|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2018, uge 26
Kære Læser
Denne uges SkatteMail er meget omfattende med mange domme og afgørelser. Læs også om hvor vigtigt det er at kunne skelne mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende. Praksis er hård, og konsekvenserne ved fejl kan være store.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
Levering af overskudsvarme udløste ikke selskabsskat
SKAT rejser stadig sager om beskatning af fri avis
Mange glemmer fradrag for tab på lukkede anpartsselskaber
Ældre aktier kan stadig sælges skattefrit
Skattefri overdragelse af virksomheder til erhvervsdrivende fonde
Selvstændig eller lønmodtager?
Lavere beskatning af arbejdsindkomst og højere fradrag for pensionsindbetalinger
Hvorfor bør du overveje generationsskifte af din familieejede virksomhed nu?
Særlige fradrag for fiskere
Derivatives & Financial Instruments: 3 - 2018
European Taxation: 6 - 2018
Energi & Forsyning - Juni 2018
Forsinket præcisering af afsnittet om koncerninterne overdragelser af biler i SKATs juridiske vejledning
International Transfer Pricing Journal: 3 - 2018
OECD launches largest source of comparable tax revenue data
Model for skattefri overdragelse af virksomhed til erhvervsdrivende fond er klar
SKAT-meddelelser
Retssagsvejledning
Bindende svar
Engelsk trust - transparent - udbytte - egne aktier
Investeringsselskab - Tilbagesalg til udstedende selskab - Fysiske personer - Investering for frie- og pensionsmidler.
Afgørelser
Kurstab på fordring i udenlandsk valuta
Sikkerhedsstillelse som betingelse for registrering af selskab
Erhvervsmæssig virksomhed ved udlejning af garage - Evt. anvendelse af virksomhedsordningen
Dispensation for fristoverskridelse i forbindelse med for sen indsendelse af selvangivelse og beholdningsoversigt ved fraflytning
Kendelser
Fradrag for grundforbedringer - sagsomkostninger - bekræftende til genmæle
Isoleret bevisoptagelse (vidneafhøringer) under verserende sag ved Skatteankestyrelsen afvist
Domme
Gældseftergivelse - periodisering - frivillig akkord - underskudsbegrænsning
Grundværdi Fradrag for forbedringer - tilslutningsafgift
Erhvervsmæssig virksomhed - manglende regnskabsgrundlag - skønsmæssig ansættelse
Fuld skattepligt - indsætning på konto - genoptagelse - grov uagtsomhed - skatteyders forklaring tilsidesat
Fri bil - direktør og hovedanpartshaver - specialindrettet køretøj - privatbenyttelsesafgift - bevisbyrde - grafologisk skønserklæring
Hævninger på mellemregningskonto - bevismæssig betydning af mangelfuld bogføring - løn- eller aktieindkomst
Omgørelse - renteskat - begrænset skattepligtig - præjudiciel forelæggelse
Skønsmæssigt fastsat vederlag for udført arbejde
Fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 beskatningsgrundlaget - nyvognspris
Skattearrangement - Selvinkriminering - Rentefradrag - Skatteforvaltningslovens § 48
Fradrag for grundforbedringer - sagsomkostninger - bekræftende til genmæle
Befordringsfradrag - sædvanlig bopæl - bevis
Afskrivning - software - realitet
Succession - korrektion af pris - interessefællesskab
Fri helårsbolig - rådighed - hovedaktionær - beregningsgrundlag
Ikke reelt gældsforhold - ikke fradrag for renteudgifter
Underholdsbidrag - afdrag på bodelingsgæld - bevisbyrde
Ordinær genoptagelse - fradrag for købsmoms - ansvar for A-skat og AM-bidrag
Omkostningsgodtgørelse - transport, afvisning og manglende hæftelse
Beskatning af fri bil - specialindrettet køretøj
Fri bil - registreret ejer - hovedanpartshaver
Skønsmæssig forhøjelse - indsætning på bankkonto - lån - privatforbrug
Forhøjelse af skattepligtig indkomst - familielån - ekstraordinær genoptagelse
Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder
Grundværdi - fradrag for forbedringer - tilslutningsafgifter - dokumentation
Ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed
Skattearrangement - tilsidesættelse af konstrueret tab - omgåelse
Sagsomkostninger - frafald af synspunkter
Aktieindkomst - personlig indkomst - bevisbyrde
Rette indkomstmodtager - skønsmæssig forhøjelse - hundekennel
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
Advokatfirmaet Energi & MiljøLevering af overskudsvarme udløste ikke selskabsskat Skatterådet har i et bindende svar tilkendegivet, at en andelsforening ikke mistede sin kooperationsbeskatning ved [...] |
BDOSKAT rejser stadig sager om beskatning af fri avis Når en virksomhed betaler for en avis, der leveres til en medarbejders privatadresse, er der som oftest tale om et skattefrit personalegode. I alle tilfælde, hvis der er tale om en af de landsdækkende aviser |
BDOMange glemmer fradrag for tab på lukkede anpartsselskaber Tab på aktier og anparter i ikke-børsnoterede selskaber kan modregnes i anden indkomst, herunder i lønindkomst. Og kan tabet ikke udnyttes fuldt ud i tabsåret, kan det bruges i et efterfølgende år. Det overses af mange. |
BDOÆldre aktier kan stadig sælges skattefrit Har du en beholdning af børsnoterede aktier eller investeringsbeviser, der er købt før 1. januar 2006, vil du i nogle tilfælde kunne sælge dem uden at skulle betale skat af gevinsten |
Bech-BruunSkattefri overdragelse af virksomheder til erhvervsdrivende fonde Efter et langvarigt udvalgsarbejde er skatteministeren klar med en ny skattemodel, som indebærer, at det i fremtiden skal være skattefrit at overdrage sin virksomhed til en erhvervsdrivende fond. |
BeierholmSelvstændig eller lønmodtager? Praksis er hård, og konsekvenserne ved fejl kan være store |
Dansk RevisionLavere beskatning af arbejdsindkomst og højere fradrag for pensionsindbetalinger Lavere beskatning af arbejdsindkomst og højere fradrag for pensionsindbetalinger |
DELACOURHvorfor bør du overveje generationsskifte af din familieejede virksomhed nu? Politisk debat om bo- og gaveafgiften bør give overvejelser om fordelene ved at foretage generationsskifte på nuværende tidspunkt. |
DeloitteFå svar på, hvilke skatteregler der er gældende i forbindelse med fiskeri |
Derivatives & Financial Instruments (DFI)Derivatives & Financial Instruments: 3 - 2018 I denne udgave:
|
European Taxation (ET)I denne udgave:
|
EYEnergi & Forsyning - Juni 2018 I denne udgave kan du blandt andet læse om forrentning i varmesektoren, digitalisering og automatisering af regnskabsafslutningsprocessen og afvikling af overdækninger.
|
Folketingets OmbudsmandDen juridiske vejledning om koncerninterne overdragelser af biler. SKATs sagsnr. 18-0557998 |
International Transfer Pricing Journal (ITPJ)International Transfer Pricing Journal: 3 - 2018 I denne udgave:
|
OECDA new database providing detailed and comparable tax revenue information for 80 countries around the world – and which and will expand to cover more than 90 countries by the end of 2018 – was unveiled today during the 5th plenary meeting of the Inclusive Framework on BEPS, held in Lima, Peru. |
PlesnerModel for skattefri overdragelse af virksomhed til erhvervsdrivende fond er klar Et bredt flertal i Folketinget har udtrykt et klart ønske om at understøtte etableringen af flere fondsejede virksomheder i Danmark. Som et led i disse bestræbelser blev der nedsat en fondsarbejdsgruppe, med deltagelse fra bl.a. Plesner, der skulle udarbejde en model til sikring af bedre skattemæssige rammevilkår for etableringen af erhvervsdrivende fonde. Fondsarbejdsgruppens rapport er nu offentliggjort og forventes at danne grundlag for et snarligt lovforslag fra regeringen. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenSKAT-meddelelse: Retssagsvejledning
SKM2018.346.DEP
Denne vejledning beskriver de overordnede principper for behandlingen af retssager om skatte- og afgiftsregler, hvori Skatteministeriet optræder som part, og hvor et skatte-, vurderings- eller motorankenævn, Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten efter lovgivningen er sidste administrative klageinstans. Derudover beskrives nu tillige Skatteforvaltningens sager om bl.a. inddrivelse.
Vejledningen beskriver endvidere en række af Kammeradvokatens opgaver i forbindelse med varetagelsen af sagsførelsen for Skatteministeriet. Vejledningen træder i stedet for ministeriets retssagsvejledning af 30. juni 2017 (offentliggjort som SKM2017.436.DEP) og indeholder i forhold til denne bl.a. konsekvensændringer som følge af den nye struktur for told- og skatteforvaltningen fra den 1. juli 2018.
Bindende svar: Engelsk trust - transparent - udbytte - egne aktier
SKM2018.324.SRSkatterådet bekræftede, at udbytte der udloddes fra Spørger til en engelsk trust i perioden frem til februar 2020, ikke skulle beskattes i Danmark, da udbyttet måtte sidestilles med udbytte på egne aktier, som i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, ikke beskattes. Der blev bl.a. henset til, at Spørger havde stiftet trusten, og at trusten var transparent i forhold til Spørger, samt at de engelske skattemyndgheder ikke ville anse udbyttet for modtaget af trusten/beneficiaries, men derimod af Spørger.
Bindende svar: Investeringsselskab - Tilbagesalg til udstedende selskab - Fysiske personer - Investering for frie- og pensionsmidler.
SKM2018.323.SRSpørger var et unoteret selskab, hvis aktivitet bestod af investering i andele af forskellige lån via peer-to-peer platforme, hvor låntagerne kunne være såvel fysiske som juridiske personer, der var hjemmehørende i et EU/EØS land.
