SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2020, uge 21

Kære Læser

Denne uges SkatteMail er en af de korte af slagsen. Der er kommet SKM-meddelelse fra Skattestyrelsen om vejledning i Land for land-rapporteringen for danske virksomheder der indgår i en multinational koncern..

God læselyst.

Flemming L. Bach

Indhold

Artikler og interessante links
Ny aftale om lavere boligskatter på...
Er du hovedaktionær?
Forkert klagevejledning i ca. 71.000 afgørelser kunne korrigeres via generel offentlig information

SKM-meddelelse
Land for land-rapportering - meddelelse og indgivelse til Skatteforvaltningen

Bindende svar
Tysk selskab - udøvelse af kernevirksomhed fra medarbejders hjem i Danmark i 6 måneder - fast driftssted i Danmark
Udbytteudlodning til moderselskab i Cypern - ikke begrænset skattepligt - arrangement ikke omfattet LL § 3
Omkvalificering af ApS til skattemæssig transparent enhed på salgstidspunktet efter SEL § 2A
Tynd kapitalisering - kaution fra moderselskab - vurdering af kontrolleret gæld ikke afhængig af værdi af kaution
Aktivernes handelsværdi fastsat efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2 i et varmeselskab
Udlejning af tofamilieshus til fritidsbrug

Afgørelser
Udbetaling af jubilæumsgratiale - Koncernforbundne selskaber
Benyttelse af udenlandsk arbejdskraft - arbejdsudleje/lønmodtagerforhold
Skattefri virksomhedsomdannelse
Afslag på anmodning om aktindsigt i Gældsstyrelsens direktions udgifter grundet uforholdsmæssigt ressourceforbrug

Domme
Ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af skatteyders skattepligtige indkomst

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

Beierholm

Ny aftale om lavere boligskatter på...

Regeringen har indgået en bred aftale, der både skal give boligejere skattelettelser og ro om boligskatten i de næste år. Aftalen omfatter både ejendomsskat og ejendomsværdiskat – men omfatter ikke avancebeskatning eller bo-/gaveafgift ved overdragelse af fast ejendom til næste generation i familien.

Beierholm

Er du hovedaktionær?

- så skal du huske skema 05.021!

Folketingets Ombudsmand

Forkert klagevejledning i ca. 71.000 afgørelser kunne korrigeres via generel offentlig information

I perioden fra 6. maj 2015 til 20. marts 2017 oplyste SKAT i afgørelser om modregning af og lønindeholdelse for bøder mv. fra politiet fejlagtigt, at borgeren ikke kunne klage over afgørelsen. SKAT henviste i den forbindelse til straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2. Den forkerte klagevejledning blev
meddelt i ca. 71.000 afgørelser.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Land for land-rapportering - meddelelse og indgivelse til Skatteforvaltningen

SKM2020.209.SKTST

Danske virksomheder der indgår i en multinational koncern med en konsolideret omsætning på mindst 5,6 mia. kr. omfattes af land for land-rapporteringspligten i det efterfølgende indkomstår, og skal inden udløbet af indkomståret, der skal rapporteres for, meddele til Skatteforvaltningen, hvilket koncernselskab der har pligt at indgive land for land-rapporten.

Anvisninger om indsendelse af meddelelsen findes på følgende link: skat.dk/cbc > Tilkendegiv land for land-rapport.

En dansk virksomhed, som enten er det ultimative moderselskab eller stedfortrædende moderselskab i en koncern omfattet af land for land-rapporteringspligten, skal indgive en land for land-rapport for indkomstår påbegyndt 1. januar 2016 eller senere senest 12 måneder efter udløbet af indkomståret.

Land for land-rapporten skal indgives elektronisk til Skatteforvaltningen i et fast XML-filformat.

Anvisninger om indgivelse af land for land-rapporten findes på følgende link: skat.dk/cbc > Indberet land for land-rapport.

Bindende svar: Tysk selskab - udøvelse af kernevirksomhed fra medarbejders hjem i Danmark i 6 måneder - fast driftssted i Danmark

SKM2020.208.SR

Spørger, der var en tysk virksomhed, havde en dansk medarbejder. Medarbejderen skulle i en periode på 6 måneder arbejde fra et hjemmekontor i Danmark. Spørger havde oplyst, at der ville blive udøvet kernevirksomhed fra medarbejderens hjem. Medarbejderen skulle arbejde 3 dage om måneden i Tyskland, og resten af måneden i Danmark. Skatterådet svarede imod spørgers ønske, at spørger fik fast driftssted i Danmark.

