SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2018, uge 18

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder mange spændende nyheder. Som en af artiklerne skriver, så har vi fået en lille skattereform i sidste uge. Det drejer sig primært om forbedrede muligheder for tildeling af skattebegunstigede medarbejderaktier, afskaffelse af udligningsskat på store pensionsudbetalinger, afskaffelse af beskatningen af fri telefon, og endelig bliver det dyrere at få restskat.

God læselyst.

Flemming L. Bach

Indhold

Artikler og interessante links
BoligJobordningen fra 2018 og frem er nu permanent
En lille skattereform
Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier
Børnepasnings betalt af arbejdsgiver
European Taxation: 4 - 2018
European Taxation: 5 - 2018
Ændring af skatteregler
Har du fået fradrag for tab på din renteswap
Ændring af skatteregler
Hvornår er en bil specialindrettet?

Bindende svar
Afvisning af spørgsmål om skattepligt af likvidationsprovenu
Fritvalgsordning, overenskomst, forhøjelse af bidrag efter lokalaftale
Arbejdsmarkedsbidrag - konkurrenceklausul
Lån til ansatte i forbindelse med selvfinansiering - Ikke aktionærlån
Kapitalandele - Optaget til handel på multilateral handelsfacilitet
Udbytte - Begrænset skattepligt - Omstrukturering - Apportindskud

Domme
Periodisering - ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfrist
Fratrædelsesgodtgørelse i medfør af ligebehandlingsloven - administrativ praksis
Salg af aktier - afståelsestidspunkt
Indtægter fra udlejning - skønsmæssig forhøjelse
Sagsomkostninger - frafald af synspunkter
Fri bil - fri motorcykel - fri båd - fristregler - begrundelse
Skattepligtig indkomst - konkrete indsætninger

Nyt på inddrivelsesområdet

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

Regler om mere lempelig beskatning af aktieløn vedtaget

Deloitte

Børnepasnings betalt af arbejdsgiver

Få svar på, hvilke skatteregler der er gældende, når arbejdsgiveren betaler børnepasnings for sine medarbejdere.

European Taxation (ET)

European Taxation: 4 - 2018

I denne udgave bl.a.:

Taxation of the Digital Economy: A Pragmatic Approach to Short-Term Measures
When Are Domestic Anti-Avoidance Rules in Breach of Primary and Secondary EU Law? ? Comments Based on Recent ECJ Decisions
Interest Limitation Rules: At a Crossroads between National Sovereignty and Harmonization

European Taxation (ET)

European Taxation: 5 - 2018

I denne udgave bl.a.:

New Developments in International Administrative Assistance in the Recovery of Taxes
The Italian Web Tax from a National and International Perspective
Anti-Abuse Notion of ?Control over Intangible-Related Functions? is Beyond the Arm?s Length Principle

Redmark

Ændring af skatteregler

Folketinget har vedtaget en række væsentlige lovændringer. Folketinget har behandlet og vedtaget en lang række lovændringer på skatteområdet ...

Redmark

Har du fået fradrag for tab på din renteswap

En lovændring medfører at tidligere forældede tab på renteswaps kan medtages som et fradrag på selvangivelsen for 2017.

Revisorgruppen Danmark

Ændring af skatteregler

Folketinget har vedtaget en række væsentlige lovændringer

Revisorgruppen Danmark

Hvornår er en bil specialindrettet?

Ny højesteretsdom om beskatning af fri bil

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Afvisning af spørgsmål om skattepligt af likvidationsprovenu

SKM2018.198.SR

Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om, hvorvidt likvidationsprovenuet udloddet fra Spørger til Spørgers moderselskab i året, hvor Spørger blev endeligt likvideret, ikke var undergivet dansk beskatning.

Bindende svar: Fritvalgsordning, overenskomst, forhøjelse af bidrag efter lokalaftale

SKM2018.197.SR

Af § 20, stk. 5, 3. pkt. i bekendtgørelse nr. 499, af 27. marts 2017 fremgår, at muligheden for at indbetale beløb til en fritvalgsordning eller tilsvarende opsparingsordning, alene gælder for beløb, som efter den relevante kollektive overenskomst skal indsættes på ordningen.

