Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. et nyt styresignal Styresignal om betingelser for deleleasing samt præcisering af beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil, når et deleleasingarrangement tilsidesættes.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Reaktionsfrist for vandselskaber uden igangværende skattesag
Dødsboskatten kan elimineres
Det du skal vide om befordringsfradrag
Kunst med skattefordele
Etableringskonto og iværksætteropsparing
Frankrig – pensioner
Salg af fast ejendom 2019
Ny fransk dobbeltbeskatningsordning
Skattefri seniorpræmie på 30.000 kr., hvis du arbejder efter pensionsalderen
Bindende svar
Forskerskatteordningen - skattepligt - 10-års reglen
Udbyttegivende obligation - Struktureret fordring - Investering for frie- og pensionsmidler - Kursgevinst/kurstab
Overdragelse af partnerandele - vederlag for goodwill og rette indkomstmodtager
Dobbeltbeskatning - Øresundsaftalen - Exemptionslempelse
Skattepligtig aktieombytning - aktieavance eller udbytte - generel omgåelsesklausul
Afgørelser
Erhvervelse af konvertible obligationer i ApS - Privat hævning
Omberegnede grundværdier
Modregning i overskydende skat til dækning af restskat og inddrivelsesrenter - Forældelse
Andelsboligforening - Renteswap - Lagerprincippet
Ikke åbenbar ulovlig skatteankenævnsafgørelse - Ejendom skattefri efter parcelhusreglen
Domme
Rettidig klage - særlige omstændigheder
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
1 dom
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOReaktionsfrist for vandselskaber uden igangværende skattesag Vandselskaber, som ikke har en igangværende skattesag relateret til deres skattemæssige indgangsværdier, skal være opmærksomme på, at reaktionsfristen i forhold til Højesterets underkendelse af Skattestyrelsens praksis, udløber den 8. maj 2019.Det var forventet, at Skattestyrelsen udsendte et... |
BDOÆldre ægtepar med en samlet formue på over små 6 mio. kr. og aktiver i form af fx ikke-børsnoterede aktier, K/S-anparter og udlejningsejendomme kan have stor fordel af at kende reglerne for beskatning af dødsboer |
BDODet du skal vide om befordringsfradrag Befordringsfradraget er det mest brugte af alle skattefradrag. For indkomståret 2017 indtastede 1.159.381 borgere et samlet befordringsfradrag på i alt 20,6 mia. kr. I gennemsnit 17.768 kr. for hver |
BDOVirksomheder, der køber kunst, kan normalt ikke fratrække udgifterne hertil i deres skatteregnskab. Det skyldes, at værdien af et kunstværk normalt ikke forringes. |
BDOEtableringskonto og iværksætteropsparing Det er dyrt at starte egen virksomhed. Alle, der drømmer om at få sin egen virksomhed, prøver derfor efter bedste evne at spare op. En god startkapital øger nemlig chancerne for succes. |
BeierholmFrankrig – indgåelse af principerklæring om beskatningsretten til pensioner |
BeierholmVejledningen "Salg af fast ejendom" er nu ajourført med de aktuelle oplysninger for 2019 |
Dansk RevisionNy fransk dobbeltbeskatningsordning Ny fransk dobbeltbeskatningsordning |
SEGESSkattefri seniorpræmie på 30.000 kr., hvis du arbejder efter pensionsalderen For at fastholde seniorer længst muligt på arbejdsmarkedet kan pensionister fra 1. juli 2019 få en skattefri seniorpræmie på 30.000 kr., hvis de fortsætter med at arbejde i et år efter folkepensionsalderen. |
Hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for den ansattes private kørsel, skal den ansatte som udgangspunkt beskattes af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Som en undtagelse hertil har det daværende Ligningsråd i SKM2001.255.LR imidlertid anerkendt et deleleasingarrangement således, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil, hvis nærmere angivne betingelser er opfyldt.
Skatterådet har videreført denne praksis ved afgørelserne i SKM2010.147.SR, SKM2017.384.SR, SKM2017.729.SR og SKM2018.212.SR.
