SkatteMail 2021, uge 17

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
At hyre konsulenter kan ende med en skatteregning
Gevinster på sommerhuse er ikke altid skattefrie
Nu kan du betale din indefrosne grundskyld til kommunen
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - April 2021
Skattekontoen - livkviditet, renter, lån, grænser og muligheder
BREXIT og REX og andre gode tips vedrørende handel med Storbritanien
Højesteret fastlægger krav til indhold af TP-dokumentation
Højesteretsdom om transfer pricing
Principiel dom fra Østre Landsret om procesrente af Skatteministeriets momskrav
Nyt bindende svar - exit-program kunne omfattes af ligningslovens § 7P
Skatteministeren foreslår ændringer vedrørende beskatning af fonde og foreninger
Nye afskrivningsmuligheder vedtaget med tilbagevirkende kraft
Udenlandsk arbejdskraft - Skattestyrelsens afgørelse tilsidesat

Bindende svar
Definition skattefri porteføljeaktier og tidspunkt statusskifte konvertering
Skattepligtig indkomst, medregning af tjenestemandsforpligtelser

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

At hyre konsulenter kan ende med en skatteregning

Virksomheder kan ikke undlade at indeholde kildeskat af vederlag til konsulenter og andre underleverandører blot ved at hævde, at disse er selvstændige og sender regninger med moms


BDO

Gevinster på sommerhuse er ikke altid skattefrie

Hvis I har solgt jeres sommerhus med stor fortjeneste, så kan det være en god idé at gemme billeder fra jeres weekender og ferier i huset, så I kan dokumentere, at I rent faktisk selv har brugt det som fritidsbolig


BDO

Nu kan du betale din indefrosne grundskyld til kommunen

Mere end halvdelen af alle landets boligejere skylder penge til deres kommune. Mange uden at vide det. Nu åbnes der for betaling af gælden for dem, der gerne vil have den ud af verden. De fleste venter nok.


Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - April 2021

Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.


Dansk Revision

Skattekontoen - livkviditet, renter, lån, grænser og muligheder

Det kan være relevant for din virksomhed at hæve eller sænke den såkaldte udbetalingsgrænse på Skattekontoen i forbindelse med Covid-19. Forstå skattekontoen og find ud, hvilke muligheder din virksomhed har for blandt andet øget likviditet eller minimering af negative renter.


Dansk Revision

BREXIT og REX og andre gode tips vedrørende handel med Storbritanien

EU-Kommissionen og den britiske regering blev den 24. december 2020 enige om en aftale om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Vi har fået en række henvendelser omkring BREXIT - for hvad med landbrug, fisk, told og skat? Vi giver her et let overblik med relevante links til de respektive myndigheder.


Deloitte

Højesteret fastlægger krav til indhold af TP-dokumentation

Højesteret fastslår i ny dom, at TP-dokumentation anses som mangelfuld, hvis den ikke indeholder en sammenlignelighedsanalyse og data, hvorudfra Skattestyrelsen har mulighed for at forstå, hvordan priser på interne transaktioner er fastsat, og vurdere, om transaktionerne er sket på markedsvilkår.


Kammeradvokaten

Højesteretsdom om transfer pricing

Selskabets transfer pricing-dokumentation var så mangelfuld, at skattemyndighederne kunne fastsætte selskabets skattepligtige indkomst skønsmæssigt, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet. 


Kammeradvokaten

Principiel dom fra Østre Landsret om procesrente af Skatteministeriets momskrav

Østre Landsret fastslår i principiel dom, at Skatteministeriet havde krav på sædvanlig procesrente fra sagens anlæg af et krav på moms. 


Plesner

Nyt bindende svar - exit-program kunne omfattes af ligningslovens § 7P

Skatterådet har den 27. april 2021 i et bindende svar bekræftet over for en virksomhed, at tegningsretter, der er tildelt virksomhedens medarbejdere kan omfattes af ligningslovens § 7 P, uanset at tegningsretterne udelukkende kunne udnyttes i forbindelse med en "exit-begivenhed". Virksomheden blev bistået af Plesner.


Revisionsinstituttet

Skatteministeren foreslår ændringer vedrørende beskatning af fonde og foreninger

Skatteministeren fremsatte den 14. april 2021 lovforslaget L211, der bl.a. berører foreningers beskatning og den skattefrie bundgrænse ved uddelinger fra visse fonde.


Revisionsinstituttet

Nye afskrivningsmuligheder vedtaget med tilbagevirkende kraft

Har I allerede afleveret skatteopgørelsen for indkomståret 2020, skal I måske ændre den hvis der, efter 23. november 2020, er foretaget indkøb af småanskaffelser og/eller fabriksnye driftsmidler.


