Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. udkast til styresignal om hvornår der foreligger såkaldt særlige omstændigheder, dvs. hvornår skattemyndighederne som følge af særlige omstændigheder ikke er bundet af en værdiansættelse foretaget efter +/- 15 pct.-reglen (reglen i pkt. 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, "værdiansættelsescirkulæret", som er en hjælperegel til værdiansættelse af ejendomme i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning).
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Ansøgning om rentefrie lån og skattekreditter
Vejledende udtalelser om grundværdi
Database: Tax Policy Measures in Response to Covid-19 Pandemic
Media Advisory - Release of OECD Revenue Statistics in Latin America and the Caribbean 2020
Nyt om skat, uge 19 - Førtidig udbetaling af skattekredit
Beskatning af godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven
SKM-meddelelse
Pålæg af oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - incitamentsprogram
Udkast til styresignal
Udkast til styresignal vedrørende +/- 15 pct.-reglen, særligt hvornår der foreligger særlige omstændigheder
Bindende svar
LL § 4, deltager i interessentskab - selvstændigt erhvervsdrivende - ApS rette indkomstmodtager
Kapitalinstrument - hybrid kernekapital
Kendelser
Værdiansættelse af ejerlejlighed i dødsbo - sagkyndig vurdering
Domme
Aktionærlån - udbytte eller løn
Beskatning af forbeholdt udbytte - fast praksis - tilbagesøgning
System teknisk
Lån fra selskab til eneanpartshavers bror
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOAnsøgning om rentefrie lån og skattekreditter Det er nu muligt at ansøge om rentefrie lån i form af udbetaling af tidligere indbetalt moms eller lønsumsafgift (frist 15. juni), ligesom der også er åbnet for ansøgning om fremrykket udbetaling af skattekredit (frist allerede 15. maj). |
Folketingets OmbudsmandVejledende udtalelser om grundværdi Ombudsmanden undersøgte på baggrund af en række konkrete klager Vurderingsstyrelsens (tidligere SKAT) sagsbehandling i forbindelse med vejledende udtalelser om grundværdi mv. for projektejendomme. |
OECDDatabase: Tax Policy Measures in Response to Covid-19 Pandemic Latest data on tax policy measures taken by governments so far in response to the coronavirus pandemic. |
OECDMedia Advisory - Release of OECD Revenue Statistics in Latin America and the Caribbean 2020 The ninth edition of the tax policy publication Revenue Statistics in Latin America and the Caribbean will be launched on Thursday 7 May on the occasion of an online Seminar hosted by the Economic Commission for Latin America and the Caribbean, the Inter-American Centre of Tax Administrations, the Inter-American Development Bank, the OECD Centre for Tax Policy and Administration and the OECD Development Centre. |
PwCNyt om skat, uge 19 - Førtidig udbetaling af skattekredit Som en likviditetsmæssig hjælp til virksomhederne set i lyset af Covid-19 situationen har Folketinget vedtaget, at virksomheder i 2020 kan få udbetalt... |
SelskabsadvokaterneBeskatning af godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven Højesteret har den 4. februar 2020 afsagt dom i en sag om, hvorvidt godtgørelse for arbejdsgivers uberettigede ophævelse af en uddannelsesaftale, var skattepligtig eller ej.Den konkrete sag Medarbejderen var tilkendt en godtgørelse på DKK 15.000 for arbejdsgiverens uberettigede ophævelse af hendes uddannelsesaftale.... |
Skatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling om, at der meddeles Skattestyrelsen tilladelse til hos et selskab, der udbyder incitamentsprogrammer at indhente oplysninger om ikke identificerede personer og virksomheder, der indgår i selskabets incitamentsprogrammer i henhold til skattekontrollovens § 62.
Skattestyrelsen har i dag offentliggjort et udkast til styresignal på høringsportalen.
Styresignalet vedrører den såkaldte +/- 15 pct.-regel i pkt. 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, "værdiansættelsescirkulæret", som er en hjælperegel til værdiansættelse af ejendomme i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning.
I styresignalet beskriver Skattestyrelsen, hvornår der foreligger såkaldt særlige omstændigheder, dvs. hvornår skattemyndighederne som følge af særlige omstændigheder ikke er bundet af en værdiansættelse foretaget efter +/- 15 pct.-reglen.