Skatterådet finder, at en ændring af procentfastsættelsen til fritvalgsordningen i hovedoverenskomsten § 25, der er aftalt i en kollektiv lokalaftale, kan omfattes af § 20, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 499, af 27. marts 2017, når en sådan kollektiv lokalaftale er indgået efter hovedoverenskomstens § 8, stk. 1.

Skatterådet svarer derfor "ja" til spørgsmål 1.

Som følge af Skatterådets svar på spørgsmål 1, bortfalder besvarelsen af spørgsmål 2, 3 og 4

Bindende svar: Arbejdsmarkedsbidrag - konkurrenceklausul

SKM2018.192.SR

Skatterådet svarede, at spørgeren skal betale arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget for en konkurrenceklausul. Skatterådet kunne bekræfte, at spørgeren ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag af et engangsvederlag for en konkurrenceklausul. Endelig svarede Skatterådet, at spørgeren skal betale arbejdsmarkedsbidrag af de månedlige rater for en konkurrenceklausul.

Bindende svar: Lån til ansatte i forbindelse med selvfinansiering - Ikke aktionærlån

SKM2018.191.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgers moderselskab kunne yde aktionærlån til udvalgte medarbejder til køb af aktier, uden at lånene blev omfattet af ligningslovens § 16 E. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at de ansatte ikke var opfattet af ligningslovens § 2, da ejeraftalen ikke udgjorde en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.

Skatterådet bekræftede desuden efter en konkret vurdering, at lånevilkårerne var svarende til, hvad uafhængige parter vil være villige til at indgå aftale om.

Bindende svar: Kapitalandele - Optaget til handel på multilateral handelsfacilitet

SKM2018.190.SR

Skatterådet bekræftede, at kapitalandele, der er optaget til handel på AktieTorget, er omfattet af begrebsdannelsen "multilateral handelsfacilitet" som defineret i ABL § 4 C.

Skatterådet bekræftede desuden, at kapitalandelene i B skal anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, hvor kapitalandelene blev optaget til handel på AktieTorget.

Bindende svar: Udbytte - Begrænset skattepligt - Omstrukturering - Apportindskud

SKM2018.189.SR

Skatterådet bekræftede, at en række ændringer i strukturen i en koncern, der har hovedsæde i udlandet, ikke ville få skattemæssige konsekvenser i Danmark. Herunder bekræftede Skatterådet, at et apportindskud af aktier ikke ville medføre begrænset skattepligt i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. selskabsskattelovens § 2 D. Skatterådet afviste dog at svare på, om der ville være begrænset skattepligt ved fremtidige udbytter fra Danmark, idet dette er en transaktionsmæssig vurdering.

Dom: Periodisering - ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfrist

SKM2018.203.HR

Skatteyderen var blevet beskattet i indkomståret 2006 af maskeret udlodning i forbindelse med købet af en ejerlejlighed af et selskab, hvori han var ultimativ ejer.

Skatteyderne bestred, at han skulle beskattes af maskeret udlodning, og gjorde i stævningen for byretten i øvrigt gældende, at beskatningen i givet fald skulle være sket i det forudgående indkomstår, indkomståret 2005. Under skriftvekslingen nedlagde Skatteministeriet i duplikken subsidiært påstand om beskatning i indkomståret 2005.

Byretten fandt, at skatteyderen skulle beskattes af maskeret udlodning, men henførte beskatningen til indkomståret 2005. Skatteministeriet fik dermed medhold i den subsidiære påstand.

For Højesteret drejede sagen sig alene om, hvorvidt betingelserne for at gennemføre den ændrede ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, var opfyldt.

Højesteret fastslog, at byrettens forhøjelse af skatteansættelsen for 2005 måtte anses for en direkte følge af nedsættelsen af ansættelsen for 2006 og dermed omfattet af § 27, stk. 1, nr. 2. Højesteret afviste i den forbindelse, at der i ordlyden af bestemmelsen eller i dennes motiver var holdepunkter for at forstå bestemmelsen således, at forhøjelsen af en ansættelse for et indkomstår ikke kan ske ved den samme afgørelse som den nedsættelse for et andet indkomstår, som forhøjelsen er en direkte følge af.

Højesteret fastslog endvidere, at fristen i § 27, stk. 2, var overholdt, idet den begyndte at løbe fra byrettens dom.

