SkatteMail 2019, uge 14

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. nyt styresignal, der ændrer praksis vedrørende fradrag i grundværdien for udgifter til grundforbedring i form af trærydning. Desuden er der kommet landsretsdom, hvorefter der ikke kan gives fradrag for underskud fordi virksomheden ikke måtte anses for drevet erhvervsmæssigt. De sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed intensitets- og rentabilitetskravet var ikke opfyldt.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Indberetning til eIndkomst – pas på felt 11
Tjek årsopgørelsen med hensyn til pensionsfradrag
Skattefri spaltning af selskaber er nyttigt ved generationsskifter
Kæmpe arbejde med registrering af varebiler
Tjek årsopgørelsen med hensyn til pensionsfradrag
SKATs modregning i børne- og ungeydelse
Ny dansk skatteordning for investeringsfonde giver nem adgang til danske detailinvestorer
Deleøkonomi

Styresignaler
Styresignal om genoptagelse - fradrag i grundværdien for grundforbedringer - trærydning

Bindende svar
Skattefri fusion af pensionskasser
P/S-deltagere skulle løbende betale ejendomsværdiskat på baggrund af ejerskabet og benyttelse af de gennem P/S'et ejede ejendomme
Forskerskatteordningen - ophør - 30 dages regel
Trust - skattemæssigt transparent

Domme
Ekstraordinær genoptagelse - anden medlemsstats beskatningsordning - exemptionmetoden
Rette indkomstmodtager - direkte følge lille frist-reglen formalitetsindsigelse
Fradrag for underskud - etablering af erhvervsmæssig virksomhed - socialt medie
Fast driftssted - skattepligt til Polen - begrænset skattepligt til Danmark
Skattepligtig indkomst - konkrete indsætninger - hævninger fra selskaber - familielån skærpet bevisbyrde

Nyt fra domstol.dk

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Nyt fra Skatteforvaltningen
Nye vejledninger mv.

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Indberetning til eIndkomst – pas på felt 11

Skattestyrelsen har udsendt nye retningslinjer for, hvornår der fx i forhold til medarbejdere med ret til hjemmearbejde skal sættes kryds i felt 11


BDO

Tjek årsopgørelsen med hensyn til pensionsfradrag

Alt for mange tjekker kun årsopgørelsen for at se, om de skal have penge tilbage eller betale restskat, men især pensionsopsparere bør undersøge den lidt grundigere for at se, om de har indbetalt for meget til en ratepension


BDO

Skattefri spaltning af selskaber er nyttigt ved generationsskifter

Reglerne om skattefri spaltning af selskaber er i kombination med reglerne om skattefri overdragelse af aktier i selskaber, der driver en virksomhed, et ofte brugt værktøj ved generationsskifte af familieejede virksomheder.


BDO

Kæmpe arbejde med registrering af varebiler

Selvom det kun er varebiler, som anvendes til kurérkørsel, der fra 1. juli 2019 bliver omfattet af godskørselsloven, så skal alle landets virksomhedsejede varebiler med en tilladt totalvægt på 2.000 - 3.500 kg nu omregistreres.


BDO

Tjek årsopgørelsen med hensyn til pensionsfradrag

Alt for mange tjekker kun årsopgørelsen for at se, om de skal have penge tilbage eller betale restskat, men især pensionsopsparere bør undersøge den lidt grundigere for at se, om de har indbetalt for meget til en ratepension


Folketingets Ombudsmand

SKATs modregning i børne- og ungeydelse

På baggrund af omtale i medierne rejste ombudsmanden i november 2016 af egen drift en sag om daværende SKATs inddrivelse af daginstitutionsrestancer ved modregning i den børne- og ungeydelse, der skulle udbetales den 20. oktober 2016.


PwC

Ny dansk skatteordning for investeringsfonde giver nem adgang til danske detailinvestorer

I januar i år vedtog Folketinget lovforslag L 114. Overordnet set forbedrer den nye skattelovgivning mulighederne for at markedsføre udenlandske aktiebaserede investeringsfonde, herunder ETF'er, til danske personlige investorer. Desuden indeholder den nye lov også elementer, der har til formål at forbedre mulighederne for, at den danske fondsbranche kan markedsføre udbyttebetalende investeringsfonde til udenlandske investorer.