TVC Advokatfirma

Udenlandsk arbejdskraft - Skattestyrelsens afgørelse tilsidesat

Ny afgørelse fra Landsskatteretten fastslår, at et selskabs brug af udenlandsk arbejdskraft ikke var arbejdsudleje.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Definition skattefri porteføljeaktier og tidspunkt statusskifte konvertering

SKM2021.233.SR

Sagen omhandlede dels definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningsloven, samt dels tidspunktet for statusskifte i forbindelse med konvertering af aktier fra skattefri porteføljeaktier til skattepligtige porteføljeaktier.

Skatterådet bekræftede, at når selskabskapitalen i et selskab bestod dels af aktier, der var optaget til handel på et regulereret marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede aktier), og dels af aktier, der ikke var optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), skete der ikke afsmitning mellem de noterede og unoterede aktier i samme selskab. Dette indebar, at Spørgers beholdning af unoterede A- eller C-aktier kunne være skattefri porteføljeaktier, hvis øvrige betingelserne herfor var opfyldt, uanset at B-aktierne i samme selskab var noteret på en multilateral handelsfacilitet.

Ved vurderingen af værnsreglen, der omhandlede porteføljeselskabets beholdning af noterede aktier, blev det fastslået, at alle noterede aktier, herunder blandt andet noterede datterselskabsaktier, skulle medregnes, når det blev vurderet om beholdningen af noterede aktier oversteg 85 procent af porteføljeselskabets egenkapital.

Skatterådet bekræftede endvidere, at statusskiftet fra skattefri porteføljeaktier (unoterede A- og C-aktier) til skattepligtige porteføljeaktier (noterede B-aktier) fandt sted på tidspunktet for generalforsamlingens vedtagelse af konverteringen, idet det blev lagt til grund, at der ikke var tale om en på forhånd fastlagt bindende aftale om konvertering af aktierne fra A- og C-aktier til B-aktier.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Skattepligtig indkomst, medregning af tjenestemandsforpligtelser

SKM2021.232.SR

I forbindelse med at varme- og affaldsforsyningsvirksomheden i Y-By, som hidtil havde været skattefri, blev udskilt til selskabsform fra den kommunale forvaltning, blev H1 A/S skattepligtig pr. 1. januar 2020. Ved udskillelsen bevarede tjenestemændene, der hidtil havde arbejdet med driften af forsyningen, deres ansættelse hos Y Kommune, som betalte løn, pensioner osv. Tjenestemændene var udlånt til selskabet, hvor de dagligt arbejdede mod, at selskabet betalte Y Kommune herfor. I forbindelse med overtagelsen af forsyningsvirksomheden havde selskabet overtaget uafdækkede tjenestemandspensionsforpligtelser opstået inden udskillelsen og overgangen til skattepligt.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at H1 A/S i den skattepligtige indkomst skulle medregne beløb, som selskabet indregnede i sine priser som følge af, at selskabet var forpligtet til at refundere beløb til Y Kommune svarende til den aktuarmæssigt opgjorte værdi af de tjenestemandsforpligtelser, som var optjent forud for udskillelsen af forsyningen. Dette blev begrundet med, at der ikke var hjemmel til ikke at medregne beløbet i den skattepligtige indkomst.

Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at H1 A/S kunne opnå fradrag for den aktuarmæssigt opgjorte værdi af de uafdækkede historiske tjenestemandsforpligtelser i takt med opkrævningen, jf. statsskattelovens § 6. Dette blev begrundet med, at det fulgte af praksis, at der ikke var tale om en fradragsberettiget driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.


Indholdsfortegnelse 

Nye straffesager

SKM2021.231.VLR

Straf - frifindelse - momssvig - revisor rolle

T var tiltalt for momssvig af særlig grov karakter for perioden 01.10.09-30.09.11 hvor han som hovedaktionær, direktør og daglig leder for et selskab afgav urigtige oplysninger til brug for momskontrollen idet han angav selskabets momstilsvar for lavt. Det offentlige blev derved unddraget for 1.633.308 kr. i moms i alt.

T forklarede, at han ikke forud for et møde i marts 2012 med sin tidligere revisor havde nogen mistanke om, at selskabet ikke havde angivet korrekt moms. Ts rolle i selskabet var at stå for salg og markedsføring. Han har aldrig beskæftiget sig med bogføring eller betaling af regninger. Bogføringen blev foretaget af hans ægtefælle som også udarbejdede momsangivelser. Det har tidligere forekommet, at momsangivelserne, som Ts ægtefælle udarbejdede ikke var korrekte, hvorefter revisor udarbejdede en efteranmeldelse. Det er også baggrunden for revisors påtegning på regnskabet for 2008/2009. Umiddelbart efter, at T blev opmærksom på, at selskabet ikke havde betalt korrekt moms i gerningsperioden, skiftede han revisor. Den nye revisor udarbejdede opgørelse og selvanmeldelse og T betalte den skyldige moms efter told- og skatteforvaltningens afgørelse.

