SkatteMail 2018, uge 16

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. omtale af Højesteretsdom, der den 13. april 2018 har afsagt dom i en principiel skattesag, som har betydning i de mange tilfælde, hvor generationsskifte sker ved succession og berigtiges helt eller delvis ved gave.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Bulletin for International Taxation: 4a - 2018
Fradrag for sponsorudgifter - reklame eller?
Ny beretning: Fokus på at være konstruktiv
Højesteretsdom om værdiansættelse ved generationsskifte
OECD and IGF invite comments on a draft practice note that will help developing countries address profit shifting from their mining sectors via excessive interest deductions
UPDATE – Nye regler om indtræden og udtræden af fuld skattepligt i høring
Skal jeg betale boafgift i Danmark af min arv modtaget fra udlandet?

Styresignaler
Restanceinddrivelsesmyndigheden genoptager sager, der kan have været udsat for uretmæssig inddrivelse - styresignal

Afgørelser
Transfer Pricing - Kontrollerede transaktioner mellem et dansk selskab og et koncernforbundet produktionsselskab
Ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand - Forældelse
Genoptagelse og ændring af fradrag for forbedringer og grundværdiansættelser

Nyt på inddrivelsesområdet

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Bulletin for International Taxation (BIT)

Bulletin for International Taxation: 4a - 2018

I denne udgave bl.a.:

  • Managing EU VAT Risks for Platform Business Models
  • Japanese Tax Reforms Square Up to BEPS Action 1 to Tackle Tax Challenges of the Growing Digital Economy
  • Some Comments on the Attribution of Profits to the Digital Permanent Establishment
  • The Future of the Permanent Establishment Concept

Deloitte

Fradrag for sponsorudgifter - reklame eller?

Få svar på, om sponsorater kan trække hele beløbet fra, eller om der er noget særligt man skal være opmærksom på.

Folketingets Ombudsmand

Ny beretning: Fokus på at være konstruktiv

Uheldigt. Beklageligt. Kritisabelt. Det er udtryk, som mange myndigheder forbinder med ombudsmandsinstitutionen. Og kritik er fortsat et grundlæggende redskab for ombudsmanden. Men i den netop offentliggjorte årsberetning for 2017 forklarer ombudsmanden nuancerne i problemstillingen. Især at institutionens mål aldrig i sig selv kan være at finde fejl hos myndighederne, men at bidrage til løsninger.

Kammeradvokaten

Højesteretsdom om værdiansættelse ved generationsskifte

Højesteret har den 13. april 2018 afsagt dom i en principiel skattesag, som har betydning i de mange tilfælde, hvor generationsskifte sker ved succession og berigtiges helt eller delvis ved gave.

OECD

OECD and IGF invite comments on a draft practice note that will help developing countries address profit shifting from their mining sectors via excessive interest deductions

Building on BEPS Action 4, this practice note has been prepared by the OECD under a programme of co-operation with the Intergovernmental Forum on Mining, Minerals, Metals and Sustainable Development (IGF), to help guide tax officials on how to strengthen their defences against BEPS. Deadline for comment: 18 May 2018.

Redmark

UPDATE – Nye regler om indtræden og udtræden af fuld skattepligt i høring

Der er netop nu et lovforslag i høring, som har til hensigt at modernisere reglerne for indtræden og udtræden af fuld skattepligt for person ...

Ret&Råd Advokater

Skal jeg betale boafgift i Danmark af min arv modtaget fra udlandet?

Når man arver i Danmark, skal der som udgangspunkt betales en boafgift på 15 pct. og afhængigt af tilhørsforholdet til den afdøde en yderligere tillægsafgift på 25 pct. af rest til staten.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Restanceinddrivelsesmyndigheden genoptager sager, der kan have været udsat for uretmæssig inddrivelse - styresignal

SKM2018.163.SKAT

På baggrund af § 18 d i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vil restanceinddrivelsesmyndigheden genoptage de inddrivelsessager, hvor det er konstateret, at der kan være foretaget ulovlig inddrivelse i løbet af inddrivelsessystemet EFIs driftsperiode fra og med den 1. september 2013 til og med den 7. september 2015.

Dette styresignal beskriver rammerne for restanceinddrivelsesmyndighedens genoptagelse af egen drift i de tilfælde, hvor det ikke umiddelbart kan konstateres, at de berørte fordringer har været retskraftige på tidspunktet for inddrivelsen i EFIs driftsperiode.

Styresignalet indeholder desuden retningslinjer for borgeres og virksomheders anmodning om genoptagelse.

