SkatteMail 2021, uge 24

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Lønpakker og aktiebaseret incitamentsprogrammer
Udlejning af tofamiliehus
Fradrag efter ligningslovens § 9 D
30% nedsættelse af bøde for bevidst skattesvig

Udkast til styresignal
Udkast til styresignal om præcisering af reglerne for bindingsperioden i tonnageskatteloven

Bindende svar
Tegningsretter - ligningslovens § 7 P
Ombytning af aktier og warrants - handelsværdi - skattefri - aktieløn - afståelsesbeskatning
Koncernintern overdragelse af aktier, udbytte, omgåelsesklausulen i LL § 3

Domme
Skattepligt - bopæl - maskeret udbytte

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Redmark

Lønpakker og aktiebaseret incitamentsprogrammer

Løn er andet og mere end en fast månedsløn, og en god lønaftale handler derfor ikke kun om beløbet på lønsedlen. For arbejdsgiver har lønsam ...

Revisorgruppen Danmark

Udlejning af tofamiliehus

Ny kendelse om bundfradrag

TVC Advokatfirma

Fradrag efter ligningslovens § 9 D

I en netop afgjort klagesag får skatteyder ændret Skattestyrelsens afslag på at opnå det særlige befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 D for invalide og kronisk syge.

TVC Advokatfirma

30% nedsættelse af bøde for bevidst skattesvig

Et veltilrettelagt forsvar kan have væsentlig betydning for strafudmålingen i straffesager.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal om præcisering af reglerne for bindingsperioden i tonnageskatteloven

20-1197562

Styresignalet præciserer reglerne for bindingsperioden i tonnageskatteloven. Skattestyrelsen er blevet opmærksom på, at det har givet anledning til tvivl ved fortolkningen af bindingsperioden, når et tonnagebeskattet selskab ophører med rederivirksomhed og senere igen ønsker at påbegynde tonnagebeskattet aktivitet. Desuden tydeliggøres tonnageskattelovens regler om måletidspunkt for flagandelens indgangsværdi, da spørgsmålet om bindingsperiodens betydning er tilknyttet denne problemstilling.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bindingsperioderne på 10 år er forløbende perioder, der ikke kan afkortes, selvom der påbegyndes ny rederivirksomhed. Måletidspunktet for flagandelens indgangsværdi kan ikke ændres efterfølgende uanset, at rederivirksomheden har været ophørt.

 

Bindende svar: Tegningsretter - ligningslovens § 7 P

SKM2021.316.SR

H1 A/S ønskede at foretage en exitsituation i 2021. En exitsituation omhandlede blandt andet, at majoriteten af H1 A/S's aktier ville blive solgt, eller at der ville ske en børsnotering eller et salg af H1 A/S.

H1 A/S's medarbejdere var omfattet af forskellige warrantprogrammer, hvor medarbejderne kunne udnytte tegningsretter i H1 A/S. Warrantprogram 2 og 4 var gældende for ledelsen. Warrantprogram 1 og 3 var gældende for almindelige medarbejdere.

Medarbejderne omfattet af Warrantprogram 2 og 4 kunne udnytte tegningsretterne ved løbende vesting, eller hvis der indtrådte en exitsituation. Medarbejderne omfattet af Warrantprogram 1 og 3 kunne alene udnytte tegningsretterne, hvis der indtrådte en exitsituation.

Skatterådet kunne bekræfte, at tegningsretterne tildelt i henhold til Warrantprogram 2 og 4 kunne være omfattet af ligningslovens § 7 P, hvis de oplistede betingelser var opfyldt.

Skatterådet kunne desuden bekræfte, at tegningsretterne tildelt i henhold til Warrantprogram 1 og 3 kunne være omfattet af ligningslovens § 7 P, hvis de oplistede betingelser var opfyldt. Skatterådet konkluderede i den forbindelse, at tegningsretterne i den konkrete situation var at anse som vederlag i ansættelsesforhold efter ligningslovens § 7 P, stk. 1.

 

Bindende svar: Ombytning af aktier og warrants - handelsværdi - skattefri - aktieløn - afståelsesbeskatning

SKM2021.314.SR

Skatterådet bekræftede, at ombytningen af alle aktier og warrants i H1 A/S for aktier og warrants i H2 (Step 2c i den beskrevne omstrukturering) opfyldte betingelsen om at blive gennemført til handelsværdi i henhold til aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 6, 2. punktum.

