Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. en sag fra Landsskatteretten om udbetaling af skattefri rejsegodtgørelserfandt. Landsskatteretten fandt, at et selskab havde påvist, at det havde ført tilstrækkelig kontrol med udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser til sine medarbejdere. Tilstedeværelsen af bagatelagtige fejl fandtes ikke at kunne føre til et andet resultat. SKATs afgørelse, hvorefter godtgørelser til alle ansatte var anset for skattepligtige, blev derfor tilsidesat.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Biler
Fradrag i forbindelse med fredskov
Egen drift-undersøgelse af 30 sager i SKAT og Landsskatteretten
Ansøgninger om udbytterefusion kan være gået tabt i SKAT
Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde
Bindende svar
Fast driftssted, begrænset skattepligt
Afgørelser
Udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser
Omkostningsgodtgørelse - krav overdraget til bistandsyder
Domme
Kursgevinst - udøve en ejers - rådighed - værdiansættelse
Rentebeskatning - uerholdelighed - skærpet bevisbyrde - forlænget ligningsfrist
Creditlempelse - virksomhedsskatteordningen - samt negativ virksomhedsindkomst
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOI denne guide finder du praktisk viden om de skatte-, moms- og afgiftsregler, der knytter sig til biler. |
DeloitteFradrag i forbindelse med fredskov Få svar på, hvilke skatteregler der er gældende i forbindelse med fredskov |
Folketingets OmbudsmandEgen drift-undersøgelse af 30 sager i SKAT og Landsskatteretten Ombudsmandens redegørelse |
Folketingets OmbudsmandAnsøgninger om udbytterefusion kan være gået tabt i SKAT I en årrække frem til 2016 registrerede og journaliserede SKAT ikke ansøgninger om udbytterefusion korrekt. SKAT manglede derfor overblik over sagerne, og ansøgninger kan være gået tabt. |
Folketingets OmbudsmandLandsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde Ved Landsskatteretten kan en klager anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Landsskatteretten kan undlade at imødekomme anmodningen, hvis denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig. Nogle aktører på skatteområdet udtrykte over for ombudsmanden utilfredshed med Landsskatterettens praksis for afskæring af retsmøder. |
Skatterådet bekræftede, at et udenlandsk selskabs medarbejder gennem tilsyn med og ydelse af marketingsupport til en ekstern forhandler, der er ansvarlig for salget af koncernens produkter i Danmark, vil udgøre et fast driftssted for selskabet. Medarbejderens beføjelser over for tredjemand er ikke afgørende for at statuere fast driftssted efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 5, stk. 5. Skatterådet lægger vægt på medarbejderens afgørende rolle i forhold til kontakt med kunder før og efter salg af selskabets produkter, ansvar for tilgængelighed af selskabets produkter i Danmark samt medarbejderens branchekendskab og tidligere rolle i det danske selskab
Landsskatteretten fandt, at et selskab havde påvist, at det havde ført tilstrækkelig kontrol med udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser til sine medarbejdere. Tilstedeværelsen af bagatelagtige fejl fandtes ikke at kunne føre til et andet resultat. SKATs afgørelse, hvorefter godtgørelser til alle ansatte var anset for skattepligtige, blev derfor tilsidesat.
En anmodning om omkostningsgodtgørelse vedrørende udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til Skatteankenævnet kunne ikke imødekommes, idet det ikke fandtes godtgjort, at den godtgørelsesberettigede var forpligtet til at betale udgifterne vedrørende den sagkyndige bistand.
Skatteyderen havde erhvervet en aktieoption fra ejeren af 49 % af aktierne i et aktieselskab. Samtidig med at ejeren af aktierne solgte sine aktier til tredjemand (ejeren af de resterende 51 % af aktierne), udnyttede skatteyderen optionen, og også disse aktier blev erhvervet af den samme tredjemand.