Byretten frifandt T på grund af hverken grov uagtsomhed eller forsæt fandtes bevist. Retten fandt, at revisors forklaring bar præg af, at han selv risikerede at blive udsat for kritik og tillagdes derfor ikke særlig bevisvægt. T's forklaring understøttedes af oplysningerne om selskabets revisor skift, at den nye revisor indgav en selvanmeldelse samt at den skyldige moms blev betalt indenfor 2 måneder efter told- og skatteforvaltningens afgørelse.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

SKM2021.230.VLR

Straf - momssvig - skattesvig - særlig grov karakter

T var tiltalt for skattesvig som tidligere kapitalejer og direktør i et selskab, for indkomstårene 2010 og 2011 at have afgivet urigtige oplysninger og for indkomstårene 2012 og 2013 at have undladt rettidigt at reagere på for lave skatteansættelser, idet han ikke havde selvangivet udbytte fra selskabet. T var tillige tiltalt for momssvig ved at være ansvarlig for at selskabets momstilsvar blev angivet for lavt for perioden 01.01.10-31.12.12. Det offentlige blev derved unddraget for 1.595.409 kr. i moms og 4.154.335 kr. i skat i alt.

T forklarede, om baggrund for kreditnotaerne i 2011 og den manglende bogføring af salg i 2012 og 2013, at en produkthandel i en lang periode ikke havde noget at betale med, at han nogle gange ydede kredit, og at hverken underskriften eller påtegningen "betalt" nødvendigvis var udtryk for, at han rent faktisk modtog betaling. Bogføringen i 2013 på varekøbskontoen var udtryk for køb hos produkthandlen. Han bogførte ikke løbende udgiften, men alene indtægter vedrørende selskabets handel med ophugningsbiler.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen, men frifandt T for momssvig vedrørende 2010 og nedsatte beregningen af den samlede momsunddragelse. T idømtes 2½ års fængsel, tillægsbøde på 5 mio. kr. samt rettidighedsfrakendelse. Retten lagde til grund, at øget overskud tilfaldt T. Told- og skatteforvaltningens gennemgang af bilagene har været grundig og dybtgående. Der havde reelt været tale om salg til produkthandlen og ikke køb.

Landsretten T skyldig i skattesvig, men frifandt T for momssvig og rettighedsfrakendelse. Landsretten nedsatte straffen til 8 måneders fængsel og tillægsbøden til 950.000 kr. Der blev i retten skabt usikkerhed vedrørende grundigheden af told- og skatteforvaltningens gennemgang af bilag og nogle indbetalinger fandtes korrekt bogført af selskabet. Der skulle endvidere godskrives flere udgifter. Samlet gav det en anden beregning af den skattemæssige unddragelse. Anklagemyndigheden havde ikke redegjort for hvori den forsætlige momsunddragelse bestod.

SKM2021.229.ØLR

Straf - illegal told - lufthavn - cigaretter

T var tiltalt for smugleri af 17.400 stk. cigaretter i en kuffert den 22. november 2016 via den "grønne kanal" i lufthavnen. T havde derved unddraget for 31.397 kr. i told og afgifter.

T forklarede, at han ikke vidste, at cigaretterne var i kufferten og at det var ulovligt at medbringe cigaretterne uden at deklarere og betale afgifter heraf. Det var ikke hans kuffert. I forbindelse med check-in i afgangslandet havde T ikke så meget bagage og en for ham ukendt mand bad ham om hjælp til at tage kufferten med. T vidste ikke hvad der var i. Hvis han havde vidst, at der var cigaretter i, havde han ikke gjort det. Han bar mandens kuffert igennem den "grønne kanal". Det var aftalen at han skulle give manden kufferten bagefter ved togstationen.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Med dissens fandt retten T's forklaring utroværdig. T idømtes 20 dages betinget fængsel og 6 års indrejseforbud.