Efter Skatterådets praksis ansås betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. punktum, for at være opfyldt, hvor der ikke var mulighed for, at der kunne ske formueforskydning mellem aktionærerne, og hvor ombytningen ikke medførte utilsigtede skattemæssige fordele. Det blev konkret vurderet, at de beskrevne ændringer i forbindelse med ombytningen af aktier og warrants, under de konkrete forhold, ikke medførte en værdiforskydning aktionærerne imellem, warrantindehaverne imellem eller mellem aktionærerne og warrantindehaverne. Ombytningen medførte endvidere ikke utilsigtede skattemæssige fordele.

Skatterådet bekræftede, at ombytning af alle eksisterende warrants type 1 - 4 i H1 A/S mod nye erstatningswarrants type 1 - 4 i H2 (i forbindelse med Step 2c i omstruktureringen) ikke udgjorde en skattemæssig afståelse af de eksisterende warrants for nøglemedarbejdere og ledelsesmedlemmer i H1 A/S, der var fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst.

Skatterådet begrundede dette med, at praksis tillader de beskrevne ændringer i warrantvilkårene om udnyttelsesvilkår og omsættelighed mv. ved omstrukturering, når ændringerne kan anses for at ligge inden for rammerne af de eksisterende warrants. Skatterådet vurderede, at de omhandlede warrantændringer lå inden for rammerne af de eksisterende warrants type 1 - 4, idet de eksisterende warrants tillader ændringer som følge af omstrukturering og børsnotering. Der blev henvist til punkt 5.2 i de eksisterende warrants, hvoraf følger, at der ved omstrukturering kan foretages ændringer i warrantvilkårene under forudsætning af, at de nye warrants har væsentlig samme værdi som de eksisterende warrants. Der blev videre henvist til omstruktureringsreglerne i ligningslovens § 28, stk. 1, 7. punktum, og ligningslovens § 7 P, stk. 8.

 

Bindende svar: Koncernintern overdragelse af aktier, udbytte, omgåelsesklausulen i LL § 3

SKM2021.313.SR

H-koncernen påtænkte at gennemføre en række transaktioner for at reducere antallet af juridiske enheder i koncernen. En af transaktionerne var et koncerninternt salg af aktierne i et dansk selskab fra et selskab i Storbritannien til et selskab i Schweiz (Spørger). Vederlaget for overdragelsen af aktierne ville ske som kontantbetaling.

Vederlaget skulle efterfølgende udloddes op gennem koncernstrukturen, og slutteligt ende hos Spørger.

Spørger ønskede at vide om provenuet ved salget af aktierne kunne anses som udbytte, jf. reglerne i selskabsskattelovens § 2 D. Desuden ønskede Spørger at vide, om omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 ville finde anvendelse på transaktionen.

Skatterådet kunne bekræfte, at selskabsskattelovens § 2 D ikke ville finde anvendelse, idet det sælgende selskab opfyldte betingelserne for at modtage skattefrit udbytte fra det danske selskab umiddelbart inden den påtænkte overdragelse, jf. undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt. Der var endvidere ikke tale om salg til et tomt selskab, jf. selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2.

Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at ligningslovens § 3 ikke ville finde anvendelse, idet der ikke blev opnået skattemæssige fordele ved arrangementet, som strider mod hensigten med hverken direktiverne, dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller dansk skatteret.

 

Dom: Skattepligt - bopæl - maskeret udbytte

SKM2021.315.BR

Retten fandt, at en skatteyder ikke havde godtgjort, at han i marts 2010 flyttede varigt til Y2-lands med den virkning, at han opgav sin fulde skattepligt til Danmark.

Retten fandt desuden, at skatteyderen skulle beskattes som maskeret udbytte af udgifter til et konsulenthonorar, som skatteyderens danske selskaber havde afholdt på skatteyderens vegne.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0075305
Korrektion af pensionsindbetalinger
Klagen vedrører nægtet tilladelse til korrektion af pensionsindbetalinger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-05-2021

Journalnr: 19/0024805
Skat til Norge
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen i forskudsopgørelsen har medregnet alderspension fra Norge i indkomstopgørelsen og betalt skat i Norge i skatteberegningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-05-2021

Journalnr: 15/2316921
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at SKAT ved skatteberegningen har nedsat beløbet som ikke indgår i helårsberegningen efter dagældende personskattelovs § 14, stk. 1. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.
Afsagt: 27-05-2021