Efter en samlet vurdering af de indgående aftaler fandt landsretten, at det ikke var godtgjort, at skatteyderen skulle erhverve de aktier, der var omfattet af aktieoptionen, med henblik på reelt at udøve en ejers rådighed over aktierne. Efter de foreliggende oplysninger måtte udnyttelsen af aktieoptionen derimod anses for sket under sådanne omstændigheder, at skatteyderens betaling for aktierne og modtagelsen af salgsprisen reelt skete ved differenceafregning i forbindelse med én samlet transaktion.
Dette indebar, at aftalen rent faktisk kunne opfyldes på anden måde end ved levering, hvorfor betingelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 5, ikke var opfyldt. Der var derfor ikke grundlag for at undtage optionen fra beskatning efter kursgevinstlovens § 29, og beskatningen skulle derfor ske efter reglerne om finansielle kontrakter i kursgevinstlovens kapitel 6.
Eftersom skatteyderen ikke havde selvangivet gevinsten på optionen (lagerbeskatning) havde SKAT været berettiget til at fastsætte gevinsten skønsmæssigt. Skatteyderen påberåbte sig bl.a. TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10, men landsretten fandt ikke grundlag for at fastslå, at det af SKATs skøn var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet.
Sagsøgeren havde ydet lån til et selskab, som han var direktør i og ejer af. Der var løbende beregnet renter af lånet, men sagsøgeren modtog ikke betaling af renterne. Ved udløbet af hvert af de omtvistede indkomstår skete der derimod en gældseftergivelse.
Sagen angik spørgsmålet, om sagsøgeren kunne fradrage de pågældende renteindtægter pga. den manglende betaling. Afgørende var, om renterne var uerholdelige.
Retten bemærkede, at da der var tale om et mellemværende mellem interesseforbundne parter, påhvilede der sagsøgeren en skærpet bevisbyrde.
Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde løftet denne bevisbyrde, herunder kunne gældseftergivelserne ikke i sig selv tages som udtryk for, at gælden var uerholdelig.
Retten lagde derimod vægt på, at sagsøgeren som ejer af selskabet løbende lånte selskabet penge, at han ikke på noget tidspunkt forsøgte at forhindre et økonomisk tab i forbindelse med de løbende udlån, at det fremgik af de af sagsøgeren underskrevne ledelsesberetninger i selskabets årsrapporter, at der forventedes en øget aktivitet fremover og dermed en øget indtjening/positivt resultat af virksomhedens drift fremover, og at sagsøgeren havde forklaret, at han hele tiden troede, virksomheden ville begynde at give overskud.
Det forhold, at selskabet havde økonomiske vanskeligheder og løbende underskud i alle årene, kunne heller ikke føre til et andet resultat.
Videre fandt retten, at den forlængede ligningsfrist fandt anvendelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, da sagsøgeren var ejer af og direktør i selskabet og dermed omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3 B, og da ansættelsen angik en kontrolleret transaktion.
En skattepligtig, der anvendte virksomhedsskatteordningen, drev virksomhed i flere lande. Den samlede virksomhedsindkomst var negativ, men i Sverige gav virksomheden overskud, og der var betalt skat i Sverige.
Det følger af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, at såfremt den skattepligtige driver flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed. Som en konsekvens heraf havde den skattepligtige ikke betalt skat i Danmark af overskuddet af virksomheden i Sverige, idet det samlede resultat af virksomhederne, der var omfattet af virksomhedsordningen, var negativt.
Ligningslovens § 33 skulle ud fra dens ordlyd og forarbejder, sammenholdt med artikel 25 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, forstås sådan, at adgangen til creditlempelse som følge af dobbeltbeskatning forudsætter, at der var sket beskatning i Danmark af den indkomst, som var blevet beskattet i udlandet.
Det forhold, at det i Sverige beskattede overskud havde haft betydning for størrelsen af det samlede underskud efter virksomhedsordningen og dermed størrelsen af det fradrag, som den skattepligtige efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 3, havde fået i den danske personlige indkomst, kunne ikke i sig selv føre til, at der forelå dobbeltbeskatning.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet.
