SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2018, uge 17

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. to vedtagne lovforslag: L 173 (Permanent BoligJobordning, ophævelse af beskatningen af fri telefon og internet, afskaffelse af udligningsskatten og forhøjelse af beløbsgrænser for børneopsparing). og L 174 (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier, ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.)..

God læselyst.

Flemming L. Bach

Indhold

Artikler og interessante links
SKATs aktivitetsplan for 2018
Børnepasnings betalt af arbejdsgiver
Derivatives & Financial Instruments: 2 - 2018

Styresignaler
Praksisændring vedrørende refusionsordningen i sømandsbeskatningslovens § 10 - styresignal

Domme
Dødsbo - arveafkald - grov uagtsomhed - 3 måneders frist
Underskudsfradrag - erhvervsmæssig virksomhed - alternativbehandler
Skattepligt - fraflytning - ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - lempelse
Skattepligtig indkomst - gevinster ved backgammon - administrativ praksis
Opgørelse - afskrivningsgrundlaget - distributionsnet - vand- og spildevandselskaber.
Fradrag for forbedringer i grundværdien - hovedanlæg
Fradrag - underskud - etablering - erhvervsmæssig virksomhed

Nye straffesager

Nyt fra EU-Domstolen
1 indstilling
1 dom

Nyt fra EU

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

Bech-Bruun

SKATs aktivitetsplan for 2018

Det fremgår af SKATs nyligt offentliggjorte aktivitetsplan for 2018, at SKAT vil have fokus på specifikke områder som transfer pricing, leasing af biler, udlodning af udbytte m.v. Dertil fortsættes aktiviteten overfor store selskaber og internationale koncerners regelefterlevelse.

Deloitte

Børnepasnings betalt af arbejdsgiver

Få svar på, hvilke skatteregler der er gældende, når arbejdsgiveren betaler børnepasnings for sine medarbejdere.

Derivatives & Financial Instruments (DFI)

Derivatives & Financial Instruments: 2 - 2018

I denne udgave:

Blockchain, Initial Coin Offerings and Other Developments in the Virtual Currency Market
Is That A Tax-Transparent Fund I See? On the Perks of Being a Fund Investor in Luxembourg, France and the United Kingdom
Securities Lending and Repo Transactions: Amended Tax Regulations
Dutch Cross-Border Rollover Relief Regarding Real Estate, from an EU Law Perspective
Brazilian Taxation of Offshore Personal Investments: Recent Trends and Challenges in the Aftermath of the Voluntary Disclosure Programme
The Application of Spanish CFC Rules to Investments in EU Alternative Funds: Current Overview and the Impact of the ATAD Directive
Profits Tax Exemption to Be Extended to Privately Offered Open-Ended Fund Companies in Hong Kong
Tax Incentives for Start-up Investments in China: New Developments

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Praksisændring vedrørende refusionsordningen i sømandsbeskatningslovens § 10 - styresignal

SKM2018.185.SKAT

I styresignalet beskrives SKATs praksisændring vedrørende refusionsordningen i sømandsbeskatningslovens § 10 som følge af Højesterets dom i SKM2016.399.HR.

Praksis ændres således, at der fremover skal foretages en opdeling af et sandsugningsfartøjs aktiviteter på henholdsvis søtransport og andre aktiviteter, når det skal vurderes, om 50% reglen er opfyldt.

Efter den nye praksis vil søtransport kunne medregnes som søtransportaktiviteter efter sømandsbeskatningslovens § 10, hvis der er tale om erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, og de øvrige betingelser for refusion er opfyldt.

Der er adgang til anmodning om refusion for tidligere år efter forældelseslovens § 3, stk. 1.

Dom: Dødsbo - arveafkald - grov uagtsomhed - 3 måneders frist

SKM2018.184.BR

I et dødsbo med to arvinger, sagsøgeren og hans bror, var det væsentligste aktiv en fast ejendom, hvis offentlige ejendomsvurdering udgjorde kr. 3,3 mio., mens der var enighed om, at den reelle handelsværdi udgjorde kr. 6 mio. Sagsøgeren gav blankt arveafkald, dvs. afkald uden vederlag, og købte ejendommen for kr. 2.805.000,-, svarende til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 pct.