Styresignalet indeholder en samlet fremstilling af de skattemæssige betingelser for deleleasing, herunder principperne for den løbende afregning af samtlige leasingudgifter.
Styresignalet indeholder endvidere en afklaring af, at den ansattes egenbetaling til leasingselskabet reducerer beskatningsgrundlaget, hvis der skal ske beskatning af fri bil, fordi betingelserne for deleleasing ikke er opfyldt.
Spørger ønsker at anvende forskerskatteordningen i forbindelse med en påtænkt flytning til Danmark. Han arvede 50% af en dansk udlejningsejendom i 2016, og han påtænker at erhverve en helårsbolig i Danmark, som udlejes, indtil han flytter hertil. Spørgers fulde skattepligt ophørte i 2005, men han blev fejlagtigt registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 2007-2010. Skatterådet fandt, at spørger opfylder betingelsen om ikke at have været skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, de seneste 10 år forud for den påtænkte ansættelse i Danmark. Skatterådet lagde vægt på, at spørger ikke har haft bopæl i Danmark siden 2005, at skatteforvaltningen foretog en ligningsmæssig behandling af spørgerens ophør af fuld skattepligt i 2005, og at der ikke efterfølgende er registreret ændringer i spørgerens forhold af betydning for anvendelse af forskerskatteordningen.
Skatterådet bekræfter, at fordringssiden af spørgers udstedte obligationer er omfattet af kursgevinstlovens § 1, og at afkastet skal beskattes som en kursgevinst/kurstab.
Derimod kan Skatterådet ikke bekræfte, at fysiske personer skal opgøre afkastet efter realisationsprincippet. Dette skyldes, at fordringen er en struktureret fordring omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, hvorefter opgørelsen ifølge kursgevinstlovens § 33, stk. 1, skal opgøres efter lagerprincippet.
Skatterådet bekræfter desuden, at selskaber skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på obligationerne.
Skatterådet bekræfter endeligt, at midler anbragt i pensionsordninger i danske pengeinstitutter kan investeres i spørgers udstedte obligationer, uden at det anses for en delophævelse i henhold til pensionsbeskatningsloven.
Spørger var partner i et partnerselskab. Spørger ejede sin partnerselskabsandel personligt, og ønskede nu at overdrage den til et af ham 100 % ejet selskab. Spørger havde oprindeligt købt sin partnerselskabsandel uden beregning af goodwill. Spørger ønskede at overdrage andelen til sit selskab uden beregning af goodwill. Skatterådet bekræftede, at overdragelsen af spørgers ideelle andel af partnerselskabet til et af ham 100 % ejet selskab kunne ske uden beregning af goodwill. Skatterådet kunne også bekræfte, at Spørger, i forhold til ligningslovens § 4, kunne anses for selvstændig erhvervsdrivende, og at det af ham 100 % ejede selskab dermed kunne anses for at være rette indkomstmodtager vedrørende overskuddet af partnerselskabet.
Skatterådet besvarede spørgsmål om beskatning af løn for arbejde for en svensk arbejdsgiver, herunder lempelse vedrørende dobbeltbeskatning, idet spørgeren var fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Skatterådet bekræftede, at Sverige havde beskatningsretten til hele lønnen ifølge de særlige regler for grænsegængere, og at Danmark ville give exemptionslempelse med progressionsforbehold, hvis spørgeren var omfattet af svensk social sikring. Dertil kom, at Skatterådet bekræftede, at sygedage eller feriedage skal medregnes som arbejdsdage i Sverige, at weekends og afspadseringsdage samt svenske og danske helligdage ikke skal medregnes hverken i Danmark eller Sverige, og at arbejde i Sverige en del af en dag fører til, at dagen skal medregnes som arbejdsdag i Sverige, selvom der også arbejdes en del af dagen i Danmark.
Spørger var dansk, men havde boet i X-land i mange år. Spørger flyttede nu tilbage til Danmark med sin familie og ønskede at fortsætte sine erhvervsaktiviteter gennem et dansk anpartsselskab.