Skatterådet bekræftede, at spørger kunne anses for at være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.
Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at afståelsessummen ved tilbagesalg af aktier til spørger var omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4. Afståelsessummen skulle derfor anses for udbytte.
For fysiske personer, der investerede for frie midler i spørger, skulle beskatningen ske efter reglerne om kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1. De fysiske personer skulle endvidere efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktierne i spørger.
Skatterådet bekræftede desuden, at midler anbragt i danske pensionsordninger kunne investeres i unoterede aktier i spørger indenfor de kvantitative rammer i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 4 og 10, samt pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1 og 3, uden at det blev anset som en delvis ophævelse af pensionsordningen.
For fysiske personer, der investerede for pensionsmidler i danske pensionsordninger, skulle avancen ved tilbagesalg af aktier til spørger medregnes i beregningsgrundlaget for pensionsafkastskatten, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 3. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3 og 7, skulle lagerprincippet anvendes ved opgørelsen af gevinst og tab på aktierne i spørger.
Afgørelse: Kurstab på fordring i udenlandsk valuta
SKM2018.344.LSRKursen på norske kroner var faldet i perioden fra arbejdsgiverens indeholdelse og indeholdelse af foreløbig skat til Norge, og til beløbet udbetaltes til klager som overskydende skat. Kravet på overskydende skat kunne anses først for stiftet ved årsopgørelsen, hvor beløbet udbetaltes, hvorfor der allerede af denne grund ikke forelå noget fradragsberettiget kurstab.
Afgørelse: Sikkerhedsstillelse som betingelse for registrering af selskab
SKM2018.340.LSRLandsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde stillet krav om sikkerhed som betingelse for registrering af selskabet, men hjemviste sagen til SKAT vedrørende den beløbsmæssige opgørelse af sikkerhedsstillelsen.
Afgørelse: Erhvervsmæssig virksomhed ved udlejning af garage - Evt. anvendelse af virksomhedsordningen
SKM2018.338.LSRUdleje af en garage kunne ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed, og virksomhedsordningen kunne således ikke anvendes.
Afgørelse: Dispensation for fristoverskridelse i forbindelse med for sen indsendelse af selvangivelse og beholdningsoversigt ved fraflytning
SKM2018.325.LSRLandsskatteretten meddelte dispensation for fristoverskridelse med indsendelse af selvangivelse og beholdningsoversigt således, at klager kunne opnå henstand med aktieskatten ved fraflytning til England, jf. AAL § 39, stk. 5. Landsskatteretten lagde vægt på klagerens unge alder, den beløbsmæssige betydning, at skattepligten var genindtrådt, og at der ikke var sket salg af aktiebeholdningen, mens klager var bosiddende i England.
Kendelse: Fradrag for grundforbedringer - sagsomkostninger - bekræftende til genmæle
SKM2018.328.BRSagen omhandlede fradrag for grundforbedringer, herunder fradrag for henholdsvis vandtilslutningsbidrag og eltilslutningsbidrag.
For så vidt angår vandtilslutningsbidrag, anerkendte Skatteministeriet i duplikken, at sagsøgeren var berettiget til fradrag. Sagsøgeren var derfor at anse som den vindende part for denne del af sagen.
På den baggrund reviderede Skatteministeriet sin påstand i duplikken på den måde, at frifindelsespåstanden blev fastholdt, mod at sagen dog blev hjemvist til fornyet behandling hos vurderingsmyndigheden med henblik på opgørelse af fradraget i grundværdien for vandtilslutningsbidrag. Skatteministeriet fastholdt altså frifindelsespåstanden i relation til eltilslutningsbidrag.
For så vidt angår eltilslutningsbidrag, frafaldt sagsøgeren sin påstand om fradrag for eltilslutningsbidrag i processkrift I. Skatteministeriet var derfor at anse som den vindende part for denne del af sagen.
Sagsøgeren undlod imidlertid at tage bekræftende til genmæle over for Skatteministeriets reviderede påstand nedlagt i duplikken, og nedlagde i stedet i processkrift I påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at sagen skulle hjemvises i relation til fradrag for vandtilslutningsbidrag.
Der var på den baggrund enighed om, at sagen skulle hjemvises til vurderingsmyndigheden til opgørelse af fradraget for vandtilslutningsbidrag men ikke for eltilslutningsbidrag. Uenigheden vedrørte herefter alene, om sagsøgeren burde have taget bekræftende til genmæle over for Skatteministeriets påstand nedlagt i duplikken.
Parterne indgik efterfølgende et retsforlig om, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos vurderingsmyndigheden til opgørelse af fradraget for vandtilslutningsbidrag.
Sagsøgeren påstod sagsomkostningerne ophævet, mens Skatteministeriet påstod sig tilkendt sagsomkostninger.
Retten fandt, at idet sagsøgeren fik medhold i "vandtilslutningsdelen", og Skatteministeriet fik medhold i "eltilslutningsdelen", er udgangspunktet, at sagsomkostningerne bør ophæves.
Imidlertid udtalte retten, at sagen allerede efter Skatteministeriets afgivelse af duplik med den reviderede påstand kunne være afsluttet med et resultat svarende til retsforliget, hvorfor retten tiltrådte Skatteministeriets synspunkt om, at sagsøgeren efter Skatteministeriets duplik burde have taget bekræftende til genmæle over for den reviderede påstand.
Retten tilkendte på den baggrund Skatteministeriet sagsomkostninger bl.a. under hensyn til det merarbejde, herunder processkrifter, der var en følge af, at sagsøgeren ikke havde taget bekræftende til genmæle over for Skatteministeriets reviderede påstand.
Kendelse: Isoleret bevisoptagelse (vidneafhøringer) under verserende sag ved Skatteankestyrelsen afvist
SKM2018.332.BRSagen angik, om der kunne ske isoleret bevisoptagelse i medfør af retsplejelovens § 343 i form af afhøringer af en part og tre vidner til brug for en sag, der verserede ved Skatteankestyrelsen.
Skatteyderen gjorde med henvisning til Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid gældende, at det var nødvendigt at sikre bevis, idet forholdene lå 7 år tilbage i tid, og idet det ene af de tre vidner stod foran en udstationering til Kina. Herudover blev det gjort gældende, at afhøringerne ville være procesbesparende, idet de ville sikre det materielt rigtige resultat hurtigst muligt.
Retten afslog anmodningen om isoleret bevisoptagelse.
Retten henviste i den forbindelse til, at der gælder en særlig procesform for sagers behandling ved Skatteankestyrelsen, og at der ikke er hjemmel i skatteforvaltningsloven til at indhente vidneforklaringer optaget efter retsplejelovens regler om isoleret bevisoptagelse i sådanne sager.
Dom: Gældseftergivelse - periodisering - frivillig akkord - underskudsbegrænsning
SKM2018.339.VLREn landmand indgik i 2012 forskellige akkordaftaler med sine hovedkreditorer. 3 af de 4 kreditor fik en dividende på 10 %. Den fjerde kreditor - en bank - fik dividende med 2,59 % og var tillige berettiget til en andel af de eventuelle konjunkturbestemte prisstigninger på en række ejendomme, der måtte være indtrådt i 2017. Spørgsmålet i sagen var, om der i 2012 var indgået en aftale om akkord med den konsekvens, at landmandens adgang til at fremføre skattemæssige underskud skulle begrænses fra 2012, eller om aftalen på grund af betingelsen først havde virkning fra 2017, jf. personskattelovens § 13 a, stk. 5.
Landsretten fastslog indledningsvist, at hverken den omstændighed, at akkordaftalen var betinget af, at landmanden betalte den pantesikrede gæld og af, at landmanden ikke afgik ved døden, i sig selv kunne begrunde, at aftalen efter § 13 a, stk. 5, først skulle tillægges virkning på et senere tidspunkt end ved aftalens indgåelse.
Landsrettens flertal fandt, at vilkåret om de konjunkturbestemte prisstigninger var en betingelse for bankens tiltrædelse af akkordaftalen. Videre fandt flertallet, at der var en reel usikkerhed om den endelige opgørelse af gældseftergivelsen, og at dette udgjorde en suspensiv betingelse i skatteretlig henseende, hvorfor der tidligst fra indkomståret 2017 kunne ske nedsættelse af underskud iht. personskattelovens § 13 a. Dermed kunne underskuddet ikke allerede begrænse fra indkomståret 2012.
En dommer ville give Skatteministeriet medhold.
Dom: Grundværdi Fradrag for forbedringer - tilslutningsafgift
SKM2018.343.BRSagen drejer sig om fradrag i grundværdien for forbedringer i henhold til de dagældende §§ 17 og 18 i vurderingsloven.
Sagen handlede oprindeligt både om udgifter til intern og ekstern varme- og elforsyning. Boligforeningen frafaldt imidlertid under sagens forberedelse den del af påstanden, der vedrørte fradrag i grundværdien for tilslutning til varmeforsyning samt den interne del af elforsyningen. Spørgsmålet i sagen var herefter alene, om boligforeningen havde ret til fradrag i grundværdien for udgifter til tilslutningsafgift for den eksterne del af elforsyningsanlægget.
Landsskatteretten havde i sin afgørelse nægtet boligforeningen fradrag under henvisning til, at det ikke ud fra det fremlagte materiale kunne udledes, at boligforeningen havde afholdt en udgift for etablering af elforsyningsanlæg.
Under sagens behandling ved byretten fremlagde boligforeningen et betinget og endeligt skøde, byggeregnskab (skema C), e-mail fra bygherren, internt finanskontokort, dokumenter vedrørende fjernvarmeforsyning, el-ledningskort over ejendommen, fælles henvendelse til forsyningsselskabet samt forsyningsselskabets besvarelse.