SKAT fandt, at sagsøgeren efter arveafkaldet ikke længere var arving i boet, og at han derfor skulle beskattes af den formuefordel, han havde opnået ved at købe ejendommen til underpris.

SKAT fandt videre, at der var udvist grov uagtsomhed, og at betingelsen for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, dermed var opfyldt.

Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen. For så vidt angår 3 måneders fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, fandt Landsskatteretten, at klagerens anmodning om et møde efter fristens udløb må anses for at være en implicit anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen, der blev imødekommet for, at repræsentanten bedst kunne varetage klagerens interesser, jf. SKM2010.131.ØLR.

Retten fandt, at den valgte konstruktion indebærer, at der skatteretligt foreligger en formueoverdragelse til sagsøgeren med deraf følgende skattepligt.

Retten fandt, at den advokat, der havde varetaget det private skifte på brødrenes vegne, som repræsentant for sagsøgeren havde udvist grov uagtsomhed. Retten fandt desuden, at der også for sagsøgeren personligt var udvist grov uagtsomhed.

Endelig fandt retten, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt.

Ministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Underskudsfradrag - erhvervsmæssig virksomhed - alternativbehandler

SKM2018.183.BR

SKAT og Landsskatteretten havde ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud i indkomstårene 2010 og 2011 for skatteyderens alternative behandlervirksomhed.

Spørgsmålet i sagen var, om skatteyderen havde dokumenteret, at virksomheden opfyldte det skatteretlige rentabilitetskrav og dermed måtte anses for erhvervsmæssig.

Retten lagde til grund, at skatteyderens virksomhed siden 2008 havde haft regnskabsmæssigt underskud.

Retten udtalte, at skatteyderen ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger om behandlingens udvikling og de fremlagte regnskaber havde godtgjort, at virksomheden inden for en rimelig tid ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste. At virksomheden ifølge en periodebalance for de første 4½ måned i 2017 har et mindre overskud kan, efter rettens opfattelse, ikke ændre herved.

Retten anså ikke virksomheden for erhvervsmæssig i 2010 og 2011, hvorfor underskuddene fra disse år ikke kan fradrages i skatteyderens pensionsindkomst.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Skattepligt - fraflytning - ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - lempelse

SKM2018.182.ØLR

Sagen handlede om, hvorvidt en direktør for et engelsk selskab var fraflyttet Danmark i indkomstårene 2007-2008 og dermed havde opgivet sin skattepligt til Danmark. I anden række handlede sagen om, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettigede til at genoptage direktørens indkomst som følge af grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og hvorvidt direktøren var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Landsretten var enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor.

Byretten havde lagt til grund, at direktøren i de pågældende indkomstår havde fuld rådighed over sin og hustruens helårsbolig i Danmark, hvor hans hustru og børn fortsat boede, og hvor han opholdt sig, når han var i Danmark.

Byretten havde videre udtalt, at spørgsmålet herefter var, om direktøren havde løftet bevisbyrden for, at han til trods herfor havde til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. I relation hertil havde byretten fundet, at det ikke kunne lægges til grund, at familien rent faktisk besluttede at flytte til England og tog initiativ hertil. Det var således ikke godtgjort, at familien havde besluttet at sætte huset til salg, at de påbegyndte flytningen, at huset rent faktisk blev sat til salg, at de så på skoler og boliger i England, eller at familien på anden måde handlede, som om de ville flytte til England. Dertil kom, at direktøren i hele perioden havde boet på et lejet hotelværelse, når han opholdt sig i England, og at han ikke flyttede folkeregisteradresse eller oplyste de engelske myndigheder, herunder de engelske skattemyndigheder, om, at han havde taget ophold i England, ligesom familiens bohave forblev i Danmark i hele perioden.

