SkatteMails

Små varevogne og mindre tilsynsbiler, der af Skattestyrelsen ikke anses for at være specialindrettede, kan være ganske problematiske for brugerne, hvis de anvender dem til at køre mellem hjem og arbejde. Oveni dette er der nye beskatningsregler på vej for firmabiler på hvide plader.

BDO

Noget må gøres – reglerne om ændring af gamle skatteansættelser

Der er behov for handling og ikke for politiske syltekrukker. De regler, der fastlægger borgernes muligheder for at få ændret en gammel skatteansættelse, er åbenlyst urimelige.

BDO

Guide til de nye regler om skattefrie gavekort

Her får du overblik over, hvad de nye regler går ud på, herunder hvem gavekortene må gives til, hvad de må bruges til, hvad de skal lyde på, og hvornår de skal være brugt. Tilmeld dig vores webinar, hvis du vil vide mere

BDO

Vi snyder os selv for pensionsfradrag for millioner

Tal fra Skattestyrelsen viser, at omkring 35.000 danskere hvert år indbetaler mere til deres ratepension, end de kan få fradrag for. Flertallet ender formentlig med at betale skat to gange af den samme indkomst

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Marts 2021

Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.

Dansk Revision

Hold påskeferie uden skattesmæk - også næste år

Tjek din forskudsopgørelse, hvis du har ansøgt om udbetaling af indefrosne feriepenge. I nogle tilfælde er der allerede betalt skat af dine udbetalte feriepenge, og så behøver du naturligvis ikke gøre noget. Der er dog masser af undtagelser, for eksempel hvis du betaler topskat, har en samlet indkomst lige under topskattegrænsen eller du har arbejdet i eller fra udlandet.

Dansk Revision

Kørselsfradrag for transport imellem hjem og arbejde

Befordringsfradraget, også kendt som kørselsfradraget går helt tilbage til 1959, og det er et af de mest benyttede fradrag. I de sidste 10 år er der givet fradrag for 170 milliarder kroner. Alle transportmidler giver fradrag, herunder bil, tog, bus eller cykel, så når vores gode kollega i Holbæk tager cyklen på arbejde, så er den helt i vinkel - også rent skattemæssigt. Vi går i dybden med fradraget i denne nyhed

Deloitte

Klage over ejendomsvurderinger

Er din erhvervsejendom vurderet for højt eller fejlvurderet, har du nu muligheden for at klage over de historiske offentlige ejendomsvurderinger for perioden 2013-2020. Ejendomsvurderingerne fra 2011 og 2012 er ikke klageberettiget.

OECD

OECD Secretary-General Tax Report to G20 Finance Ministers and Central Bank Governors (Italy, April 2021)

Reports on the latest developments in the international tax agenda. Outlines new reports on: tax measures introduced in response to COVID-19 (OECD); and tax policy and climate change (IMF/OECD). Provides an update on G20 tax deliverables including tax transparency, BEPS implementation, supporting developing countries, tax certainty and addressing tax evasion. Overviews ongoing work to address tax challenges arising from digitalisation.

PwC

Midlertidig forbedring af BoligJobordningen i 2021

Folketinget har vedtaget et forslag om midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021. Det vedtagne lovforslag medfører en midlertidig forhøjelse af loftet...

PwC

Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte Covid-19-test og personlige værnemidler

Folketinget har vedtaget et forslag om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte Covid-19-test og personlige værnemidler. Skattefritagelsen gælder fra og med...

Redmark

Arbejdsgiverbetalt Covid-19 test og værnemidler til personlig brug – hvad med skat?

Folketinget vedtog den 23. marts 2021 et nyt initiativ, der skal ses i lyset af den særlige situation, som Danmark og resten af verden befin ...

Redmark

Nye regler om skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort i 2021

Folketinget vedtog den 23. marts 2021 et nyt initiativ med det formål at støtte oplevelsesøkonomien, der særligt har været ramt af Covid-19 ...

Redmark

Nyt initiativ medfører forbedringer for håndværker- og servicefradraget i 2021

Folketinget vedtog den 23. marts 2021 et nyt initiativ med det formål at støtte serviceerhvervet og fremme private grønne investeringer.

Revisionsinstituttet

Skattefrie gavekort til medarbejdere

Som vi tidligere har oplyst, vedtog Folketinget i marts 2021 lovforslaget om skattefrie gavekort til medarbejdere for deres indsats i det forgangne år.

