Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. en ny meddelelse fra Skattestyrelsen. I Skattestyrelsens meddelelse orienteres om, at der er sket en praksisændring vedrørende omkostningsgodtgørelse og godtgørelsesberettigede sagstyper. Da der er en forældelsesfrist på 3 år, gøres opmærksom på muligheden for at få genoptagelse.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
1. maj er en vigtig skattedato
Etablerings- og...
Domme
Grundværdi - fradrag for forbedringer - tilslutningsafgifter - dokumentation
Grundværdiansættelse tilsidesat som åbenbar urimelig
Befordringsfradrag - sædvanlig bopæl - bevisbyrde
Skønsmæssig forhøjelse - indsætninger - negativt privatforbrug - gennemsnitstal fra Danmarks statistik
Fri helårsbolig - fri sommerbolig - fri jagtret - hovedaktionær
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDO1. maj er en vigtig skattedato Snart lukkes leddet for ændring af skatteansættelsen for 2015, men selvom reglen i princippet er den samme for både borgere og skattemyndigheder, så er det i praksis mest borgerne, den rammer. SKAT har en kattelem, som de ofte bruger. |
BeierholmVi har opdateret vores information ved etablerings- og iværksætterkontoordningen. |
I Skattestyrelsens meddelelse orienteres om, at der er sket en praksisændring vedrørende omkostningsgodtgørelse og godtgørelsesberettigede sagstyper. Da der er en forældelsesfrist på 3 år, gøres opmærksom på muligheden for at få genoptagelse. Ændringen af praksis blev skrevet ind i Den Juridiske Vejledning 2018-2, afsnit A.A. 13.5; Godtgørelsesberettigede sagstyper, som følge af SKM2018.126.LSR.
Sagen angik, om H1 var berettiget til fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende §§ 17 og 18 for udgifter til el- og varmetilslutningsbidrag. Spørgsmålet i sagen var dels, om H1 havde dokumenteret at have bekostet el- og varmetilslutningsbidrag, og dels om disse i så fald var gået til konkrete grundforbedrende foranstaltninger. Der var i sagen enighed om, at forsyningsanlæggene bevirkede en stigning i grundværdien, og dette forhold blev derfor ikke behandlet ved byretten.
Under sagens behandling ved byretten rettede parterne fælles henvendelse til elforsynings- og varmeforsyningsselskabet.
Retten fandt for så vidt angik elforsyning, at H1 ikke havde godtgjort eller tilstrækkelig sandsynliggjort at have afholdt fradragsberettigede udgifter til tilslutningsbidrag. Retten baserede dette på, at elforsyningsselskabet havde afgivet modstridende oplysninger vedrørende, hvad der var betalt i tilslutningsbidrag, og da elforsyningsselskabets seneste oplysninger alene var baseret på et håndskrevet fakturaoplæg. Skatteministeriet frifindelsespåstand vedrørende elforsyning blev derfor taget til følge.
Retten fandt for så vidt angik varmeforsyning, at det på baggrund af sagens materiale og svaret fra forsyningsselskabet var tilstrækkeligt godtgjort, hvad der var betalt i tilslutningsafgift. Herudover fandt retten, at det kunne lægges til grund, at tilslutningsafgiften var overvæltet på H1 med baggrund i en for byretten fremlagt ansøgning fra den tidligere ejer om godkendelse af den endelige anskaffelsessum. På baggrund af forsyningsselskabets besvarelse af den fælles henvendelse fandt retten ligeledes, at vurderingsmyndigheden ville være i stand til skønsmæssigt at fastsætte fradraget. Retten tog herefter H1s påstand til følge, og sagen blev hjemvist til vurderingsmyndigheden.
Sagen angik en grundværdiansættelse pr. 1. oktober 2007. Vurderingsankenævnet havde ansat grundværdien til ca. 55,3 mio. kr., hvorved der var taget højde for en række grundforbedringer, samlet ca. 6,3 mio. kr. Under sagen, der oprindeligt også angik størrelsen af grundforbedringsfradraget, anerkendte sagsøgeren, at grundforbedringerne rettelig udgjorde 760.000 kr. mindre.