Landsretten stadfæstede byretsdommen


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/0988997
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at SKAT har anset brug af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-04-2021

Journalnr: 17/0831963
Diverse forhold
Klagen vedrører nægtet fradrag for weekendabonnement på avis, ansat fradrag for lønudgift, tilskudsbeskatning, fradrag for sundhedsudgifter samt rette indkomstmodtager. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 08-04-2021

Journalnr: 14/3358295
Indgangsværdi
Klagen vedrører opgørelse af indgangsværdi af samt udnyttet underskud til fremførsel fra tidligere indkomstår. Landsskatteretten ansætter indgangsværdien højere end SKAT, men markant lavere end påstået af klager.
Afsagt: 09-04-2021

Journalnr: 20/0052620
Køb og salg af valuta
Klagen vedrører opgørelse af køb og salg af valuta. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-04-2021

Journalnr: 17/0831864
Skat af befordringsgodtgørelse mm
Klagen vedrører beskatning af kørselsgodtgørelse, befordringsfradrag, indsætning på konto, weekendabonnement på avis samt indtægt fra virksomhed anset som lønindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen i overvejende grad bortset fra, at indtægt fra virksomhed ikke anses som lønindkomst.
Afsagt: 08-04-2021

Journalnr: 18/0005790
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri veteranbil. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 08-04-2021

Journalnr: 20/0048632
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-04-2021

Journalnr: 20/0096444
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører fuld skattepligt – Danmark domicilland og befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-04-2021

Journalnr: 20/0072692
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-04-2021

Journalnr: 20/0088445
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører fuld skattepligt – Danmark som domicilland, ægtefællefradrag og befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-04-2021

Journalnr: 17/0991364
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører fuld skattepligt til Danmark, om SKATs ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst er ugyldig og opgørelse af lønindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen, dog med opgørelse af rejsefradrag.
Afsagt: 09-04-2021

Journalnr: 19/0081439
Tab på fordring
Der klages over, at Skattestyrelsen har afvist at imødekomme klagerens anmodning om fradrag for tab på fordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-04-2021

Journalnr: 20/0065753
Udenlandsk pensionsordning
Klagen vedrører nægtet fradrag for indbetalinger til udenlandsk pensionsordning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-04-2021

Journalnr: 16/0186127
Yderligere indkomst
Klagen vedrører beskatning af yderligere indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 08-04-2021

Journalnr: 18/0022534
Ændring af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der ikke er grundlag for at ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-04-2021


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 03-05-2021 - 01-06-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Indstilling C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn
Dato: 06-05-2021
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direkte skattelovgivning og grundlæggende friheder - frie kapitalbevægelser - beskatning af udbytte, der modtages af kollektive institutter for investering - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende institutter for kollektiv investering - forskelsbehandling som følge af anden beskatningsteknik - sammenlignelighed inden for rammerne af de frie kapitalbevægelser - begrundelse for forskellige beskatningsordninger - sikring af en minimumsbeskatning i hjemstaten - en anden beskatningstekniks proportionalitet

Tidligere dokument: C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn - Indstilling

Indstilling C-437/19 État du Grand-duché de Luxembourg (Informations sur un groupe de contribuables)
Dato: 03-06-2021
Fiskale bestemmelser

Udveksling af oplysninger. Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour administrative (Luxembourg) den 31. maj 2019 - État du Grand-duché de Luxembourg mod L


Domme
C-480/19 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Revenus versés par des OPCVM)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - den frie bevægelighed for kapital - indkomstskat - kapitalindkomst - indtægter oppebåret fra et hjemmehørende institut for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut), der er oprettet i henhold til aftale - indtægter oppebåret fra et investeringsinstitut, der er etableret i en anden medlemsstat, og som er oprettet i henhold til vedtægter - forskellig behandling - artikel 65 TEUF - objektivt sammenlignelige situationer

Domstolens dom:

Artikel 63 TEUF og 65 TEUF skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en medlemsstats skattepraksis, hvorefter de indtægter, som oppebæres fra et institut for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut), der er oprettet i henhold til vedtægter, og som er etableret i en anden medlemsstat, i forbindelse med indkomstbeskatningen af en fysisk person, der er hjemmehørende i den førstnævnte medlemsstat, ikke sidestilles med de indtægter, som oppebæres fra de investeringsinstitutter, der er etableret i den førstnævnte medlemsstat, med den begrundelse, at disse sidstnævnte investeringsinstitutter ikke har den samme retlige form.

Tidligere dokument: C-480/19 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Revenus versés par des OPCVM) - Indstilling


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Position of the Council at first reading with a view to the adoption of a Regulation of the European Parliament and of the Council establishing the 'Fiscalis' programme for cooperation in the field of taxation - Draft Statement of the Council's reasons

Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af "Fiscalisprogrammet" for samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1286/2013

 


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst med Trinidad og Tobago, LOV nr 708 af 26/04/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet, BEK nr 729 af 22/04/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA, BEK nr 724 af 22/04/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), LBK nr 743 af 23/04/2021. Udstedt af Skatteministeriet


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Vedtagne lovforslag

L 208 Forslag til lov om ændring af lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 og lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19. (Udvidelse af A-skattelåneordningen og momslåneordningen som følge af covid-19 m.v.).
Vedtaget den 27. april 2021

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 133 Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskatteloven. (Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen).