Bindende svar: Udbytteudlodning til moderselskab i Cypern - ikke begrænset skattepligt - arrangement ikke omfattet LL § 3

SKM2020.205.SR

H1 (spørger) indgik i en koncern (Koncernen), som ejede flere driftsejendomme i udlandet, primært X-land. Koncernens ultimative moderselskab var registreret på Jersey og børsnoteret på to europæiske børser..

I koncernen indgik også et operativt administrations- og holdingselskab i Nederlandene (H11), som udgjorde koncernens administrative hovedkontor med 24 fuldtidsansatte medarbejdere inden for Finans, M&A, Legal og IT, herunder bl.a. koncernens CEO, CFO og "Head of Legal & Compliance".

Spørger ønskede Skatterådets bekræftelse på, at en udbytteudlodning til selskabets moderselskab i Cypern kunne ske uden at moderselskabet blev begrænset skattepligtig af udbyttet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, samt at arrangementet ikke var omfattet af den generelle anti-omgåelsesregel i ligningslovens § 3.

Det blev fundet godtgjort, at udbyttet fra H1 til det cypriotiske moderselskab ville blive videreudloddet til dette selskabs moderselskab i Nederlandene, dvs. det administrative hovedkontor H1, men at udbyttet herfra ikke var bestemt til at blive videreudloddet til selskaber, som enten er beliggende i et land uden for EU og som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller som i øvrigt udnytter overenskomstmæssige fordele til at opnå en lempeligere beskatning end hvis investeringen i Danmark var sket direkte i H1.

Det blev endvidere fundet godtgjort, at arrangement var reelt og forretningsmæssigt begrundet og ikke havde til formål at omgå dansk beskatning af udbytter.

Der kunne derfor svares ja til de stillede spørgsmål.

Bindende svar: Omkvalificering af ApS til skattemæssig transparent enhed på salgstidspunktet efter SEL § 2A

SKM2020.204.SR

H2 og H3 havde indgået en betinget overdragelsesaftale om salg af hele anpartskapitalen i H1 til en uafhængig tredjepart. Spørgerne ønskede derfor svar på, om H1 på tidspunktet for salget af hele anpartskapitalen i selskabet skulle omkvalificeres til en skattemæssig transparent enhed efter selskabsskattelovens § 2 A. Skatterådet bekræftede, at H1 skulle omkvalificeres til en skattemæssig transparent enhed efter selskabsskattelovens § 2A. Der var med indstillingen ikke taget stilling til, om omkvalificeringen også skulle gælde på andre tidspunkter end på salgstidspunktet. Der blev derfor svaret "Ja, se dog indstilling og begrundelse."

Bindende svar: Tynd kapitalisering - kaution fra moderselskab - vurdering af kontrolleret gæld ikke afhængig af værdi af kaution

SKM2020.202.SR

Spørger ønskede bekræftet, at datterselskabet H2 ApS ikke var omfattet af rentefradragsbeskæring efter reglen om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11, selvom datterselskabet havde optaget et eksternt lån, hvor der var stillet sikkerhed fra moderselskabet (spørger) og dennes hovedaktionær i form af selvskyldnerkaution og pant i anparterne i selskabet. Datterselskabet havde anvendt lånet til at finansiere opførelsen af en investeringsejendom, og datterselskabet havde stillet sikkerhed for lånet i den pågældende ejendom.

Spørger henviste til, at den stillede sikkerhed reelt var værdiløs, da der ikke var væsentlige aktiver i selskabet ud over kapitalandelene i og tilgodehavende mod datterselskabet, samt at finansieringen var på markedsmæssige vilkår. Den eksterne gæld skulle derfor ikke anses som kontrolleret gæld, og i modsat fald skulle værdien opgøres under hensyntagen til værdien af den stillede sikkerhed.

Skatterådet afgjorde, at der ikke var hjemmel i selskabsskattelovens § 11 til at tage hensyn til værdien af en konkret sikkerhedsstillelse fra et koncernforbundet selskab. Da der var stillet sikkerhed fra moderselskabet i form af selvskyldnerkaution samt pant i anparterne i datterselskabet, og dette var et krav fra den eksterne långiver, skulle hele den eksterne gæld anses som kontrolleret gæld, da lånet således ikke kunne være opnået uden den stillede sikkerhed.

Der blev derfor svaret nej til spørgsmålet om, hvorvidt spørger var omfattet af rentefradragsbeskæring efter selskabsskattelovens § 11, da der var tale om kontrolleret gæld.

Der blev endvidere svaret nej til spørgsmålet om, hvorvidt opgørelsen af den konkrete rentefradragsbeskæring skulle foretages med udgangspunkt i værdien af den stillede sikkerhed, da hele det sikrede lån måtte anses for kontrolleret gæld.