Journalnr: 15/2818573
Underholdsbidrag og underskud i andelsforeningen
Klagen vedrører nægtet fradrag for underholdsbidrag og for fradrag for underskud i andelsforening. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-05-2021

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 21-06-2021 - 20-07-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 15-07-2021 dom i C-241/20 État belge (Perte d’avantages fiscaux dans l’État membre de résidence)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - arbejdskraftens frie bevægelighed - den frie bevægelighed for kapital - indkomstskat - lovgivning til undgåelse af dobbeltbeskatning - indkomst, som oppebæres i en anden medlemsstat end bopælsmedlemsstaten - metoder til beregning af fritagelsen i bopælsmedlemsstaten - tab af en del af indrømmelsen af visse skattemæssige fordele

Tidligere dokument: C-241/20 État belge (Perte d’avantages fiscaux dans l’État membre de résidence) - Dom

 

Lovtidende

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), LBK nr 1284 af 14/06/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om ikrafttræden af § 1, nr. 30, i lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven (Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af køberetsordning og oprettelse af salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn puljeordning m.v.), BEK nr 1309 af 17/06/2021. Udstedt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Høringsportalen

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven
Oprettelsesdato: 18-06-2021
Høringsfrist: 18-08-2021

 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 263

Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Bilag 265

Henvendelse af 14/6-21 fra Finn Boserup om dansk skat på nordiske sociale pensioner

Bilag 270

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven (Beskatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til en covid-19 hjælpepakke og for visse erstatninger og kompensationer som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og særregel om beskatning af andelsforeninger med minkavlere m.v. som medlemmer) (lovudkast), fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 376

Ministeren bedes redegøre for det statslige provenu, herunder virkningen på strukturel saldo, såfremt den årlige inddrivelse af SU-gæld for udenlandske studerende steg med henholdsvis 5, 10, 15, 20, 25, 30, 35, 40, 45, 50, 55, 60, 65, 70, 75, 80, 85, 90, 95 eller 100 pct.  Svar  

Spm. 441

Vil ministeren opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 206, således at gebyrbeløbet i 2021 fremgår? Ministeren bedes endvidere oplyse provenuet fra hvert enkelt gebyr i årene 2015-2020 og det forventede provenu i hvert af årene 2021-2025 i 2021-niveau. Provenuet bedes opgjort i umiddelbarvirkning, efter tilbage og efter tilbage og adfærd. Endelig bedes ministeren for hvert enkelt gebyr oplyse, om gebyret indekseres eller på anden vis reguleres.  Svar  

Spm. 521

Ministeren bedes redegøre for den skattemæssige behandling af debitor efter kursgevinstloven og reglerne om underskudsbegrænsning ved eftergivelse af renter til det offentlige både ved eftergivelse af renter, som debitor har fået fradrag for, og renter, som debitor ikke har fået fradrag, f.eks. renter af skattegæld, der efter særlig lovhjemmel ikke er fradragsberettiget, og hvor der således ikke er tale om at ophæve et rentefradrag ved en gældseftergivelse efter ligningslovens § 5, stk. 9 (modregningsadgang).  Svar  

Spm. 522

Af ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 364 fremgår, at en skattepligtig gevinst efter kursgevinstloven eller underskudsbegrænsning ved eftergivelse af rentegæld skal reduceres med den rentefradragsbegrænsning, der sker efter ligningslovens § 5, stk. 9, som konsekvens af, at fradraget for renterne er ophævet. Hjemmelsgrundlaget fremgår ikke af en specifik lovbestemmelse, men følger efter ministerens opfattelse af lovfortolkning. Ministeren stiller samtidigt i udsigt at præcisere retsstillingen gennem lovgivning, hvilket Skatteministeriet vil arbejde på med henblik på fremsættelse af lovforslag i næste folketingssamling. Ministeren bedes på den baggrund redegøre for den nuværende retsstilling for debitor ved eftergivelse af gæld i form af låneomkostninger, der vedrører omkostninger til stiftelse af gælden eksempelvis et banklån med en løbetid på mere end 2 år, dvs. hvor låneomkostningerne ikke er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og hvor eftergivelsen sker som led i en tvangsakkord (underskudsbegrænsning med gældseftergivelsen). Endvidere bedes oplyst, om en sådan eftergivelse af låneomkostninger tillagt lånet ved stiftelsen også er fritaget for underskudsbegrænsning på lige fod med eftergivne renter, selvom der ikke er tale om et ophævet fradrag for låneomkostninger efter ligningslovens § 5, stk. 9?  Svar  