 

Afgørelse: Transfer Pricing - Kontrollerede transaktioner mellem et dansk selskab og et koncernforbundet produktionsselskab

SKM2018.173.LSR

Sagen omhandlede de kontrollerede transaktioner mellem et dansk selskab og et koncernforbundet produktionsselskab. SKAT havde foretaget en korrektion af den koncerninterne afregningspris for varekøbet fra produktionsselskabet med hjemmel i ligningslovens § 2. Landsskatteretten fandt, at SKAT havde bevist, at selskabets metode til prisfastsættelse af de kontrollerede transaktioner, som beskrevet i den fremsendte TP-dokumentation, indeholdt for store usikkerheder til at udgøre en anvendelig sammenlignelighedsanalyse i overensstemmelse med OECD Transfer Pricing Guidelines. Landsskatteretten fandt videre, at SKATs anvendte metode var i overensstemmelse med OECD Transfer Pricing Guidelines, da ydelsen, som blev leveret af produktionsselskabet, kunne sidestilles med en serviceydelse.Endelig fandt Landsskatteretten ikke, at prisfastsættelsen af løbende kontrollerede transaktioner af varer eller ydelser kunne baseres på vurderinger af afkastkrav for finansielle investeringer. Prisfastsættelsen af løbende kontrollerede transaktioner af varer eller ydelser skulle baseres på en sammenlignelighedsanalyse af lignende transaktioner mellem uafhængige selskaber i forhold til de relevante sammenlignelighedsindikatorer, jf. OECD Transfer Pricing Guidelines 2010, pkt. 1.33 og 1.38.

 

Afgørelse: Ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand - Forældelse

SKM2018.168.SANST

En ansøgning om omkostningsgodtgørelse kunne med rette ikke imødekommes, da kravet på omkostningsgodtgørelse blev anset for at være forældet på tidspunktet for ansøgningen om omkostningsgodtgørelse, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.Skatteankestyrelsen bemærkede under henvisning til U.2013.165H, at det er ansøgeren i en sag om omkostningsgodtgørelse, der i relation til forældelsesfristen har bevisbyrden for, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse er kommet frem til SKAT inden forældelsesfristens udløb. Skatteankestyrelsen fandt, at der ikke forelå bevis for, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse rent faktisk blev sendt og nåede frem til SKAT inden forældelsesfristens udløb.

 

Afgørelse: Genoptagelse og ændring af fradrag for forbedringer og grundværdiansættelser

SKM2018.167.LSR

Landsskatteretten fandt, at tilbagekaldelse af klagen til vurderingsankenævnet for så vidt angår grundværdiansættelsen for 2010 ikke medførte, at SKAT var afskåret fra at foretage ændringer af grundværdiansættelserne for 2010 og 2012, jf. dagældende skatteforvaltningslov § 34, stk. 1. Landsskatteretten fandt endvidere, at SKAT i medfør af bestemmelsen havde haft kompetence til at ændre ansættelsen af fradrag for forbedringer for 2012. Endelig fandt Landsskatteretten, at SKAT fejlagtigt havde anvendt en gennemsnitlig boligstørrelse på 95 m2 for 2010 og 2012, hvilket var i strid med SKATs vurderingsvejledning, hvor den gennemsnitlige boligstørrelse for årene 2010 og 2012 er angivet til 105 m2, hvorfor Landsskatteretten ændrede grundværdiansættelserne på dette punkt.

 

Høringssvar til udkast til styresignal:

Genoptagelse - lempelse for dobbeltbeskatning - udkast til styresignal
17-1975253

Styresignalet ændrer på praksis vedrørende anvendelse af ligningslovens § 33 A. Lønindkomst i en opsigelsesperiode er fremover omfattet af ligningslovens § 33 A, selvom lønmodtageren fritstilles og opholder sig i Danmark i opsigelsesperioden, når lønindkomsten i opsigelsesperioden har direkte tilknytning til arbejdet i udlandet.

Høringssvar:

  • Wøldike
  • Advokatsamfundet
  • Dansk Byggeri
  • DI
  • FSR - Danske Revisorer
  • Wøldike
  •  

    Nyt på inddrivelsesområdet

    SKM2018.171.LSR

    Fastsættelse af afdragsordning efter en betalingsevnevurdering

    En af SKAT fastsat afdragsordning af gæld til det offentlige med 5.450 kr. pr. måned blev stadfæstet af Landsskatteretten.