Straf - registreringsafgift - motorcykler T var tiltalt for med forsæt til unddragelse af registreringsafgift at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet T i perioden 01.04.10-31.05.12 har angivet 1.669.558 kr. mindre i registreringsafgift vedrørende 35 motorcykler, end der skulle have været angivet. T havde derved unddraget for 1.669.558 kr. i registreringsafgift. T forklarede, at overskuddet i virksomheden i 2008 var mellem 1,1 mio. og 1,2 mio. kr., men det herefter faldt til mellem 700.000 og 900.000 kr. om året og igen faldt fra og med 2010. T var sygemeldt som følge af et færdselsuheld i en periode på ca. 1½ år fra oktober 2006 og afsonede en tidligere dom i en periode på ca. 4 måneder frem til sin prøveløsladelse den 22. september 2012 og var i øvrigt ikke ret meget i virksomheden i den omhandlede periode. Byretten fandt T skyldig i tiltalen på nær en enkelt motorcykel, hvor SKATs forklaring om beregning af registreringsafgiften var meget usikker og T's opgørelse ikke kunne tilsidesættes. T kan ikke unddrage sig ansvaret for den urigtige indberetning ved at uddelegere indberetningen til en eller flere ansatte. T måtte på trods af fravær have haft en viden om driften i virksomheden, særligt på et så afgørende punkt, om der var overskud i virksomheden. T idømtes 1 års fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 825.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen. |
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 30-05-2018 dom i C-517/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Czerwinski
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - social sikring af vandrende arbejdstagere - koordinering af de sociale sikringsordninger - forordning (EF) nr. 883/2004 - materielt anvendelsesområde - artikel 3 - erklæring fra medlemsstaterne i henhold til artikel 9 - overgangspension - kvalificering - lovbestemte efterlønsordninger - ikke-anvendelse af reglen om sammenlægning af perioder i henhold til artikel 66
Tidligere dokument: C-517/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Czerwinski - DomDen 31-05-2018 dom i C-382/16 Etableringsfrihed Hornbach-Baumarkt
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - selskabsskat - en medlemsstats lovgivning - fastlæggelse af den skattepligtige indkomst for selskaber - fordel, som et hjemmehørende selskab vederlagsfrit indrømmer et ikke-hjemmehørende selskab, som det befinder sig i et afhængighedsforhold til - berigtigelse af det hjemmehørende selskabs skattepligtige indkomst - ingen berigtigelse af den skattepligtige indkomst i tilfælde af, at et hjemmehørende selskab indrømmer et andet hjemmehørende selskab, som det befinder sig i et sådant forhold til, den samme fordel - restriktion for etableringsfriheden - begrundelse
Tidligere dokument: C-382/16 Etableringsfrihed Hornbach-Baumarkt - DomDen 31-05-2018 dom i T-160/16 Statsstøtte Groningen Seaports m.fl. mod Kommissionen
Fiskale bestemmelser
Skattefritagelse, havne. Sag anlagt den 15. april 2016 - Groningen Seaports m.fl. mod Kommissionen
Den 05-06-2018 indstilling i C-135/17 Frie kapitalbevægelser X
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 56 EF og 57 EF - kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne og tredjelande - restriktioner - »standstill«-klausul - direkte investeringer - lovgivning i en medlemsstat om beskatning af indtægter fra selskaber med hjemsted i udlandet - begrundelse - bekæmpelse af rent kunstige arrangementer - afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen - opretholdelse af en effektiv skattekontrol
Tidligere dokument: C-135/17 Frie kapitalbevægelser X (Sociétés intermédiaires établies dans des pays tiers) - DomDen 12-06-2018 dom i C-650/16 Etableringsfrihed Bevola og Jens W. Trock
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF - selskabsskat - etableringsfrihed - hjemmehørende selskab - skattepligtigt overskud - skattelempelse - fradrag for tab i hjemmehørende faste driftssteder - tilladelse - fradrag for tab i ikke-hjemmehørende faste driftssteder - udelukkelse - undtagelse - tilvalgsordning for international sambeskatning
Tidligere dokument: C-650/16 Etableringsfrihed Bevola og Jens W. Trock - DomDen 21-06-2018 dom i C-480/16 Fri udveksling af tjenesteydelser Fidelity Funds m.fl.