Bindende svar: Aktivernes handelsværdi fastsat efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2 i et varmeselskab

SKM2020.199.SR

A Varme A/S påtænker opstart af sideordnede aktiviteter i form af elproduktion med en kapacitet over 25 kW, hvilket er over den tilladte grænse for at opretholde selskabets skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Opstarten af de sideordnede aktiviteter vil derfor medføre, at A Varme A/S overgår til skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, medmindre aktiviteterne udøves i et skattepligtigt datterselskab.

Skatterådet bekræftede, at A Varme A/S' aktiver, der udgør en så integreret del af varmevirksomheden, at de ikke kan sælges til udenforstående, ved overgang fra skattefrihed til skattepligt kan fastsættes til handelsværdien, efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2, på baggrund af Forsyningstilsynets pris- og levetidskatalog (POLKA-værdier) - dvs. som et gennemsnit af aktivernes nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (nedskrevne kostpriser).

Bindende svar: Udlejning af tofamilieshus til fritidsbrug

SKM2020.197.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der på nuværende tidspunkt kunne opnås to bundfradrag på 40.000 kr. efter ligningslovens § 15 O ved udlejning af et tofamilieshus til fritidsbrug. Når ejendommen efter den nye ejendomsvurderingslov omfattes af bestemmelserne om ejendomsværdiskat og fordeling af ejendomsværdien, ville udlejningsresultat kunne beskattes efter ligningslovens § 15 O.

Afgørelse: Udbetaling af jubilæumsgratiale - Koncernforbundne selskaber

SKM2020.207.LSR

Da H1-koncernen havde drevet virksomhed inden for virksomhedens forretningsområde i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, anså Landsskatteretten koncernen for at opfylde betingelserne for udbetaling af jubilæumsgratiale omfattet af ligningslovens § 7 U, hvorved H1 A/S kunne udbetale skattebegunstiget jubilæumsgratiale til medarbejdere i koncernen. Landsskatteretten ændrede derfor besvarelsen af et bindende svar.

Afgørelse: Benyttelse af udenlandsk arbejdskraft - arbejdsudleje/lønmodtagerforhold

SKM2020.206.LSR

Et selskab, der drev smedevirksomhed, havde indgået aftale med en polsk virksomhed om udførelse af forskellige arbejdsopgaver. Efter en samlet bedømmelse stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse, hvorefter ejeren af den polske virksomhed var anset som lønmodtager i selskabet, der derfor havde været forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Da selskabet var bekendt med det grundlag, der begrundede, at der var tale om A-indkomst, havde selskabet ikke haft føje til at anse den pågældende som selvstændig erhvervsdrivende. Landsskatteretten tiltrådte derfor også SKATs afgørelse, hvorefter selskabet var ansvarlig for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Afgørelse: Skattefri virksomhedsomdannelse

SKM2020.210.LSR

Landsskatteretten godkendte, at klageren kunne foretage en skattefri omdannelse af en af sine virksomheder i virksomhedsskatteordningen til et selskab, idet anskaffelsessummen for anparterne i selskabet ikke var negativ. Landsskatteretten fandt herved, at der ved opgørelsen af anskaffelsessummen for anparterne ikke skulle tages hensyn til en større negativ anskaffelsessum for anparterne i et andet selskab ved den skattefri omdannelse af en anden af klagerens virksomheder i virksomhedsskatteordningen. I relation til lov om skattefri virksomhedsomdannelse betragtes flere virksomheder således som selvstændige virksomheder, der kan omdannes særskilt. Landsskatteretten godkendte imidlertid ikke, at klageren kunne foretage en skattefri virksomhedsomdannelse af en anden af klagerens virksomheder i virksomhedsskatteordningen. For det første havde klageren ikke overdraget alle passiver i virksomheden til selskabet, idet et realkreditlån vedrørende en ejendom ikke var overdraget. Det var herved uden betydning, at det måtte være en fejl, at realkreditlånet ikke var overdraget til selskabet, idet det afgørende for, om et passiv kan anses for overdraget, er, om passivet fremgår af åbningsbalancen for selskabet. For det andet var anskaffelsessummen for anparterne i selskabet negativ samtidig med, at klageren havde valgt at holde en blandet ejendom, der blev anset for en selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, uden for omdannelsen. Landsskatteretten fandt herved, at virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 5, 3. punktum, hvorefter det er en betingelse for at kunne anvende lovens regler på trods af en negativ anskaffelsessum, at ejeren samlet omdanner virksomhederne, når ejeren driver flere virksomheder og anvender virksomhedsordningen, gælder forud for virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2, 2. punktum, hvorefter ejeren kan bestemme, om en ejendom, der helt eller delvis anvendes i virksomheden, skal overdrages til selskabet, eller om ejendommen skal holdes uden for omdannelsen. Det er således ikke muligt at holde en blandet ejendom, der kan karakteriseres som erhvervsmæssig virksomhed, udenfor en skattefri virksomhedsomdannelse, hvis klageren har anvendt virksomhedsordningen, og anskaffelsessummen er negativ.

