SkatteMail 2019, uge 17

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. en ny meddelelse fra Skattestyrelsen. I Skattestyrelsens meddelelse orienteres om, at der er sket en praksisændring vedrørende omkostningsgodtgørelse og godtgørelsesberettigede sagstyper. Da der er en forældelsesfrist på 3 år, gøres opmærksom på muligheden for at få genoptagelse.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
1. maj er en vigtig skattedato
Etablerings- og...

Meddelelse
Genoptagelse - som følge af en praksisændring vedrørende omkostningsgodtgørelse og godtgørelsesberettigede sagstyper kan der anmodes om genoptagelse.

Domme
Grundværdi - fradrag for forbedringer - tilslutningsafgifter - dokumentation
Grundværdiansættelse tilsidesat som åbenbar urimelig
Befordringsfradrag - sædvanlig bopæl - bevisbyrde
Skønsmæssig forhøjelse - indsætninger - negativt privatforbrug - gennemsnitstal fra Danmarks statistik
Fri helårsbolig - fri sommerbolig - fri jagtret - hovedaktionær

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

1. maj er en vigtig skattedato

Snart lukkes leddet for ændring af skatteansættelsen for 2015, men selvom reglen i princippet er den samme for både borgere og skattemyndigheder, så er det i praksis mest borgerne, den rammer. SKAT har en kattelem, som de ofte bruger.

Beierholm

Etablerings- og...

Vi har opdateret vores information ved etablerings- og iværksætterkontoordningen.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Meddelelse: Genoptagelse - som følge af en praksisændring vedrørende omkostningsgodtgørelse og godtgørelsesberettigede sagstyper kan der anmodes om genoptagelse.

SKM2019.228.SKTST

I Skattestyrelsens meddelelse orienteres om, at der er sket en praksisændring vedrørende omkostningsgodtgørelse og godtgørelsesberettigede sagstyper. Da der er en forældelsesfrist på 3 år, gøres opmærksom på muligheden for at få genoptagelse. Ændringen af praksis blev skrevet ind i Den Juridiske Vejledning 2018-2, afsnit A.A. 13.5; Godtgørelsesberettigede sagstyper, som følge af SKM2018.126.LSR.

 

Dom: Grundværdi - fradrag for forbedringer - tilslutningsafgifter - dokumentation

SKM2019.229.BR

Sagen angik, om H1 var berettiget til fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende §§ 17 og 18 for udgifter til el- og varmetilslutningsbidrag. Spørgsmålet i sagen var dels, om H1 havde dokumenteret at have bekostet el- og varmetilslutningsbidrag, og dels om disse i så fald var gået til konkrete grundforbedrende foranstaltninger. Der var i sagen enighed om, at forsyningsanlæggene bevirkede en stigning i grundværdien, og dette forhold blev derfor ikke behandlet ved byretten.

Under sagens behandling ved byretten rettede parterne fælles henvendelse til elforsynings- og varmeforsyningsselskabet.

Retten fandt for så vidt angik elforsyning, at H1 ikke havde godtgjort eller tilstrækkelig sandsynliggjort at have afholdt fradragsberettigede udgifter til tilslutningsbidrag. Retten baserede dette på, at elforsyningsselskabet havde afgivet modstridende oplysninger vedrørende, hvad der var betalt i tilslutningsbidrag, og da elforsyningsselskabets seneste oplysninger alene var baseret på et håndskrevet fakturaoplæg. Skatteministeriet frifindelsespåstand vedrørende elforsyning blev derfor taget til følge.

Retten fandt for så vidt angik varmeforsyning, at det på baggrund af sagens materiale og svaret fra forsyningsselskabet var tilstrækkeligt godtgjort, hvad der var betalt i tilslutningsafgift. Herudover fandt retten, at det kunne lægges til grund, at tilslutningsafgiften var overvæltet på H1 med baggrund i en for byretten fremlagt ansøgning fra den tidligere ejer om godkendelse af den endelige anskaffelsessum. På baggrund af forsyningsselskabets besvarelse af den fælles henvendelse fandt retten ligeledes, at vurderingsmyndigheden ville være i stand til skønsmæssigt at fastsætte fradraget. Retten tog herefter H1s påstand til følge, og sagen blev hjemvist til vurderingsmyndigheden.

 

Dom: Grundværdiansættelse tilsidesat som åbenbar urimelig

SKM2019.227.BR

Sagen angik en grundværdiansættelse pr. 1. oktober 2007. Vurderingsankenævnet havde ansat grundværdien til ca. 55,3 mio. kr., hvorved der var taget højde for en række grundforbedringer, samlet ca. 6,3 mio. kr. Under sagen, der oprindeligt også angik størrelsen af grundforbedringsfradraget, anerkendte sagsøgeren, at grundforbedringerne rettelig udgjorde 760.000 kr. mindre.

Til belysning af grundens værdi blev der under sagen afholdt syn og skøn. Skønsmanden vurderede grundens værdi uden grundforbedringer til 41,5 mio. kr., hvorved grundens handelsværdi i ubebygget stand inkl. forbedringer var 47,1 mio. kr., dvs. 8,2 mio. kr. eller 14,87 % mindre end Vurderingsankenævnets vurdering.

Retten fandt, at nogle af skønsmanden anførte handler kunne tjene til sammenligning af prisen. Retten fandt endvidere under henvisning til den absolutte og procentvise difference, at Vurderingsankenævnets vurdering væsentligt oversteg ejendommens handelsværdi og dermed førte til et åbenbart urimeligt resultat. Grundværdiansættelsen blev derfor hjemvist.

 

Dom: Befordringsfradrag - sædvanlig bopæl - bevisbyrde

SKM2019.226.ØLR

Sagen angik befordringsfradrag for kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indkomståret 2012.

Sagsøgeren havde i løbet af året haft 3 folkeregisteradresser, der lå hhv. 1, 33 og 55 km fra arbejdspladsen. Sagsøgeren gjorde gældende, at han i hele året havde sædvanlig bopæl hos sin kæreste på adressen længst fra arbejdspladsen, og at han havde haft befordring 250 gange i løbet af 2012. SKAT havde lagt til grund, at hans sædvanlige bopæl var, hvor han i løbet af året havde folkeregisteradresse, og gav ham fradrag for denne kørsel i et skønsbestemt omfang.

Landsretten fandt, at sagsøgeren i fornødent omfang måtte godtgøre, at befordringen rent faktisk havde fundet sted i det selvangivne omfang. Landsretten udtalte, at hans forklaring dels var vanskeligt forståelig, dels uforenelig med tidligere afgivne oplysninger til SKAT, og dels uoverensstemmende med oplysninger, som han tidligere havde afgivet over for offentlige myndigheder om sin bopæl, og som han i øvrigt havde gjort gældende i andre sammenhænge over for myndighederne. Sagsøgeren, der ikke havde fremlagt objektive bevisdata, havde ikke løftet bevisbyrden for sin påstand om, at hans sædvanlige bopæl var hos hans kæreste i hele året. Forklaringer og erklæringer fra ham, hans kæreste og en ejendomsmester løftede heller ikke hans bevisbyrde for, at han transporterede sig til og fra arbejde derfra.

På den baggrund fandt landsretten det ikke godtgjort, at sagsøgeren havde krav på befordringsfradrag i videre omfang end anerkendt af SKAT, hvorefter byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet blev stadfæstet.

 

Dom: Skønsmæssig forhøjelse - indsætninger - negativt privatforbrug - gennemsnitstal fra Danmarks statistik

SKM2019.225.ØLR

Sagerne drejede sig om forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst i 2009, 2010 og 2013. Forhøjelsen i 2009 og 2010 svarede til en række kontante indsætninger på skatteyderens bankkonto, mens forhøjelsen i 2013 var baseret på en privatforbrugsopgørelse, som viste, at privatforbruget i skatteyderens husstand var negativt det pågældende år.

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet. Landsretten lagde vægt på, at skatteyderen ikke i de relevante indkomstår foretog bogføring af virksomhedens indtægter og udgifter i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, og stadfæstede i øvrigt dommen med henvisning til byrettens begrundelse.

Særligt for så vidt angår forhøjelsen i 2009 og 2010 blev Skatteministeriet frifundet, fordi skatteyderen ikke havde bevist, at de indsatte beløb stammede fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler. Retten lagde bl.a. vægt på, at beløbene blev indsat på kontoen kontant uden angivelse af, hvem der indsatte dem, og hvad de vedrørte, og at beløbene ikke kunne afstemmes med bogføringsmaterialet i skatteyderens virksomhed.

Skatteministeriet blev også frifundet for så vidt angår forhøjelsen for 2013, idet retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig. Retten udtalte, at der ikke var grundlag for at kritisere, at SKAT havde fortaget privatforbrugsberegningen på baggrund af indkomstårets formueforskydninger og data fra Danmarks Statistik, idet der ikke forelå nærmere dokumentation fra skatteyderen.

 

Dom: Fri helårsbolig - fri sommerbolig - fri jagtret - hovedaktionær

SKM2019.224.VLR

Sagen angik, om appellanten skulle beskattes i indkomstårene 2010-2012 af fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri jagtret som følge af, at ham som hovedaktionær i sit selskab havde fået stillet selskabets aktiver til sin rådighed.

Landsretten tiltrådte, at appellanten skulle beskattes af fri helårsbolig og fri sommerbolig, men fandt, at han havde afkræftet formodningen for, at han i privat øjemed havde rådet over jagtretten.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 15/2146359
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 27-03-2019

Journalnr: 17/0990268
Godtgørelse af tinglysningsafgift
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på selskabets anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-03-2019

Journalnr: 15/2155382
Løn, kørsel, revisor og advokat
Klagen vedrører ikke fradrag for omkostninger til lønninger og kørsel, revisor og advokat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-03-2019

Journalnr: 15/3284279
Resultat af udlejningsejendom
Klagen vedrører beskatning af resultat af udlejningsejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-03-2019

Journalnr: 15/3284299
Sambeskatning og tab på investering
Klagen vedrører forhøjelse af sambeskatningsindkomst i forbindelse med regulering af den skattepligtige indkomst i datterselskab. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 25-03-2019

Journalnr: 15/3284305
Tab på investering og indbetalinger til K/S
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab vedrørende investering og for indbetalinger til K/S. Landsskatteretten godkender fradrag for indbetalinger til K/S.
Afsagt: 25-03-2019

Journalnr: 17/0989942
Tilbagefordeling af erstatning
Klagen vedrører nægtet tilbagefordeling af erstatning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-03-2019

Journalnr: 15/0529152
Yderligere løn
Klagen skyldes, at ApS’ betaling af tillægsydelser i henhold til sponsorat er anset for yderligere løn til hovedanpartshaveren. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 28-03-2019

Journalnr: 18/0002359
Ændring af pensionsordning
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om ændring af pensionsordning med tilbagevirkende kraft. Landsskatteretten godkender ændring.
Afsagt: 27-03-2019

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 29-04-2019 - 28-05-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 02-05-2019 dom i C-598/17 Statsstøtte A-Fonds
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - eksisterende støtte og ny støtte - begrebet ny støtte - tilbagebetaling af udbytteskat - ordning udvidet til også at omfatte selskaber hjemmehørende uden for den berørte medlemsstats område - frie kapitalbevægelser - de nationale domstoles rolle

Tidligere dokument: C-598/17 Statsstøtte A-Fonds - Dom
Tidligere dokument: C-598/17 Statsstøtte A-Fonds - Indstilling
Tidligere dokument: C-598/17 A-Fonds - Ny sag

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Code of Conduct Group (Business Taxation) - Subgroup on third and fourth criteria and Subgroup on third countries

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 212 Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven. (Aftale om en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet – Retssikkerhedspakke IV).

Bilag

Bilag 4

1. udkast til betænkning

Bilag 5

Ændringsforslag fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm., om det efter ministerens opfattelse vil være hensigtsmæssigt, at der føres statistik over, om skatteankenævnene følger eller omgør Skatteankestyrelsens indstillinger til afgørelser i sager, som skatteankenævnene skal efterprøve, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvorfor skatteankenævnenes afgørelser ikke er offentligt tilgængelige, eventuelt i anonymiseret form som det kendes fra f.eks. Landskatteretten, til skatteministeren

L 213 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre love. (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskrivning, retsafgift m.v.).

Bilag

Bilag 4

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvor mange fysiske personer, der årligt forventes at skulle betale retsafgift flere gange for det samme krav, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvad de forventede årlige økonomiske konsekvenser i form af manglende inddrivelse vil være ved at indføre en regel, hvor personer, der har været uden betalingsevne, får eftergivet deres gæld til det offentlige, til skatteministeren

L 224 Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.).

Bilag

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at oversende familietypeeksempler på den fordelingsmæssige effekt af at ændre på indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om fordelingsvirkningen på indkomstdeciler samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil ved ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om fordelingsvirkningen på indkomstdeciler samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil ved ligedeling af den supplerende grønne check, til skatteministeren

L 225 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, ligningsloven og forskellige andre love. (Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel, forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti, udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe og ændring af virkningstidspunkt for udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibsaktiviteter).

Bilag

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvornår ministeren forventer, at den foreslåede udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe får virkning, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om sælgerpantebrevsmodellen vil få en indflydelse på ejendommens handelspris, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om ændringsforslag om deling af lovforslaget, så den del, der handler om sælgerpantebrevsmodellen, udskilles til et selvstændigt lovforslag, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 200

Henvendelser af 24/4-19 fra fra Jørgen Larsen om SKAT's regnskab og gældsinddrivelse

Bilag 202

Henvendelse af 3/3-19 fra K.E.B. om de skattemæssige regler der gælder for porteføljehonorarer

Bilag 203

Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2018, fra beskæftigelsesministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 241

Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kontrolleres, om der bliver betalt indkomstskat af den del af en båd, som en borger får stillet til rådighed. Der henvises til artiklen ”Skatteminister igangsætter undersøgelse af fidus på bådforsikringer” i Flensborg Avis den 26. januar 2019.  Svar  

Spm. 356

Ministeren bedes bekræfte, at efter ministerens oplæg ”En skatteforvaltning i fremdrift” er konsekvensen af regeringens til dato førte politik, at der vil være et samlet fald på ca. 13 mia. kr. i den økonomiske ramme til skatteforvaltningen fra niveauet i 2019 frem mod 2025.  Svar  

Spm. 357

Ministeren bedes opdatere figur 7 på s. 13 i ministerens oplæg ”En skatteforvaltning i fremdrift” om Skatteforvaltningens økonomiske ramme fra 2019 frem mod 2025, således at det fremgår, hvor stor en andel regeringens omprioriteringsbidrag udgør af faldet med de 13 mia. kr. i skatteforvaltningens ramme.  Svar  

Spm. 358

Hvor stor en andel af de 13 mia. kr., som ministeren i sit oplæg ”En skatteforvaltning i fremdrift” anfører, at der kommer til at mangle i skatteforvaltningen frem mod 2025, er øremærket til øget skattekontrol?  Svar  

Spm. 359

Ministeren bedes i skematisk form opgøre, hvorledes de 13 mia. kr., som ministeren i sit oplæg ”En skatteforvaltning i fremdrift” anfører, at der kommer til at mangle i skatteforvaltningen frem mod 2025, fordeler sig på de forventede udgifter, herunder hvor stor en andel der forventes brug på it-systemer.  Svar  

Spm. 360

Ministeren bedes oplyse, hvordan man agter at hjemføre de 6 mia. kr. af det samlede svindelbeløb på 12,7 mia. kr. fra udbytteskatskandalen.  Svar  

Spm. 361

Ministeren bedes oplyse, hvem der er anlagt sag mod, og fra hvilke af de sagsøgte ministeren forventer, at man vil kunne hjemføre de 6 mia. kr.  Svar  

Spm. 362

Ministeren bedes oplyse, om der er anlagt sager mod danske banker i forbindelse med svindlen om udbytteskat.  Svar  

Spm. 363

Ministener bedes oplyse, hvad tidshorisonten er for at hjemføre de 6 mia. kr. af det samlede svindelbeløb på 12,7 mia. kr. fra udbytteskatskandalen.  Svar  

Spm. 364

Ministeren bedes oplyse, hvor langt man er i inddrivelsesprocessen af de 6 mia. kr., som ministeren vurderer, det er muligt at hjemføre af det samlede svindelbeløb på i alt 12,7 mia. kr. fra udbytteskatskandalen.  Svar  

Spm. 365

Ministeren bedes oplyse, hvorfor ministeren allerede på nuværende tidspunkt har afskrevet at kunne hjemføre ca. 6,7 mia. kr. af de samlede svindelbeløb, når nu der er anlagt sager for det fulde svindelbeløb.  Svar  

Spm. 366

Ministeren bedes oplyse, hvor de 12,7 mia. kr. fra udbytteskatskandalen befinder sig i dag, opgjort så det fremgår, hvilke beløb det vurderes der han hjemføres, og hvilke det vurderes ikke kan hjemføres.  Svar  