Revisorgruppen Danmark

Skattefri gavekort

1.200 kr. til restaurantbesøg, forlystelser, overnatning på hoteller mv.

TVC Advokatfirma

Manglende iagttagelse af reaktionsfristen

Det ses ikke sjældent, at Skattestyrelsen fejler ved reaktionsfristen, hvorefter Landsskatteretten nedsætter den gennemførte forhøjelse.

TVC Advokatfirma

Kender du muligheden for ekstraordinær genoptagelse, når Gældsstyrelsen inddriver gammel gæld?

Gældsstyrelsen er begyndt at inddrive gæld, og hvis denne vedrører ældre skønsmæssige forhøjelser, som ved en fejl ikke er blevet påklaget, kan det være relevant at bede om ekstraordinær genoptagelse.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - platformsbaserede tjenester

SKM2021.181.SKTST

Skatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling om, at der i henhold til skattekontrollovens § 62 meddeles Skattestyrelsen tilladelse til hos platformsbaserede tjenester at indhente nye oplysninger om ikke-identificerede personer og deres indtægter.

Bindende svar: Udlodning af fordring - begrænset skattepligt - omgåelsesklausul

SKM2021.177.SR

Efter en kapitalfonds overtagelse af en koncern er der foretaget en række ændringer i koncernstrukturen og simplificeringer af de koncerninterne mellemværender. På grund af ønske om yderligere simplificering af mellemværenderne overvejes nu transaktioner som bl.a. medfører, at et tilgodehavende udloddes til et udenlandsk moderselskab, hvorefter gælden ophører ved konfusion.

Spørger ønsker at få bekræftet, at udlodning af fordringen kan betragtes som en udbytteudlodning til moderselskabet, at moderselskabet ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at misbrugsbestemmelsen i ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse.

Skatterådet bekræfter spørgsmålet. Der lægges bl.a. vægt på Spørgers oplysninger om, at moderselskabet ikke har planer om at videreudlodde nogen værdi af fordringen eller andre værdier i selskabet i øvrigt opad i ejerstrukturen samt at der ikke opnås skattefordele ved Spørgers rolle som mellemholdingselskab i forbindelse med udlodningen.

Afgørelse: Fradrag for tab på debitorer

SKM2021.188.LSR

Sagen angik, om klageren for indkomståret 2016 kunne fratrække et tab på 1,1 mio. kr. på en fordring, som klageren havde mod et tysk selskab. Landsskatteretten anførte, at det tyske selskab i januar 2014 blev taget under likvidationsbehandling som følge af konkurs. I maj 2014 blev selskabet likvideret uden midler og i september 2014 slettet af de offentlige registre. Da tabet således ikke var realiseret i indkomståret 2016, kunne det ikke fratrækkes for dette indkomstår. Det forhold, at klageren først var blevet opmærksom på selskabets konkurs i 2016 kunne ikke føre til et andet resultat.

Afgørelse: Afskrivningssaldo for driftsmidler og goodwill efter skattefri fusion

SKM2021.183.LSR

Det fortsættende selskab kunne ikke succedere i driftsmiddelsaldoen hos det ophørende selskab og foretage afskrivninger herpå, idet det ikke var godtgjort, at der var driftsmidler i behold vedrørende denne saldo, og at disse driftsmidler således blev overdraget ved fusionen, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 1. Det fortsættende selskab kunne heller ikke succedere i saldoen for afskrivninger på goodwill, idet goodwill ansås for knyttet til selskabets produktion, der var ophørt på et tidligere tidspunkt. Landsskatteretten stadfæstede besvarelsen af et bindende svar, hvor de stillede spørgsmål om muligheden for afskrivninger blev besvaret benægtende.