Afgørelse: Afslag på anmodning om aktindsigt i Gældsstyrelsens direktions udgifter grundet uforholdsmæssigt ressourceforbrug

SKM2020.203.LSR

Administrations- og Servicestyrelsen havde givet afslag på klagerens anmodning om aktindsigt med henvisning til, at han havde fremsat mange anmodninger om aktindsigt, hvilket havde medført et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1. Det var oplyst, at klageren havde fremsat et stort antal aktindsigtsanmodninger inden for de seneste seks måneder. Det var endvidere oplyst, at Administrations- og Servicestyrelsen allerede inden den omhandlede anmodning om aktindsigt havde anvendt over 80 timer på at behandle klagerens aktindsigtsanmodninger.

Landsskatteretten fandt, at det var berettiget, at Administrations- og Servicestyrelsen ikke havde imødekommet at behandle klagerens anmodning om aktindsigt med henvisning til, at der allerede var anvendt et uforholdsmæssigt ressourceforbrug på at behandle aktindsigtsanmodninger fra klageren. Landsskatteretten henviste til, at klageren havde anmodet om aktindsigt i mere end 10 sager, at aktindsigtsanmodningerne vedrørte meget omfattende materiale, og at klageren ikke havde godtgjort, at der er en sådan særlig interesse i det anmodede materiale, der kunne begrunde et fortsat brug af væsentlige ressourcer fra Administrations- og Servicestyrelsen.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Administrations- og Servicestyrelsens afgørelse.

Dom: Ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af skatteyders skattepligtige indkomst

SKM2020.200.BR

Skattemyndighederne havde skønsmæssigt forhøjet en skatteyders skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011 og 2012, dels fordi skatteyderen, der var registeret med personlig virksomhed i de pågældende indkomstår, havde undladt at selvangive resultatet af sin virksomhed, dels på baggrund af privatforbrugsberegninger for skatteyderen, der udviste et negativt eller et uantageligt lavt privatforbrug. Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at han havde finansieret sit privatforbrug ved kontante midler, der hidrørte fra salget af en andelsbolig i 2008, ved træk på en bankkonto tilhørende et anpartsselskab, som skatteyderen var indirekte medejer af, samt ved to beløb indgået på skatteyderens private bankkonto der, ifølge skatteyderen, hidrørte fra henholdsvis salget af en bil og et lån.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at hans privatforbrug var finansieret som hævdet. For så vidt angår indsætningerne på skatteyderens private bankkonto, bemærkede retten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at beløbene var anvendt til at finansiere hans privatforbrug. Retten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at de foretagne skønsmæssige ansættelser var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelige. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 19/0053780
Boafgift
Der klages over, at Skattestyrelsen ikke har bevilget boafgiftsfritagelse for arv, som ifølge afdødes testamente er testamenteret til klager (en fond). Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-04-2020

Journalnr: 19/0093569
Forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af personlig indkomst (projekt Money Transfer). Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-04-2020

Journalnr: 16/1445743
Forhøjelse af overskud
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-04-2020

Journalnr: 16/0673318
Repræsentationsudgifter
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst da udgifter til fortæring er anset for at være repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret. Landsskatteretten forhøjer klagerens skattepligtige indkomst yderligere, idet udgifterne til fortæring ikke anses at udgøre fradragsberettigede driftsomkostninger.
Afsagt: 27-04-2020

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 25-05-2020 - 23-06-2020

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 11-06-2020 dom i C-19/19 Tilnærmelse af lovgivningerne Pantochim
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer - direktiv 76/308/EØF - artikel 6, stk. 2, og artikel 10 - direktiv 2008/55/EF - artikel 6, stk. 2, og artikel 10 - den bistandssøgende medlemsstats skattefordring inddrives af den bistandssøgte medlemsstat - denne fordrings status - begrebet »fortrinsstilling« - modregning af den nævnte fordring i en skattegæld til den bistandssøgte medlemsstat

Tidligere dokument: C-19/19 Tilnærmelse af lovgivningerne Pantochim - Dom