Bilag

Bilag 12

Henvendelse af 26/4-21 fra Landbrug & Fødevarer SEGESom oplæg fra ekspertmøde den 22. april 2021 i Skatteudvalget

Bilag 13

Henvendelse af 26/4-21 fra Landbrug & Fødevarer SEGES om svar på spørgsmål udvalget stillede under ekspertmødet den 22. april 2021

Bilag 14

Plancher fra Skatteministeriet til teknisk gennemgang af lovforslaget den 29. april 2021

Spørgsmål og svar

Spm. 23

Spm. om kommentar til Landbrug & Fødevarer SEGESoplæg fra ekspertmøde den 22/4-21, til skatteministeren

L 211 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.).

Bilag

Bilag 4

Udkast til program for ekspertmøde om L 211

Bilag 5

Revideret udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 6

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 7

Program for ekspertmøde om L 211

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvorfor man har valgt at hæve skatten på de danske investeringsinstitutter, når retsstillingen ikke synes at være endeligt afklaret, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om ministeren også kunne have valgt at løse EU-problemet ved at fritage udenlandske minimumsbeskattede investeringsinstitutter fra kildeskat på udbytter fra danske selskaber, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om at liste fondskoderne på de 7 udenlandske enheder, der har anmeldt sig som minimumsbeskattede investeringsinstitutter, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvor meget danske selskaber i årene 2018 til 2020 har udbetalt i udbytte til de 7 udenlandske enheder, der har anmeldt sig som minimumsbeskattede investeringsinstitutter i 2021, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvor mange midler de 7 udenlandske enheder, der har anmeldt sig som minimumsbeskattede investeringsinstitutter i 2021, har investeret i danske selskaber, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om, hvor meget danske selskaber i årene 2018 til 2020 har udbetalt i udbytte til de 857 indenlandske enheder, der har anmeldt sig som minimumsbeskattede investeringsinstitutter i 2021, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om, hvor mange midler de indenlandske enheder, der har anmeldt sig som minimumsbeskattede investeringsinstitutter, har investeret i danske selskaber i henholdsvis 2018, 2019 og 2020, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om, meget danske husholdninger har betalt i aktieindkomstskat som følge af afkast fra beviser i minimumsbeskattede investeringsinstitutter i henholdsvis 2018, 2019 og 2020, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om, hvor meget danske husholdninger har betalt i aktieindkomstskat som følge af afkast fra beviser i investeringsinstitutter i henholdsvis 2018, 2019 og 2020, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om, hvor meget danske husholdninger har betalt i skat som følge af afkast fra beviser i minimumsbeskattede investeringsinstitutter i henholdsvis 2019 og 2020, der er indskudt på en aktiesparekonto, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om, hvor meget danske husholdninger har betalt i skat som følge af afkast fra beviser i investeringsinstitutter i henholdsvis 2019 og 2020, der er indskudt på en aktiesparekonto, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om, hvor meget danske selskaber har udbetalt i udbytte til minimumsbeskattede investeringsinstitutter i henholdsvis 2018, 2019 og 2020, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om der er tilfælde, hvor skærpelsen af beskatningen af de danske minimumsbeskattede investeringsforeninger også skærper beskatningen af afkastet fra danske husholdningers pensionsopsparing, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om at det ikke er muligt at lempe beskatningen af de danske investorer i de danske investeringsinstitutter m.v., til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om, hvor mange EU- og EØS-lande der opkræver kildeskat på udbytter fra deres selskaber til danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om det på anden måde er muligt at tilvejebringe et skøn, evt. via oplysninger fra VP, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om, hvorledes ministeren er kommet frem til skønnet for det strukturelle niveau for udbytteskatter, betalt til udenlandske investorer på 0,13 pct. af BNP, til skatteministeren

L 89 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven. (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler).

Spørgsmål og svar

Spm. 14

Spm. om det giver optimal retssikkerhed for virksomhederne, at det ikke er objektive kriterier, men derimod en konkret vurdering, der afgør, hvordan den skattemæssige behandling af anden immateriel indkomst skal være, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om, hvornår, der er tale om ”væsentlig økonomisk aktivitet” og ”tilstrækkelig substans”, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om, hvornår der er tale om ”ubetydeligt omfang”, og om der kan angives klare minimumsniveauer for, hvornår der er tale om ”ubetydeligt omfang”, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om, hvorvidt de ændringsforslag, som er sendt i høring, jf. svar på spørgsmål 12, herunder særlig de foreslåede værnsregler, er lovlige inden for rammerne af skatteundgåelsesdirektivet og den øvrige EU-lovgivning, til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om, hvor mange medarbejdere i Skattestyrelsen der i praksis forventes at håndtere, at virksomheder skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen, der godtgør, at datterselskabets anden indkomst af immaterielle aktiver er omfattet af bestemmelsen, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om, hvad grænserne er for, hvornår ”datterselskaber i det væsentligste selv har oparbejdet de immaterielle aktiver", til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om, hvorfor det er den relative værdiskabelse og ikke de afholdte omkostninger, der anvendes som målestok, og hvordan relativ værdiskabelse defineres, til skatteministeren