Retten fandt på baggrund af den interne finanskontoudskrift sammenholdt med det godkendte byggeregnskab (skema 3), at bygherren havde afholdt udgifter til tilslutningsbidrag til elforsyning. I den forbindelse fandt retten, at udgifterne til tilslutningsbidrag til elforsyning var endeligt afholdt af boligforeningen, idet den samlede byggesum som anført i skema C svarede til den i skødet fastsatte købesum.
Retten fandt det efter en samlet vurdering godtgjort, at en del af det af boligforeningen betalte tilslutningsbidrag til el havde finansieret den eksterne del af forsyningskablet, som forsyner boligforeningens grund med el.
På denne baggrund tog retten boligforeningens påstand til følge, og sagen blev hjemvist til vurderingsmyndigheden.
Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - manglende regnskabsgrundlag - skønsmæssig ansættelse
SKM2018.341.ØLRSkattemyndighederne havde foretaget skønsmæssige forhøjelser af skatteyderens skattepligtige indkomst i årene 2006 og 2007.
Skatteyderen havde udstedt fakturaer under angivelse af et virksomhedsnavn og med tillæg af moms, ligesom skatteyderen havde videresolgt varer med fortjeneste. Landsretten lagde derfor til grund, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i de pågældende indkomstår.
Skatteyderen havde som erhvervsdrivende derfor været regnskabspligtig, og eftersom det var ubestridt, at skatteyderen ikke havde udarbejdet regnskaber for de pågældende indkomstår, fastslog landsretten, at skattemyndighederne havde været berettiget til at fastsætte skatteyderens indkomst skønsmæssigt. Landsretten fastslog i den forbindelse, at skattemyndighedernes efterfølgende reducering af ansættelserne krone for krone på baggrund af forelagt dokumentation for indsættelser på skatteyderens bankkonto ikke ændrede ved, at ansættelserne var skønsmæssige.
Landsretten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at skønnet kunne tilsidesættes som åbenbart urimeligt eller foretaget på et forkert grundlag.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet.
Dom: Fuld skattepligt - indsætning på konto - genoptagelse - grov uagtsomhed - skatteyders forklaring tilsidesat
SKM2018.345.BRSagen vedrørte for det første, om skatteyderen var skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2006-2007 og 2010-2011. Skatteyderen var født og opvokset i Danmark og boede sammen med sin ægtefælle og datter (født år 2000), indtil parret blev skilt i 2006. I forbindelse med skilsmissen solgte han sin andel af den tidligere fælles bolig og lejede dernæst en lejlighed. Skatteyderen var fra den 9. december 2004 til i hvert fald den 2. november 2011 registreret som ejer af først en Mercedes og siden en Audi. Det fremgår af CPR-registret, at skatteyderen fra den 7. april 2003 til den 1. marts 2012 var registreret med bopæl i Danmark. Skatteyderen arbejdede i efteråret 2006 en kort periode i Tyskland, hvor han boede i en hotellejlighed, og arbejdede dernæst 6 måneder i Italien, hvor han boede i en møbleret lejlighed. Fra august 2007 boede han og var ansat i Danmark. Fra sommeren 2010 var han ansat i et luftfartsselskab i Letland. Skatteyderen påbegyndte i årene 2010-2011 at drive selvstændig erhvervsvirksomhed.
På baggrund af kontoudtog fra skatteyderens konto lagde retten til grund, at skatteyderen jævnligt benyttede sit dankort til betalinger og hævninger i Danmark i perioderne, hvor han arbejdede i henholdsvis Tyskland, Italien og Letland. Retten tilsidesatte på denne baggrund skatteyderens forklaring om, at han i de perioder var fraflyttet Danmark, som utroværdig.
På baggrund af en samlet vurdering af skatteyderens forhold lagde retten til grund, at skatteyderen i indkomstårene 2006-2007 og 2010-2011 bevarede sin tilknytning og fulde skattepligt til Danmark. Retten lagde navnlig vægt på, at skatteyderen bevarede helårsbolig, at hans familie, herunder navnlig hans datter, var bosat i Danmark, og at han havde biler i Danmark.
Sagen vedrørte for det andet, om SKAT var berettiget til at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2006 og 2007. Det var under sagen ubestridt, at skatteyderen ikke havde selvangivet sine indtægter i noget land, men skatteyderen gjorde gældende, at han havde modtaget rådgivning fra SKAT om, at han ikke var skattepligtig til Danmark. Efter forklaring fra den pågældende medarbejder hos SKAT blev skatteyderens forklaring om, at han angiveligt skulle have talt med medarbejderen flere gange i 2006 og 2007 tilsidesat som utroværdig. Retten lagde til grund, at skatteyderen vidste eller burde vide, at han skulle selvangive sin indtægt i Danmark, og fandt på denne baggrund, at han havde handlet mindst groft uagtsomt, da han undlod dette. Retten fandt derfor, at betingelserne for at genoptage skatteansættelserne for 2006 og 2007 var opfyldt.
Sagen vedrørte for det tredje, om skatteyderen var skattepligtig af en indsætning på ca. kr. 50.000 på sin konto. Retten bemærkede indledningsvist, at fra sommeren 2010 fik skatteyderen lønindtægter fra sin lettiske arbejdsgiver indsat på sin konto uden at selvangive indtægterne til SKAT. Ifølge skatteyderens forklaring skulle beløbet på ca. kr. 50.000 være valuta, som han havde haft liggende i kontanter. Det fremgik imidlertid ikke af hans konto, at han skulle have hævet beløb i tilsvarende størrelsesorden forud for indsætningen. Under disse omstændigheder lagde retten til grund, at også dette beløb var skattepligtig indtægt.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Fri bil - direktør og hovedanpartshaver - specialindrettet køretøj - privatbenyttelsesafgift - bevisbyrde - grafologisk skønserklæring
SKM2018.337.VLRSkatteyderen var efter ligningslovens § 16, stk. 4, blevet beskattet af værdien af fri bil vedrørende en Mercedes ML 350-varevogn på gule plader. Bilen, som ikke var konstateret anvendt privat, var indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat anvendelse.
Skatteyderen gjorde for det første gældende, at bilen var specialindrettet og derfor ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4. Landsretten fandt, at det ikke var godtgjort, at bilen havde en sådan indretning, at den kunne anses som et specialindrettet køretøj, der var uegnet som alternativ til en privat bil.
Skatteyderen gjorde for det andet navnlig gældende, at der ikke gjaldt en formodning for privat rådighed, idet registreringen af bilen til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse skyldes fejl fra myndighedernes side. Skatteyderen bestred således, at det var ham, som havde udfyldt og underskrevet den erklæring om bilens anvendelse, som lå til grund for registreringen af bilens anvendelse. For landsretten blev der indhentet en grafologisk skønserklæring, som konkluderede, at skatteyderen ikke havde underskrevet erklæringen.
Landsretten bemærkede, at bilen var indregistreret til blandet anvendelse, og at skatteyderens selskab løbende havde betalt privatbenyttelsesafgift for bilen i de indkomstår, som sagen angik. Landsretten bemærkede endvidere, at der intet grundlag var for at antage, at medarbejdere hos myndighederne havde udfyldt og underskrevet den omtvistede erklæring. Da skatteyderen havde overladt det til bilforhandleren at anmelde bilen til registrering, lagde landsretten til grund, at erklæringen var blevet indleveret til myndighederne af en person, som handlede på skatteyderens vegne. Uanset om skatteyderen ikke selv måtte have udfyldt og underskrevet erklæringen, var der derfor ikke grundlag for at fastslå, at myndighederne havde begået fejl ved indregistrering af bilen.
Landsretten bemærkede desuden, at skatteyderen som erfaren direktør havde haft en særlig anledning til efterfølgende at kontrollere, at forhandleren havde indregistreret bilen korrekt, idet det af den fremsendte registreringsattest fremgik, at bilen var indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat anvendelse.
På denne baggrund var der en formodning for, at skatteyderen som direktør og eneanpartshaver havde haft den omhandlede bil til rådighed for privat benyttelse. Da formodningen ikke var afkræftet, tiltrådte landsretten, at skatteyderen skulle beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet, blev derfor stadfæstet.
Dom: Hævninger på mellemregningskonto - bevismæssig betydning af mangelfuld bogføring - løn- eller aktieindkomst
SKM2018.336.BRSagen angik spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde forhøjet to skatteyderes personlige indkomst som følge af, at skatteyderne havde foretaget en række større hævninger i det selskab, de begge var direktører og hovedanpartshavere i. Skatteyderne gjorde gældende, at hævningerne var modsvaret af nogle ikke bogførte udlæg. Skatteyderne havde endvidere nedlagt en subsidiær påstand om, at en del af hævningerne, som skattemyndighederne i det hele havde skønnet til at være lønindkomst, i stedet skulle kvalificeres som aktieindkomst.
Bogføringen viste, at selskabet havde store tilgodehavender hos begge skatteyderne, og det var ubestridt, at hævningerne ikke var tilbagebetalt.
Retten lagde vægt på, at skatteyderne havde vanskeligt ved at fremlægge dokumentation som følge af, at sagen vedrørte indkomståret 2010, men at denne bevisnød måtte komme skatteyderne til skade, da de som selskabets ledelse selv bar ansvaret for den manglende bogføring af de hævdede udlæg.
Herefter fandt retten, at skatteyderne ikke havde løftet deres bevisbyrde for, at deres bogførte hævninger i selskabet skulle være modsvaret af ikke bogførte udlæg.
Endelig fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over hævningernes indkomstmæssige kvalificering, idet retten ikke anså denne vurdering som åbenbar urimelig, ligesom vurderingen ikke var foretaget på et mangelfuldt grundlag.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Dom: Omgørelse - renteskat - begrænset skattepligtig - præjudiciel forelæggelse
SKM2018.335.ØLRSagen drejede sig om, hvorvidt et amerikansk selskab, der alene havde været begrænset skattepligtig til Danmark i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, (renter af kontrolleret gæld) kunne påberåbe sig skatteforvaltningslovens § 29 om omgørelse. Landsretten gav Skatteministeriet medhold i, at det amerikanske selskab ikke havde ret til omgørelse.