Spørger ønskede derfor at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele i sit helejede x-landske selskab med anparter i et nystiftet dansk holdingselskab. I forbindelse med ombytningen modtog spørger vederlag delvist i anparter, delvist i kontanter (kortfristet lån) eller ved udstedelse af et gældsbrev.
Spørger opnåede ved den påtænkte disposition dels vederlæggelse med anparter, dels et betydeligt kontantvederlag.
Skatterådet bekræftede, at hele vederlaget skulle beskattes som aktieavance. Da spørgers anskaffelsessum på aktierne svarede til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, blev der ingen - eller i hvert fald kun en meget begrænset - avance at beskatte.
Skatterådets besvarelse indebar, at hverken selskabsskattelovens § 2 D eller ligningslovens § 3 fandt anvendelse. Skatterådet fandt heller ikke, at domstolspraksis om tilsidesættelse kunne finde anvendelse i den konkrete sag.
Landsskatteretten fandt, at erhvervelse af de omhandlede konvertible obligationer skulle anses for en privat hævning i virksomhedsskattelovens § 5.Landsskatteretten stadfæstede således det bindende svar.
Landsskatteretten fandt, at den påklagede ejendoms omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2006 skulle ansættes med 2005 som basisår, idet 2005 forud for omberegningen i 2006 var det seneste år, hvor den faktiske grundværdi for den påklagede grund tillige udgjorde den afgiftspligtige grundværdi. Omberegningen pr. 1. oktober 2006 var med rette ansat efter byggeretsværdiprincippet med en områdepris på 190 kr., da denne udtrykte vurderingsniveauet i basisåret. Det var endvidere med rette, at ejendommen ved omberegningen i 2006 var blevet ansat med 16 byggeretter i henhold til ejendommens aktuelle karakter på omberegningstidspunktet sammenholdt med den gældende lokalplan. Der fandtes ikke grundlag for at give et nedslag for udstykningsomkostninger. Landsskatteretten stadfæstede herefter den af SKAT ansatte omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2006. Den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2008 blev hjemvist til Vurderingsstyrelsen til fornyet behandling.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om modregning af klagerens overskydende skat for indkomståret 2016 vedrørende restskat og inddrivelsesrenter for indkomståret 2010, idet forældelsesfristen ansås for afbrudt ved en afgørelse fra SKAT af 10. juli 2013 om lønindeholdelse af personskat for klageren.
Landsskatteretten fandt, at en andelsboligforening, der var skattepligtig med erhvervsmæssig udlejning af andele, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, skulle lagerbeskattes fra skattepligtens indtræden af reguleringer i markedsværdien på en indgået renteswap. Retten fandt endvidere, at der ikke var hjemmel til fradrag for kildeartsbegrænsede tab fra indgåelse af swapaftalen frem til det tidspunkt, hvor foreningen fik erhvervsmæssig indtægt til beskatning.Det bindende svar blev således stadfæstet.
Skatterådet afviste, at Skatteankenævn (…) afgørelse, var åbenbar ulovlig. Klageren havde anmodet SKAT om bindende svar på om salg af 2/3 af klagerens ejendom kunne sælges skattefrit til klagerens søn og datter?
Skattestyrelsen havde svaret "NEJ" til det stillede spørgsmål.
Skatteankenævnet ændrede Skattestyrelsens afgørelse til et "JA" til det stillede spørgsmål. Et flertal på fem medlemmer fandt, at klageren er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, idet klageren på mødet oplyste, at han tog bopæl på ejendommen, og han samtidigt ikke havde haft adgang til den ejendom, hvor hans ægtefælle boede.
Et mindretal på fire medlemmer fandt, at klageren havde haft adgang til adressen, hvor klagerens ægtefælle boede, og derfor ikke kunne sælge ejendommen skattefrit, til trods for at klager havde boet på adressen og betalt skat til den kommune hvori ejendommen er beliggende.