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser og frihed til at foretage betalinger - restriktioner - beskatning af udbytter, der modtages af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) - udbytter, som selskaber hjemmehørende i en medlemsstat betaler til ikke-hjemmehørende investeringsinstitutter - fritagelse for udbytter, som selskaber hjemmehørende i en medlemsstat betaler til hjemmehørende investeringsinstitutter - begrundelser - afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne - sammenhængen i beskatningsordningen - proportionalitet
Tidligere dokument: C-480/16 Fri udveksling af tjenesteydelser Fidelity Funds m.fl. - Dom
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
Oprettelsesdato: 22-05-2018
Høringsfrist: 15-06-2018
Bekendtgørelse om varetagelse af told- og skatteforvaltningens opgaver
Oprettelsesdato: 22-05-2018
Høringsfrist: 15-06-2018
Bekendtgørelse om klage, herunder i personalesager, og delegering af udnævnelses- og afskedigelseskompetence i Skatteministeriet
Oprettelsesdato: 22-05-2018
Høringsfrist: 15-06-2018
Bilag 6 |
Spm. 1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/5-18 fra FSR-danske revisorer, til skatteministeren |
Spm. 2 |
Spm. 5 | Spm. om at redegøre nærmere for konsekvenserne af ændringsforslag nr. 3, til skatteministeren |
Bilag 6 |
Spm. 1 | Spm. om kommentar til henvendelse af 30/4-18 fra KPMG Acor Tax, til skatteministeren |
Bilag 14 |
Bilag 15 |
Bilag 16 |
Bilag 17 |
Bilag 18 |
Spm. 1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/4-18 fra KPMG Acor Tax, til skatteministeren |
Spm. 2 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 8(5-18 fra KPMG Acor Tax, til skatteministeren |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 6 |
Spm. 7 | Spm., om at kommentere henvendelsen af 11/5-18 fra KPMG ACOR TAX, til skatteministeren |
Spm. 8 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/5-18 fra Bryggeriforeningen, til skatteministeren |
Spm. 9 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/5-18 fra FSR - danske revisorer, til skatteministeren |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Spm. 27 |
Spm. 28 |
Spm. 29 |
Spm. 30 |
Spm. 31 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/5-18 fra KPMG Acor Tax, til skatteministeren |
Spm. 32 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/5-18 fra KPMG Acor Tax, til skatteministeren |
Spm. 33 |
Bilag 14 |
Bilag 15 |
Bilag 16 |
Bilag 17 |
Bilag 18 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Spm. 27 |
Spm. 28 |
Spm. 29 |
Spm. 30 |
Bilag 14 |
Bilag 15 |
Bilag 16 |
Bilag 17 |
Bilag 18 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Spm. 27 |
Spm. 28 |
Spm. 29 |
Spm. 30 |
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Bilag 199 |
Bilag 200 |
Bilag 201 |
Bilag 202 |
Bilag 203 | Orientering vedrørende ansættelse af en selskabsskattedirektør |
Bilag 204 |
Bilag 205 | Orientering om løsning vedrørende skattenedslagsordningen for seniorer |
Spm. 327 |
Spm. 332 |
Spm. 334 |
Spm. 353 |
Spm. 373 |
Spm. 384 |
Spm. 418 |
Spm. 423 |
Spm. 424 |
Spm. 425 |
Spm. 426 |
Spm. 427 |
Spm. 428 |
Spm. 429 |
Spm. 430 |
Spm. 431 |
Spm. 432 |
Spm. 433 |
Spm. 434 |
Spm. 435 |
Spm. 436 |
Spm. 437 |
Spm. 438 |
Spm. 439 |
Spm. 440 |
Spm. 441 | Ministeren bedes oplyse, hvilke danske selskaber og personer der er omfattet af de rejste sager. Svar |
Spm. 442 | Hvad kan ministeren oplyse om den strafferetlige efterforskning i sagen? Svar |
Spm. 443 |
Spm. AJ |
Spm. AK |
Spm. AL |
Spm. AM | Samrådsspm. om det er regeringens politik at fjerne arveafgiften, til skatteministeren |
Spm. AN |
Spm. AO |
Spm. AP |