Spm. 523

Er ministeren enig i, at der ikke bør være forskel på en evt. underskudsbegrænsning ved eftergivne renter og ophævede rentefradrag efter ligningslovens § 5, stk. 9, (modregningsadgang) sammenlignet med eftergivelse af øvrige låneomkostninger til kreditor, der ikke er fradrag for, herunder efter ligningslovens § 8, stk. 3?  Svar  

Spm. 524

Hvis der eksisterer en generel modregningsadgang for den del af gældseftergivelsen, der består af ikke fradragsberettigede låneomkostninger, vil ministeren så oplyse, om denne modregningsadgang så også gælder for andre dele af gældseftergivelsen, som vedrører ydelser fra kreditor, som debitor ikke har fradrag for? Hvis ikke, hvilken lovhjemmel begrunder en forskelsbehandling?  Svar  

Spm. 526

Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste, at give alle virksomheder og private mulighed for afmelde grundskyld på den del af deres jord, som de stiller til rådighed for fri natur og som et offentligt gode, der er tilgængeligt for alle, og som ikke bruges i kommercielt øjemed?  Svar  

Spm. 527

Vil ministeren bedes redegøre for, hvad de provenumæssige konsekvenser vil være, hvis forslag 7 i Dansk Erhvervs iværksætterpolitik ”Verdens Bedste Iværksætterland” offentliggjort i marts 2021, om at give fradrag for tab ved investeringer i unoterede virksomheder, bliver gennemført?  Svar  

Spm. 532

Som opfølgning på udbytteskatteskandalen blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med det overordnede mandat at vurdere behovet for en justering af udbytteskattereglerne. Arbejdsgruppen udkom i 2017 med rapporten ”Rapport om administration af udbyttebeskatning”. Her anbefaler arbejdsgruppen, at refusionsmuligheden (jf. model 3) kombineres med en voucherordning. Formålet med voucherordning er at søge at imødegå, at der samlet set refunderes mere, end hvad der oprindeligt er indeholdt af udbytteskat. Arbejdsgruppen gør opmærksom på, at voucherordning kun udgør en ekstra kontrolindsats og således ikke fuldstændigt eliminerer risikoen for, at der refunderes mere, end der er indeholdt i udbytteskat på den enkelte aktie. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringens forslag til en ny model for udbyttebeskatning, jf. SAU alm. del – bilag 383 (folketingsåret 2019-20), ikke indeholder en voucherordning, når nu arbejdsgruppen anbefalede dette.  Svar  

Spm. 539

Vil ministeren oplyse, hvilke andre medlemslande der allerede har eller er på vej til at give midlertidig mulighed for at tilbageføre underskud som følge af covid-19, herunder hvilke lande der i forvejen (forud for covid-19) giver mulighed for at tilbageføre underskud?  Svar  

Spm. 540

Er ministeren enig med EU-kommissionen i, at medlemslandenes forskellige regler for behandling af underskud ofte skaber ulige vilkår, og at henstillingen til medlemslandene om at give midlertidig mulighed for at tilbageføre underskud, som bygger på bedste praksis, kan bidrage til at skabe lige vilkår for virksomheder i hele Unionen?  Svar  

Spm. 542

Vil ministeren – i forlængelse af samrådet om en ny udbyttemodel, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Ø – redegøre for mulighederne for hurtigst muligt at etablere hjemmel til at Skatteforvaltningen kan modtage tredjepartsindberetninger fra f.eks. VP Securities, der kan benyttes til kontrol i forbindelse med refusionsanmodninger, og som ikke behøver at afvente udvikling af et nyt it-system?  Svar  

Spm. 556

Vil ministeren redegøre for, hvilke metodeændringer der ligger bag, når det på side 25 i Helhedsplanen – Et stærkere Danmark offentliggjort i august 2016 fremgår, at et 5 pct.-point lavere rentefradrag ville give en positiv arbejdsudbudseffekt på ca. 1.000 personer i 2025, mens det i svar på SAU alm. del – spørgsmål 401 (folketingsåret 2019-20) vurderes, at en reduktion af rentefradraget vil indebære en begrænset reduktion af arbejdsudbuddet?  Svar  