Landsrettens dom blev derfor stadfæstet

Dom: Fratrædelsesgodtgørelse i medfør af ligebehandlingsloven - administrativ praksis

SKM2018.201.BR

I forbindelse med afskedigelse fik sagsøgeren udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16, jf. § 9, af sin arbejdsgiver. Sagsøgeren påstod, at godtgørelsen var skattefri.

Med henvisning til ligningslovens § 7U, og forarbejderne hertil fandt retten, at sagsøgeren som udgangspunkt var skattepligtig af godtgørelsen. Det var ikke godtgjort, at der var tale om en skattefri tortgodtgørelse, jf. statsskattelovens § 5, og princippet i erstatningsansvarslovens § 26. Sagsøgeren kunne ikke støtte ret på en administrativ praksis, hvorefter godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 7, var skattefrie. Denne praksis udgjorde et selvstændigt hjemmelsgrundlag for skattefrihed for godtgørelser efter forskelsbehandlingsloven og kunne ikke udvides til også at omfatte godtgørelser efter ligebehandlingsloven. Godtgørelser efter ligebehandlingsloven var ifølge fast administrativ praksis skattepligtige.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Salg af aktier - afståelsestidspunkt

SKM2018.200.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyder i marts 2008 havde afstået 26.155 aktier i F1-bank til sit selskab G1 Ltd. Såfremt der var tale om en afståelse i aktieavancebeskatningslovens § 30's forstand, var der enighed om, at skatteyderen måtte anses for at have afstået aktierne til G1 Ltd. til markedskursen og dermed skulle beskattes af den herved opnåede aktieavance, samt at skatteyderen skulle beskattes af et beløb som maskereret udbytte i forbindelse med, at G1 Ltd. i september 2008 uden vederlag tilbageførte en del af aktierne til skatteyderen.

Under sagen gjorde skatteyderen gældende, at der ikke i marts 2008 var sket en skattemæssig afståelse af aktierne i F1-bank, idet der ikke var tale om en definitiv og endelig overførsel af rettighederne over aktierne til G1 Ltd. Skatteyderen henviste blandt andet til, at der ikke var udarbejdet en overdragelsesaftale, samt at afståelsessummerne for de aktier, der var solgt efter marts 2008, var tilfaldet skatteyderen og ikke G1 Ltd.

Med henvisning til, at aktierne i marts 2008 var blevet afnoteret hos skatteyderen og noteret hos G1 Ltd. i F1-bank's aktiebog, fandt retten, at skatteyderen bar bevisbyrden for, at aktierne ikke var afstået til G1 Ltd. Den bevisbyrde fandt retten ikke, at skatteyderen havde løftet. I den forbindelse blev der henvist til, at i den periode, hvor selskabet stod noteret som ejer af aktierne i F1-bank's aktiebog, blev aftaler om salg af aktier til tredjemænd indgået i selskabets navn, ligesom der blev henvist til, at skatteyderen i sin selvangivelse for 2008 havde disponeret i overensstemmelse med, at han var ejer af aktierne indtil marts måned.

Den omstændighed, at der ikke forelå et overdragelsesdokument mellem skatteyderen og G1 Ltd., kunne ikke føre til et andet resultat.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Indtægter fra udlejning - skønsmæssig forhøjelse

SKM2018.199.BR

Sagen drejede sig om SKATs skønsmæssige forhøjelse af en skatteyders skattepligtige indkomst ved udlejningsvirksomhed.

En skatteyder havde ikke selvangivet indkomst fra udlejning af værelser. SKAT forhøjede derfor skatteyderens skattepligtige indkomst skønsmæssigt. SKAT fastsatte lejeperioderne på grundlag af indhentede folkeregisteroplysninger, indhentede oplysninger om perioder for lejernes afsoning af fængselsstraffe og for perioder om manglende udbetaling af kontanthjælp til lejerne. Ved beregningen af lejeindtægter er foretaget fradrag for de perioder, der omfattede afsoning og manglende udbetaling af kontanthjælp for lejerne.