Spm. 368

Ministeren bedes oplyse, hvem man har hyret til den juridiske bistand med af få hjemført svindelbeløb fra udbytteskatskandalen.  Svar  

Spm. 373

Vil ministeren oplyse, om der er foretaget analyser eller opgørelser, hvor den udestående SU-gæld er opgjort på relevante klassifikations variable? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvornår de senest er lavet og redegøre for resultaterne. Endvidere bedes ministeren oversende de seneste to analyser eller opgørelser.  Svar  

Spm. 377

Vil ministeren oplyse, hvor mange pensionister som har optjent deres pension i et af de nordiske lande, og som følge heraf er blevet ramt af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale fra 2009?  Svar  

Spm. 378

Vil ministeren oplyse det årlige provenu fra ordningen, som blev indført i en periode, hvor Venstre havde et erklæret skattestop?  Svar  

Spm. 407

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 341 oplyse, om det vil være forudsigeligt relevant for de danske skattemyndigheder at få udleveret oplysninger om enten alle danske udlejere eller alle danske udlejere, der har en indtægt fra udlejning over fradragsgrænsen, hvis de danske skattemyndigheder f.eks. i forbindelse med et kontrolprojekt om deleøkonomi har en mistanke om, at mange af de personer, der udlejer deres bolig via platformsselskaber, ikke betaler den korrekte skat. Endvidere bedes ministeren oplyse, om det medlemsland, der anmodes om udlevering af oplysninger, skal være i besiddelse af oplysningerne på tidspunktet for forespørgslen, eller om det er tilstrækkeligt, at medlemslandet kan tilvejebringe oplysningerne på baggrund af forespørgslen.  Svar  

Spm. 408

Ministeren nævner i svar på SAU alm. del – spørgsmål 272, at ”I princippet er det således den samme vurdering, der skal foretages såvel ved udveksling efter anmodning som ved spontan udveksling, nemlig om oplysningen er forudsigelig relevant for det andet lands skattemyndigheder.” Kan ministeren bekræfte, at det betyder, at de Hollandske skattemyndigheder har vurderet, at det var forudsigeligt relevant at udlevere oplysninger om samtlige Uber-chauffører, selvom man ikke nødvendigvis havde en mistanke om, at alle chauffører ikke indberettede den rigtige skat?  Svar  

Spm. 409

Vil ministeren redegøre for, hvor mange EU-lande der har implementeret EU’s skatteunddragelsesdirektiv pr. 1. januar 2019? Der henvises til lovforslag nr. L 28.  Svar  

Spm. 410

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man konsekvent vælger ikke at følge minimumsmulighederne, når man skal implementere CFC-reglerne? Der henvises til lovforslag nr. L 28.  Svar  

Spm. 411

Vil ministeren redegøre for, hvor stort et provenu staten ville mistet, hvis man erstattede de nuværende CFC-regler med CFC-regler, der minder om Sveriges eller Finlands? Der henvises til lovforslag nr. L 28.  Svar  

Spm. 412

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en del af den nuværende selskabsskatteindkomst, der er CFC-indkomst. Der henvises til lovforslag nr. L 28.  Svar  

Spm. 413

Hvis et dansk selskab køber et selskab i f.eks. Cayman Island, som indeholder immaterielle rettigheder, kan ministeren så bekræfte følgende:a) hvis det danske selskab lader de immaterielle rettigheder blive i datterselskabet, så vil de ikke blive omfattet af CFC-reglerne,b) hvis selskabet flytter rettighederne til et datterselskab i et EU-land, så vil de blive omfattet af CFC-reglerne.Der henvises til lovforslag nr. L 28.  Svar  

Spm. 414

Ministeren bedes oplyse, om han ønsker at ramme dansk erhvervslivs konkurrenceevne, når ministeren har valgt at overimplementere EU-direktiverne ATAD I og II kombineret med en bibeholdelse af danske CFC-regler, som går videre end kravet efter EU-retten. Der henvises til lovforslag nr. L 28.  Svar  

Spm. 415

Ministeren bedes oplyse, hvorfor man i bemærkningerne til lovforslag nr. L 28 definerer CFC indkomst bredere end i EU’s Anti Tax Avoidance Directive. Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvorfor man har valgt, at ”royalties eller anden indkomst fra intellektuelle ejendomsrettigheder” skal forstås så bredt, at en del af indkomsten fra mange varer og ydelser bliver omfattet af såkaldt ”embedded IP”.  Svar  