På den baggrund havde byretten fundet, at direktøren ikke havde godtgjort, at hans fulde skattepligt til Danmark ophørte i indkomstårene 2007 og 2008. Nogle håndskrevne ugesedler og oplysninger om, at han var "designated person" for det engelske selskab kunne ikke føre til et andet resultat.

Byretten havde endvidere fundet, at direktøren ved sin manglende selvangivelse af indtægterne fra England havde handlet groft uagtsomt. Byretten havde i den sammenhæng lagt vægt på, at direktøren de forudgående år havde selvangivet sin indtægt i Danmark, og at han således var bekendt med reglerne, samt at han måtte have indset, at han ikke ville flytte til England på det tidspunkt, hvor han havde pligt til at selvangive sine indtægter for 2007-2008.

Endelig havde byretten fundet, at direktøren ikke havde godtgjort, at han alene havde opholdt sig i Danmark i 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders periode i indkomstårene 2007 og 2008. Byretten havde derfor fundet, at direktøren ikke opfyldte betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dommen (SKM2017.234.BR).

Dom: Skattepligtig indkomst - gevinster ved backgammon - administrativ praksis

SKM2018.180.BR

Sagen angik, hvorvidt gevinster vundet i backgammon i indkomstårene 2006-2011 - det vil sige før spillelovens ikrafttræden den 1. januar 2012 - var skattepligtige. Afgørende for denne vurdering var, om backgammon i overvejende grad måtte anses for at være et færdighedsspil, der ikke var omfattet af den tidligere tips-og lottolov, med den følge, at gevinster vundet i backgammon var skattepligtige, eller om backgammon i overvejende grad måtte anses for at være et hasardspil omfattet af den tidligere tips-og lottolov med den følge, at gevinster vundet i backgammon var skattefri.

Retten konstaterede, at Landsskatteretten havde vurderet, at backgammon i overvejende grad måtte anses for at være et færdighedsspil, at denne vurdering deltes af spillemyndigheden og var fulgt i administrativ praksis, samt at vurderingen i øvrigt støttedes af en række publicerede beskrivelser af backgammon. Skatteyderen havde ikke heroverfor ved sin forklaring og det af hende påberåbte materiale godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af backgammon, og retten tiltrådte dermed, at skatteyderens indtægter fra backgammon i de omhandlede indkomstår var skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.

Retten tiltrådte endvidere, at skattemyndighederne havde været berettigede til at genoptage skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 2006-2008 efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved ikke fuldt ud at selvangive sine spilleindtægter for de pågældende år.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Der deltog tre dommere i afgørelsen af sagen.

Dom: Opgørelse - afskrivningsgrundlaget - distributionsnet - vand- og spildevandselskaber.

SKM2018.179.ØLR

Sagen angik opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for vand-og spildevandforsyningsselskabers distributionsnet mv. ved indskydelsen af kommunale vandforsyningsvirksomheder i selskaber.

Sagen har været behandlet sammen med sagen B-882-15 8 (SKM2018.91.ØLR), G1 mod Skatteministeriet. Sagerne har været prøvesager med betydning for mere end 250 andre vand-og spildevandforsyningsvirksomheder.

Sagen var en prøvelse af Landsskatterettens kendelse, hvorefter fastlæggelsen af distributionsnettets handelsværdi til brug for opgørelsen af afskrivningsgrundlaget skulle tage udgangspunkt i en DCF-model (Discounted Cash Flow).

Vand- og spildevandforsyningsselskabet har under sagen gjort gældende, at distributionsnettets handelsværdi skal tage udgangspunkt i nedskrevne genanskaffelsesværdier.

Landsretten udtalte, at der intet marked er for handel med vandforsynings- og spildevandforsyningsvirksomheder eller disses aktiver, og at der ikke findes tilsvarende eller lignende transaktioner, som kan danne grundlag for en vurdering af handelsværdien af distributionsnettet.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at vand- og spildevandforsyningsselskabets selvangivne beløb, som var opgjort til nedskrevne genanskaffelsespriser, var et udtryk for aktivernes handelsværdi.