Afgørelse: Skattefri aktieombytning

SKM2021.176.LSR

Sagen drejede sig om en klage over Skatterådets besvarelse af 4 spørgsmål vedrørende skattefri aktieombytning. Skatterådet havde svaret "Ja" til de 4 spørgsmål, og Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med, at uanset H1 Holding GmbH & Co. KG i skattemæssig henseende skulle anses som et transparent selskab, var det, jf. SKM2006.458.LSR, kommanditselskabet, der skulle betragtes som ejer af de omhandlede aktier i H4 og H2 SA. Da H1 Holding GmbH & Co. KG ikke var et selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF's forstand, kunne klageren og hendes to søstre ikke i egenskab af kommanditister i selskabet ombytte deres kommanditanparter med aktier i H3 Holding ApS skattefrit, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, 5. pkt. Det fremgik imidlertid af de foreliggende oplysninger, at slutresultatet af omstruktureringen var, at H1 Holding GmbH & Co. KG skulle opløses, og at klageren og hendes to søstre indirekte gennem hvert sit helejede holdingselskab skulle eje H3 Holding ApS, som ejede 100 % af kapitalen i H5 Holding GmbH, som igen ejede H4 og H2 SA. Skatterådet havde i sin besvarelse af de stillede spørgsmål forudsat, at aktierne i de to udenlandske selskaber forinden aktieombytningen blev udlagt til de enkelte kommanditister. I overensstemmelse med Skatterådets afgørelse lagde Landsskatteretten til grund, at aktierne i H4 og H2 SA forinden gennemførelsen af aktieombytningen var udlagt til klageren og hendes to søstre. En sådan udlægning kunne ikke gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for klageren og hendes to søstre.

Afgørelse: Klage over at Skatterådet har anset 3 spørgsmål i en anmodning om bindende svar for bortfaldet

SKM2021.175.LSR

Klageren og klagerens to søstre anmodede om bindende svar på i alt 10 spørgsmål vedrørende forhold omkring muligheden for en skattefri aktieombytning. Skatterådet svarede nej til spørgsmål 1 og 2, og som følge heraf anså Skatterådet spørgsmål 7, 8 og 9 for bortfaldet. Klageren klagede herefter over, at Skatterådet havde anset spørgsmål 7, 8 og 9 for bortfaldet. Klageren anførte til støtte herfor, at Skatterådet burde have besvaret spørgsmål 7, 8 og 9, uanset at Skatterådet havde svaret nej til spørgsmål 1 og 2, idet der ikke var den sammenhæng mellem spørgsmålene, som Skatterådet havde tillagt det. Landsskatteretten fandt, at Skatterådet enten skulle have realitetsbehandlet spørgsmål 7, 8 og 9 eller afvist at tage stilling til spørgsmålene, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2. Da Landsskatteretten ikke kan realitetsbehandle spørgsmål, som Skatterådet har anset for bortfaldet eller afvist, hjemviste Landsskatteretten derfor spørgsmål 7, 8 og 9 til en fornyet behandling i Skatterådet.

Afgørelse: Forhøjelse af gaveafgift - Familielån

SKM2021.179.LSR

Klageren var ikke gaveafgiftspligtig af modtagne pengeoverførsler fra klagerens mor. Landsskatteretten fandt ikke, at klageren havde erhvervet ret til pengegaver, der oversteg det afgiftsfri grundbeløb i boafgiftslovens § 22. Landsskatteretten fandt det godtgjort, at klagerens børn og børnebørn havde erhvervet ret til gavebeløb svarende til de fremlagte skriftlige gavetilsagn. Landsskatteretten fandt, at et antal fremlagte gældsbreve var udtryk for reelle gældsforhold. At børnenes og børnebørnenes gaver blev indbetalt til klagerens konto kunne ikke føre til, at klageren var den reelle modtager af pengegaver, som børnene og børnebørnene havde udlånt til klageren.

Afgørelse: Fradrag for tab på goodwill

SKM2021.174.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren var berettiget til fradrag for tab på goodwill i indkomståret 2013. Landsskatteretten fandt, at uanset det ikke fremgik af overdragelsesaftalen indgået i 2012, at der blev overdraget goodwill eller betalt herfor, så indebar aftalen reelt en virksomhedsoverdragelse og herved overdragelse af den til virksomheden knyttede goodwill. Det var derfor Landsskatterettens opfattelse, at tab på goodwill ikke kunne fradrages i indkomståret 2013.

Dom: Direktørs mellemregning med selskab - Lån eller løn - Dokumentation for reelt låneforhold - Statsskattelovens § 4

SKM2021.191.BR

Sagen handlede om, hvorvidt et beløb på i alt 425.340 kr., som sagsøgeren havde modtaget fra et selskab, som han var direktør i, og som hans samlever var ejer af, skulle anses som et lån eller som løn.

Retten bemærkede, at sagsøgeren på baggrund af sin tilknytning til selskabet havde en skærpet bevisbyrde for, at han var retligt forpligtet til at tilbagebetale beløbet.

På trods af opfordringer fra skattemyndighederne havde sagsøgeren ikke fremlagt dokumentation for det påståede låns opståen, og sagsøgeren havde forklaret for retten, at han tilegnede sig pengene fra selskabet ved at tage penge kontant i kassen, samt at selskabet betalte regninger for ham. Retten fremhævede tillige, at der ikke forelå en skriftlig låneaftale, og at det ikke var godtgjort, at lånene var blevet bogført løbende, hvilket også var medvirkende til at rejse tvivl om realiteten af låneforholdet.