SEGES

Deleøkonomi

Nye regler for deleøkonomi fra indkomståret 2018
Det er blevet billigere i skat at udleje fritidsboliger, helårsboliger, biler, lystbåde og campingvogne.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Styresignal om genoptagelse - fradrag i grundværdien for grundforbedringer - trærydning

SKM2019.183.VURDST

Der har ikke tidligere været praksis for at give fradrag for grundforbedringer i form af trærydning. Denne praksis blev underkendt ved byrettens dom SKM2017.122.BR.

Med styresignalet ændres praksis vedrørende fradrag i grundværdien for udgifter til grundforbedring i form af trærydning. En skatteyder vil være berettiget til et fradrag for forbedringer i grundværdien, hvis der er foretaget trærydning på skatteyders grund, der har været nødvendig for enhver form for bebyggelse på grunden, da trærydningen i dette tilfælde har en selvstændig værdi for den ubebyggede grund. Grunden skal forud for trærydningen have været tæt bevokset af træer.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Skattefri fusion af pensionskasser

SKM2019.199.SR

Skatterådet bekræftede, at udlodning fra pensionskassen As egenkapital til kollektivt bonuspotentiale skattemæssigt ikke skulle behandles som afkast, der tilskrives de individuelle ordninger i relation til reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2.

Skatterådet bekræftede også, at udlodning fra As egenkapital til de individuelle depoter med livrente skattemæssigt skulle behandles som afkast, der tilskrives de individuelle ordninger i relation til reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2, jf. PAL § 4a, stk. 2, nr. 2, og at udlodning fra As egenkapital til individuelle særlige bonushensættelser skulle behandles som afkast, der tilskrives de individuelle pensionsordninger i relation til reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2, jf. PAL § 4a, stk. 2, nr. 4.

Skatterådet kunne endeligt bekræfte, at udskudte PAL skatteaktiver efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17 i pensionskasserne A og B ikke fortabes ved en skattefri fusion efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18, og at opgørelsen af eventuelle tilbagesøgningsbeløb i § 17, stk. 3, skulle opgøres på grundlag af summen af aktiver og passiver, herunder tidligere betalte skatter og beregnede renter for A og B, idet den fortsættende pensionskasse (dvs. B) succederede i den ophørende pensionskasses (dvs. As) aktiver og passiver


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: P/S-deltagere skulle løbende betale ejendomsværdiskat på baggrund af ejerskabet og benyttelse af de gennem P/S'et ejede ejendomme

SKM2019.198.SR

Skatterådet bekræftede, at den påtænkte P/S-konstruktion kunne anses for skattemæssigt transparent således, at de enkelte P/S-deltagere løbende skulle betale ejendomsværdiskat på baggrund af ejerskabet og benyttelse af de gennem P/S'et ejede ejendomme. Skatterådet bekræftede også, at reglerne om skattefrihed ved salg af sommerhusejendomme og lignede jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, skulle anvendes ved en P/S-deltagers salg/afståelse af dennes andel af P/S'et, når betingelserne for anvendelsen af den nævnte bestemmelse, i øvrigt er opfyldt.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Forskerskatteordningen - ophør - 30 dages regel

SKM2019.193.SR

Skatterådet besvarer spørgsmål om ophør af muligheden for at anvende forskerskatteordningen på grund af arbejde i udlandet på en måde, hvor beskatningsretten ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet for mere end 30 dage inden for et kalenderår. Skatterådet svarer, at dette sker fra begyndelsen af det ophold, der begrunder udlandets beskatningsret.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Udenlandsk AIF, selvstændigt skattesubjekt, retmæssig ejer

SKM2019.191.SR

Skatterådet bekræftede, at tre tyske alternative investeringsfonde (AIF'er) skulle anses for selvstændige skattesubjekter efter en dansk skatteretlig vurdering. Derudover bekræftede Skatterådet, at de pågældende AIF'er efter en konkret vurdering ville kunne anses for retmæssig ejer af renter og udbytter fra Danmark.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Trust - skattemæssigt transparent