Landsretten fandt, at der ikke var foretaget en ansættelse af indkomstskat over for det amerikanske selskab, hvilket er en betingelse for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29. Selskabet var således allerede af den grund afskåret fra omgørelse.
Landsretten fandt det i øvrigt ikke godtgjort, at der forelå en privatretlig disposition, som kunne gøres til genstand for en omgørelse.
Det amerikanske selskabs begæringen om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen blev ikke taget til følge.
Dom: Skønsmæssigt fastsat vederlag for udført arbejde
SKM2018.321.VLRAppellanten havde bistået danske landmænd med opkøb af jordlodder i Rumænien, både som selvstændig aftalepart i en formidlingsaftale og via sit rumænske selskab, som ligeledes var aftalepart i formidlingsaftalen. Den samlede købesum på et større millionbeløb var indbetalt til appellantens private bankkonti, hvorefter beløbene efter appellantens forklaring var blevet anvendt til opkøb af jordlodderne.
Med henvisning til appellantens rolle i formidlingsaftalen, og til antallet og størrelsen af transaktionerne til appellantens private bankkonti, fandt landsretten, at det kunne lægges til grund, at appellanten havde haft en betydelig formidlerrolle i forbindelse med opkøbene af jordlodder i Rumænien.
Efter karakteren og omfanget af formidlerrollen fastslog landsretten herefter, at der var skabt en formodning for, at appellanten havde modtaget et vederlag for sit arbejde.
Landsretten fandt, at appellanten ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af hans formidlingsvederlag i indkomståret 2008 var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag. Landsretten tillagde det i den forbindelse betydning, at appellanten ikke havde holdt pengeoverførslerne forbundet med jordopkøb adskilt fra sin private økonomi, og at han ikke havde ført et regnskab over ind- og udbetalinger. Endvidere tillagde landsretten det betydning, at der ikke forelå dokumentation for, hvad pengeoverførslerne faktisk var anvendt til.
Byrettens frifindende dom blev herefter stadfæstet.
Dom: Fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 beskatningsgrundlaget - nyvognspris
SKM2018.331.BRDen skattepligtige var aktionær i et aktieselskab, og havde i indkomståret 2012 ubestridt rådighed over en af selskabets biler. Sagen angik udelukkende opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil.
En bilforhandler indregistrerede 1. gang bilen i maj 2010 som importør til en værdi på kr. 467.072. Bilen blev herefter stillet til rådighed for en medarbejder hos bilforhandleren, hvorefter bilen i juni 2011 blev solgt til aktieselskabet for kr. 860.000 med henblik på den skattepligtiges anvendelse af bilen som firmabil. SKAT og Landsskatteretten fastsatte efter en samlet vurdering beskatningsgrundlaget, nyvognsprisen, til kr. 860.000.
Retten fandt på baggrund af ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 3, samt bestemmelsens forarbejder, at begrebet "nyvognsprisen" måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt. Hverken en administrativ praksis eller forarbejderne til en senere ændring af registreringsafgiftsloven indebar, at der kunne anlægges en anden forståelse af "nyvognsprisen".
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Skattearrangement - Selvinkriminering - Rentefradrag - Skatteforvaltningslovens § 48
SKM2018.330.BREn række skatteydere havde deltaget som såkaldte investorer i et lånearrangement, og de påstod sig berettigede til betydelige rentefradrag.
Personkredsen bag selskaberne, som havde udbudt lånearrangementet, blev, efter at Landsskatteretten havde nægtet investorerne rentefradrag, fundet skyldige i bedrageri af særlig grov beskaffenhed over for investorerne og for skattesvig af særlig grov karakter. Straffedommen lagde til grund, at investorerne aldrig reelt havde optaget noget lån, og derfor heller ikke havde været berettiget til at opnå et rentefradrag.
Skatteyderne frafaldt herefter påstanden om rentefradrag, men nedlagde i stedet påstand om, at SKATs afgørelser, hvorved de var blevet nægtet det selvangivne rentefradrag, skulle hjemvises med henblik på stillingtagen til, om de var berettiget til fradrag for deres tab ved deltagelse i lånearrangementet. Byrettens tre dommere fandt, at der ikke var en sådan klar sammenhæng mellem dette spørgsmål og spørgsmålet om berettigelsen af rentefradraget, som Landsskatteretten i sagen havde taget stilling til, at spørgsmålet kunne prøves af byretten, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.
Skatteyderne havde endvidere gjort gældende, at SKAT havde tilsidesat retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, og EMRK artikel 6 ved ikke udtrykkeligt at have oplyst dem om, de kunne inkriminere sig selv. Byrettens tre dommere anførte, at skatteyderne havde bevisbyrden for retten til rentefradrag, samt at konsekvensen af, at de ikke godtgjorde at være berettiget til fradrag for renter, var, at fradragsretten nægtedes. SKAT kunne derfor anmode skatteyderne om dokumentation for de selvangivne renter, uden at bestemmelserne i retssikkerhedslovens § 10 og/eller EMRK fandt anvendelse.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Fradrag for grundforbedringer - sagsomkostninger - bekræftende til genmæle
SKM2018.329.BRSagen angik, om et boligselskab var berettiget til et fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af vandforsyning internt på selskabets ejendom.
Under den administrative behandling af sagen havde Landsskatteretten fundet, at det alene var en del af den interne vandforsyning, der medførte en stigning i grundens værdi, dvs. udgjorde hovedanlæg. Boligselskabet fik dog ikke fradrag herfor, da det ikke var godtgjort, at selskabet havde afholdt udgifterne til etablering af vandforsyningen.
Boligselskabets påstand var ved sagens opstart baseret på, at en større del af den interne vandforsyning end anerkendt af Landsskatteretten var grundforberedende, og at boligselskabet var berettiget til fradrag for såvel denne større del af vandforsyningen som den del af vandforsyningen, som Landsskatteretten havde anerkendt, idet det var bevist, at boligselskabet havde betalt for etableringen af denne.
Sagen omhandlede dermed to spørgsmål: 1) i hvilket omfang den interne vandforsyning på boligselskabets ejendom var grundforberedende, og 2) om boligselskabet havde bevist, at boligselskabet havde betalt for etableringen af vandforsyningen.
Boligselskabet ændrede imidlertid sin påstand før Skatteministeriets afgivelse af svarskrift, idet boligselskabet efter SKM2017.330.HR erklærede sig enig i Landsskatterettens vurdering af hovedanlæggets udstrækning. Skatteministeriet måtte derfor anses som den vindende part for denne del af sagen.
Retssagen angik herefter alene spørgsmålet om, hvorvidt boligselskabet havde godtgjort at have betalt for etableringen af vandforsyningen.
Skatteministeriet tog i forhold til dette spørgsmål bekræftende til genmæle, idet Skatteministeriet fandt, at boligselskabet med det fremlagte materiale under sagen havde dokumenteret, at boligselskabet havde bekostet etableringen. Boligselskabet måtte derfor anses som den vindende part for denne del af sagen.
Begge parter påstod sig tilkendt sagsomkostninger.
Retten fandt, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at begge parter måtte siges at have fået medhold i en del af sagen.
For så vidt den del af sagen, som Skatteministeriet havde fået medhold i, bemærkede retten, at denne blev frafaldet inden Skatteministeriets afgivelse af svarskrift i sagen, og at retten ikke havde mulighed for at vurdere, i hvilket omfang de omkostninger, som Skatteministeriet havde haft i forbindelse med denne del af sagen, burde have været begrænset eller undgået.
For så vidt angår den del af sagen, som boligselskabet havde fået medhold i, bemærkede retten, at der var holdepunkter for at antage, at denne kunne have været undgået, hvis boligselskabet inden sagens anlæg havde fremlagt dokumentationen for Landsskatteretten. Retten fremhævede imidlertid, at sagen var hævet uden afholdelse af hovedforhandling, hvorfor retten ikke havde haft lejlighed for at vurdere den dokumentation, som var fremkommet under sagen. På denne baggrund kunne retten ikke vurdere, hvorvidt den sene fremlæggelse burde komme boligselskabet omkostningsmæssigt til skade.
Dom: Befordringsfradrag - sædvanlig bopæl - bevis
SKM2018.334.BRSagen drejede sig om, hvor sagsøgeren havde sin sædvanlige bopæl i indkomståret 2012, jf. ligningslovens § 9 C.
Sagsøgeren havde i løbet af 2012 haft sin folkeregisteradresse tre forskellige steder:
- 1. januar 2012 til 31. august 2012: Y1-by.
- 1. september 2012 til 30. november 2012: Y2-by.
- 1. december 2012 til 31. december 2012: Y3-by.
Han arbejdede hos G1 i Y1-by i 2012.
Sagsøgeren gjorde gældende, at han havde sin "sædvanlige bopæl" i Y3-by hos sin kæreste i hele 2012, og at han derfor var berettiget til standardiseret fradrag for befordring mellem adressen i Y3-by og arbejdspladsen i Y1-by.
Skatteministeriet gjorde gældende, at sagsøgeren havde sin "sædvanlige bopæl" i overensstemmelse med de steder, hvor han havde haft folkeregisteradresse i løbet af 2012, og at han ikke havde løftet bevisbyrden for, at den "sædvanlige bopæl" skulle have divergeret fra hans folkeregisteradresser i 2012.
Skatteministeriet fremhævede bl.a., at sagsøgeren havde haft en bolig til rådighed meget tæt på arbejdspladsen i en stor del af 2012, og at han ikke havde fremlagt nogen beviser for, at han havde flyttet sit indbo m.v. til sin kæreste i Y3-by inden 1. december 2012. Derudover gjorde Skatteministeriet gældende, at de fremlagte tro- og loverklæringer var udarbejdet til brug for skattesagen og ikke støttet af objektive kendsgerninger, hvorfor de havde ringe bevisværdi.