Spørger påtænker at købe 10 % af virksomhed I/S. Købet foretages via det af ham 100 % ejet selskab, Spørger ApS. Købet omfatter 10 % af Virksomhed I/S. Desuden købes 10 % af goodwill og 10 % af driftsmidlerne, der stilles til rådighed for Virksomhed I/S. Begge dele er ejet af de to nuværende interessenter i sameje via hvert deres 100 % ejet selskab. Skatterådet kan bekræfte, Spørger ville kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, hvis han havde købt andelen af Virksomhed I/S personligt, samtidig med køb af 10 % af goodwill og driftsmidler, der stilles til rådighed for Virksomhed I/S. Som følge heraf kan resultatet af deltagelsen placeres i et selskab, og dermed kan Spørger ApS anses for rette indkomstmodtager af resultatet fra Virksomhed I/S uanset om dette benævnes løn, overskud eller udbytte, og uanset om det udbetales eller bliver indestående i I/S'et.
Spørger påtænkte at udstede et kapitalinstrument og ønskede i den forbindelse bekræftet, at gevinster og tab på instrumentet skulle behandles efter reglerne i kursgevinstloven, samt at de løbende betalinger til investorerne i skattemæssig henseende skulle behandles som renteudgifter.
Indholdet af aftalevilkårene var bl.a., at der ikke blev fastlagt en endelig tilbagebetalingsdato, og at spørger diskretionær kunne vælge at annullere de løbende betalinger. I visse tilfælde skulle gælden dog konverteres til aktier, f.eks. hvis der skete brud på solvenskapitalkravet, og solvensen ikke inden for tre måneder var genoprettet.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der i en skattemæssig forstand var tale om gæld omfattet af kursgevinstloven, og den løbende betaling kunne derfor heller ikke behandles som en renteudgift. I afgørelsen blev det særligt tillagt vægt, at spørger ikke havde en retlig forpligtelse til på et forud aftalt tidspunkt at tilbagebetale et beløb, der var modtaget fra kreditor, men at spørger derimod selv kunne bestemme, hvornår tilbagebetalingen skulle ske.
Skatterådet bekræftede derimod, at gevinster og tab på instrumentet skulle behandles efter de almindelige principper i statsskatteloven.
Skattestyrelsen havde med hjemmel i dødsboskiftelovens § 93, stk. 1, jf. boafgiftslovens § 12, stk. 2 anmodet skifteretten om sagkyndig vurdering af boets ejerlejlighed. Ejerlejligheden var værdiansat til 85% af den kontante ejendomsvurdering. Som begrundelse for anmodningen om sagkyndig vurdering havde Skattestyrelsen henset til at der i tæt tidsmæssig sammenhæng var solgt 7 ejerlejligheder i ejendomskomplekset, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris lå 150-185% højere end den værdi boet havde ansat ejerligheden til i boopgørelsen. Skattestyrelsen havde endvidere henset til, at udlægsmodtager efter udlægget, men inden skæringsdagen, havde optaget kreditforeningslån hvor lånets hovedstol udgjorde knapt 170% mere end den værdi boet havde ansat ejerligheden til. Endelig fandt Skattestyrelsen det uden betydning for anmodningen om sagkyndig vurdering, at en umyndig medarvings værge, havde godkendt arveudlægsværdien af ejerlejligheden. Der forelå derfor særlige omstændigheder, som begrundede en anmodning om sagkyndig vurdering og anmodningen kunne ikke anses som åbenbart overflødig. Boet gjorde heroverfor gældende, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at fravige boets værdiansættelse. Den omstændighed, at andre ejendomme i samme kompleks var solgt for væsentligt højere beløb, udgjorde ikke en særlig omstændighed. Overdragelsessummen var godkendt af den anden arvings værge, og den anvendte overdragelsessum var lagt til grund under bodelingen.
Skifteretten bemærkede, at værdiansættelsescirkulæret ifølge retspraksis kan fraviges, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Skifteretten imødekom Skattestyrelsens anmodning om sagkyndig vurdering, idet skifteretten henså til, at arvingen havde optaget kreditforeningslån samt kvadratmeterprisen afveg 150-185% i forhold til 7 sammenlignelige ejerligheder. Skifteretten henså herudover særligt til, at den anden arving i boet var umyndig, og derfor påhvilede der myndighederne et særligt ansvar for at påse, at den umyndiges interesser ikke blev forbigået.