Spm. 21

Spm. om at redegøre for det ”EU-retlige misbrugsbegreb”, af Cadbury Shweppes sagen mhp. præmis 63-68, og hvordan dette står ift. et begreb om substans, til skatteministeren

Spm. 22

Spm. om, hvordan man på forhånd kan fastlægge en bedømmelse, ift. om der er tale om en ”reel økonomisk aktivitet”, og hvilke kriterier og mindstegrænser man vil opererer med på forhånd, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 224

Orientering om revenue rule-afgørelsen i England i udbyttesagen

Spørgsmål og svar

Spm. 331

Vil ministeren opgøre, hvad Skattestyrelsens kontrolindsats af personer, der har indtægter via arbejdsplatforme, der står for madudbringning, har medført af reguleringer i 2018, 2019 og 2020? Ministeren bedes endvidere estimere, hvad den samlede årlige manglende skattebetaling er på området.  Svar  

Spm. 334

Vil ministeren redegøre for Skattestyrelsens kontrolindsats af personer, der har indtægter via arbejdsplatforme?  Svar  

Spm. 359

Ministeren bedes kommentere problematikken der rejses i den interne anonyme borgerhenvendelse om rentefradrag hos SKAT, jf. SAU alm. del - bilag 167.  Svar  

Spm. 413

Vil ministeren i 2021-priser og ud fra senest tilgængelige tal opgøre det samlede selskabsskatteprovenu, og opgøre provenuet fra selskabsskat for hver enkelt kommune og samlet set? Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvor meget hver enkelt kommune ville få i yderligere provenu fra selskabsskat, såfremt den samlede indbetaling af selskabsskat hypotetisk set ville have været 5 mia. kr. større.  Svar  

Spm. 416

Vil ministeren redegøre for status for initiativ nr. 4 Digital indberetning af visse deleøkonomiske indtægter til skattevæsenet, jf. Aftale om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien af 17. maj 2018? Ministeren bedes endvidere redegøre for mulighederne for at udvide løsningen til også at gælde arbejdsplatforme.  Svar  

Spm. 427

Vil ministeren opgøre ændringer i de kommunale indkomstskatter for hver enkelt kommune siden henholdsvis seneste kommunalvalg og 2019?  Svar  

Spm. 428

Vil ministeren opgøre virkningen på den disponible indkomst fordelt på indkomstdeciler som følge af ændringer i de kommunale indkomstskatter siden henholdsvis seneste kommunalvalg og 2019, når der tages hensyn til den samlede indkomstskattebetaling, det skrå skatteloft m.v.? Virkningen bedes opgjort for hvert enkel kommune.  Svar  

Spm. 429

Vil ministeren opgøre virkningen på den disponible indkomst for Finansministeriets familietyper, som følge af ændringer i de kommunale indkomstskatter siden henholdsvis seneste kommunalvalg og 2019, når der tages hensyn til den samlede indkomstskattebetaling, det skrå skatteloft m.v.? Virkningen bedes opgjort for hvert enkel kommune.  Svar  

Spm. 461

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra Ennogie ApS anvendt under foretræde for Skatteudvalget den 22. april 2021 om mulighed for fradrag for solcelleintegrerede tage, jf. SAU alm. del - bilag 218.  Svar  

Spm. 464

Hvornår blev ministeren klar over, at det i den foreslåede udbyttemodel ikke er et krav, at man på forhånd har ladet sig registrere for at kunne søge om refusion?

Spm. 465

Kan ministeren bekræfte, at det – sådan som to professorer har påpeget over for DR, jf. artiklen ”Skatte-eksperter: Ny udbyttemodel vil ikke forhindre svindel” bragt den 8. marts 2021 – er direkte usandt og vildledende, når det i svar til Folketinget har fremgået, at det med den foreslåede udbyttemodel vil blive ”et krav” eller ”kræves”, at man på forhånd har ladet sig registrere, og tilføjer: ”I modsat fald vil der altid blive indeholdt en udbytteskat på 27 pct., og der vil ikke kunne søges om refusion”, jf. bl.a. svar på SAU alm. del – spørgsmål 621 (folketingsåret 2019-20)? I benægtende fald bedes ministeren forklare, hvorfor det ikke er direkte usandt og vildledende.