    SKM2018.169.LSR

    Betalingsordning fastsat af SKAT vedrørende tilbagebetaling af feriepenge samt rykkergebyr

    Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde pålagt rykkergebyr ved inddrivelse af et krav på tilbagebetaling af feriepenge. Kravets eksistens tog Landsskatteretten ikke stilling til, men oversendte klagerens indsigelser vedrørende dette forhold til fordringshaveren. Endelig stadfæstede Landsskatteretten SKATs opgørelse af det månedlige afdrag på gælden og fandt ikke, at der forelå ugyldighed under henvisning til Kammeradvokatens rapport af 8. september 2015.

     

    Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

    Journalnr: 15/0866999
    Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
    Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2006. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 22-03-2018

    Journalnr: 17/0988425
    Genoptagelse af skatteansættelsen
    Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2015. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse.
    Afsagt: 04-04-2018

    Journalnr: 17/0987540
    Afsluttende ansættelse
    Klagen skyldes, at SKAT har nægtet at godkende dødsboets krav om afsluttende ansættelse, idet kravet er fremsat for sent. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 20-03-2018

    Journalnr: 14/4300700
    Diverse forhøjelser
    Klagen vedrører nægtet fradrag for udgift til arbejdsværelse, fradrag for udgifter til bredbånd og edb (afledt ændring), beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelse samt fradrag for privat andel af købsmomsen i skatteregnskabet. Landsskatteretten ændrer forhøjelserne, så afgørelsen samlet set skærpes.
    Afsagt: 20-03-2018

    Journalnr: 15/1125917
    Fiksering af lejeindtægt
    Klagen vedrører fiksering af lejeindtægt. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til det af klager påståede.
    Afsagt: 21-03-2018

    Journalnr: 17/0989803
    Fradrag for renteudgifter
    Klagen vedrører nægtet fradrag for renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 04-04-2018

    Journalnr: 17/0988436
    Fradrag for tab på lån
    Klagen vedrører bindende svar om fradrag for tab på lån til ApS. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 04-04-2018

    Journalnr: 16/0655201
    Fradrag for underskud af virksomhed
    Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for underskud af virksomhed idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 22-03-2018

    Journalnr: 14/0576256
    Fradrag for underskud af virksomhed
    Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 26-03-2018

    Journalnr: 15/2475335
    Fradrag for underskud af virksomhed
    Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og afledte ændringer. Landsskatteretten anser klagerens virksomhed for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2012-2013, og klageren kan derfor fradrage underskud af virksomhed og anvende virksomhedsordningen i de påklagede indkomstår.
    Afsagt: 20-03-2018

    Journalnr: 15/2544424
    Fradrag for underskud af virksomhed
    Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og afledte ændringer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 20-03-2018

    Journalnr: 15/2819549
    Fradrag for underskud af virksomhed
    Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed med dambrug. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 22-03-2018

    Journalnr: 17/0069702
    Genoptagelse af skatteansættelsen
    Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 22-03-2018

    Journalnr: 17/0977978
    Genoptagelse af skatteansættelsen
    Der klages over, at SKAT ikke har genoptaget klagerens skatteansættelse for 2009–2012 ekstraordinært vedrørende gevinst/tab på klagerens lagerbeskattede aktier/investeringsbeviser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 04-04-2018

    Journalnr: 16/0852557
    Genoptagelse af skatteansættelsen
    Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 20-03-2018

    Journalnr: 16/1015266
    Genoptagelse af skatteansættelsen
    Klagen skyldes, at SKAT har afslået at genoptage foreningens skatteansættelse for indkomståret 2013. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 20-03-2018

    Journalnr: 15/0745907
    Gæld til hovedaktionær
    Klagen vedrører fradrag for renter vedr. gæld til hovedaktionær og beskatning af tilskud fra hovedaktionær. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 20-03-2018

    Journalnr: 16/1563039
    Krydsende børnebidrag
    Klagen vedrører nedsættelse af fradrag for krydsende børnebidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 22-03-2018

    Journalnr: 14/3524534
    Manglende lejeindtægt
    Klagen vedrører beskatning af manglende lejeindtægt. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen markant.
    Afsagt: 22-03-2018

    Journalnr: 15/2005721
    Selvangivelsespligt
    Klagen skyldes, at SKAT har meddelt afslag på anmodning om fritagelse for selvangivelsespligt, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at foreningen fritages for selvangivelsespligt.
    Afsagt: 22-03-2018

    Journalnr: 17/0087341
    Skønsmæssigt fradrag
    Klagen vedrører ansættelse af fradraget ved skønsmæssig ansættelse af overskud fra salg af metalskrot. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 27-03-2018