Retten udtalte, at der under hensyn til afstandene og rejsetiderne mellem de omhandlede bopæle og arbejdsstedet, at sagsøgeren havde haft andre overnatningsmuligheder i nærheden af arbejdspladsen, og at de afgivne forklaringer og erklæringer ikke var bestyrket ved objektive kendsgerninger, ikke kunne lægges til grund, at sagsøgeren havde krav på det påståede befordringsfradrag.
Sagsøgeren havde også gjort gældende, at SKAT skulle have tilsidesat sin vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, idet sagsøgeren ikke var blevet vejledt om, hvilke beviser der vægtes i forbindelse med bevisvurderingen, herunder muligheden for at indhente tro- og loverklæringer.
Skatteministeriet gjorde gældende, at SKAT ikke har pligt til at vejlede om tro- og loverklæringer, og i øvrigt at en eventuel tilsidesættelse ikke ville bevirke, at SKATs afgørelse var ugyldig, idet tilsidesættelsen ikke er væsentlig.
Retten fandt, at der ikke er grundlag for at fastslå, at SKAT skulle have tilsidesat sin vejledningspligt.
På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.
Dom: Afskrivning - software - realitet
SKM2018.333.ØLRSagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen havde erhvervet afskrivningsberettiget it-software for 16 mio. kr. Overdragelsen var angiveligt sket i december 2008, hvilket fremgik af en aftale, der var indgået mellem et selskab og skatteyderen personligt. Landsretten fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at skatteyderen formelt og/eller reelt havde erhvervet personligt ejerskab til den afskrivningsberettigede software. Byrettens frifindende dom blev således stadfæstet.
Dom: Succession - korrektion af pris - interessefællesskab
SKM2018.319.HRA købte i 2007 to landbrugsejendomme af sin morbror, NB. Parterne aftalte skattemæssig succession efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C, hvorved A påtog sig en latent skattebyrde.
SKAT korrigerede de handelsværdier, som A havde aftalt med NB, da den aftalte overdragelsessum efter SKATs opfattelse ikke svarede til handelsværdien, og da det derfor var SKATs opfattelse, at der var ydet en skattepligtig gave fra NB til A.
Nevøen gjorde i første række gældende, at der ikke var noget retligt grundlag for at foretage en korrektion, da en handel mellem en onkel og en nevø måtte sidestilles med en handel mellem uafhængige parter. Derfor kunne der ifølge nevøen kun ske korrektion efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, og afskrivningslovens § 45, stk. 3, hvis afvigelsen mellem den aftalte pris og den skønnede handelsværdi var åbenbar. Afvigelsen var ifølge nevøen ikke åbenbar, idet den aftalte overdragelsessum alene afveg fra handelsværdien med ca. 11 %.
I anden række gjorde nevøen gældende, at såfremt myndighedernes korrektion var hjemlet, havde han ved opgørelsen af, om der var givet en gave, krav på, at der blev taget højde for den latente skat ved værdiansættelsen og samtidig blev givet nedslag som en passivpost efter kildeskattelovens § 33 D.
Sagen for Højesteret angik dermed to hovedspørgsmål: For det første om SKAT ved vurderingen af, om der ved overdragelsen blev ydet en gave, havde hjemmel til at korrigere de handelsværdier, som A i sin tid aftalte med sin morbror i forbindelse med overdragelsen af ejendommene. For det andet om A har ret til ud over nedslaget i handelsværdien efter § 33 C at beregne en passivpost efter § 33 D.
Højesteret fastslog om det første spørgsmål, at A og NB ved vurderingen af SKATs adgang til at korrigere de aftalte handelsværdier som nevø og morbror må anses for at være interesseforbundne parter. Højesteret henviste herved til, at den personkreds, der kan anvende successionsreglerne i kildeskattelovens § 33 C, omfatter "søskendes børn".
Højesteret tiltrådte, at der forelå en væsentlig afvigelse mellem den aftalte købesum for de to ejendomme og ejendommenes værdi, og at SKAT dermed havde været berettiget til at foretage korrektion af den aftalte overdragelsessum som sket efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, og afskrivningslovens § 45, stk. 3.
Om det andet spørgsmål udtalte Højesteret, at der hverken i bestemmelsernes ordlyd eller forarbejderne er holdepunkter for, at der ved siden af et nedslag i handelsværdien efter kildeskattelovens § 33 C kan beregnes en passivpost efter § 33 D.
Med henvisning til Skatteministeriets styresignal i SKM2011.406.SKAT, og da det var ubestridt, at A var økonomisk bedst stillet ved som sket at få nedslag i handelsværdien efter § 33 C fremfor at få beregnet en passivpost efter § 33 D, tiltrådte Højesteret, at A ikke var berettiget til tillige at kunne beregne en passivpost efter § 33 D.
Højesteret stadfæstede på den baggrund landsrettens dom.
Dom: Fri helårsbolig - rådighed - hovedaktionær - beregningsgrundlag
SKM2018.317.BRSagen handlede om, hvorvidt en hovedaktionær var skattepligtig af værdien af rådighed over fri helårsbolig i indkomstårene 2008-2012, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5. Derudover angik sagen, om SKATs skøn kunne tilsidesættes, dels angående værdiansættelse af ejendommen, og dels om opgørelsen af værdien af den del af ejendommen, der tjente til bolig for hovedaktionæren.
Der var enighed om, at skatteyderens helårsbolig var stillet til rådighed af et selskab, han var hovedaktionær i. I alle omhandlede år havde skatteyderen betalt husleje til selskabet, der uomtvistet svarede til markedslejen. Skatteyderen gjorde gældende, at han efter en skriftlig tilkendegivelse fra SKAT havde en berettiget forventning om, at fastsættelse og betaling af husleje fastsat til markedsværdi sikrede ham mod beskatning af sparet privatforbrug for fri helårsbolig efter ligningslovens § 16 A, stk. 5. Den omtalte tilkendegivelse var udokumenteret, og retten kunne derfor ikke tillægge den nogen betydning. Retten fastslog herefter, at sagsøgeren skulle beskattes efter ligningslovens § 16 A, stk. 5.
Om værdiansættelse af ejendommen, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, gjorde skatteyderen gældende, at SKAT havde opgjort købesummen af ejendommen forkert og dermed fejlagtigt havde anvendt købesummen tillagt forbedringer som beregningsgrundlag, i stedet for de offentlige ejendomsvurderinger. SKATs skønsmæssige fastsættelse af købesummen tillagt forbedringer var baseret på selskabets egen bogførte værdi af ejendommen opgjort til kostpris for anskaffelse og forbedringer. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over anskaffelsessummen tillagt forbedringer, eller at en frikøbt tilbagekøbsret for kommunen indgik som en forbedring i beregningsgrundlaget med det fulde beløb.
Ejendommens areal var ubestridt opdelt ligeligt mellem bolig i stueetagen og erhverv i kælderen. Skatteyderen gjorde gældende, at beskatningen af fri bolig skulle beregnes ud fra halvdelen af ejendomsværdien svarende til den arealmæssige fordeling. Skatteministeriet gjorde gældende, at den skønsmæssige fordeling af bolig- og erhvervsdelen af ejendommen var baseret på, at kælderareal ikke vægter i samme omfang som stueetager. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn herom.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Ikke reelt gældsforhold - ikke fradrag for renteudgifter
SKM2018.316.BRSagen angik en skatteyder, som ønskede fradrag for renteudgifter på baggrund af en aftale med et engelsk selskab om køb af fordringer.
SKAT havde nægtet fradrag for de selvangivne renteudgifter, fordi der efter SKATs opfattelse ikke bestod et reelt gældsforhold. Dette blev stadfæstet af Landsskatteretten.
Byretten fandt, at under de foreliggende omstændigheder, hvor der ikke forelå nærmere dokumentation vedrørende fordringerne, og hvor der ikke var sammenhæng mellem fordringernes pris, den aftalte egentlige pris, lånebeløbet og garantistillelsen, samt da betalingerne ikke umiddelbart kunne ses at være tilgået det engelske selskab, havde sagsøgeren ikke ført bevis for, at der bestod et reelt gældsforhold med en retlig forpligtelse til at betale renter.
Retten tiltrådte på den baggrund Landsskatterettens afgørelse, hvorefter skatteyderen ikke havde ret til fradrag for renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, og Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Underholdsbidrag - afdrag på bodelingsgæld - bevisbyrde
SKM2018.315.ØLRSagen omhandlede, hvorvidt skatteyderen var skattepligtig af en række beløb, som hun løbende havde modtaget fra sin tidligere ægtefælle i indkomståret 2013.
Under sagen for skattemyndighederne gjorde skatteyderen gældende, at de løbende indbetalinger var afdrag på et lån mellem de tidligere ægtefæller. For landsretten gjorde skatteyderen gældende, at indbetalingerne var afdrag på bodelingsgæld.
Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at overførslerne vedrørte lån eller afdrag på bodelingsgæld. Derimod havde overførslerne karakter af løbende bidrag fra den tidligere ægtefælle, og overførslerne skulle derfor medregnes til skatteyderens skattepligtig indkomst.
Byrettens dom SKM2017.334.BR blev herved stadfæstet.
Dom: Ordinær genoptagelse - fradrag for købsmoms - ansvar for A-skat og AM-bidrag
SKM2018.314.BRSKAT havde i en afgørelse nægtet skatteyderen fradrag for købsmoms og samtidig gjort skatteyderen ansvarlig for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for samme periode, idet SKAT ikke fandt, at der var realitet bag de underleverandører, som skatteyderen hævdede havde udført momspligtigt arbejde for ham.
SKATs afgørelse blev ikke påklaget, og afgørelsen var derfor endelig.