Spm. 466

Kan ministeren bekræfte, at ministeren har givet Folketinget usande og vildledende oplysninger om den foreslåede udbyttemodel, når det i flere svar til Folketinget vedrørende den nye udbyttemodel fremgår, at det fremover vil blive ”et krav” eller ”kræves”, at man på forhånd har ladet sig registrere, og at der ellers ikke vil kunne søges om refusion?

Spm. 467

Kan ministeren bekræfte, at det i den foreslåede nye udbyttemodel, som ministeren har indgået aftale med bankerne om og har haft sendt i høring, jf. SAU alm. del – bilag 383 (folketingsåret 2019-20), fortsat vil være muligt at få refusion af udbytteskat, også selvom man ikke på forhånd har ladet sig registrere som potentiel aktionær?

Spm. 468

Kan ministeren bekræfte, at det eneste, man i den foreslåede udbyttemodel skal gøre for at undgå på forhånd at blive registreret er, at man f.eks. skal placere en enkelt lånt aktie i depotet med alle de aktier, man ejer? Og kan ministeren bekræfte:- at man så ikke kan lade sig registrere på forhånd i regeringens foreslåede nye udbyttemodel, men at man alligevel fortsat vil kunne søge om refusion af udbytteskat, præcis som hidtil?- at det således vil være ganske let at få lov til at søge om refusion, præcis sådan som man kunne dengang, der blev svindlet for over 12,7 mia. kr.?- at Skatteforvaltningen i den situation fortsat ikke vil have nogen form for register over, hvem alle aktionærerne er, som Skatteforvaltningen kan bruge til at kontrollere, om dem, der anmoder om refusion, overhovedet ejer de aktier, de påstår?

Spm. 469

Kan ministeren bekræfte, at Skatteforvaltningen ikke vil have en eneste ny oplysning til rådighed, de kan bruge til at slå op og kontrollere, om dem, der søger om refusion, overhovedet ejer de aktier, de siger, de har? Altså ikke en eneste ny oplysning, som Skatteforvaltningen ikke også havde til rådighed, dengang der blev svindlet for over 12,7 mia. kr. I benægtende fald bedes ministeren pege på, hvor der i regeringens forslag til en ny udbyttemodel gives bare en eneste ny oplysning, som Skatteforvaltningen kan holde ansøgningerne om refusion af udbytteskat op imod for at kontrollere, om der er tale om svindel eller ej.

Spm. 470

Ministeren skriver i svar til Folketinget, at muligheden for netto-afregning i regeringens nye udbyttemodel måske vil få antallet af refusionsansøgninger til at falde, og at det i givet fald vil gøre det lettere at kontrollere de ansøgninger om refusion, der stadig vil være tilbage. Kan ministeren bekræfte, at der dengang, der blev svindlet for over 12,7 mia. kr., også fandtes en mulighed for at få netto-afregning (nemlig den såkaldte ”VP-ordning”), og at der dengang også fandtes den såkaldte ”bankordning”, hvor bankerne stod for refusionerne, og at det derfor også dengang betød, at Skatteforvaltningen skulle behandle langt færre ansøgninger om refusion, end Skatteforvaltningen skal i dag?

Spm. 471

Kan ministeren forklare, hvordan regeringens forslag til ny udbyttemodel på nogen måde vil kunne forhindre fremtidig svindel med refusion af udbytteskat, hvis Skatteforvaltningen stadig ikke på forhånd vil vide, hvem de virkelige aktionærer er, og når man forsat kan søge om refusion af udbytteskat, uden at Skatteforvaltningen har nogen steder at slå op og se, om man nu rent faktisk ejer de aktier, man påstår at have?

Spm. 472

Ministeren har i flere svar til Folketinget gjort gældende, at det vil kunne skræmme udenlandske investorer væk, hvis man fremover kræver, at alle de virkelige aktionærer skal registreres på forhånd ved navn, hvis de skal have mulighed for at søge om refusion af udbytteskat. Mener ministeren også, at det vil skræmme udenlandske investorer væk, hvis et flertal i Folketinget pålægger selskaberne at bruge det nye Aktionærrettighedsdirektiv II til at indhente oplysninger om, hvem deres virkelige aktionærer er? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvorfor det skulle skræmme investorer væk fra Danmark, hvis Aktionærrettighedsdirektivet ikke pålægger investorerne noget nyt, men alene pålægger formidlerne, dvs. depot-bankerne, at videregive de oplysninger om aktionærerne, de allerede ligger inde med.