SKM2019.188.SR

Skatterådet bekræftede, at en trust på Jersey ansås for transparent i forhold til spørger, som havde stiftet trusten sammen med sin hustru. Trusten var opdelt i subtrusts. Han skulle beskattes af de aktiver, som måtte anses for at tilhøre ham. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det først var for det indkomstår, hvor værdipapirer, som var omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og som var deponeret i udenlandsk depot og som indtil en eventuel opløsning af trusten formelt og juridisk var ejet af den omhandlede trust, at der skulle oplyses om identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - anden medlemsstats beskatningsordning - exemptionmetoden

SKM2019.192.HR

Genoptagelsesadgangen efter nr. 7 består kun i det omfang, at en tilsidesat praksis har fundet anvendelse ved den pågældende skatteansættelse. Afgørelsen af, der ved end dom fra EU-Domstolen er sket endelig underkendelse af en dansk praksis, afhænger af, om den danske praksis reelt svarer til den praksis, som er underkendt ved dommen. Ingen af de domme, som den skattepligtige påberåbte sig, havde reelt ført til en underkendelse af den omhandlede danske praksis. Dette resultat strider ikke imod EU-retten. Der forelå endvidere ikke særlige omstændigheder som omhandlet i nr. 8. De påberåbte domme kunne ikke i sig selv anses for særlige omstændigheder, eftersom det i givet fald ville indebære en ophævelse af den tidsmæssige begrænsning, der er fastsat i nr. 7. 2. pkt.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Rette indkomstmodtager - direkte følge lille frist-reglen formalitetsindsigelse

SKM2019.195.BR

Retten fandt efter en konkret vurdering, at skatteyderen personligt, og ikke hans selskab, var rette indkomstmodtager af et beløb, udbetalt i anledning af ophævelsen af en ansættelseskontrakt mellem skatteyderen og et andet selskab.

SKAT havde i første omgang henført forhøjelsen til indkomståret 2008, selvom det rigtige indkomstår var 2007. Forhøjelsen for 2008 var varslet den 1. marts 2010. Den ordinære varslingsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, for 2007 ikke var udløbet på dette tidspunkt. SKATs flytning af forhøjelsen fra 2008 til 2007 i afgørelse af 15. november 2011 var derfor berettiget i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

6 måneder-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for forhøjelsen af 2007 skulle regnes fra SKATs afgørelse af 15. november 2011, hvori SKAT flyttede forhøjelsen fra 2008 til 2007. Fristen var derfor overholdt.

Da SKAT varslede forhøjelsen for 2007, fastsatte SKAT fristen for høringssvar til den 25. november 2011. Selvom SKATs afgørelse således var truffet inden udløbet af høringsfristen, var afgørelsen ikke ugyldig. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at skatteyderen allerede den 9. september 2011 var blevet bekendt med, at Landsskatteretten havde truffet en afgørelse vedrørende skatteyderens selskab, hvorefter skatteyderen og ikke hans selskab var rette indkomstmodtager af den omhandlede indkomst.

Retten gav derfor Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Fradrag for underskud - etablering af erhvervsmæssig virksomhed - socialt medie

SKM2019.186.ØLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt tre skatteydere var berettigede til fradrag for underskud af en social medie-virksomhed i indkomstårene 2006-2010. Nærmere bestemt var spørgsmålet, om deres fælles virksomhed måtte anses for drevet erhvervsmæssigt i disse år.

Landsretten udtalte, at det følger af sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed, at virksomhedens dels må have et vist omfang (intensitet), dels må være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet).

Efter en konkret vurdering fandt landsretten, at intensitetskravet ikke var opfyldt, selvom virksomheden havde genereret aktivitet, og at de tre skatteydere havde ydet en betydelig arbejdsmæssig indsats. I modsætning til byrettens dom fandt landsretten ikke, at virksomhedens karakter (socialt medie) gav grundlag for at se bort fra intensitetskravet.

Landsretten fandt endvidere, at rentabilitetskravet heller ikke var opfyldt, da de tre skatteydere ikke havde dokumenteret, at der var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig således, at den inden for en overskuelig fremtid ville kunne give en fortjeneste, der stod i rimeligt forhold til den investerede kapital og det tidsforbrug, der var lagt i den.