Huslejens størrelse er beregnet på grundlag af lejekontrakter mellem skatteyderen og nogle af lejerne, som var indsendt til kommunen i forbindelse med, at lejerne skulle afsone fængselsstraffe og søgte om at få deres husleje dækket af det offentlige.

Overskuddet ved udlejningsvirksomheden er beregnet ved anvendelse af den regnskabsmæssige metode, hvorefter der er foretaget fradrag af driftsudgifter og forbrugsudgifter til fordel for skatteyderen.

Retten fandt på det grundlag, at skattemyndighederne har udøvet et lempeligt og forsigtigt skøn. Skatteyderen havde ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn var åbenbart urimeligt eller i øvrigt hvilede på et forkert grundlag.

Skatteyderens og vidnets forklaring, de fremlagte erklæringer fra lejerne, der ikke var underskrevet af udstederne, samt den foreliggende bofællesskabskontrakt kunne ikke føre til en anden vurdering.

Skatteministeriet blev derfor frifundet

Dom: Sagsomkostninger - frafald af synspunkter

SKM2018.195.BR

Sagen angik, om en andelsboligforening var berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til el-tilslutningsafgift i vurderingsårene 2006-2012 på boligforeningens ejendom. Andelsboligforeningen ændrede sin påstand i processkrift I efter udsættelse af sagen på baggrund af en højesteretsdom, således at påstanden blev begrænset til den del af el-ledningerne på ejendommen, som Landsskatteretten havde fundet fradragsberettigede. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for boligforeningens reviderede påstand. Byretten afsagde dom i overensstemmelse med sagsøgers reviderede påstand og tog herefter stilling til sagsomkostningsspørgsmålet. Retten fandt, at andelsboligforeningen havde fået medhold i en del af den nedlagte påstand, og at hver part under de foreliggende omstændigheder skulle bære egne sagsomkostninger.

Dom: Fri bil - fri motorcykel - fri båd - fristregler - begrundelse

SKM2018.187.BR

En hovedanpartshaver i et selskab, der drev tankstationer, var blevet beskattet af rådigheden over en båd og tre biler, hvoraf én var på hvide plader, og to var på gule plader. Desuden var anpartshaveren blevet beskattet af sin benyttelse af en motorcykel.

Vedrørende båden gjorde anpartshaveren gældende, at der ikke var grundlag for beskatning, fordi båden var byttet væk, og den tilbageværende båd var brændt, samt at båden under alle omstændigheder ikke havde været til privat rådighed for ham. Med henvisning til anpartshaverens skiftende forklaringer om båden, manglende dokumentation for, at der reelt skete en overdragelse af båden som led i en byttehandel med en tredjemand, manglende dokumentation for en efterfølgende påstået byttehandel, de regnskabsmæssige registreringer af båden, og fotografier af anpartshaverens søn og dennes datter i båden i tre forskellige år, fandt retten - uanset de afgivne forklaringer - at det var godtgjort, at båden var ejet af selskabet (og forud herfor et interessentskab, hvori selskabet var interessent).

Retten fandt endvidere, at anpartshaveren havde haft rådighed over båden. Ud over fotografierne af anpartshaverens søn lagde retten vægt på, at det ved forklaringerne fra anpartshaveren eller dennes sønner ikke var godtgjort, at der var nogen erhvervsmæssig begrundelse for køb af båden, og det ved forklaringerne og uden dokumentation for reelle salgsbestræbelser ikke var godtgjort, at båden blev købt med videresalg for øje. Endvidere lagde retten vægt på, at anpartshaveren ikke havde fraskrevet sig rådigheden over båden, og der ikke var ført logbog over sejladsen med båden. Den omstændighed, at båden først var ejet af interessentskabet var uden betydning.

Vedrørende hvidpladebilen gjorde anpartshaveren gældende, at bilen - i strid med sit registreringsforhold - var ejet af ham personligt, og at der derfor ikke var grundlag for beskatning. Retten fandt, at anpartshaveren hverken havde godtgjort, at han stod som køber af bilen, at midlerne til købet af bilen hidrørte fra ham selv, eller at han selv havde afholdt udgifterne til bilen. Herefter havde anpartshaveren ikke godtgjort, at selskabet ikke var ejer af bilen i den omhandlede periode. Det blev derfor i overensstemmelse med registreringen lagt til grund, at selskabet var ejer af bilen.