Landsrettens flertal (4 dommere) har ved dommen fastslået, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det skøn, som Skatteministeriet, med udgangspunkt i DCF-modellen, har foretaget ved fastlæggelsen af distributionsnettets handelsværdi.

Et mindretal (1 dommer) ville hjemvise sagen til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Sagen blev som følge af dens principielle betydning behandlet af fem dommere i Østre Landsret.

Dom: Fradrag for forbedringer i grundværdien - hovedanlæg

SKM2018.178.BR

Boligselskabet, der ved Vurderingsankenævnet havde opnået fradrag i grundværdien på henholdsvis kr. 225.000,- og kr. 200.000,- for interne kloakforsyningsledninger, påklagede afgørelserne til Landsskatteretten, men benyttede herefter overspringsreglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2.

Skatteministeriet nedlagde under retssagen påstand om nedsættelse af fradragene til henholdsvis kr. 80.733-, og kr. 49.567,-. Subsidiært påstod ministeriet, at boligselskabet skulle anerkende, at der alene var fradragsret for nærmere angivne ledningsstrækninger, og at sagerne skulle hjemvises med henblik på den beløbsmæssige opgørelse. Boligselskabet påstod frifindelse og nedlagde subsidiært påstand om hjemvisning af fradragsansættelsen.

Retten anførte med henvisning til UfR 2011.1616H (SKM2011.242.HR), at der ikke var noget til hinder for, at Skatteministeriet nedlagde skærpede påstande.

Ved vurderingen af, om der var grundlag for at tilsidesætte Vurderingsankenævnets afgørelser, lagde retten vægt på, at Vurderingsankenævnets medlemmer er politikere udnævnt efter indstilling fra kommunerne, og at Landsskatteretten er bredt sammensat af "juridiske og læge medlemmer", herunder politikere. Videre anførte retten, at Skatteministeriets påstand alene var begrundet i en ingeniørs vurdering af den konkrete betydning af SKM2017.330.HR og ikke havde været undergivet en helt anderledes og mere snæver faglig behandling end skattesager i øvrigt, hvortil kom, at det er uvist, hvilken del af ledningsnettet, som Vurderingsankenævnet skønsmæssigt havde udmålt fradrag for.

På den baggrund hjemviste retten sagerne i overensstemmelse med boligselskabets subsidiære påstand.

Dom: Fradrag - underskud - etablering - erhvervsmæssig virksomhed

SKM2018.174.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt tre skatteydere var berettigede til fradrag for underskud af virksomhed i indkomstårene 2006-2010. Nærmere bestemt var spørgsmålet, om deres fælles virksomhed måtte anses for drevet erhvervsmæssigt i disse år.

Retten fandt efter en konkret vurdering, at virksomheden - uanset at den havde en begrænset omsætning - havde et sådant omfang og intensitet, at det talte for, at der forelå en erhvervsmæssig virksomhed. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at virksomheden var et socialt medie, og at der for en sådan virksomhedstype ikke alene kunne tages hensyn til omsætningens størrelse, men også måtte henses til den aktivitet, der blev genereret.

Virksomheden havde været underskudsgivende i alle de indkomstår, sagen drejede sig om. Retten fandt på den baggrund, at det var en forudsætning for at anse virksomheden som erhvervsmæssig, at der var et sikkert grundlag for at antage, at den ville udvikle sig således, at den inden for en overskuelig fremtid ville kunne give en fortjeneste, der stod i rimeligt forhold til den investerede kapital og det tidsforbrug, der var lagt i den. Dette havde skatteyderne ikke dokumenteret, og der var derfor ikke grundlag for at anse virksomheden som erhvervsmæssig.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at skatteyderne havde anført, at der var tale om en såkaldt udviklingsvirksomhed, hvor det måtte forventes, at der ville gå længere tid, før der kunne forventes indtægter.