Byrettens frifindende dom blev herefter stadfæstet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Fast driftssted - skattepligt til Polen - begrænset skattepligt til Danmark

SKM2019.185.ØLR

Sagen angik, om appellantens polske håndværksvirksomhed var drevet med fast driftssted i Danmark med den konsekvens, at appellanten var begrænset skattepligtig til Danmark af virksomhedens overskud fra aktiviteter i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder fandt landsretten, at der var skabt en formodning for, at et af virksomhedens danske lejemål havde fungeret som et fast forretningssted, hvorfra appellanten i hvert fald delvist havde ledet, styret og koordineret virksomhedens aktiviteter i Danmark, og at denne styrende virksomhed ikke kunne betragtes som forberedende eller hjælpende virksomhed. Landsretten lagde herved bl.a. vægt på appellantens tidligere oplysninger til skattemyndighederne, at appellanten ifølge vidneforklaringerne var i Danmark i op til halvdelen af en måned og i forbindelse med hver ny opgave, at der til det danske lejemål var knyttet en fastnettelefon, hvis nummer blev oplyst over for kunder mv., og som i vidt omfang blev benyttet til at ringe til andre danske numre, og at virksomheden i de omhandlede år stort set udelukkende havde kunder og aktiviteter i Danmark.

Landsretten fandt videre, at appellanten ikke havde afkræftet formodningen, og at virksomheden derfor i de omhandlede år havde haft fast driftssted i Danmark. Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom (SKM2018.399.BR).


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skattepligtig indkomst - konkrete indsætninger - hævninger fra selskaber - familielån skærpet bevisbyrde

SKM2019.184.BR

Spørgsmålet i sagen var, om skatteyderen skulle beskattes af en række indsætninger på sin bankkonto og af en række hævninger fra to selskabers konti, som han har deltaget i direktionen af. Skattemyndighederne havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2013 med i alt 1.684.487 kr.

Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at en række af indsætningerne stammede fra lån fra familie, salg af ejendele, løn og opsparing. Han gjorde også gældende, at hævningerne, han havde foretaget fra de to selskabers konti, var anvendt til at dække det ene selskabs udgifter henholdsvis overleveret til det andet selskabs direktør.

Skatteministeriet påstod frifindelse og gjorde bl.a. gældende, at der for skatteyderen måtte gælde en skærpet bevisbyrde som følge af de usædvanlige forklaringer og hændelsesforløb og henset til de skiftende forklaringer.

Retten tog Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. Retten fandt det ikke godtgjort - uanset de afgivne forklaringer - at visse af indsætningerne stammede fra et reelt gældsforhold med tilbagebetalingspligt. Retten fandt det heller ikke godtgjort, at en indsætning var til brug for et forretningspartnerskab, der ikke blev til noget. Endelig fandt retten det ikke godtgjort, at en del af indsætningerne stammede fra skatteyderens salg af ejendele, fra en tidligere stillet garanti, fra løn og opsparing, eller at sagsøgeren havde anvendt de betydelige hævninger fra to selskabers konti til at dække det ene selskabs udgifter henholdsvis overlevere til det andet selskabs direktør.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra domstol.dk

Østre Landsret
Dom om udenlandske investeringsinstitutters ret til tilbagebetaling af indeholdte udbytteskatter

De i EU hjemmehørende investeringsinstitutter, X, Y, Z og T har i en sag anlagt mod Skatteministeriet krævet tilbagebetaling af de skatter, som danske virksomheder har indeholdt af udbytter, der er udloddet til disse investeringsinstitutter i årene 2000-2009. Sagerne har været henvist fra dels Københavns Byret, dels Retten i Lyngby til behandling i landsretten, idet sagerne er af principiel karakter.
Østre Landsret har i en dom af 2. april 2019 frikendt Skatteministeriet.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 17/0989071
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2006-2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk.2. og afvist ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 8 ikke anses for opfyldt. Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2006-2012.
Afsagt: 08-03-2019

Journalnr: 18/0000471
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at SKAT har anset selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-03-2019