Retten fandt det endvidere ikke godtgjort, at der var sket indfrielse eller eftergivelse af det påståede lån.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at sagsøgeren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at der var tale om et lån, herunder at han var retligt forpligtet til at tilbagebetale beløbet til selskabet. Der var derfor tale om skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Dom: Kunstnervirksomhed - arkitektvirksomhed - én eller flere virksomheder - erhvervsmæssig virksomhed - sygdom

SKM2021.190.BR

Sagen omhandlede, hvorvidt en kunstnervirksomhed, der i en årrække havde givet underskud, kunne anses for rentabel. Sagsøgeren gjorde hertil gældende, at indtægter fra sagsøgerens sideløbende drift med "developer- og projektudviklingsopgaver" skulle medregnes som indtægter i kunstnervirksomheden.

Retten fandt, at arkitektdelen af virksomheden skulle anses som en separat driftsgren, således at indtægter ikke skulle indgå i vurderingen af kunstvirksomhedens rentabilitet. Retten lagde vægt på, at de to virksomheder var helt uafhængige af hinanden. Herefter fandt retten, ud fra oplysningerne om indtægter og udgifter i virksomheden, at kunstnervirksomheden ikke opfyldte rentabilitetskravet. Oplysninger om finanskrisens påvirkning af kunstsalget samt om perioder med sygdom kunne ikke føre til et andet resultat.

Dom: Arbejdsudleje - byggeopgaver

SKM2021.187.ØLR

Sagerne drejede sig om, hvorvidt anvendelse af udenlandsk arbejdskraft til at udføre visse arbejdsydelser i forbindelse med vedligeholdelse, istandsættelse og renovering af udlejningsejendomme i skattemæssig henseende udgjorde entrepriseforhold eller arbejdsudleje.

Landsretten fandt, at de i kontrakterne omhandlede arbejdsopgaver blev udøvet som et naturligt led i virksomhedernes drift og derfor udgjorde en integrerende del af selskabernes virksomhed, selv om de ikke udgjorde kerneydelser.

Selskaberne gjorde for landsretten gældende, at arbejdet var udskilt fra virksomhederne og anførte i den forbindelse navnlig, at de ikke havde egne ansatte til den pågældende opgavevaretagelse. Landsretten fandt imidlertid ikke, at arbejdsydelserne var tilstrækkelig udskilt fra selskabernes respektive forretningsområder. Landsretten fastslog i den forbindelse, at de danske selskaber reelt bar ansvaret og risikoen for arbejdsresultatet. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at kontrakterne alene indeholdt helt overordnede og generiske angivelser af de arbejdsydelser, der skulle leveres, at selskaberne udøvede et tæt tilsyn med arbejdets udførelse, og at der var tale om relativt ukomplicerede håndværksopgaver, hvorfor retten til at udvælge de rette personer og deres kvalifikationer var af begrænset betydning.

Landsretten fandt endelig, at sagsøgerne ikke havde godtgjort, at de ikke havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag.

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - skattepligt - forskerskatteordningen

SKM2021.186.BR

I forbindelse med, at sagsøgeren i 2018 flyttede til Danmark og opnåede ansættelse ved en dansk virksomhed, ansøgte han om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Sagsøgeren, der er amerikansk statsborger, havde tidligere været fuldt skattepligtig til Danmark fra 1999. Han oplyste, at han var fraflyttet til USA i 2002, men han havde ikke meldt flytning og var derfor fortsat registreret som fuldt skattepligtig til og med indkomståret 2011, indtil der skete en automatiseret afregistreret af personer, som modtog grøn check, men ikke havde øvrig indkomst.

Skattestyrelsen traf afgørelse om, at han ikke kunne anvende ordningen, fordi han inden for 10 år forud for ansættelsen (i 2008-2011) havde været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk 3, nr. 1. Denne afgørelse blev ikke påklaget til Skatteankestyrelsen.

Sagsøgeren anmodede om genoptagelse for indkomstårene 2008-2011, således at han ikke var fuldt skattepligtig for disse indkomstår 10 år forud for ansættelsen i 2018. Skattestyrelsen fandt, at der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, og denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten.