Spm. 416

Ministeren bedes oplyse, hvorfor en substansregel ikke kan indføres i dansk ret for at undtage virksomheder med substans og reel økonomisk aktivitet. Der henvises til lovforslag nr. L 28.  Svar  

Spm. 417

Ministeren bedes oplyse, hvilke beregninger der ligger til grund for en forventning om at lovforslaget er provenuneutralt, og hvordan en reduceret grad af overimplementering forventes at være provenunegativ. Der henvises til lovforslag nr. L 28.  Svar  

Spm. 424

Ministeren bedes redegøre for, hvad provenuet fra aktieindkomstbeskatningen har været i de seneste 10 år.

Spm. 425

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor aktieindkomstbeskatningen ikke står som et selvstændigt punkt under Skatteministeriets provenuoversigt.

Spm. 426

Hvordan blev de kvartalsvise udbetalinger beregnet for familier, der blev ramt af loftet over børne- og ungeydelsen i 2011?

Spm. 427

Hvilke konsekvenser havde det for udbetalingen af børne- og ungeydelsen til en familie, hvis familien fik et barn i løbet af 2011, som gjorde, at den ramte det daværende loft over børne- og ungeydelsen?

Spm. 428

Af SKATs pressemeddelelse ”Gem lidt penge – der er fejl i børne- og ungeydelsen” fra den 18. januar 2011 fremgår det, at udbetalinger af børne- og ungeydelsen i 1. kvartal 2011 ikke tog højde for loftet over børne- og ungeydelsen på grund af mangler i det daværende IT-system, hvorfor mange familier fik for meget udbetalt. Hvordan blev eventuelt for meget udbetalt børne- og ungeydelse fratrukket udbetalingen i de følgende kvartaler for 2011?

Spm. 429

Ministeren bede oplyse antal og fordeling af socialdemokratiske folketingsmedlemmers grønne, gule og røde stemmer i samtlige forslag om skattelettelser i nuværende regeringsperiode.  Svar  

Spm. 430

Ministeren bedes oplyse, hvad andelen af socialdemokratiske folketingsmedlemmers grønne stemmer svarer til i procentandel og beløb af de samlede skattelettelser, der er blevet vedtaget i nuværende regeringsperiode.  Svar  

Spm. 431

Ministeren bedes oplyse, hvad andelen af socialdemokratiske folketingsmedlemmers gule stemmer svarer til i procentandel og beløb af de samlede skattelettelser, der er blevet vedtaget i nuværende regeringsperiode.  Svar  

Spm. 432

Ministeren bedes oplyse, hvad andelen af socialdemokratiske folketingsmedlemmers røde stemmer svarer til i procentandel og beløb af de samlede skattelettelser, der er blevet vedtaget i nuværende regeringsperiode.  Svar  

Spm. 433

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 331 bedes ministeren oplyse, om den nævnte undersøgelse af reglerne vedrørende beskatning af aktionærer, der optager lån i eget selskab, kun vil omhandle, hvorledes reglerne bør indrettes fremadrettet, eller om det også vil blive undersøgt, hvorvidt der kan ryddes op i eventuelle uhensigtsmæssigheder med tilbagevirkende kraft, da det har vist sig, at mange aktionærer er kommet i klemme ved de nuværende regler. Ministeren bedes endvidere oplyse tidshorisonten for undersøgelsen.

Spm. 434

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 329 bedes ministeren – som efterspurgt i spørgsmål 329 – redegøre for fordelingsvirkningen af skatte- og afgiftslempelser i denne regeringsperiode på den disponible indkomst i kr. fordelt på deciler og for hver percentil i 10. decil.

Spm. 435

Vil ministeren kommentere henvendelse fra K.E.B. af 3/3-2019, jf. SAU alm. del – bilag 202? I forlængelse heraf bedes ministeren endvidere oplyse, hvad en eventuel indførelse af det foreslåede fradrag vil have af provenumæssige konsekvenser.

Samrådsspørgsmål

Spm. V

Samrådsspm. om inddrivelse af SU-gæld, til skatteministeren

Spm. W

Samrådsspm. om at sikre, at de udestående fordringer hos studerende ikke forældes, før inddrivelsessystemet er på plads, til skatteministeren