Til belysning af grundens værdi blev der under sagen afholdt syn og skøn. Skønsmanden vurderede grundens værdi uden grundforbedringer til 41,5 mio. kr., hvorved grundens handelsværdi i ubebygget stand inkl. forbedringer var 47,1 mio. kr., dvs. 8,2 mio. kr. eller 14,87 % mindre end Vurderingsankenævnets vurdering.
Retten fandt, at nogle af skønsmanden anførte handler kunne tjene til sammenligning af prisen. Retten fandt endvidere under henvisning til den absolutte og procentvise difference, at Vurderingsankenævnets vurdering væsentligt oversteg ejendommens handelsværdi og dermed førte til et åbenbart urimeligt resultat. Grundværdiansættelsen blev derfor hjemvist.
Sagen angik befordringsfradrag for kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indkomståret 2012.
Sagsøgeren havde i løbet af året haft 3 folkeregisteradresser, der lå hhv. 1, 33 og 55 km fra arbejdspladsen. Sagsøgeren gjorde gældende, at han i hele året havde sædvanlig bopæl hos sin kæreste på adressen længst fra arbejdspladsen, og at han havde haft befordring 250 gange i løbet af 2012. SKAT havde lagt til grund, at hans sædvanlige bopæl var, hvor han i løbet af året havde folkeregisteradresse, og gav ham fradrag for denne kørsel i et skønsbestemt omfang.
Landsretten fandt, at sagsøgeren i fornødent omfang måtte godtgøre, at befordringen rent faktisk havde fundet sted i det selvangivne omfang. Landsretten udtalte, at hans forklaring dels var vanskeligt forståelig, dels uforenelig med tidligere afgivne oplysninger til SKAT, og dels uoverensstemmende med oplysninger, som han tidligere havde afgivet over for offentlige myndigheder om sin bopæl, og som han i øvrigt havde gjort gældende i andre sammenhænge over for myndighederne. Sagsøgeren, der ikke havde fremlagt objektive bevisdata, havde ikke løftet bevisbyrden for sin påstand om, at hans sædvanlige bopæl var hos hans kæreste i hele året. Forklaringer og erklæringer fra ham, hans kæreste og en ejendomsmester løftede heller ikke hans bevisbyrde for, at han transporterede sig til og fra arbejde derfra.
På den baggrund fandt landsretten det ikke godtgjort, at sagsøgeren havde krav på befordringsfradrag i videre omfang end anerkendt af SKAT, hvorefter byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet blev stadfæstet.
Sagerne drejede sig om forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst i 2009, 2010 og 2013. Forhøjelsen i 2009 og 2010 svarede til en række kontante indsætninger på skatteyderens bankkonto, mens forhøjelsen i 2013 var baseret på en privatforbrugsopgørelse, som viste, at privatforbruget i skatteyderens husstand var negativt det pågældende år.
Østre Landsret stadfæstede byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet. Landsretten lagde vægt på, at skatteyderen ikke i de relevante indkomstår foretog bogføring af virksomhedens indtægter og udgifter i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, og stadfæstede i øvrigt dommen med henvisning til byrettens begrundelse.
Særligt for så vidt angår forhøjelsen i 2009 og 2010 blev Skatteministeriet frifundet, fordi skatteyderen ikke havde bevist, at de indsatte beløb stammede fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler. Retten lagde bl.a. vægt på, at beløbene blev indsat på kontoen kontant uden angivelse af, hvem der indsatte dem, og hvad de vedrørte, og at beløbene ikke kunne afstemmes med bogføringsmaterialet i skatteyderens virksomhed.