Skatteyderen anmodede imidlertid efter udløbet af klagefristen om ordinær genoptagelse af SKATs afgørelse, idet skatteyderen mente, at afgørelsen hvilede på et forkert grundlag. Til støtte herfor fremlagde skatteyderen nye oplysninger i form af en underleverandørkontrakt og nogle salgsfakturaer.
Det var ubestridt, at underleverandørkontrakten og salgsfakturaerne udgjorde nye faktiske oplysninger, og spørgsmålet var derfor, om disse nye faktiske oplysninger kunne begrunde en ændring af SKATs afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt.
Retten fandt, at hverken disse nye oplysninger eller sagsøgerens forklaring for retten kunne begrunde en ændring af SKATs afgørelse om nægtelse af fradrag for købsmoms og ansvar, som påstået af skatteyderen. Retten lagde særlig vægt på SKATs oplysninger om usædvanlige forhold i relation til de underleverandører, som skatteyderen hævdede at have indgået aftaler med.
Dom: Omkostningsgodtgørelse - transport, afvisning og manglende hæftelse
SKM2018.313.ØLRSagen angik, om en rådgiver var berettiget til omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand i en skattesag, hvor skatteyderen havde transporteret kravet til rådgiveren.
Rådgiveren bistod skatteyderen i en sag for Landsskatteretten vedrørende bindende svar på et spørgsmål om, hvorvidt skatteyderen kunne få befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 D om kronisk syge.
Rådgiveren gjorde bl.a. gældende, at skatteyderen opfyldte betingelsen i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, om, at skatteyderen "skal betale eller har betalt", idet kravet på omkostningsgodtgørelse var overdraget til rådgiveren.
Byretten henviste til Højesterets dom af 30. juni 2015 (UfR 2015.3383 H), der fastslår, at det er en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52, stk.1, at skatteyderen hæfter for udgifterne til rådgiverbistand.
Endvidere anførte byretten, at skatteyderen efter aftalen med rådgiveren i intet tilfælde selv skulle betale for bistanden, hvorfor der ikke var krav på omkostningsgodtgørelse. Byretten gav derfor Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden, jf. SKM2017.528.BR.
Landsretten var enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor og stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet
Dom: Beskatning af fri bil - specialindrettet køretøj
SKM2018.312.HRSagen drejede sig om, hvorvidt en Toyota Hilux pickup, som var ejet af skatteyderens virksomhed og indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat anvendelse, var specialindrettet i en sådan grad, at den ikke kunne anses for egnet som alternativ til en privat bil.
Højesteret fandt, at en Toyota Hilux ikke som biltype adskilte sig fra normale personbiler på en så afgørende måde, at den allerede før eventuelle modifikationer kunne anses som uegnet til at blive anvendt som normal bil. Der var heller ikke foretaget sådanne modifikationer, at Toyotaen derved ophørte med at være et egnet alternativ til en privat bil.
Skatteministeriet fik derfor medhold i, at skatteyderen skulle beskattes af værdien af fri bil. Landsretten var nået til det samme resultat.
Dom: Fri bil - registreret ejer - hovedanpartshaver
SKM2018.311.BRSagsøgeren var hovedanpartshaver i et selskab, som var registreret ejer af en personbil i SKATs register. Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at bilen ikke var ejet af selskabet men af sagsøgerens bror, og at sagsøgeren ikke havde haft rådighed over bilen.
Retten fandt, at der var en formodning for, at de registrerede ejerforhold var i overensstemmelse med de faktiske forhold, og at det påhvilede sagsøgeren at bevise, at han ikke havde haft rådighed over bilen.
Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde løftet denne bevisbyrde og lagde bl.a. vægt på, at sagsøgeren ikke havde fraskrevet sig rådigheden over bilen, og at der ikke blev ført kørselsregnskab for bilens anvendelse.
Dom: Skønsmæssig forhøjelse - indsætning på bankkonto - lån - privatforbrug
SKM2018.310.ØLRAppellantens skattepligtige indkomst var for indkomstårene 2010 og 2011 forhøjet skønsmæssigt, dels som følge af en indsætning på ca. 255.000 kr. på skatteyderens bankkonto i 2010, dels på baggrund af privatforbrugsberegninger for både 2010 og 2011.
Skatteyderen gjorde gældende, at indsætningen var et lån til skatteyderens firma, og at skatteyderen blot havde stillet sin konto til rådighed. For så vidt angår privatforbrugsopgørelsen gjorde han gældende, at han havde levet sparsommeligt, og at han havde boet hos sin mor, som bidrog til hans forbrug.
Landsretten tiltrådte, at det påhvilede appellanten at løfte bevisbyrden for, at overførslen til hans konto udgjorde et lån, og at han ikke havde løftet denne bevisbyrde. Landsretten tiltrådte desuden, at der ikke var grundlag for at tilsidesættes skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse baseret på privatforbrugsberegninger.
På den baggrund blev dommen stadfæstet.
Dom: Forhøjelse af skattepligtig indkomst - familielån - ekstraordinær genoptagelse
SKM2018.309.ØLRSkatteyderen havde i indkomstårene 2008-2010 overført ca. kr. 9,5 mio. til sin konto i Danmark fra Y6-land. Skatteyderen gjorde gældende, at overførslerne angik to lån ydet af skatteyderens mor, som var bosat i Y6-land. Henset til, at gældsbrevene var udarbejdet på dansk, at de ikke var underskrevet af skatteyderens mor og at der i øvrigt ikke forelå nogen korrespondance vedrørende låneoptagelse og oprettelsen af gældsbrevene, fandt landsretten, at skatteyderen havde en skærpet bevisbyrde for, at pengeoverførslerne udgjorde lån.
Herefter fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at overførslerne stammede fra ikke-skattepligtige indtægter eller allerede beskattede midler. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst.
Landsretten fandt endvidere, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 27, var opfyldt.
Byrettens dom blev herefter stadfæstet.
Dom: Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder
SKM2018.308.BREn skatteyder solgte sin ejendom i 2008, men fortsatte med at betale ejendomsværdiskat af ejendommen frem til 2014. De nye ejere af ejendommen betalte også ejendomsværdiskat i de pågældende år.
Skatteyderen fik genoptaget sine skatteansættelser for 2012-2014 og begærede ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, af skatteansættelserne for de resterende år.
Der var under sagen enighed om, at skatteansættelserne for 2008-2011 var materielt forkerte, idet skatteyderen ikke skulle have betalt ejendomsværdiskat for 2009-2011 og kun delvist for 2008.
Skatteyderen gjorde blandt andet gældende, at SKAT som tinglysningsafgiftsmyndighed var bekendt med ejerskiftet, og at der forelå en klar myndighedsfejl fra SKATs side.
Retten fandt, at den forkerte skatteopkrævning ikke skyldes fejl hos SKAT og udtalte, at den opkrævede ejendomsværdiskat tydeligt fremgik af skatteyderens årsopgørelse, som det påhvilede skatteyderen af kontrollere rigtigheden af.
Retten fandt på denne baggrund, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Retten frifandt derfor Skatteministeriet.
Dom: Grundværdi - fradrag for forbedringer - tilslutningsafgifter - dokumentation
SKM2018.307.BRSagen angik, om et boligselskab var berettiget til fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende §§ 17 og 18 for udgifter for etablering af et vandforsyningsanlæg.
Landsskatteretten havde i sin afgørelse nægtet boligselskabet fradrag under henvisning til, at det ikke ud fra det fremlagte materiale kunne udledes, at boligselskabet havde afholdt en udgift for etablering af vandforsyningsanlægget.
Under sagens behandling ved byretten fremlagde boligselskabet et betinget og et endeligt skøde, som bl.a. viste, hvad boligselskabet havde anskaffet den konkrete ejendom til, samt at denne blev overdraget med de på grunden værende ledninger og installationer. Endvidere fremlagde boligselskabet et byggeregnskab for en totalentreprise på ejendommen, en faktura fra et vandforsyningsselskab betalt af den tidligere grundejer, samt et ledningskort over vandforsyningen.
Derudover fremlagde boligselskabet besvarelsen af parternes fælles henvendelse til et vandforsyningsselskab. I henvendelsen bekræftede forsyningsselskabet bl.a., at selskabet havde udført vandstik og jordledning på ejendommen, og at den i sagen fremlagte faktura vedrørte etableringen af dette vandstik med tilhørende jordledning, samt indskud og tilslutningsbidrag. Forsyningsselskabet oplyste i den forbindelse, at den betalte tilslutningsafgift ikke dækkede over en konkret afholdt udgift.
Retten fandt det efter en samlet vurdering godtgjort, at boligselskabet via købesummen havde betalt en relativ andel af de udgifter til vandforsyningsanlægget, som den tidligere grundejer afholdte som en del af tilslutningsafgifterne til vandforsyningsselskabet.
Endvidere fandt retten, at det ud fra vandforsyningsselskabets svar på fælleshenvendelsen sammenholdt med sagens øvrige oplysninger ville være muligt for SKAT at foretage et skøn over størrelsen af det fradragsberettigede beløb.
På denne baggrund tog retten boligselskabets påstand til følge, og sagen blev hjemvist til vurderingsmyndigheden.
Dom: Ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed
SKM2018.306.BRSagen angik spørgsmålet, om skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt, således at SKAT havde været berettiget til at genoptage skatteyderens skatteansættelse for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Skatteyderen var ansat i et færøsk selskab i en i øvrigt dansk koncern. Han var bosiddende i Danmark, og han udførte sit arbejde på et dansk indregistreret gravefartøj rundt over hele verden.
Skatteyderen havde i alle årene betalt skat på Færøerne af sin indkomst. Han havde ikke selvangivet sin indkomst til de danske skattemyndigheder, selvom han ubestridt var fuldt skattepligtig til Danmark. Han gjorde gældende, at han havde modtaget rådgivning om sine skatteforhold dels af sin arbejdsgiver og dels på et kommunalt skattecenter.