Journalnr: 15/0112336
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2019

Journalnr: 16/0646625
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har afslået at genoptage klagerens skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, med henvisning til, at SKAT ikke har modtaget dokumentation for, at klagerens udenlandske pension og betalt udenlandsk skat for indkomståret afviger fra SKATs skønsmæssige ansættelse. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at klageren har ret til genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, idet det er sandsynliggjort, at klagerens udenlandske pension og betalt udenlandsk skat for indkomståret afviger fra SKATs skønsmæssige ansættelse.
Afsagt: 12-03-2019

Journalnr: 15/3011326
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning i form af værdi af ombygning af lejede lokaler og afholdelse af sponsorudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-03-2019

Journalnr: 17/0988516
Omvalg
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om omvalg af indkomstansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-03-2019

Journalnr: 15/2474599
Overskud af virksomhed
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed fra 207 - 2010. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig.
Afsagt: 15-03-2019

Journalnr: 18/0000959
Rejseudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for rejseudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2019

Journalnr: 17/0990252
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen skyldes, at SKAT har anset den skattefri befordringsgodtgørelse, som selskabet har udbetalt til selskabets hovedanpartshaver for skattepligtig personlig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2019

Journalnr: 16/0446076
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen skyldes, at udbetalte befordringsgodtgørelse er anset som skattepligtige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2019

Journalnr: 16/0587391
Skønsmæssig ansættelse pension
Klagen skyldes, at SKAT ved årsopgørelsen skønsmæssigt har ansat klagerens udenlandske pension og givet credit-lempelse jf. skattekontrolloven § 5, stk. 3. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-03-2019

Journalnr: 15/0866814
Straksfradrag mv
Klagen vedrører nedsættelse af straksfradrag for forlængelse af køresilo. Landsskatteretten godkender det foretagne fradrag.


Afsagt: 06-03-2019

Journalnr: 16/1323284
Udenlandsk indkomst
Klagen vedrører beskatning af diverser udenlandske indkomster, herunder visse skønsmæssigt ansat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2019

Journalnr: 15/2147183
Udlejnign af lejlighed
Klagen vedrører beskatning af overskud ved udlejning af lejlighed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 08-03-2019

Journalnr: 14/0074426
Yderligere løn mv.
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn og skattepligt til Danmark. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-03-2019


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 08-04-2019 - 07-05-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Dom C-598/17 Statsstøtte A-Fonds
Dato: 02-05-2019
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - eksisterende støtte og ny støtte - begrebet ny støtte - tilbagebetaling af udbytteskat - ordning udvidet til også at omfatte selskaber hjemmehørende uden for den berørte medlemsstats område - frie kapitalbevægelser - de nationale domstoles rolle

Tidligere dokument: C-598/17 Statsstøtte A-Fonds - Dom
Tidligere dokument: C-598/17 Statsstøtte A-Fonds - Indstilling
Tidligere dokument: C-598/17 A-Fonds - Ny sag


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council establishing the 'Fiscalis' programme for cooperation in the field of taxation - Common understanding

(3rd draft) Council conclusions on the revised EU list of non-cooperative jurisdictions for tax purposes

Code of Conduct Group (Business Taxation)

Future criterion 3.2 for the EU listing process - Implementation of anti-BEPS minimum standards

(5th draft) Council conclusions on the revised EU list of non-cooperative jurisdictions for tax purposes

(5th draft) Council conclusions on the revised EU list of non-cooperative jurisdictions for tax purposes

Proposal for a DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL amending Directive 2013/34/EU as regards disclosure of income tax information by certain undertakings and branches - Outcome of the European Parliament's first reading, (Strasbourg, 25 to 28 March 2019)

 


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen

Kendelser

Indberetningsvejledning FATCA 2018

Vejledning til borgere

Vejledning vedr. forsikringsordninger mv. i udlandet og gaver til personer i udlandet


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Bekendtgørelse af konkursskatteloven  


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 212 Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven. (Aftale om en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet – Retssikkerhedspakke IV).

Bilag

Bilag 3

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

L 213 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre love. (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskrivning, retsafgift m.v.).