SKAT (nu Skattestyrelsen) forhøjede skatteyderens skatteansættelse henset til, at skatteyderen ikke havde selvangivet al løn fra sin udenlandske arbejdsgiver. Skatteyderen arbejdede offshore på et skib eller en borerig ud fra Y1.
Skatteyderen klagede over SKATs afgørelse mere end 5 måneder efter klagefristens udløb. Det var ikke i sagen bestridt, at klagen var indgivet for sent.
Skatteyderen gjorde imidlertid for Skatteankestyrelsen gældende, at der forelå særlige omstændigheder for, at skattemyndighederne kunne bortse fra klagefristen. Blandt andet gjorde skatteyderen gældende, at han var udlænding og havde vanskeligt ved at forstå de danske skatteregler, at den skattemæssige behandling var velfærdstruende for ham, og at der ikke ved SKATs forhøjelse var taget højde for fradrag efter sømandsbeskatningsloven.
Skatteankestyrelsen afviste at behandle sagen under henvisning til, at klagefristen var overskredet, og at der ikke var særlige omstændigheder, som talte for at bortse fra fristoverskridelsen.
Skatteyderen indbragte herefter Skatteankestyrelsens afgørelse for byretten.
Retten fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse. Retten fandt ikke, at der var særlige omstændigheder, der talte for at bortse fra fristoverskridelsen. Retten bemærkede, at skatteyderen ikke bestred rigtigheden af indkomstfastsættelsen, men mente, at han skulle være tildelt sømandsfradrag. Retten fandt dog ikke, at der var udsigt til, at skatteyderen ville kunne opnå fradraget ved en klagebehandling af SKATs afgørelse.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Straf - kildeskat - frifindelse T var tiltalt for overtrædelse af kildeskatteloven, ved at have ladet sig udbetale løn fra sin virksomhed hvor han var direktør, uden at der var indeholdt kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Han havde herved unddraget for 33.997 kr. i skat i alt for indkomstårene 2013 og 2014. T forklarede at han ikke havde fået udbetalt lønnen. Der var aftalt en løn i logbogen, fordi told- og skatteforvaltningen havde vejledt ham herom, men fordi der ikke var tilstrækkelig indtjening i virksomheden, kunne pengene ikke udbetales. Hans kone og børn havde jobs og betalte huslejen. De havde fælles økonomi og bidrog alle til husholdningen. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på 30.000 kr. Retten henviste til at T havde krav på udbetaling af lønnen og der derfor skulle foretages indeholdelse af kildeskat. Det forhold, at der ikke skete udbetaling fandtes ikke at fritage selskabet fra indeholdelsespligten. T var som direktør i selskabet klar over, at der ikke skete lønindeholdelse, hvorfor den manglende indeholdelse måtte tilregnes T som forsætlig. Landsretten frifandt T. Det fandtes ikke bevist, at T rent faktisk har modtaget lønbeløbene. Logbogen sammenholdt med told- og skatteforvaltningens privatforbrugsberegning godtgør ikke, at T har modtaget de omhandlede indkomster. |
Journalnr: 16/1364721
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2005, 2009 og 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-03-2019
Journalnr: 17/0992654
Beskatning af godtgørelser
Klagen vedrører beskatning af udbetalte godtgørelser og retten til fradrag efter ligningslovens §§ 9 A og 9 C. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-03-2019
Journalnr: 17/0990320
Fikseret husleje
Klagen vedrører beskatning af fikseret husleje. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 02-04-2019
Journalnr: 17/0129620
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-03-2019
Journalnr: 15/0784544
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-03-2019
Journalnr: 16/0021071
Gave
Klagen vedrører værdiansættelse af gave ved overdragelse af ejendom og beregnet gaveafgift. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 04-04-2019
Journalnr: 17/0989900
Maskeret udbytte
Klagen skyldes, at selskabs afholdelse af udgifter til bil og afdrag på lån anset for maskeret udbytte og at hævning på selskabets konto anset for maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-04-2019
Journalnr: 18/0000594
Nedsættelse af indkomst
Klagen skyldes, at SKAT har ændret klagerens indkomst med samlet -144.070 kr. Landsskatteretten ændrer SKATs ansættelse, idet overskud af virksomheden korrigeres delvist.