Retten fandt, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved ikke at indgive selvangivelse til de danske skattemyndigheder. Retten lagde til grund, at skatteyderen måtte have været bekendt med, at han skulle have betalt skat i Danmark, da han hverken arbejdede eller boede på Færøerne. Desuden havde skatteyderen ikke godtgjort, at skattemyndighederne havde accepteret, at han ikke skulle indgive selvangivelse.
Dom: Skattearrangement - tilsidesættelse af konstrueret tab - omgåelse
SKM2018.305.HREt selskab ønskede at få tabsfradrag ved afståelse af aktier og anparter efter den dagældende aktieavancebeskatningslov, hvorefter tab ved afståelse af aktier eller anparter, der var ejet i mindre end 3 år, var fradragsberettigede.
Selskabet lod derfor seks datterselskaber indgå kortfristede, modsatrettede valutaterminskontrakter med det formål at konstruere tab i tre af datterselskaberne. I de datterselskaber, som led tab på valutaterminskontrakterne, betalte selskabet banken for tabet og lod senere anpartskapitalen i to af datterselskaberne forhøje ved et kapitalindskud. For så vidt angik det sidste "taber-selskab" havde datterselskabet tilstrækkelig kapital til at inddække tabet på valutaterminsforretningen. Selskabet solgte efterfølgende aktierne og anparterne i de tabslidende datterselskaber, hvorved der opstod et aktie-/anpartsavancetab.
SKAT nægtede fradrag, idet der efter SKATs opfattelse var tale om konstruerede tab i alle tre tilfælde.
Landsskatteretten begrænsede fradraget, men ikke fuldt ud. Retten fandt, at Højesteret i SKM2014.422.HR om et tilsvarende arrangement lavet af samme skatteyder i et tidligere indkomstår havde fastslået, at fradragsbegrænsningen skulle opgøres på én bestemt måde, nemlig svarende til størrelsen af kapitalforhøjelsen. SKAT kunne derfor ikke reducere fradraget med tabet på valutaterminsforretningerne.
Ministeriet indbragte sagen fsva. dette tab for domstolene. Sagen blev grundet sin principielle karakter henvist til landsretten i 1. instans, som gav ministeriet medhold i, at SKAT med rette havde nægtet fradrag i de tre datterselskaber.
Selskabet ankede landsrettens dom til Højesteret, der stadfæstede dommen.
Som begrundelse for at nægte fradrag for tabene på valutaterminsforretningerne fastslog Højesteret indledningsvis, at sagen angik den samme type skattearrangement som det, der forelå til pådømmelse i SKM2014.422.HR. Ligesom skattearrangementet i SKM2014.422.HR var valutaterminsforretningerne uden nævneværdig økonomisk risiko og ikke havde nogen forretningsmæssig begrundelse. Dispositionernes eneste formål og eneste virkning var at skabe et fradragsberettiget tab for selskabet.
Herefter udtalte Højesteret med henvisning til SKM2014.422.HR, at sådanne konstruerede tab ikke er fradragsberettiget, og at det er uden betydning for bedømmelsen, om der foretages en kapitalforhøjelse i datterselskabet til dækning af tabene på valutaterminsforretningerne, eller om datterselskabet med den tabsgivende forretning på forhånd er kapitaliseret, således at det med egne midler kan dække tabet. Da ministeriets påstand i SKM2014.422.HR ikke var begrænset til at fradragsreduktionen skulle ske på en bestemt måde, kunne SKAT opgøre tabet som gjort.
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 20. afdeling den 20. april 2017 (SKM2017.339.ØLR).
Dom: Sagsomkostninger - frafald af synspunkter
SKM2018.304.BRSagen angik, om et boligselskab var berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af varme- vand- og kloakforsyningsledninger i vurderingsårene 2002-2006 på boligselskabets ejendom. Boligselskabet ændrede sin påstand efter udsættelse af sagen på baggrund af en højesteretsdom, således at påstanden blev begrænset til den del af kloakforsyningsledningerne på ejendommen, som Landsskatteretten havde fundet fradragsberettigede. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for boligselskabets reviderede påstand. Byretten afsagde dom i overensstemmelse med denne påstand og tog herefter stilling til sagsomkostningsspørgsmålet. Retten lagde her vægt på sagens forløb, karakter og udfald, hvorefter retten bestemte, at hver part skulle bære egne sagsomkostninger.
Dom: Aktieindkomst - personlig indkomst - bevisbyrde
SKM2018.303.BRSagen drejede sig om, hvorvidt et beløb på USD 200 mio. skulle beskattes som personlig indkomst i stedet for som aktieindkomst, sådan som skatteyderen ellers havde selvangivet beløbet. Skatteyderen havde i henhold til aftale, der var benævnt "Umbrealla Agreement" fået beløbet for at "udvirke", at en række selskaber under tvangsopløsning på Bermuda, som han ifølge aftalen var den "ultimative" ejer af, og som tilsammen ejede en betydelig aktiepost i et stort russisk teleselskab, indgik aftaler med et G1-selskab om overdragelse af likvidationsprovenuet, således at G1-selskabet derved blev ejer af aktieposten i teleselskabet.
Retten fastslog, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at beløbet skulle beskattes som aktieindkomst efter aktieavancebeskatningsloven. Retten fandt efter en konkret bevisvurdering, at han ikke havde løftet denne bevisbyrde. Ved afgørelsen lagde retten bl.a. vægt på, at aftalen mellem skatteyderen og G1-selskabet efter sin ordlyd ikke angik en overdragelse af selskaber eller aktier mellem skatteyderen og selskabet, og at skatteyderen ikke i øvrigt havde dokumenteret, at han havde været ejer af de omhandlede selskaber. Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at beskatte beløbet på USD 200 mio. som personlig indkomst.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Rette indkomstmodtager - skønsmæssig forhøjelse - hundekennel
SKM2018.301.ØLRSagen handlede om, hvorvidt en skatteyder i indkomstårene 2008 og 2009 var rette indkomstmodtager af indkomsten fra en hundekennelvirksomhed. Skatteyderen havde forud for de omhandlede indkomstår drevet hundekennelvirksomhed og havde i 2006 erhvervet en ejendom i Y1-by med henblik på videre drift af virksomheden.
Skatteyderen gjorde gældende, at hun ikke var rette indkomstmodtager, idet hun ikke havde drevet hundekennelvirksomhed i indkomstårene 2008 og 2009. Hun gjorde gældende, at hun - som følge af bl.a. sygdom og manglende lyst - havde overdraget hundene til sin tidligere kæreste LJ, som i stedet var rette indkomstmodtager.
Til dokumentation for sin påstand havde skatteyderen fremlagt en håndskrevet overdragelsesaftale mellem hende og LJ vedrørende LJ's vederlagsfrie erhvervelse af hundene. Yderligere søgte skatteyderen at løfte sin bevisførelse gennem vidneforklaringer.
Efter en samlet vurdering fandt byretten i første instans, at skatteyderen havde drevet virksomhed med opdræt og handel med hvalpe i de omhandlede indkomstår. Retten lagde vægt på, at skatteyderen tidligere havde drevet hundekennelvirksomhed, at hun havde opnået tilladelse fra kommunen til at drive sådan virksomhed, og at hun stod anført som ejer af hundene på parringsbeviser og som sælger på købsaftaler. Retten lagde også vægt på, at der på skatteyderens konto var indsat beløb, der ubestridt stammede fra salg af hunde. På denne baggrund fandt byretten ikke, at den håndskrevne overdragelsesaftale mellem skatteyderen og LJ kunne lægges til grund i sagen. De afgivne vidneforklaringer kunne heller ikke føre til et andet resultat, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.
For landsretten forklarede skatteyderen yderligere, at det opdræt af hvalpe, der efter overdragelsen til LJ havde fundet sted i 2008 og 2009, skete ved brug af såkaldte foderværter, som i det hele forestod pasning af hundene og deres hvalpe. I weekenden var hvalpene og hunhunden dog på skatteyderens ejendom, så de kunne blive fremvist til potentielle købere.
I sin begrundelse og resultat bemærkede landsretten, at det ved vurderingen af om skatteyderen i 2008 og 2009 havde haft erhvervsmæssige indtægter ved opdræt af og handel med hundehvalpe, ikke er afgørende, om det erhvervsmæssige opdræt og salg i et vist omfang har været foretaget ved brug af foderværter. Herefter og af de af byretten i øvrigt anførte grunde, fandt landsretten, at skatteyderen havde drevet virksomhed med opdræt af og handel med hunde. Hun var derfor rette indkomstmodtager af indkomsten fra hundekennelvirksomheden. Landsretten fandt ligeledes, at skattemyndighederne havde været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, og at skatteyderen ikke havde bevist, at ansættelsen var åbenbart urimeligt eller hvilende på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. Landsretten stadfæstede således byrettens dom.