Vedrørende den første gulpladebil - en Bil-2 - gjorde anpartshaveren gældende, at han ikke havde haft den til privat rådighed, og at bilen var specialindrettet. Bl.a. under hensyn til, at bilen holdt fast parkeret på anpartshaverens ene søns privatadresse, at sønnen ikke var ansat i selskabet, men alene hjalp til på tankstationerne, at bilen ikke var uegnet til privatbrug, og at der havde været monteret barnesæde i bilen, fandt retten, at der var formodning for, at Hummeren har været anvendt til privatkørsel. Uanset forklaringerne om, at bilen blev anskaffet til erhvervsmæssig brug og blev anvendt erhvervsmæssigt, havde anpartshaveren ikke uden dokumentation herfor i form af kørebøger godtgjort, at bilen ikke havde stået til rådighed for privat benyttelse. Retten fandt desuden, at bilen ikke var specialindrettet, idet bilen ikke var uegnet til privatbrug. Et synspunkt fra anpartshaveren om, at han ikke skulle beskattes, fordi bilen havde stået på værksted i perioden fra oktober 2007 til august 2008, og at bilen derfor ikke kunne anvendes i den periode, kunne ikke føre til et andet resultat, da anpartshaveren fortsat havde haft rådighed over bilen.

Vedrørende den anden gulpladebil - en Bil-3 - gjorde anpartshaveren gældende, at bilen ikke havde stået til hans private rådighed. Retten henviste til, at det var ubestridt, at anpartshaverens anden søn anvendte bilen i sit arbejde som ansat i selskabet, at han blev stoppet i bilen i januar 2010 under transport af x-kg hash, og at bilen stod på sønnens private adresse den 21. december 2011. Under disse omstændigheder og uden fremlæggelse af kørebøger havde anpartshaveren ikke godtgjort, at bilen ikke havde stået til rådighed for privat kørsel.

Vedrørende motorcyklen gjorde anpartshaveren gældende, at han ikke havde benyttet motorcyklen privat. Under hensyn til, at der ikke forelå dokumentation for, at motorcyklen var anvendt af selskabet i forbindelse med tankstationsvirksomheden, at anpartshaveren ikke havde fraskrevet sig rådigheden over motorcyklen, og at der ikke var ført kørselsregnskab, sammenholdt med en nærmere angiven privat anvendelse af motorcyklen, fandt retten det godtgjort, at anpartshaveren havde benyttet motorcyklen svarende til, at han havde lånt motorcyklen af selskabet. Det forhold, at motorcyklen ifølge forklaringer afgivet under sagen og en fremlagt aftale havde været i kommission hos en motorcykelforhandler, godtgjorde ikke, at anpartshaveren i denne periode rent faktisk ikke kunne benytte motorcyklen. Heller ikke de omstændigheder, at motorcyklen var blevet repareret, og at motorcyklen var blevet beslaglagt, kunne efter de foreliggende oplysninger føre til, at der var grundlag for at reducere beskatningsperioden.

Idet SKAT ikke havde taget højde for, at motorcyklen var en kopi af en …motorcykelmærke (og anvendt beregningsreglerne for fri bil), blev sagen på dette punkt hjemvist til fornyet behandling hos SKAT i overensstemmelse ministeriets påstand.

Anpartshaveren gjorde videre gældende, at SKATs afgørelser ikke var i overensstemmelse med fristreglerne. Retten fandt, ansættelserne var varslet rettidigt, idet der dels var tale om kontrollerede transaktioner, dels forelå grov uagtsomhed fra anpartshaverens side. Retten henviste i den forbindelse til, at aktiverne alle var af større værdi og ikke sås at have en egentlig erhvervsmæssig sammenhæng med driften i selskabet, men snarere var erhvervet med henblik på privat anvendelse. Retten henviste videre til, at det var ved en ransagning, skattemyndighederne kom i besiddelse af fotografier, der viste, at aktiverne var blevet benyttet privat, og at det først var fra dette tidspunkt, at skattemyndighederne var kommet til kundskab med materiale, der viste, at de aktiver, der var registreret i selskabet, blev anvendt privat.

Retten fandt endvidere, at ansættelserne var foretaget rettidigt, fordi ansættelsesfristen løbende havde været forlænget på anpartshaverens anmodning.