Spm. 473

Hvis ministeren er bange for, at særlige danske regler vil skræmme udenlandske investorer væk, hvorfor mener ministeren så ikke, at det helt særlige danske forslag, som regeringen har sendt i høring, jf. SAU alm. del – bilag 383 (folketingsåret 2019-20), vil skræmme udenlandske investorer væk?

Spm. 474

Hvis udlændinge i f.eks. USA gerne vil investere i Vestas-aktier i Danmark, så vil ministerens forslag medføre, at de fremover skal finde en amerikansk bank, der kan finde ud af at kontakte den danske Skatteforvaltning på den anden side af jordkloden for på forhånd at få udstedt et særligt dansk skatte-ID-nummer. Derudover skal de finde ud af at bruge dette særlige danske skatte-ID-nummer til at kommunikere med den danske Skatteforvaltning igennem en kæde af banker. Hvis udlændinge ikke kan finde en bank i USA, der kender og kan håndtere regeringens særlige danske regler, så vil denne udlænding skulle betale 27 pct. i udbytteskat i Danmark, og altså få mindre ud af deres investering, end de har krav på. Hvorfor tror ministeren ikke, at det vil skræmme udenlandske investorer væk? Og hvis ministeren ikke tror, at regeringens nye særlige danske model vil skræmme udenlandske investorer væk, selvom de kræver en helt ny indsats fra investorernes side, hvordan kan ministeren så mene, at det vil skræmme udenlandske investorer væk, hvis vi i stedet bruger det nye Aktionærrettighedsdirektiv II til helt automatisk at indhente oplysninger om de virkelige aktionærer?

Spm. 475

Ministeren bedes bekræfte, at det rent faktisk kan lade sig gøre at anvende Aktionærrettighedsdirektivet til at få identiteten på aktionærer, herunder kommentere på, at VP Securities på sin hjemmeside nu rent faktisk er begyndt at tilbyde danske selskaber at indhente oplysninger om deres aktionærer rundt omkring i verden netop ved hjælp af det nye Aktionærrettighedsdirektiv? Der henvises til ”Simplify the process of gathering shareholder information” bragt på VP Securities hjemmeside (https://www.vp.dk/Investor-Services/Collector-Services)

Spm. 476

Hvad er ministerens kommentar til, at den norske regering har fremsat et forslag om at pålægge alle norske selskaber at indhente oplysninger om deres aktionærer ved hjælp af EU’s Aktionærrettighedsdirektiv? Et lovforslag som efter sigende skal træde i kraft allerede i september måned i år.

Spm. 477

Kan ministeren bekræfte, at den foreslåede udbyttemodel ikke med sikkerhed kan forhindre den type svindel, som vi tidligere har set, selvom ministeren i en pressemeddelelse lover følgende: "Den ny model for udbyttebeskatning er på flere parametre en markant styrkelse, og med nettoindholdelse i stedet for refusion vil den type af svindel, der blev afsløret i forbindelse med udbyttesagen, ikke være mulig”, jf. pressemeddelelsen ”Ny og skrappere udbyttemodel på vej” bragt på Skatteministeriets hjemmeside den 18. maj 2020.

Spm. 480

Vil ministeren redegøre for, hvilke bankgebyrer virksomheder har mulighed for at trække fra i skat, og hvilke gebyrer virksomheder ikke har mulighed for at trække fra?  Svar  

Spm. 481

Kan ministeren bekræfte, at kantiner på arbejdspladser, som producerer frokost til medarbejdere med skattefrit arbejdsgivertilskud, ikke dagligt må tage højde for det forventede antal medarbejdere, der deltager i frokosten, at disse kantiner er nødsaget til løbende at producere et fast antal kuverter, uafhængigt af det forventede daglige antal deltagende medarbejdere? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvilken betydning de gældende regler har for kantiners overproduktion af mad og madspild, og hvorvidt ministeren mener, at disse regler giver mening i forhold til mål om at mindske madspild. Ligeledes bedes det oplyst, hvorvidt ministeren mener, at de gældende regler kan være problematiske for kantinerne under en pandemi, hvor den generelle anbefaling er, at medarbejdere så vidt muligt skal arbejde hjemmefra.

Spm. 482

Ministeren bedes oplyse, om Skattestyrelsen de seneste år har kontrolleret, om der er indgået samordnede prisaftaler mellem soloselvstændige, der operer for platformsvirksomheder, der sælger varer/ydelser til privatpersoner, og i givet fald oplyse, hvad resultaterne og eventuelle konsekvenser heraf har været. Hvis Skattestyrelsen ikke har kontrolleret herfor, vil ministeren så tilse, at styrelsen blandt andet kontrollerer herfor.

§ 20-spørgsmål

Spm. S 1438

Om skattefradrag for kontingent til fagforeninger.  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse