforvaltningens hjemmeside.

Skattestyrelsen oplyste, at det, som Skattestyrelsen havde oplyst i de sager, som bl.a. FSR havde henvist til, ikke er udtryk for styrelsens generelle opfattelse af betydningen af administrative afgørelser. Det er således styrelsens opfattelse, at både offentliggjorte og ikke-offentliggjorte administrative afgørelser kan have betydning ved fastlæggelsen af administrativ praksis.

Skattestyrelsen oplyste endelig, at styrelsen på baggrund af ombudsmandens henvendelse i sagen vil ændre bl.a. den juridiske vejledning for at præcisere betydningen af ikke-offentliggjorte afgørelser.

Ombudsmanden var enig med Skattestyrelsen i, at både offentliggjorte og ikke-offentliggjorte administrative afgørelser kan have betydning for fastlæggelsen af administrativ praksis. 

Folketingets Ombudsmand

2019-17. IT-fejl betød, at SKAT ikke kunne opkræve renter i mere end to år

I 2013 blev IT-systemet Én Skattekonto sat i drift. Var der minus på en virksomheds konto i systemet, skulle der betales rente. Renten skulle beregnes dagligt og tilskrives månedligt.

Efter kort tid viste det sig, at IT-systemets rentefunktion ikke virkede. Virksomhederne fik derfor ikke tilskrevet og opkrævet renter det første halve år. I det følgende halvandet år var der stadig mange virksomheder, der ikke fik tilskrevet og opkrævet renter. Først mere end to år efter idriftsættelsen virkede rentefunktionen fuldt ud.

SKAT orienterede om problemet på deres hjemmeside og i et nyhedsbrev til revisorernes brancheorganisation knap seks måneder efter idriftsættelsen. Først da fejlen var løst, skrev SKAT direkte til virksomhederne om problemet. Nogle virksomheder havde dog tidligere modtaget et brev uden direkte omtale af problemet.

SKAT efteropkrævede efterfølgende renter hos de virksomheder, som havde gæld til SKAT på det tidspunkt, hvor systemet virkede fuldt ud. De virksomheder, som ikke havde gæld på det tidspunkt, skulle ikke betale renter, selv om de tidligere havde haft gæld.

Efter henvendelse fra en virksomhed besluttede ombudsmanden at undersøge en række spørgsmål vedrørende IT-systemet og SKATs håndtering af problemet med rentefunktionen.

Han udtalte, at det var overordentlig uheldigt, at et IT-system med sådanne mangler overhovedet blev sat i drift, men at han ikke havde grundlag for at antage, at SKAT kendte til problemet, før systemet blev sat i drift.

Ombudsmanden fandt, at SKATs vejledning ikke var tilstrækkelig eller egnet til at vejlede virksomhederne retvisende om problemet.

Efter ombudsmandens opfattelse var der tvivl om grundlaget for efteropkrævningen, men da gældende ret efter hans opfattelse ikke gav entydige svar på, hvordan spørgsmålet skulle bedømmes, havde han samlet set ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af spørgsmålet om efteropkrævning. Ombudsmanden fandt, at spørgsmålet burde afklares af domstolene.

PwC

Ny regering - nye skatter?

Bliver du eller din virksomhed påvirket, når den nye regering indfører nye skatter? De konkrete tiltag kender vi nok først senere på året, da den politiske forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten - ”retfærdig retning for Danmark” - kun indeholder få konkrete forslag på skatteområdet. Det fremgår dog, at der er enighed om, at der skal gennemføres målrettede skattestigninger, fx tilbagerulning af lempelsen af bo- og arveafgiften for virksomhedsarvinger. Endvidere fremgår det af den politiske forståelse, at de økonomiske skel i samfundet ikke øges, at skatten i toppen ikke sænkes samt at det sociale sikkerhedsnet ikke forringes.

SEGES

Husk at give oplysninger om dine indkomstforhold senest 1. juli

I mange år har man brugt begreberne ”selvangivelse” og ”selvangivelsesfrist”. Disse begreber er nu afskaffet og erstattet af begreberne ”oplysningsskema” og ”oplysningsfrist”.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Pensionsbeskatning - Udenlandsk forsikringsselskab - Kapitallivsforsikring

SKM2019.341.SR

Spørger ønskede at vide, om det vil udløse indkomstskat eller skat efter pensionsbeskatningsloven, hvis Spørger opsiger sin kapitallivsforsikring i det udenlandske forsikringsselskab.

Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke vil udløse indkomstskat eller skat efter pensionsbeskatningsloven, hvis Spørger opsiger sin kapitallivsforsikring i det udenlandske forsikringsselskab. Kapitallivsforsikringen er omfattet af den dagældende § 50 i pensionsbeskatningsloven, da der ikke er foretaget ændringer, som kan føre til, at der foreligger en nyoprettet ordning, som omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 A. udbetalingen ved Spørgers ophævelse af ordningen skal derfor ikke medregnes til spørgers skattepligtige indkomst.

 

Bindende svar: Skattelempelse efter ligningslovens § 33A - deltagelse i generalforsamling i Danmark som ulønnet direktør

SKM2019.340.SR

Spørger er fuldt skattepligtig til Danmark og er udstationeret i Vietnam. Spørger ønskede at gøre brug af skattelempelse i ligningslovens § 33 A, der som udgangspunkt er betinget af, at der ikke udføres arbejde i Danmark under udlandsopholdet. Spørger ønskede derfor at vide, om deltagelse i et holdingselskabs generalforsamling i Danmark som ulønnet direktør, blev anset for at være erhvervsmæssigt betinget. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers deltagelse i generalforsamlingen, ikke ville have betydning for, om han ville kunne få lempelse efter ligningslovens § 33 A, da deltagelsen findes at være erhvervsmæssigt betinget

 

Dom: Fri bil - beskatningsgrundlaget

SKM2019.338.ØLR

Den skattepligtige var aktionær i et aktieselskab, og havde i indkomståret 2012 ubestridt rådighed over en af selskabets biler. Sagen angik udelukkende opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil.

En bilforhandler indregistrerede 1. gang bilen i maj 2010 som importør til en værdi på kr. 467.072. Bilen blev herefter stillet til rådighed for en medarbejder hos bilforhandleren, hvorefter bilen i juni 2011 blev solgt til aktieselskabet for kr. 860.000 med henblik på den skattepligtiges anvendelse af bilen som firmabil. SKAT og Landsskatteretten fastsatte efter en samlet vurdering beskatningsgrundlaget, nyvognsprisen, til kr. 860.000.

Retten fandt på baggrund af ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 3, samt bestemmelsens forarbejder, at begrebet "nyvognsprisen" måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt.

Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvor Skatteministeriet var blevet frifundet.

 

Dom: Fri bil - tilstandsforsikring - nummerplader afleveret til forsikringsmægler.

SKM2019.337.BR

Sagen angik, om en hovedaktionær skulle beskattes af fri bil, og om selskabet skulle indberette den skattepligtige værdi heraf for perioden 1. december 2010 - 30. april 2011.

Retten anførte, at bilen var stillet til rådighed for skatteyderens private benyttelse, og at han betalte skat heraf frem til den 30. november 2010.

Efter bevisbedømmelsen lagde retten til grund, at bilen den 29. november 2010 fik afmonteret nummerpladerne, der samtidig blev overgivet til selskabets forsikringsmægler, at bilen fra den 2. december 2010 til den 1. april 2011 var forsikret som uregistreret (stilstandsforsikret), og at nummerpladerne ikke på ny blev udleveret til skatteyderen eller selskabet.

Videre lagde retten til grund, at nummerpladerne omkring den 1. april 2011 blev udleveret til en repræsentant fra en bilforhandler, der skulle sælge bilen, og at forhandleren afregistrerede bilen den 28. april 2011 efter at have modtaget en underskreven kommissionsaftale. Endelig lagde retten til grund, at bilen var henstillet i og i perioden fra den 29. november 2010 til omkring den 1. april 2011 forblev i selskabets lagerlokale, beliggende ca. 8 km fra skatteyderens private bopæl.

På denne baggrund fandt retten, at skatteyderen havde godtgjort, at han ikke i perioden havde umiddelbar adgang til en lovlig, faktisk råden over bilen. Retten bemærkede herved, at en rådighedshindring etableret ved bilens afregistrering og nummerpladernes aflevering til SKAT, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C,A.5.14.1.11, ikke i noget yderligere omfang indebar, at der aftaltes rettigheder til tredjemand, som kunne begrunde, at tredjemand kunne nægte at tilbagelevere de deponerede nummerplader.

Da rådighedshindringen måtte anses for effektivt etableret og opretholdt, var det uden betydning for rettens afgørelse, om der i perioden blev ført kørebog, ligesom fraværet af en skriftlig aftale mellem skatteyderen og selskabet om rådighedshindringen ikke kunne tillægges afgørende betydning.

Hvad angik perioden for rådighedshindringens etablering og opretholdelse, bemærkede retten, at den blev etableret ved nummerpladernes afmontering og overgivelse til forsikringsmægleren og bilens placering på selskabets varelager, hvilket efter bevisførelsen skete den 29. november 2010. Skatteyderen fik ikke på noget tidspunkt på ny lovlig, faktisk råden over bilen, idet den omkring den 1. april 2011 blev afleveret til bilforhandleren, der samtidig fik bilens nummerplader udleveret af forsikringsmægleren. Rådighedsforhindringen var herefter effektivt etableret og opretholdt i perioden 1. december 2010 til 9. maj 2011.

Retten gav på dette grundlag skatteyderen og selskabet medhold i deres påstande.

 

Dom: Indtægter i udenlandsk "fond" - grov uagtsomhed - retsevne for britisk selskab

SKM2019.336.BR

Sagen angik for det første beskatning af sagsøgeren for 2003-2009 af indtægter (renter og udbytte) i en liechtensteinsk "fond", som ubestridt ikke opfyldt kravene efter dansk ret for at blive anerkendt som et selvstændigt retssubjekt. I mangel af regnskaber havde SKAT udøvet et skøn over indkomsten, og retten fandt ikke, at sagsøgeren havde fremlagt oplysninger, som gav grundlag for at tilsidesætte de principper, der var anvendt ved skønsudøvelsen.

Retten fandt desuden, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, fordi det måtte tilregnes sagsøgeren som i hvert fald groft uagtsomt, at han ikke selvangav indtægterne fra fonden. Retten lagde i denne forbindelse bl.a. vægt på, at han havde sammenblandet aktiverne i "fonden" med sine øvrige aktiver.

For det andet angik sagen beskatning af fri bolig, fordi sagsøgeren havde rådighed over en ejendom, som var indehavet af et britisk selskab. Sagsøgeren gjorde i første række gældende, at selskabet var uden selvstændig retssubjektivitet, og at han derfor ejede ejendommen personligt. Med henvisning til bl.a., at selskabet var stiftet og administreret efter de britiske regler, og at selskabet var registreret som ejer af ejendommen, fandt retten, at selskabet havde selvstændig retssubjektivitet, og at sagsøgeren var hovedaktionær i selskabet. I anden række gjorde sagsøgeren gældende, at beskatningen efter de skematiske regler, som var sket på grundlag af en offentlig ejendomsvurdering på ca. 35 mio. kr., skulle nedsættes med nogle yderligere betalinger fra ham til selskabet. SKAT havde på grundlag af kontoudtog og bilag fra administrator nedsat beskatningen med faktiske betalinger, og retten fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at der var sket betalinger, som kunne berettige til yderligere nedsættelser.

Skatteministeret blev derfor frifundet.

 

Dom: Skønsmæssig forhøjelse - negativt privatforbrug - værdi af ejerlejlighed hjemfaldspligt

SKM2019.335.BR

Sagen angik en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 på baggrund af et negativt privatforbrug.

Skattemyndighederne havde ved opgørelsen af sagsøgerens privatforbrug i indkomståret 2008 ladet udgifterne til en ejerlejlighed, som sagsøgeren havde erhvervet i samme indkomstår, indgå med den købesum, der fremgik af købsaftalen og det tinglyste skøde, nemlig 1.583.000 kr.

Sagsøgeren gjorde derimod gældende, at han alene havde betalt 700.000 kr. for lejligheden, idet 883.000 kr. ud af den samlede købesum ifølge ham skulle gå til udskydelse af en hjemfaldspligt, der hvilede på ejendommen - hvilket imidlertid aldrig skete. Det var i sagen ubestridt, at hjemfaldspligten aldrig blev udskudt eller frikøbt.

Retten fandt, at det på baggrund af købsaftalen og det tinglyste skøde kunne lægges til grund, at købesummen for lejligheden var 1.583.000 kr. Retten fandt herefter, at det påhvilede sagsøgeren at afkræfte formodningen om, at han havde betalt det fulde beløb.

Denne bevisbyrde havde sagsøgeren ikke løftet.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Artikel 5 om fast driftssted i dobbeltbeskatningsoverenskomster og OECD's modeloverenskomst

SKM2019.334.VLR

Sagen angik, om et litauisk selskab som følge af en samarbejdsaftale med et dansk selskab fik fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. artikel 5 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen, der svarer til artikel 5 i OECD's modeloverenskomst.

Der var enighed om, at det litauiske selskab havde et fast forretningssted i Danmark. Spørgsmålet var derfor, om det litauiske selskab "udøver virksomhed" gennem dette faste forretningssted og dermed havde fast driftssted i Danmark.

Landsretten fandt, at det hverken efter ordlyden af artikel 5, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller efter kommentarerne til OECD's modeloverenskomst er en forudsætning for etablering af fast driftssted, at det udenlandske foretagendes virksomhed udøves på det faste forretningssted af foretagendets eget personale eller af andre personer, der modtager instruktioner fra foretagendet. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at de nye kommentarer til OECD's modeloverenskomst fra 2017 kunne inddrages ved fortolkningen af artikel 5, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, da de nye kommentarer må anses for at præcisere fortolkningen af begrebet fast driftssted.

Vedrørende den konkrete sag fandt landsretten, at det litauiske selskab som følge af aftalerne med det danske selskab fik fast driftssted i Danmark. Landsretten lagde herved vægt på, at en væsentlig aktivitet i den virksomhed, som udøves af det litauiske selskab, efter aftalerne ville blive udøvet gennem det faste forretningssted i Danmark for det litauiske selskabs økonomiske regning og risiko med det danske selskab som underleverandør.

 

Dom: Fradrag for tab - debitorer nægtet - betaling fra moderselskab - bindende kautionsløfte

SKM2019.333.BR

Sagsøgeren, et dansk datterselskab, havde i 2012 et betydeligt millionkrav mod en debitor. Kravet viste sig uerholdeligt, da debitoren gik konkurs. Sagsøgeren gjorde gældende, at der var ret til fradrag for det uerholdelige beløb.

Sagsøgerens tyske moderselskab havde imidlertid betalt ca. 5.7 mio. kr. til sit danske datterselskab til dækning af tabet for så vidt angik dette indkomstår. Betalingen skete i henhold til en støtteerklæring om, at moderselskabet ville dække eventuelt tab på den pågældende debitor. Erklæringen var blevet udarbejdet for at undgå et revisionsforbehold, og revisor forklarede, at han anså erklæringen for juridisk bindende. Betalingen fra moderselskabet blev i årsregnskabet indregnet via resultatopgørelsen som en regulering af tabet på selskabets debitorer.

Retten fandt, at erklæringen havde karakter af en indeståelse, og at løftet fra moderselskabet havde kautionslignende karakter. Betalingen kunne derfor ikke anses for et skattefrit tilskud efter selskabslovens § 31 D, men skulle derimod medregnes ved opgørelsen af kursgevinsten/-tabet for debitorerne efter kursgevinstlovens § 3.

Retten fremhævede, at betalinger i henhold til kautionsløfter skal indgå ved opgørelsen af, hvorvidt der er lidt et tab på fordringen efter kursgevinstlovens § 3. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at betalingen hidrørte fra et koncernforbundet selskab.

Datterselskabet havde således ikke ret til fradrag for tab på debitorer i det omfang, tabet var dækket af moderselskabets betaling i henhold til kautionsløftet. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Bevis for underleverandørydelser, moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

SKM2019.332.ØLR

Sagen angik, om SKAT havde været berettiget til at nægte fradrag for købsmoms af en række fakturaer udstedt af en underleverandør til et rengøringsselskab. Derudover angik sagen, om rengøringsselskabet hæftede for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for de rengøringsydelser, der ubestridt var udført, men som SKAT ikke fandt var udført af den påståede underleverandør, men derimod af selskabets egne ansatte.

Byretten fandt, at selskabet bar bevisbyrden for, at betingelserne for at få fradrag for købsmoms for de påståede underleverandørydelser var opfyldt, bl.a. ved fremlæggelse af forskriftsmæssige fakturaer. Med henvisning til en række forhold om den påståede underleverandør bemærkede byretten, at ingen omstændigheder kunne antageliggøre, at der var udført nogen form for arbejde hos underleverandøren, og at der ikke var nogen dokumentation for udbetaling af løn herfra. Idet fakturaerne i øvrigt udgjorde så stor en del af sagsøgerens omsætning, uden sagsøgeren kunne forevise forskriftsmæssige fakturaer, kontrakter mellem selskaberne, eller dokumentation for løbende samhandelsforhold, havde retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse angående nægtelse af fradrag for moms.

Retten fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af, at arbejdet måtte være udført af sagsøgerens ansatte, uden at der samtidig var indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse hvilede på et forkert grundlag, eller at den var åbenbart urimelig. Skatteministeriets frifindelsespåstand blev derfor taget til følge. Landsretten var af samtlige de grunde, der var anført at byretten, enig i byrettens resultat og stadfæstede derfor byrettens afgørelse.

 

Dom: Genoptagelse - nye oplysninger - afgørelse kommet frem i e-Boks

SKM2019.331.ØLR

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder kunne få genoptaget en afgørelse fra Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 35 g.

Skatteyderen, der først havde anmodet om genoptagelse syv måneder efter Landsskatterettens afgørelse, gjorde gældende, at han ikke havde modtaget Landsskatterettens afgørelse samme dag, som den blev afsagt. Fristen i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, skulle derfor ifølge skatteyderen først regnes fra det senere tidspunkt, hvor han blev bekendt med afgørelsen.

Landsretten fandt under henvisning til bl.a. en korrespondance mellem Skatteankestyrelsen og e-Boks, Afsendersupport, at Landsskatterettens afgørelse måtte anses for at være kommet frem til skatteyderens e-Boks samme dag, som afgørelsen blev afsagt. Fristen i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, nr. 2, var derfor ikke overholdt, da skatteyderen anmodede om genoptagelse.

Landsretten fandt ikke i øvrigt, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, der gav grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2.

Landsretten stadfæstede med disse bemærkninger byrettens dom, for så vidt den var anket.

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 01-07-2019 - 30-07-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 11-07-2019 indstilling i C-469/18 Belgische Staat
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - beskatning- adgang til effektive retsmidler - domstolsprøvelse af en skatteansættelse - Domstolens kompetence i forbindelse med en indkomstskatteansættelse - skattemyndighedens anvendelse af et bevismiddel, der angiveligt er blevet tilvejebragt under tilsidesættelse af retten til respekt for privatliv og familieliv - dommerens forpligtelse til at se bort fra disse bevismidler

Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Dom
Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Indstilling
Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Ny sag

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

High Level Working Party (Taxation)