Endelig fandt retten, at det forhold, at SKAT ikke havde redegjort for hjemmelsgrundlaget for den ekstraordinære ansættelse af anpartshaverens indkomst i den endelige afgørelse, ikke kunne føre til ugyldighed, idet afgørelsen skulle ses i sammenhæng med agterskrivelsen, og anpartshaveren heri kunne orientere sig om grundlaget for den ekstraordinære ansættelse.

Herefter blev Skatteministeriets påstand taget til følge.

Dom: Skattepligtig indkomst - konkrete indsætninger

SKM2018.186.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøger havde godtgjort, at 44 pengeoverførsler fra to virksomheder på i alt 2.592.501 kr. til sagsøgers tre bankkonti ikke var skattepligtig indkomst for vedkommende.

Sagsøger gjorde gældende, at beløbene ikke var skattepligtig indkomst, da beløbene blev indsat på bankkonti, der var oprettet med det formål at afholde virksomhedernes driftsudgifter, idet virksomhedernes bankforbindelse havde opsagt samarbejdet.

Skatteministeriet gjorde gældende, at det er udokumenteret, at indsætningerne skulle være anvendt til betaling af driftsomkostninger for de to virksomheder, hvorfor sagsøger ikke havde bevist, at de 44 indsætninger ikke er skattepligtig, personlig indkomst for ham. Sagsøger havde f.eks. ikke formået at fremlægge blot én faktura, der dokumenterede, at han havde afholdt udgifter på vegne af ét af de to selskaber, selvom han havde været regnskabsansvarlig i det ene selskab.

Retten anførte, at idet de 44 indsætninger blev indsat på sagsøgers personlige bankkonti, blev beløbene undergivet sagsøgers frie rådighed og ejendomsret, på samme måde som hvis han havde fået pengene overgivet i hånden kontant.

Retten udtalte, at der under de konkrete omstændigheder gjaldt en streng bevisbyrde, og at sagsøger ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2018.188.SKAT

Ændring af praksis vedrørende solidarisk hæftelse, når en kreditors krav mod én af de solidarisk hæftende skyldnere forældes eller eftergives, eller når en skyldner har opnået gældssanering eller rekonstruktion med tvangsakkord - styresignal

I styresignalet beskrives ændring af praksis vedrørende solidarisk hæftelse, når der sker en ændring i gældsforholdet for én eller flere af skyldnerne som følge af forældelse, eftergivelse, gældssanering eller rekonstruktion med tvangsakkord. Styresignalet gælder for krav under opkrævning hos SKAT og for krav under inddrivelse hos SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed. Styresignalet erstatter SKM2008.380.SKAT.

SKM2018.194.VLR

Inddrivelse - fordring - udenlandsk myndighed

SKAT havde foretaget udlæg i skyldners aktiver den 4. september 2017, hvilket udlæg fogedretten i Kolding ophævede den 20. december 2017 under henvisning til, at der ikke forelå dokumentation for grundlaget for kravet og under henvisning til, at skyldner havde indsigelser mod kravet.

Under kæresagen gjorde SKAT blandt andet gældende, at spørgsmålet i sagen var, hvorvidt sagen kunne fremmes på det foreliggende grundlag, og at prøvelsen, som fogedretten kunne foretage, angik fremgangsmåden ved inddrivelse af krav fra andre medlemsstater og ikke sagens materielle indhold. SKAT gjorde således gældende, at den ensartede akt i henhold til artikel 12 i Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger) skulle anvendes som fundament i forbindelse med en inddrivelsessag, og at denne akt i sig selv var tilstrækkelig som fundament, såfremt den indholdsmæssigt overholdt betingelserne.

I den konkrete sag havde de tyske myndigheder anvendt den ensartede akt.

Vestre Landsret udtalte indledningsvist, at kravet, SKAT foretog udlæg for, efter sin art var omfattet af Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger.

Landsretten bemærkede endvidere, at skyldner over for fogedretten havde bestridt at skylde beløbet.