Bilag

Bilag 3

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 190

Orientering om vejledningskampagne om deleøkonomi forår 2019

Bilag 191

Notat om besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2019/0030>2019/0033 om manglende gennemførelse af i alt fire direktiver - bl.a. skatteundgåelsesdirektivet

Bilag 192

Notat om boligforligets betydning for prisen på ejerboliger, fra Folketingets økonomiske konsulent

Bilag 193

Orientering om status for Panama Papers april 2019

Bilag 194

Tal og Tendenser - Modregning 2018 fra Gældsstyrelsen

Spørgsmål og svar

Spm. 217

Ministeren bedes redegøre for muligheden for at indføre en bruttoejendomsavanceskat uden fradragsmulighed for al ejendomsavance, som ikke er omfattet af parcelhusreglen. Ministeren bedes herunder redegøre for, hvilket provenu sådan en skat ville forventes at kunne indbringe, hvis bruttoejendomsavanceskatten eksempelvis blev fastsat til ½, 1, 2 eller 5 pct. Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvilke implikationer en sådan skat vil have for ejendomsmarkedet, herunder hvordan skatten vil ventes at påvirke internationale investorers lyst til at spekulere i det danske ejendomsmarked.  Svar  

Spm. 303

Ministeren bedes på baggrund af seneste opgørelse over offentlige restancer, dvs. ”Offentlige restancer – status pr. juni 2018”, opdele de kommunale restancer på kommuner. Ministeriet bedes gøre dette for både den nominelle værdi såvel som kursværdien og for de ikke-inddrivelige restancer.  Svar  

Spm. 305

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 231 bedes ministeren uddybe, hvor stor en del af beskæftigelseseffekten ved at udvide boligjobordningen på 450 personer der er en reel effekt på arbejdsudbuddet (dvs. det, der svarer til en udvidelse af arbejdsstyrken i nationalregnskabet), og hvor stor en del der er en konvertering fra sort til hvidt arbejde. Svaret bedes angivet i antal personer.  Svar  

Spm. 313

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 347 (folketingsåret 2017-18) er det forudsat, at unoteret aktieindkomst over den nuværende progressionsgrænse beskattes med 42 pct. (mens noteret aktieindkomst og unoteret aktieindkomst under progressionsgrænsen indgår i den konsoliderede kapitalbeskatning). Vil ministeren oplyse størrelsen på den unoterede aktieindkomst, der i svaret er forudsat beskattet med 42 pct. (og størrelsen, der indgår i det konsoliderede kapitalbeskatningsgrundlag)?Vil ministeren endvidere oplyse, hvor mange skatteydere, der har unoteret aktieindkomst over progressionsgrænsen?  Svar  

Spm. 330

Ministeren bedes opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål nr. 289, således at tabel 1 og 2 renses for antagelser om adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet.  Svar  

Spm. 331

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. marts 2019 fra Hejm Vilsgaard Advokater vedrørende foretræde om dobbeltbeskatning af aktionærlån, jf. SAU alm. del - bilag 175.  Svar  

Spm. 336

Ministeren bedes redegøre for, hvordan statens udbetaling af rentefradraget til fradragsberettigede personer har fordelt sig på de ti indkomstdeciler for hvert af årene i perioden 2008-2018, samt for perioden samlet set. Opgørelsen bedes opstillet i tabelformat og for hver af indkomstdecilerne oplyst i både absolutte tal samt som andel af statens samlede udbetaling af renteudgifter til fradragsberettigede personer i det pågældende år.  Svar  

Spm. 349

Ministeren bedes oplyse, hvad en pakke cigaretter vil koste, hvis man fjerner alle afgifter (undtagen moms). Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvilken effekt det vil have på unges rygevaner, hvis man henholdsvis reducerer afgiften på cigaretter med 25 pct., 50 pct., 75 pct. eller helt fjerner afgiften på cigaretter. Ministeren bedes i beregningen både oplyse effekten på antallet af unge rygere samt unges forbrug.  Svar  

Spm. 370

Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen ved at indføre et bundfradrag i selskabsskatten på 45.000 kr. for små virksomheder. Små virksomheder defineres her som virksomheder med færre end 10 medarbejdere og en omsætning på under 15 mio. kr. Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen i umiddelbart mindreprovenu, efter tilbageløb, efter adfærd samt i varig virkning.  Svar  