Skatteministeriet blev også frifundet for så vidt angår forhøjelsen for 2013, idet retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig. Retten udtalte, at der ikke var grundlag for at kritisere, at SKAT havde fortaget privatforbrugsberegningen på baggrund af indkomstårets formueforskydninger og data fra Danmarks Statistik, idet der ikke forelå nærmere dokumentation fra skatteyderen.
Sagen angik, om appellanten skulle beskattes i indkomstårene 2010-2012 af fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri jagtret som følge af, at ham som hovedaktionær i sit selskab havde fået stillet selskabets aktiver til sin rådighed.
Landsretten tiltrådte, at appellanten skulle beskattes af fri helårsbolig og fri sommerbolig, men fandt, at han havde afkræftet formodningen for, at han i privat øjemed havde rådet over jagtretten.
Journalnr: 15/2146359
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 27-03-2019
Journalnr: 17/0990268
Godtgørelse af tinglysningsafgift
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på selskabets anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-03-2019
Journalnr: 15/2155382
Løn, kørsel, revisor og advokat
Klagen vedrører ikke fradrag for omkostninger til lønninger og kørsel, revisor og advokat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-03-2019
Journalnr: 15/3284279
Resultat af udlejningsejendom
Klagen vedrører beskatning af resultat af udlejningsejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-03-2019
Journalnr: 15/3284299
Sambeskatning og tab på investering
Klagen vedrører forhøjelse af sambeskatningsindkomst i forbindelse med regulering af den skattepligtige indkomst i datterselskab. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 25-03-2019
Journalnr: 15/3284305
Tab på investering og indbetalinger til K/S
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab vedrørende investering og for indbetalinger til K/S. Landsskatteretten godkender fradrag for indbetalinger til K/S.
Afsagt: 25-03-2019
Journalnr: 17/0989942
Tilbagefordeling af erstatning
Klagen vedrører nægtet tilbagefordeling af erstatning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-03-2019
Journalnr: 15/0529152
Yderligere løn
Klagen skyldes, at ApS’ betaling af tillægsydelser i henhold til sponsorat er anset for yderligere løn til hovedanpartshaveren. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 28-03-2019
Journalnr: 18/0002359
Ændring af pensionsordning
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om ændring af pensionsordning med tilbagevirkende kraft. Landsskatteretten godkender ændring.
Afsagt: 27-03-2019
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 02-05-2019 dom i C-598/17 Statsstøtte A-Fonds
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse - eksisterende støtte og ny støtte - begrebet ny støtte - tilbagebetaling af udbytteskat - ordning udvidet til også at omfatte selskaber hjemmehørende uden for den berørte medlemsstats område - frie kapitalbevægelser - de nationale domstoles rolle
Tidligere dokument: C-598/17 Statsstøtte A-Fonds - Dom
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Bilag 4 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 3 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 3 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Bilag 200 | Henvendelser af 24/4-19 fra fra Jørgen Larsen om SKAT's regnskab og gældsinddrivelse |
Bilag 202 | Henvendelse af 3/3-19 fra K.E.B. om de skattemæssige regler der gælder for porteføljehonorarer |
Bilag 203 |
Spm. 241 |
Spm. 356 |
Spm. 357 |
Spm. 358 |
Spm. 359 |
Spm. 360 |
Spm. 361 |
Spm. 362 |
Spm. 363 |
Spm. 364 |
Spm. 365 |
Spm. 366 |
Spm. 368 |
Spm. 373 |
Spm. 377 |
Spm. 378 |
Spm. 407 |
Spm. 408 |
Spm. 409 |
Spm. 410 |
Spm. 411 |
Spm. 412 |
Spm. 413 |
Spm. 414 |
Spm. 415 |
Spm. 416 |
Spm. 417 |
Spm. 424 |
Spm. 425 |
Spm. 426 |
Spm. 427 |
Spm. 428 |
Spm. 429 |
Spm. 430 |
Spm. 431 |
Spm. 432 |
Spm. 433 |
Spm. 434 |
Spm. 435 |
Spm. V |
Spm. W |