Herefter udtalte Vestre Landsret, at skyldners indsigelser ikke kunne prøves af fogedretten, men at fogedsagen kunne udsættes, hvis skyldner havde indbragt sagen for den kompetente instans i Tyskland, hvilket ikke var tilfældet. Direktivets betingelser for at inddrive beløbet hos skyldner var dermed opfyldt, og fogedretten havde ikke haft grundlag for at ophæve pantefogedudlægget.

SKATs påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling med henblik på foretagelse af udlæg blev derfor taget til følge

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 17/0987504
Beskatning af bonus
Klagen vedrører beskatning af bonus. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-04-2018

Journalnr: 15/3120393
Finansielle kontrakter
Klagen vedrører beskatning af indkomst ved finansielle kontrakter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 09-04-2018

Journalnr: 14/0048083
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for underskud af virksomhed idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten anser SKATs afgørelse for at være ugyldig i henhold til skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, sidste pkt. og § 26, stk. 1, 2. pkt.
Afsagt: 16-04-2018

Journalnr: 15/2933022
Fristoverskridelse
Klagen vedrører nægtet dispensation for fristoverskridelse i forbindelse med for sen indsendelse af selvangivelse og beholdningsoversigt ved fraflytning, jf. aktieavancelovens § 39, stk. 5. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-04-2018

Journalnr: 15/2944761
Skat af overførsler
Klagen skyldes, at overførsler fra udenlandsk bankkonto til køb af spansk ejendom er anset for skattepligtig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-04-2018

Journalnr: 14/1493698
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-04-2018

Journalnr: 14/3670057
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen skyldes, at overskud af virksomhed forhøjet på grund af negativt privatforbrug og formodning for udeholdt omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-04-2018

Journalnr: 14/1493781
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af salgsmoms. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-04-2018

Journalnr: 17/0989329
Tilbageføring af fejlpostering
Klagen vedrører nægtet tilbageførsel af fejlpostering på aldersopsparing. Landsskatteretten godkender tilbageføringen.
Afsagt: 13-04-2018

Journalnr: 17/0382345
Udenlandsk pension
Klagen vedrører beskatning af pension fra Tyrkiet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-04-2018

Journalnr: 14/4919300
Yderligere løn
Klagen drejer sig om, hvorvidt et selskabs afholdelse af udgifter til reception i anledning af direktørens 50-års fødselsdag, og afholdelse af udgifter til hans rejse ved deltagelse i netværkstur, kan anses som yderligere løn til ham. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-04-2018

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 07-05-2018 - 05-06-2018

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 30-05-2018 dom i C-517/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Czerwinski
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - social sikring af vandrende arbejdstagere - koordinering af de sociale sikringsordninger - forordning (EF) nr. 883/2004 - materielt anvendelsesområde - artikel 3 - erklæring fra medlemsstaterne i henhold til artikel 9 - overgangspension - kvalificering - lovbestemte efterlønsordninger - ikke-anvendelse af reglen om sammenlægning af perioder i henhold til artikel 66

Tidligere dokument: C-517/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Czerwinski - Dom

Den 31-05-2018 dom i C-382/16 Etableringsfrihed Hornbach-Baumarkt
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - selskabsskat - en medlemsstats lovgivning - fastlæggelse af den skattepligtige indkomst for selskaber - fordel, som et hjemmehørende selskab vederlagsfrit indrømmer et ikke-hjemmehørende selskab, som det befinder sig i et afhængighedsforhold til - berigtigelse af det hjemmehørende selskabs skattepligtige indkomst - ingen berigtigelse af den skattepligtige indkomst i tilfælde af, at et hjemmehørende selskab indrømmer et andet hjemmehørende selskab, som det befinder sig i et sådant forhold til, den samme fordel - restriktion for etableringsfriheden - begrundelse

Tidligere dokument: C-382/16 Etableringsfrihed Hornbach-Baumarkt - Dom
Tidligere dokument: C-382/16 Etableringsfrihed Hornbach-Baumarkt - Indstilling
Tidligere dokument: C-382/16 Hornbach-Baumarkt - Ny sag

Den 31-05-2018 dom i T-160/16 Statsstøtte Groningen Seaports m.fl. mod Kommissionen
Fiskale bestemmelser

Skattefritagelse, havne. Sag anlagt den 15. april 2016 - Groningen Seaports m.fl. mod Kommissionen