    Journalnr: 15/2295413
    Tilbagekald af skatteansættelser med overskydende skat
    Klagen skyldes, at SKAT har ændret klagerens og hendes ægtefælles årsopgørelser for indkomstårene 2011-2013, således at klagerens ægtefælle skal tilbagebetale tidligere udbetalt overskydende skat. Klageren var i 2011-2013 ansat hos Nordisk Ministerråds sekretariat. Landsskatteretten annullerer afgørelsen.
    Afsagt: 12-03-2018

    Journalnr: 15/2526660
    Værdi af fri transport
    Klagen vedrører beskatning af værdi af fri transport mellem hjem og arbejde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 22-03-2018

     

    Nyt fra EU-domstolen

    Retsliste 23-04-2018 - 22-05-2018

    Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

    Den 26-04-2018 dom i C-34/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Donnellan
    Fiskale bestemmelser

    Præjudiciel forelæggelse - gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer - direktiv 2010/24/EU - artikel 14 - adgang til effektive retsmidler - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - den bistandssøgte myndigheds mulighed for at afslå bistand til inddrivelse, fordi fordringen ikke er blevet behørigt meddelt

    Tidligere dokument: C-34/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Donnellan - Indstilling
    Tidligere dokument: C-34/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Donnellan - Dom
    Tidligere dokument: C-34/17 Donnellan - Ny sag

    Den 31-05-2018 dom i T-160/16 Statsstøtte Groningen Seaports m.fl. mod Kommissionen
    Fiskale bestemmelser

    Skattefritagelse, havne. Sag anlagt den 15. april 2016 - Groningen Seaports m.fl. mod Kommissionen

     

    Nyt fra Folketinget

    Nye dokumenter vedrørende lovforslag

    L 173 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Permanent BoligJobordning, ophævelse af beskatningen af fri telefon og internet, afskaffelse af udligningsskatten og forhøjelse af beløbsgrænser for børneopsparing).

    Bilag

    Bilag 4

    1. udkast til betænkning

    Bilag 5

    Betænkning afgivet den 19. april 2018

    Spørgsmål og svar

    Spm. 1

    Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag om deling af lovforslaget, til skatteministeren

    L 174 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbeskatningsloven og tinglysningsafgiftsloven. (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier, udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre, ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.).

    Bilag

    Bilag 5

    Ændringsforslag, fra skatteministeren

    Bilag 6

    1. udkast til betænkning

    Bilag 7

    Betænkning afgivet den 19. april 2018

    Spørgsmål og svar

    Spm. 1

    Spm. om at kommentere brevet fra Dansk Metal, Danske Rederier og Rederiforeningen af 2010, jf. SAU alm. del – bilag 130, om udvidelsen af DIS-ordningen, til skatteministeren

    Spm. 2

    Spm. om at indkalde til fornyede forhandlinger om sømandsfradraget, eftersom forudsætningerne i den politiske aftale, der i 2011 førte til en nedsættelse af den procentuelle andel af en besætnings danske skibsførere, nu er ændrede, til skatteministeren

    L 207 Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven. (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer).

    Bilag

    Bilag 2

    Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

    Almindelig del

    Bilag

    Bilag 178

    Grund- og nærhedsnotater om forslag til Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018) 147, samt forslag til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

    Bilag 179

    Brev fra EUU vedrørende nærhedstjek af forslag om beskatning af den digitale økonomi

    Bilag 180

    Henvendelse af 17/4-18 fra FSR-danske revisorer, DI, Advokatsamfundet og Dansk Erhverv vedrørende klagestrukturen

    Bilag 181

    Præsentationer fra møde med Dansk Byggeri og Rockwool Fonden den 19. april 2018

    Bilag 182

    Henvendelse af 19/4-18 fra Dansk Kapelmesterforening om at medlemmer ikke anerkendes at være selvstændigt erhvervsdrivende

    Spørgsmål og svar

    Spm. 297

    Vil ministeren give en status på hvert enkelt initiativ i aftalen ”Styrket indsats mod sort arbejde” offentliggjort den 21. september 2017?  Svar  

    Spm. 298

    Vil ministeren kommentere analysen fra Dansk Byggeri om skattegabet for sort arbejde – herunder den anvendte metode? Analysen kan findes i notaterne ”Nyt lys over ukendt mørketal for sort arbejde” fra den 22. januar 2017 samt ”Definition og kortlægning af sort arbejde” fra den 15. februar 2018.  Svar  

    Spm. 323

    Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. marts 2018 fra FDBR - Foreningen danske Bogholdere og Regnskabskonsulenter vedrørende foretræde om certificering af bogholdere, jf. SAU alm. del - bilag 155.  Svar  