Afsagt: 28-03-2019
Journalnr: 18/0009771
Singulær akkord i datterselskab
Der klages over, at SKAT ikke har genoptaget og nedsat den selvangivne indkomst vedrørende en singulær akkord i datterselskab, som SKAT ikke har anset for skattefri i medfør af kursgevinstlovens § 6. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-03-2019
Journalnr: 18/0000221
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-03-2019
Journalnr: 16/1481315
Skat af fri sommerboli
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri sommerbolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 04-04-2019
Journalnr: 16/1481358
Skat af fri sommerbolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri sommerbolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 04-04-2019
Journalnr: 14/3295272
Skattefri virksomhedsomdannelse
Klagen skyldes, at SKAT ved klagerens virksomhedsomdannelse ikke har anset betingelserne for at gøre denne skattefri for opfyldt bl.a. som følge af negativ anskaffelsessum for aktierne, jf. virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten hjemviser sagen til Skattestyrelsen med henblik på, at klageren får mulighed for udligning af den negative indskudskonto efter virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 5. Herefter træffes der fornyet afgørelse i forhold til, om betingelserne er opfyldt.
Afsagt: 28-03-2019
Journalnr: 18/0001097
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører bindende svar om, hvorvidt klager bliver fuldt skattepligtig til Danmark, hvis den pågældende erhverver en helårsbolig i Danmark, men ikke vil benytte boligen som helårsbolig. SKAT har besvaret spørgsmålet med Ja. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 04-04-2019
Journalnr: 15/2711742
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-03-2019
Journalnr: 15/0198448
Tillægsydelser - sponsorkontrakt
Klagen vedrører nægtet sradrag for køb af tillægsydelser i forbindelse med sponsorkontrakt ikke godkendt. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 28-03-2019
Journalnr: 17/0989763
Udeholdte indtægter
Klagen vedrører forhøjelse af personlig indkomst. Køb af større valutabeløb. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-03-2019
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - eksisterende støtte og ny støtte - begrebet ny støtte - tilbagebetaling af udbytteskat - ordning udvidet til også at omfatte selskaber hjemmehørende uden for den berørte medlemsstats område - frie kapitalbevægelser - de nationale domstoles rolle
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-598/17 Statsstøtte A-Fonds - IndstillingArtikel 107 TEUF og 108 TEUF skal fortolkes således, at en national ret ikke kan vurdere foreneligheden af et bopælskrav som det i hovedsagen omhandlede med artikel 56, stk. 1, EF, nu artikel 63, stk. 1, TEUF, i det tilfælde, hvor den omhandlede ordning for tilbagebetaling af udbytteskat udgør en støtteordning.
Code of Conduct Group (Business Taxation)
High Level Working Party (Taxation)
L 233 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og –tab på hybrid kernekapital m.v.)
Oprettelsesdato: 03-05-2019
Høringsfrist: 11-05-2019
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Bilag 5 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Bilag 1 |
Bilag 24 |
Bilag 204 | Henvendelse af 29/4-19 fra J.D.C., vedrørende manglende mulighed for kontakt til Skat |
Bilag 210 | Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere |
Bilag 211 |
Bilag 212 | Status på sager med manglende betaling af ejendomsværdiskat, fra skatteministeren |
Spm. 309 |
Spm. 350 |
Spm. 351 |
Spm. 352 |
Spm. 353 |
Spm. 372 |
Spm. 376 |
Spm. 382 |
Spm. 387 |
Spm. 390 |
Spm. 391 |
Spm. 397 |
Spm. 398 |
Spm. 399 |
Spm. 400 |
Spm. 405 |
Spm. 419 |
Spm. 429 |
Spm. 430 |
Spm. 431 |
Spm. 432 |
Spm. 436 |
Spm. 446 |