Spm. 372

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 269 bedes ministeren i anonymiseret form oversende 10 rigtige inddrivelsesforløb for inddrivelse af for meget udbetalt SU og udbetalt SU-lån. Inddrivelsesforløbene skal have forskellige karakteristika og være geografisk fordelt.  Svar  

Spm. 373

Vil ministeren oplyse, om der er foretaget analyser eller opgørelser, hvor den udestående SU-gæld er opgjort på relevante klassifikations variable? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvornår de senest er lavet og redegøre for resultaterne. Endvidere bedes ministeren oversende de seneste to analyser eller opgørelser.  Svar  

Spm. 374

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 269 hvori det fremgår, at ca. 25 pct. af SU-gælden under inddrivelse aktuelt ikke opfylder betingelserne for at være inddrivelsesparate, bedes ministeren oplyse, hvorfor de 75 pct. af SU-gælden, som er inddrivelsesparat, endnu ikke er blevet inddrevet.

Spm. 375

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 269 hvori det fremgår, at skyldnere af SU-gæld ofte ikke har betalingsevne, bedes ministeren oplyse, hvor mange personer med SU-gæld der ikke har betalingsevne.

Spm. 376

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 269 bedes ministeren oplyse, hvorfor lønindeholdelse ikke er et brugbart værktøj for Gældsstyrelsen.  Svar  

Spm. 377

Vil ministeren oplyse, hvor mange pensionister som har optjent deres pension i et af de nordiske lande, og som følge heraf er blevet ramt af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale fra 2009?  Svar  

Spm. 378

Vil ministeren oplyse det årlige provenu fra ordningen, som blev indført i en periode, hvor Venstre havde et erklæret skattestop?  Svar  

Spm. 382

Ministeren bedes i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 280 redegøre for, hvordan gældsposterne på de 55.000 gældsposter, der i ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017 beskrives som gældsposter, der i særlig grad kan støde retsfølelsen (f.eks. politibøder, sagsomkostninger og skattebøder), fordeler sig på indkomstdeciler. Opgørelsen bedes udfærdiget som 1) beløb for gældsposter opgjort i 1.000-kronersintervaller op til 10.000 kr., og herefter opgjort i 10.000-kronersintervaller for alle beløb herover, og 2) antallet af gældsposter.  Svar  

Spm. 383

Ministeren bedes oplyse det samlede antal årsværk, der har været afsat i hvert enkelt år til den fælles myndighedsindsats mod social dumping i perioden 2015-2019. Svaret bedes fordelt på henholdsvis Arbejdstilsynet, SKAT og politiet.  Svar  

Spm. 384

I dag sker der ikke en genberegning af et køretøjs afgiftspligtige værdi efter udløbet af en leasingperiode på 3 måneder, når et køretøj sælges til udlandet, mens denne genberegning sker for køretøjer, der sælges i Danmark efter endt leasingperiode på 3 måneder. Ministeren bedes i denne sammenhæng redegøre for provenueffekten ved at lade reglerne om genberegning i forbindelse med eksport til udlandet være de samme som for reglerne ved salg i Danmark. Der henvises til lovforslag nr. L 4 (folketingssamlingen 2017-2018) – spørgsmål 37.  Svar  

Spm. 385

I dag gælder en genberegning af et køretøjs værdi kun fremadrettet, således at en leasingperiodes første fire måneder kan fås med et lavt beregningsgrundlag. Hvis der er tale om en leasingkontrakt på 12 måneder, fås de første fire måneder altså til en mulig lav indregistreringspris. Ministeren bedes redegøre for provenueffekten af at lade værdien ved genberegningen af afgiftsgrundlaget gælde fra dag et. Der henvises til lovforslag nr. L 4 (folketingssamlingen 2017-2018) – spørgsmål 38.  Svar  

Spm. 386

I dag foretages der ikke en ændring i beskatningsgrundlaget af værdien af fri bil, når registreringsgrundlaget ændres ved genberegning af et køretøjs værdi. Ministeren bedes redegøre for provenueffekten af at skabe overensstemmelse mellem registreringsgrundlag og beskatningsgrundlag. Der henvises til lovforslag nr. L 4 (folketingssamlingen 2017-2018) – spørgsmål 39.  Svar  