Landsretten tiltrådte, af de grunde som nævnt af skifteretten, at Skattestyrelsens anmodning om sagkyndig vurdering var taget til følge.
Sagen angik, om sagsøgeren i indkomstårene 2013 og 2014 skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16 E af en række hævninger, som han havde foretaget over en mellemregningskonto med et af ham eneejet selskab, samt midler, som selskabet havde lånt sagsøgerens hustru.
Der var enighed om, at midlerne var lånt i selskabet, men sagsøgeren gjort gældende, at han som følge af revisors lønindberetninger ultimo indkomstårene allerede var beskattet af disse hævninger.
Retten fandt på baggrund af bestemmelsen og dens forarbejder, at hævningerne på mellemregningskontoen skattemæssigt skulle beskattes på udbetalingstidspunktet. Retten udtalte videre, at den praksis, som sagsøgeren havde fulgt med hævninger fra selskabets konto til at dække sit private forbrug, lå i kerneområdet for, hvad lovbestemmelsen havde til formål at omfatte. Retten fandt derudover, at hævningerne skulle beskattes som udbytte. Revisorens efterfølgende og opsummerende lønindberetning ændrede ikke herved.
Endvidere havde sagsøgeren ikke godtgjort, at de administrative afgørelser indeholdt formelle mangler, der kunne føre til afgørelserne ugyldighed.
Sagsøgerens indsigelser om, at beskatningen var i strid med Grundloven, EU-retten eller den Europæiske Menneskerettighedskonvention kunne heller ikke føre til et andet resultat.
Sagsøgerens subsidiære påstande om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 havde ikke været prøvet ved Landsskatteretten, og spørgsmålet om omgørelse opfyldte ikke betingelserne for at blive inddraget under retssagen i medfør af skatteforvaltningslovens § 48. Disse subsidiære påstande blev derfor afvist.
En far solgte med skattemæssig succession samtlige aktier i et af ham helejet selskab til sine tre døtre i lige andele, og det var aftalt, at en del af købesummen skulle betales med forbeholdt udbytte. Kort efter overdragelsen vedtog de tre døtre derfor på en generalforsamling at udlodde udbytte til faderen.
Sagen angik i første række, hvorvidt dette udbytte - i overensstemmelse med SKATs afgørelse - skulle beskattes hos de tre døtre som de aktuelle aktionærer på udlodningstidspunktet, jf. ligningslovens § 16 A, eller om faderen havde ret i, at der på grund af aftalen om forbeholdt udbytte i stedet kun skulle ske beskatning af ham, dog således at beløbet skulle henregnes til hans afståelsessum, der var skattefri grun- det succession.
Sagen var henvist til landsretten, der gav faderen medhold. Landsretten fandt således, at beskatningen af det udloddede beløb skulle ske hos faderen som en del af afståelsesvederlaget, og at der ikke i lignings- lovens § 16 A var hjemmel til tillige at foretage beskatning hos døtrene.
Skatteministeriet ankede dommen til Højesteret, som gav ministeriet medhold. Højesteret bemærkede, at det af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, fremgår, at alt, hvad der udloddes som udbytte til aktuelle aktionærer, er skattepligtig indkomst, medmindre andet er bestemt. Døtrene var aktuelle akti- onærer, da udbyttet blev udloddet, og retten til udbyttet tilkom derfor som udgangspunkt dem. Ifølge aftalen med faderen om overdragelse af aktierne skulle udbyttet anvendes til delvis betaling af den købesum, de skulle betale for aktierne, og derfor skulle udbyttet udbetales til ham. Højesteret fandt, at døtrene ikke ved under disse omstændigheder at overdrage retten til udbytte kunne frigøre sig fra pligten til at betale udbytteskat. Døtrene måtte således anses som rette indkomstmodtagere af udbyttet og skulle beskattes heraf.