    Spm. 338

    Vil ministeren opgøre, hvor mange studiejobs der skønnes at blive udflyttet som følge af Bedre Balance I, Bedre Balance II og de to udflytningsrunder samlet set under ministerens ressortområde? Ministeren bedes også opgøre, hvor disse studiejobs forventes at blive placeret.  Svar  

    Spm. 354

    Ministeren bedes redegøre for, hvorledes SKAT fremover skal håndtere sager, hvor der anmodes om en ændret ejendomsvurdering, herunder hvad der ligger i, at SKAT ”som udgangspunkt” ikke foretager nye ordinære ejendomsvurderinger. Derudover bedes ministeren svare på, om sager vedrørende ejendomsvurdering skal behandles ens, uanset om der er en offentlig myndighed, f.eks. en kommune, involveret som part eller ej.  Svar  

    Spm. 360

    Ministeren bedes oplyse, hvordan restancerne er fordelt på nationaliteter for enkelt personer og for virksomheder fordelt på de reelle ejeres nationalitet.  Svar  

    Spm. 361

    Ministeren bedes oplyse, hvor stor en del af de samlede restancer der udgøres af IVS selskaber.  Svar  

    Spm. 363

    Vil ministeren skønne, hvor stort et provenutab, der er forbundet med brug af virksomhedsordningen i forbindelse med udlejning af bolig til nærtbeslægtede (forældrekøb m.v.)?  Svar  

    Spm. 364

    Vil ministeren skønne, hvor stort et provenutab, der er forbundet med, at private først udlejer en bolig og derefter flytter ind i den, og dermed undgår beskatning af en eventuel værdistigning i udlejningsperioden?  Svar  

    Spm. 365

    Vil ministeren skønne, hvor stort et provenutab, der er forbundet med reglen, om at boliger kan sælges til børn til 85 pct. af den offentlige vurdering – dels tab som følge af manglende beskatning af eventuelle værdistigninger og dels tab af gaveafgift?  Svar  

    Spm. 366

    Vil ministeren opgøre antallet af forældrekøb af boliger – forstået som køb af bolig med henblik på udlejning til nærtbeslægtede?  Svar  

    Spm. 367

    Vil ministeren vurdere, hvordan forældrekøb – forstået som køb af bolig med henblik på udlejning til nærtbeslægtede – har påvirket boligpriserne dels på landsbasis og dels i de største byer?  Svar  

    Spm. 368

    Af SKAT’s kontrolaktivitetsplan 2018, jf. SAU alm. del – bilag 177, fremgår det, at flere af skattekontrolprojekterne går direkte på at anvende anmærkninger fra en revisor til at identificere og rette op på snyd (se eksempelvis side 19), på den baggrund bedes ministeren svare på følgende spørgsmål:- Er ministeren enig i, at sådanne kontrolprojekter kun iværksættes, fordi SKAT og Skatteministeriet netop mener, at revision og eventuelle anmærkninger har betydning for skattekontrollen?- Er ministeren enig i, at sådanne kontroltiltag er afhængig af, og reelt kun kan gennemføres, såfremt virksomheder bliver revideret af en revisor? - Kan ministeren redegøre for, hvordan skattekontrollen bliver tilrettelagt i forhold til de virksomheder, der slet ikke bruger revisor, og som derfor af gode grunde ikke kan have fået anmærkninger fra en revisor?  Svar  

    Spm. 369

    Ministeren bedes kommentere præsentationerne fra Rockwool Fonden og Dansk byggeri om opgørelsesmetoder for sort arbejde, jf. SAU alm. del – bilag 181, herunder særligt anbefalingerne fra Dansk Byggeri.  Svar  

    Spm. 370

    Ministeren bedes oplyse provenuvirkningen af at afskaffe arveafgiften for privatpersoner. I svaret bedes ministeren oplyse fordelingen af provenuet på indkomstdeciler.  Svar  

    Spm. 371

    Vil ministeren oplyse følgende:- Hvad er statens årlige omkostning ved, at kontingentet til gule fagforeninger kan fradrages i skat?- Hvor stor en andel af statens samlede omkostning ved skattefradrag for fagforeningskontingenter udgør fradraget til gule fagforeninger?- Med hvor højt et beløb ville det være muligt at hæve skattefradraget for kontingentet til traditionelle fagforeninger, såfremt det ikke længere var muligt at fradrage kontingentet til gule fagforeninger inden for den eksisterende økonomiske ramme?  Svar