Spm. 557

Kan ministeren oven på den nye tidsplan for ejendomsvurderinger og It-tilsynets anbefalinger forsikre om, at alle boligejere vil have modtaget deres nye ejendomsvurdering, inden skattereglerne træder i kraft den 1. januar 2024?  Svar  

Spm. 558

Vil ministeren oplyse, hvad konsekvensen vil være for de nuværende boligejere og potentielle købere, hvis man står og skal handle bolig i f.eks. februar 2024, og der fortsat ikke ligger en ny ejendomsvurdering for boligen på det tidspunkt?  Svar  

Spm. 559

Er ministeren enig i, at den nye tidsplan for udsendelse af ejendomsvurderinger er så stram, at man selv med en meget lille forsinkelse ikke vil kunne nå at få alle ejendomsvurderinger ud inden den 1. januar 2024?  Svar  

Spm. 560

Vil ministeren give et opdateret skøn over, hvor nøjagtigt det nye ejendomsvurderingssystem forventes at blive, og oplyse, om It-tilsynets arbejde har peget på ting, som kan forbedre nøjagtigheden?  Svar  

Spm. 561

It-tilsynet skriver, at: ”It-tilsynet har ikke haft lejlighed til at trykprøve programmets udsendelsesplan og -metode i tilstrækkelig grad. Det vil blive gennemført, når der foreligger et tilstrækkelig detaljeret grundlag til efterprøvelse.” Er ministeren enig i, at en af hovedopgaverne for tilsynet netop var at trykprøve programmets udsendelsesplan, og vil ministeren oplyse grunden til, at tilsynet ikke har haft mulighed for netop dette?  Svar  

Spm. 562

It-tilsynet skriver i deres afrapportering: ”Det er It-tilsynets vurdering, at den nødvendige teknologiske, kulturelle, styrings- og ledelsesmæssige transformation af ICE programmet ikke kan gennemføres af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen alene.” Ministeren bedes redegøre for, hvordan man vil organisere udviklingsarbejdet fremover, når de nuværende ansvarlige i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen ikke kan løse opgaven alene, og i hvilken grad man vil benytte sig af ekstern bistand.  Svar  

Spm. 563

I It-tilsynets afrapportering står der følgende under punkt 4 om tidsplan og estimeret økonomi er realistisk: ”Programledelsen skal have et klart mandat og skal tage ansvar for at gennemføre den nødvendige "turn around”, samt have mod til at foretage radikale tilpasninger.” Vil ministeren oplyse, hvilke radikale tilpasninger der planlægges foretaget for at lave det krævede kursskifte?  Svar  

Spm. 564

Vil ministeren på baggrund af It-tilsynets anbefalinger tage initiativ til, at Vurderingsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen fremadrettet selv opbygger juridisk ekspertise og er ansvarlig for lovmedholdelighed inden for eget fagområde og derved i mindre grad er afhængig af rådgivning fra kammeradvokaten?  Svar  

Spm. 565

Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af omkostningerne til det nye ejendomsvurdering- og ejendomsbeskatningssystem der er gået til kammeradvokaten? Spørgsmålet skal ses i lyset af, at It-tilsynet anbefaler: ”It-tilsynet anser det for muligt, at Kammeradvokatens deltagelse og store økonomiske belastning af programmet kan reduceres betragteligt.”  Svar  

Spm. 566

Hvordan vil ministeren sikre, at der i udviklingen af det nye ejendomsvurderings- og beskatningssystem kommer et bedre styringsgrundlag og mere effektive styringsværktøjer, som It-tilsynet anbefaler?  Svar  

Spm. 567

Hvordan vil ministeren sikre, at der i udviklingen af det nye ejendomsvurderings- og beskatningssystem sikres en enkel borgerrejse, som It-tilsynet anbefaler?  Svar  

Spm. 568

Hvordan vil ministeren sikre, at der i udviklingen af det nye ejendomsvurderings- og beskatningssystem etableres en automatiseret og produktionsklar it-platform, og at der udarbejdes plan for kritisk vej og kritiske leverancer, som It-tilsynet anbefaler?  Svar  

Spm. 569

Ministeren bedes oplyse, hvor meget der forventes at blive tabt for statskassen grundet virksomheder, der lukker eller ikke kan betale de udskudte forpligtelser i henhold til de forskellige hjælpepakker på skatteområdet. Er der budgetteret med et tab, hvor stort et tab skønnes det i givet fald at være, og hvorledes forventer man, at det finansieres?  Svar