Retten fandt, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at skatteansættelsen kunne genoptages ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Retten anførte herved, at det kan bebrejdes sagsøgeren, at han ved fraflytningen fra Danmark i 2002 ikke meldte flytning.

Sagsøgerens subsidiære påstand om forskerskatteordningen blev afvist, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, da Skattestyrelsens afgørelse herom ikke var indbragt for Landsskatteretten, som derfor ikke havde taget stilling til spørgsmålet.

Dom: Fri bil - abonnement til alarmsystem - valutaindsætning

SKM2021.185.BR

Sagen angik, om sagsøgeren skulle beskattes af dels rådigheden over en bil ejet af et selskab, hvori sagsøgeren var direktør, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, dels værdien af et abonnement til et alarmsystem, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, og dels en valutaindsætning, jf. statsskattelovens § 4.

Retten fandt, at bilen havde stået til rådighed for sagsøgeren, og at han derfor skulle beskattes af værdien heraf, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at bilen, der var indregistreret til privat personbefordring, var parkeret ved sagsøgerens private bopæl, og at han havde mulighed for at anvende bilen. Retten lagde endvidere vægt på, at sagsøgeren ikke førte et kørselsregnskab.

Hvad angik abonnementsudgiften fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at alarmsystemet, der var installeret på sagsøgerens og selskabets fælles adresse, blev erhvervet i selskabets interesse. Sagsøgeren skulle derfor ligeledes beskattes af udgiften til abonnementet, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Retten fandt endvidere, at sagsøgeren skulle beskattes af et valutabeløb, der var indsat på selskabets bankkonto og samtidig godskrevet sagsøgerens mellemregningskonto med selskabet, jf. statsskattelovens § 4. Retten lagde vægt på, at beløbet måtte anses for at være selskabets midler og tilsidesatte derved sagsøgerens forklaring om, at beløbet udgjorde et lån til selskabet.

Dom: Skattepligtige gaver eller skattefrie lån

SKM2021.173.ØLR

Sagen angik, om en række pengeoverførsler, som skatteyderen havde modtaget fra sin bror i indkomstårene2006 og 2007, skulle anses som værende skattepligtige gaver eller skattefrie lån.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at de indsatte beløbudgjorde lån.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

Dom: Fri bolig - Forlænget ligningsfrist

SKM2021.172.BR

Sagsøgeren og dennes bror var indirekte ejer af et selskab, der udlejede en ejendom til sagsøgerens forældre. Brødrene havde modtaget selskabet i gave af forældrene, og udlejningen af selskabets ejendom til forældrene var en betingelse for gaveoverdragelsen. Det fremgik videre af det foreliggende gavebrev, at gaven ville blive annulleret, hvis gavebrevets vilkår blev misligholdt.

Retten fandt, at sagsøgeren under de foreliggende omstændigheder kunne rådighedsbeskattes i indkomstårene 2008-2012 i medfør af ligningslovs § 16 A, stk. 5, idet ejendommen havde passeret sagsøgerens økonomi, og idet han ikke havde godtgjort, at udlejningen af ejendommen var sket i selskabets selvstændige interesse. Der var herefter enighed om, at værdien af den skattepligtige rådighed skulle opgøres efter den særlige værdiansættelsesregel i ligningslovens § 16, stk. 9.

Retten fandt endvidere, at udlejningen til forældrene var en kontrolleret transaktion, og at brødrene havde indgået en aftale om fælles bestemmende indflydelse, hvorfor sagsøgeren havde bestemmende indflydelse i selskabet, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, og at forhøjelsen over for sagsøgeren derfor var omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Som følge heraf var forhøjelserne vedrørende indkomstårene 2008 og 2009 også foretaget rettidigt.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for underskud - kunsthandel og galleri

SKM2021.170.BR

Sagen angik, om sagsøgerens virksomhed med kunsthandel og galleri kunne anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2013-2015med den virkning, at virksomhedens underskud var fradragsberettiget.

Retten fandt ikke, at virksomheden opfyldte de skatteretlige kriterier om rentabilitet og intensitet, og sagsøgeren havde derfor ikke godtgjort, at virksomheden var drevet erhvervsmæssigt.