I anden række gjorde faderen med henvisning til bl.a. Den juridiske vejledning og 3 bindende svar gæl- dende, at det fulgte af en fast administrativ praksis, at udbyttet ikke skulle beskattes. Højesteret fandt, at han ikke havde godtgjort en bindende administrativ praksis, hvorefter udbytte ikke beskattes hos aktionærerne i en situation som den foreliggende.
I tredje række gjorde faderen gældende, at SKAT var afskåret fra at kræve pengene tilbage. Højesteret udtalte hertil, at da udbyttet skulle beskattes hos døtrene, skulle den udbytteskat, som selskabet havde indeholdt, ikke have været udbetalt til faderen, og SKAT var således som udgangspunkt berettiget til at kræve beløbet tilbage. Højesteret fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet.
Skatterådet kunne bekræfte, at et lån fra et anpartsselskab til eneanpartshaverens bror ikke var omfattet af ligningsloven § 16 E. Rentefordelen var dog skattepligtig efter ligningsloven § 16 A.
Journalnr: 18/0001122
Dobbeltbeskatning mm
Klagen skyldes, at SKAT har medregnet lønindkomst optjent i Irland fuldt ud ved den danske indkomstopgørelse, idet Danmark er anset for at have en subsidiær beskatningsret til lønindkomst optjent i Irland, jf. artikel 23, stk. 5, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, bl.a. som følge af forældelse.
Afsagt: 16-04-2020
Journalnr: 19/0022547
Bitcoins
Der klages over Skatterådets bindende svar vedrørende den skattemæssige behandling af fortjeneste opnået ved et påtænkt salg (og efterfølgende foretaget delvist salg) af bitcoins erhvervet som betaling for at stille serverkraft til rådighed for bitcoin-systemet og validere bitcoin-transaktioner. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-03-2020
Journalnr: 17/0665188
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører bl.a. beskatning af befordringsgodtgørelse, yderligere løn (husleje) og lån over mellemregningskonto. Landsskatteretten forhøjer ansættelsen yderligere.
Afsagt: 03-04-2020
Journalnr: 16/0169051
Fondsbeskatning
Klagen skyldes, at SKAT har truffet afgørelse om, at foreningen er skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2 med henvisning til, at foreningen har som formål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at foreningen ikke anses omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Afsagt: 17-04-2020
Journalnr: 17/0990429
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed, beskatning af opsparet overskud og tilbageførsel af hævet opsparet overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-03-2020
Journalnr: 16/0663132
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-03-2020
Journalnr: 19/0059058
Fremmed arbejde
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-04-2020
Journalnr: 16/0015553
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen vedrører nægtet ordinær genoptagelse af indkomstansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-04-2020
Journalnr: 14/0557334
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten godkender genoptagelse i ét af de tre omhandlede år.
Afsagt: 20-03-2020
Journalnr: 18/0006753
Hævninger på bankkonto og fri bil
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst samt beskatning af private hævninger på selskabernes konti og af fri bil. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 06-02-2020
Journalnr: 19/0107611
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og A-skat og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-04-2020
Journalnr: 19/0074633
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og A-skat og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-04-2020
Journalnr: 16/0542889
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregning i selskaber er anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-03-2020
Journalnr: 13/0495597
Rette indkomstmodtager
Klagen vedrører indkomst, der er anset som lønindkomst for klager. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-03-2020
Journalnr: 16/0803151
Valutaterminskontrakter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt, at et nettotab på valutaterminskontrakter om køb og salg af tyrkiske lira mod henholdsvis danske kroner og euro i virksomhed kan fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens resultat, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. Der klages endvidere over SKATs opgørelse over forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-03-2020
Cirkulære om ændring af cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning
Oprettelsesdato: 05-05-2020
Høringsfrist: 02-06-2020
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 | Spm. om, hvordan Danmark får inddrevet momsgæld i andre lange, til skatteministeren |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 | Spm. om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, til skatteministeren |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 | L 165 - svar på spm. 4 om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, fra skatteministeren |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 | L 165 - svar på spm. 4 om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, fra skatteministeren |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 24 |
Bilag 314 |
Bilag 315 |
Spm. 392 |
Spm. 393 |
Spm. 394 |
Spm. 395 |
Spm. 396 |
Spm. 397 |
Spm. 398 |
Spm. 399 |
Spm. 400 |