Nye straffesager
Straf - ikke bindende påtalebegrænsning - momssvig T var tiltalt for som indehaver af en virksomhed med forsæt til momsunddragelse at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift for perioden 25.10.10-31.12.10. T havde derved unddraget for 5.685.364 kr. i moms. T var den 7. juni 2013 blevet dømt for ikke at have opbevaret regnskabsmaterialet i det samme selskab, som momsunddragelsen er sket i. T var hverken sigtet eller tiltalt for overtrædelse af momslovens bestemmelser i forbindelse med den pågældende sag. Kurator havde i en meddelelse i medfør af konkurslovens § 110, stk. 4, den 4. juni 2012, til politiet tilkendegivet, at der burde indledes efterforskning i selskabet for mulige overtrædelser af bogføringsloven og momsen. SKATs tiltalebegæring i momssvigssagen er dateret 7. oktober 2014. Politiet sigtede T for momsunddragelse den 20. oktober 2016. Ved SKATs brev af den 12. august 2013 meddelte SKAT ham, at han var sigtet for momsunddragelse og indkaldte ham til et møde. T erkendte de faktiske forhold. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes fængsel i 1 år og 6 måneder betinget samt en tillægsbøde på 5.685.364 kr. Byretten lagde vægt på sagens alder og oplysningerne om T's personlige forhold. Byretten fandt ikke, at der foreligger en bindende påtalebegrænsning. T kunne ikke have en berettiget forventning om, at momsovertrædelserne ikke ville blive forfulgt, når henses til, at momsunddragelse ikke var en del af sagen fra 2013, og T heller ikke var blevet sigtet herfor. | |
Straf - skattesvig - aktieavance - veksel T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter, idet han i sin selvangivelse af 18. juni 2008 for indkomståret 2007 undlod at selvangive en fortjeneste på 14.441.718 kr. ved aktiesalg. Aktierne i et af T ejet selskab blev af T solgt dels kontant for 15.8 mio. SEK dels ved en veksel på 8 mio. SEK, som forfaldt til betaling 3 år senere. De 15.8 mio. SEK blev overført til en fond og i 2015 udloddede T fondens midler til sig selv, hvorefter fonden blev opløst. T unddrog herved for 6.196.358 kr. i skat. T havde underskrevet kontrakt af den 8. august 2007, hvorefter en mellemmand skulle sælge T's aktier i selskabet. T forklarede at hans aftale med mellemmanden vedrørte betaling af 10 års løn i forbindelse med hans fortsatte tilknytning til virksomheden efter mellemmandens salg af virksomheden til tredjemand. T bestred ikke, at han fik udleveret vekslen, men der er ikke sket betaling relateret hertil. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten lagde ved bevisvurderingen vægt på den skriftlige aftale om aktiesalg, at T kontrollerede fonden, samt at T i sin egenskab af at have drevet selvstændig virksomhed og været direktør i en større koncern med flere udenlandske selskaber, har haft indsigt i de skattemæssige forhold. At det ikke har været muligt at dokumentere T's erhvervelse af aktierne i selskabet eller i øvrigt at skabe et fuldstændigt overblik over selskabskonstruktionen og ejerforhold, kan ikke føre til tilsidesættelse af den skriftlige aftale om aktiesalg. T idømtes 1 år og 9 måneders fængsel, heraf de 6 måneder ubetinget samt en tillægsbøde på 6.150.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte fængselsstraffen til 1 år og 6 måneder, hvoraf 1 år gøres betinget samt nedsatte tillægsbøden til 4.8 mio. kr. Landsretten lagde efter den fremlagte mailkorrespondance og de forskellige udgaver af veksler til grund, at der i 2008 endnu var korrespondance om formuleringen om en veksel, og det er uklart, om en sådan faktisk blev udstedt. Der er ingen oplysninger i sagen om, at der er sket betaling i henhold til vekslen. Landsretten fandt det på denne baggrund, at det ikke var bevist, at T var skyldig i skattesvig ved ikke i 2007 at have oplyst om vekslen i sin selvangivelse. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 15/2168064
Afskrivning af udbytte, tab på ejendom og tab på aktier
Klagen vedrører nedsættelse af indkomsten med afskrivning af tidligere års udbytte fra olierettigheder, nægtet fradrag for tab ved salg af ejendom nægtet fradrag op tab ved salg af aktier. Landsskatteretten afviser klagen vedrørende afskrivning på udbytte, annullerer afgørelsen vedrørende tab på ejendom og ændrer afgørelsen vedrørende tab på aktier.
Afsagt: 13-06-2018
Journalnr: 14/4609907
Diverse forhøjelser vedrørende ejendom
Klagen vedrører forhøjelse af indkomst ved forhøjelse af lejeindtægt ved udlejning af ejendom, forhøjelse af salgssum for ejendom og nedsættelse af købesom. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelser for så vidt angår forhøjelse af lejeindtægt og forhøjelse af salgssumog ændrer SKATs afgørelse for så vidt angår selskabets købesum.
Afsagt: 13-06-2018
Journalnr: 16/1853097
Ejendomsværdiskat
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at være forpligtet til at betale ejendomsværdiskat af en ejendom i perioden fra den 15. maj til den 4. december 2012. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2018
Journalnr: 17/0871169
Ikke godkendt indskomst
KS at SKAT ikke har godkendt angivet A-indkomst fra ApS og tilhørende indeholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2018
Journalnr: 14/4954896
Konsekvensændring
SKAT har ved afgørelse af 5. marts 2014 ændret skatteansættelsen for indkomståret 2010. Som en direkte konsekvens af SKATs afgørelse for indkomståret 2010, har SKAT ændret årsopgørelsen for indkomståret 2011, med hævet opsparet overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-06-2018
Journalnr: 17/0632980
Kost og logi
Klagen vedrører nægtet fradrag for kost og logi. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2018
Journalnr: 15/0077677
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark og for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klageren anses for skattemæssigt hjemmehørende i Norge.
Afsagt: 14-06-2018
Journalnr: 17/0046902
Tilbagefordeling
Klagen vedrører nægtet tilbagefordeling af A-indkomst. Landsskatteretten godkender tilbagefordelingen.
Afsagt: 14-06-2018
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 02-07-2018 - 31-07-2018
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 04-07-2018 dom i C-28/17 Etableringsfrihed NN
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF - selskabsskat - national skattelovgivning, der gør muligheden for at overføre tab, som er lidt af et fast driftssted, der er beliggende på det nationale område, og som er fast driftssted for et selskab hjemmehørende i en anden medlemsstat, til et selskab i samme koncern, der ligeledes er beliggende på det nationale område, betinget af, at disse tab ikke kan anvendes ved beregningen af en udenlandsk skat
Tidligere dokument: C-28/17 Etableringsfrihed NN - DomTidligere dokument: C-28/17 Etableringsfrihed NN - Indstilling
Den 11-07-2018 dom i C-356/15 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Kommissionen mod Belgien
Fiskale bestemmelser
Traktatbrud - social sikring - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 11 og 12 samt artikel 76, stk. 6 - forordning (EF) nr. 987/2009 - artikel 5 - udstationering af arbejdstagere - tilknytning til en social sikringsordning - bekæmpelse af svig - A1-attest - medlemsstatens afslag på anerkendelse af udøvelsen af erhvervsmæssig aktivitet i tilfælde af svig og misbrug
Tidligere dokument: C-356/15 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Kommissionen mod Belgien - DomDen 25-07-2018 dom i C-553/16 Frie kapitalbevægelser TTL
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - beskatning af selskaber - betalinger foretaget af et hjemmehørende selskab til ikke-hjemmehørende selskaber for leje af jernbanetankvogne - forpligtelse til at indeholde kildeskat af indtægter fra en indenlandsk kilde, som overføres til et udenlandsk selskab - manglende overholdelse - dobbeltbeskatningsoverenskomster - opkrævning af morarenter hos det hjemmehørende selskab for manglende betaling af kildeskat - renter, som påløber fra udløbet af den lovbestemte betalingsfrist indtil den dag, hvor dokumentation for anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten er fremlagt - renter, som ikke kan tilbagesøges
Tidligere dokument: C-553/16 Frie kapitalbevægelser TTL - DomTidligere dokument: C-553/16 TTL - Ny sag
Domme
C-203/16 P Statsstøtte Andres (faillite Heitkamp BauHolding) mod KommissionenSagen omhandler:
Appel - statsstøtte - tysk skattelovgivning om visse fremførsler af underskud til fremtidige skatteår (»saneringsklausul«) - afgørelse, hvorved støtteordningen erklæres uforenelig med det indre marked - annullationssøgsmål - formaliteten - artikel 263, stk. 4, TEUF - individuelt berørt person - artikel 107, stk. 1, TEUF - begrebet »statsstøtte« - betingelsen om selektivitet - fastsættelse af referencerammen - retlig kvalificering af de faktiske omstændigheder
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-203/16 P Statsstøtte Andres (faillite Heitkamp BauHolding) mod Kommissionen - Indstilling1) Kontraappellen forkastes.
2) Punkt 2 og 3 i konklusionen i Den Europæiske Unions Rets dom af 4. februar 2016, Heitkamp BauHolding mod Kommissionen (T-287/11, EU:T:2016:60), ophæves.
3) Kommissionens afgørelse 2011/527/EU af 26. januar 2011 om Tysklands statsstøtte C 7/10 (ex CP 250/09 og NN 5/10) Fremskrivning af skattemæssige underskud (»Sanierungsklausel«) annulleres.
4) Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Dirk Andres, som kurator i konkursboet efter Heitkamp BauHolding GmbH, har afholdt såvel i sagen i første instans som i appelsagen.
5) Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger i forbindelse med appelsagen.
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 237 A Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.).
Bilag
Bilag 27 |
Almindelig del
Bilag
Bilag 222 | Orientering om rapport om beskatning ved overdragelse til erhvervsdrivende fonde |
Bilag 223 |
Bilag 224 | Skatteankestyrelsens rapportering til Skatteudvalget - 1. kvartal 2018, fra skatteministeren |
Bilag 226 |
Bilag 227 |
Bilag 228 |
Bilag 235 |
Bilag 238 | Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. marts 2018, fra skatteministeren |
Spørgsmål og svar
Spm. 347 |
Spm. 423 |
Spm. 429 |
Spm. 434 |
Spm. 435 |
Spm. 436 |
Spm. 437 |
Spm. 453 |
Spm. 454 |
Spm. 455 |
Spm. 459 |
Spm. 462 |
Spm. 464 |
Spm. 465 |
Spm. 467 | Kan ministeren oplyse, hvornår der forventes svar på SAU alm. del – spørgsmål 341 af 3. april 2018? Svar |
Spm. 473 |
Spm. 479 |
Spm. 480 |
Spm. 481 |
Spm. 482 |
Spm. 483 |
Spm. 484 |
Spm. 485 |
Spm. 486 |
Spm. 487 |