Retten fandt endvidere ikke, at det af sagsøgeren anførte om, at virksomheden var i en opstartsfase, kunne føre til andet resultat.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/0571132
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-03-2021

Journalnr: 19/0098960
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for fejlopkrævet ejendomsværdiskat i indkomstårene 2008 – 2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-03-2021

Journalnr: 16/1484547
Afskrivninger på fast ejendom mm.
Klagen vedrører fradrag for afskrivninger på bygninger og forbedringer, straksfradrag på forbedringsudgifter, fradrag for afskrivning på blandet benyttet installation, beskatning af ejendomsavance samt forhold vedr. virksomhedsskatteordningen. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 18-03-2021

Journalnr: 18/0005481
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-03-2021

Journalnr: 20/0005000
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 18-03-2021

Journalnr: 20/0014209
Fradrag for rejseudgifter
Klagen vedrører nedsat fradrag for rejseudgifter. Landsskatteretten forhøjer det godkendte fradrag med et mindre beløb.
Afsagt: 15-03-2021

Journalnr: 20/0005226
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører fradrag for underskud af virksomhed, fradrag for andel af ejendomsskatter og beskatning af kapitalafkast. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-03-2021

Journalnr: 16/0894113
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed med afledte konsekvenser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-03-2021

Journalnr: 12/0272868
Genanbringelse af ejendomsavance
Klagen skyldes, at SKAT har ændret klagerens skattepligtige indkomst og forhøjet indkomsten med en skattepligtig ejendomsavance, idet SKAT ikke fandt, at betingelserne for genanbringelse af ejendomsavance efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A var opfyldt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-03-2021

Journalnr: 19/0039065
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører forhøjelse af anden personlig indkomst og yderligere overskud af virksomhed baseret på indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-03-2021

Journalnr: 18/0020311
Kontante indbetalinger og overførsler
Klagen vedrører forhøjelse af den skattepligtige indkomst, som følge af kontante indbetalinger, overførsler fra udlandet samt et enkelt forhold vedr. et depositum. Landsskatteretten stadfæster fsv. angår depositummet og nedsætter i øvrigt forhøjelsen til nul.
Afsagt: 11-03-2021

Journalnr: 16/0503020
Lejeindtægter
Klagen vedrører ekstraordinær genoptagelse og beskatning af lejeindtægter. Landsskatteretten stadfæster fristgennembruddet men ændrer på opgørelsen af de skattepligtige beløb.
Afsagt: 10-03-2021

Journalnr: 20/0015436
Maskeret udbytte
Klagen skyldes, at rejseudgifter afholdt af klagerens selskab er anset som maskeret udbytte. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 15-03-2021

Journalnr: 18/0004355
Maskeret udlodning
Klagen vedrører aktieindkomst i form af maskeret udlodning ved salg og køb af en fast ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-03-2021

Journalnr: 17/0990319
Omgørelse
Klagen skyldes, at SKAT har afslået klagerens anmodning om omgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-03-2021

Journalnr: 21/0000448
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører fuld skattepligt – Danmark som domicilland og nedsat befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 c. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-03-2021

Journalnr: 17/0992200
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-03-2021

Journalnr: 17/0987877
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-03-2021

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 12-04-2021 - 11-05-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 22-04-2021 indstilling i C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn
Toldunion

Kildebeskatning af udbytte. Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa - CAAD) (Portugal) den 17. juli 2019 - ALLIANZGI-FONDS AEVN mod Autoridade Tributária e Aduaneira

Tidligere dokument: C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn - Dom
Tidligere dokument: C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn - Indstilling

Den 29-04-2021 dom i C-480/19 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Revenus versés par des OPCVM)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - den frie bevægelighed for kapital - indkomstskat - kapitalindkomst - indtægter oppebåret fra et hjemmehørende institut for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut), der er oprettet i henhold til aftale - indtægter oppebåret fra et investeringsinstitut, der er etableret i en anden medlemsstat, og som er oprettet i henhold til vedtægter - forskellig behandling - artikel 65 TEUF - objektivt sammenlignelige situationer

Tidligere dokument: C-480/19 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Revenus versés par des OPCVM) - Dom
Tidligere dokument: C-480/19 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Revenus versés par des OPCVM) - Indstilling

Den 06-05-2021 indstilling i C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direkte skattelovgivning og grundlæggende friheder - frie kapitalbevægelser - beskatning af udbytte, der modtages af kollektive institutter for investering - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende institutter for kollektiv investering - forskelsbehandling som følge af anden beskatningsteknik - sammenlignelighed inden for rammerne af de frie kapitalbevægelser - begrundelse for forskellige beskatningsordninger - sikring af en minimumsbeskatning i hjemstaten - en anden beskatningstekniks proportionalitet

Tidligere dokument: C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn - Dom
Tidligere dokument: C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn - Indstilling