Skatteministeriet blev som følge heraf frifundet.

Høringssvar til udkast til styresignal:

Styresignal - Praksisændring vedrørende refusionsordningen i sømandsbeskatningslovens § 10
16-0726615

I styresignalet beskrives SKATs praksisændring vedrørende refusionsordningen i sømandsbeskatningslovens § 10 som følge af Højesterets dom i SKM2016.399.HR.

Der er adgang til anmodning om refusion for tidligere år efter forældelseslovens § 3, stk. 1.

Høringssvar:

Dansk Byggeri

Danske Rederier

FSR - Danske Revisorer

Nye straffesager

SKM2018.181.ØLR

Straf - told - illegal - cigaretter - vandpibetobak - strafudmåling

T var tiltalt for i lufthavnen i forbindelse med indrejse forsætligt for at undgå betaling af told og afgifter, at have undladt at angive 32.800 cigaretter og 500 g vandpibetobak til SKAT. T havde derved unddraget for 59.730 kr. i told og afgifter.

T tilstod. T forklarede, at han var klar, over at det han havde gjort ikke var tilladt. Han var arbejdsløs i den periode og skulle tjene nogle penge ved at sælge cigaretterne i Y4-land. Han havde ingen tilknytning til Danmark.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes 40 dages ubetinget fængsel samt 6 års indrejseforbud.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men ændrede fængselsstraffen til 30 dage betinget efter det oplyste om T's gode personlige forhold, herunder at han ikke tidligere var straffet og nu havde arbejde i Y1-land. Han blev ikke idømt vilkår om samfundstjeneste, da dette spørgsmål ikke var tilstrækkeligt belyst for landsretten.

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 30-04-2018 - 29-05-2018

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 31-05-2018 dom i T-160/16 Statsstøtte Groningen Seaports m.fl. mod Kommissionen
Fiskale bestemmelser

Skattefritagelse, havne. Sag anlagt den 15. april 2016 - Groningen Seaports m.fl. mod Kommissionen

Indstillinger

C-34/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Donnellan

Sagen omhandler:

Rådets direktiv 2010/24/EU - gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger - forkyndelse af en fordring for en person efter, og ikke før, udstedelse af anmodning om inddrivelse af fordringen i form af den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i henhold til artikel 12 i direktiv 2010/24 - adgang til anfægtelse af eksekution af fordringen ved retterne i den bistandssøgte medlemsstat i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/24 - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse

Generaladvokatens indstilling:

Under de i hovedsagen omhandlede forhold, og under hensyntagen til EU-rettens fulde virkning, er artikel 14, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2016 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger ikke til hinder for, at en national ret ved afgørelsen af eksigibiliteten af en »ensartet akt, der hjemler ret til eksekution«, kan:
i) anvende retten til effektiv domstolsbeskyttelse i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i relation til anmodningen om eksekution
ii) tage hensyn til målene med direktiv 2010/24, nemlig ydelse af gensidig bistand og samtidig sikre overholdelse af retten til effektiv domstolsbeskyttelse i henhold til chartrets artikel 47

Domme

C-34/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Donnellan

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer - direktiv 2010/24/EU - artikel 14 - adgang til effektive retsmidler - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - den bistandssøgte myndigheds mulighed for at afslå bistand til inddrivelse, fordi fordringen ikke er blevet behørigt meddelt

Domstolens dom:

Artikel 14, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 2010/24 af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, sammenholdt med chartrets artikel 47, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en myndighed i en medlemsstat afslår eksekution af en anmodning om inddrivelse af en fordring vedrørende en bøde, der er pålagt i en anden medlemsstat, såsom den i hovedsagen omhandlede, under henvisning til, at den afgørelse, der pålægger denne bøde, ikke blev behørigt meddelt den pågældende, før anmodningen om inddrivelse blev fremsat for nævnte myndighed under anvendelse af dette direktiv.

Tidligere dokument: C-34/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Donnellan - Indstilling