Spm. 387

I ”Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 3. kvartal 2018” fremgår det, at Arbejdstilsynet i denne periode har besøgt i alt 40.633 arbejdssteder for at kontrollere udenlandske virksomheder.1) Ministeren bedes fremsende en opgørelse over Arbejdstilsynets antal besøg pr. kvartal og pr. år siden 2015.2) Ministeren bedes fremsende en årlig opgørelse over ovenstående besøg i samme periode, der er geografisk opdelt på regionerne i Danmark.3) Ministeren bedes fremsende en årlig opgørelse over ovenstående besøg fordelt på brancher i samme periode.  Svar  

Spm. 388

Ud fra tabel 1 i svaret på BEU alm. del – spørgsmål 156 bedes ministeren 1) udregne og opdele bevilgede beløb til respektive myndigheder ud fra de enkelte indsatser i hvert af årene for perioden 2015-2019 og 2) udarbejde en tabel over de samlede bevillinger til respektive myndigheder i hvert af årene 2015-2019.

Spm. 389

Ministeren bedes oplyse, hvor mange nye midler man samlet set og pr. år har tilført den fælles myndighedsindsats mod social dumping i perioden 2016 til 2019, samt oversende en opgørelse over omprioriteringsbidragets effekt på myndighedsindsatsen – samlet set og pr. år i perioden.

Spm. 390

Ministeren bedes oplyse den årlige udvikling siden 2014 i udenlandsk arbejdskraft fra 3. verdenslande, inkl. praktikanter, inden for de brancher, som myndighedsindsatsen mod social dumping er målrettet (opgjort på henholdsvis personer og fuldtidspersoner).  Svar  

Spm. 391

I ”Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 3. kvartal 2018” fremgår at ”Skattestyrelsen planlægger at anvende ca. 61 årsværk til indsatsen mod social dumping i 2018. Der blev i 2017 anvendt ca. 58 årsværk.” Af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 131 fremgår det, at bevillinger til Skattestyrelsens myndighedsindsats mod social dumping svarer til 51 årsværk i 2017 og til 40 årsværk i henholdsvis 2018 og 2019. Der må således efter spørgerens vurdering være tale om, at Skattestyrelsens myndighedsindsats mod social dumping er blevet suppleret med medarbejdere fra Skattestyrelsens almindelige virksomhed. På baggrund af ovenstående oplysninger i afrapporteringen om Skattestyrelsens årsværk i myndighedsindsatsen og ministersvaret, hvoraf en ny beregnet årsværkspris også fremgår af note 1 til tabel 2, bedes ministeren oplyse:1) Hvad var det årlige bevillingsbehov reelt i 2017 og 2018 for Skattestyrelsens udførte myndighedsindsats mod social dumping – og hvad den er i 2019?2) Hvad er de årlige bevilligede midler til Skattestyrelsens myndighedsindsats mod social dumping i perioden 2015-2020 (i 2019-priser)?  Svar  

Spm. 392

Har der siden juni 2015 været ændret i opgørelsesmetoden for Skattestyrelsens og/eller Arbejdstilsynets måde at opgøre og registrere antallet af myndighedsindsatsens kontroller/besøg? I givet fald ønskes en nærmere beskrivelse heraf, herunder hvilken betydning en eventuel ændret opgørelsesmetode har i forhold til før den eventuelle ændring. Ministeren bedes om nødvendigt indhente bidrag fra Beskæftigelsesministeriet for besvarelse af spørgsmålet.

Spm. 393

Ministeren bedes oplyse, hvilke erfaringer regeringen og relevante myndigheder har gjort sig i forhold til de indgåede bilaterale aftaler vedrørende social dumping, herunder oversende en landeopdelt statistik over inddrivelsesresultater som følge af de bilaterale aftaler.

Spm. 396

Ministeren bedes oplyse: 1) den kvartalsvise udvikling siden 2014 i udenlandske enkeltmandsvirksomheder, der opererer i Danmark, samt oversende en opgørelse over de brancher, som disse virksomheder typisk opererer inden for. 2) den kvartalsvise udvikling siden 2014 i udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark med dansk CVR-nummer, samt oversende en opgørelse over de brancher, som disse virksomheder typisk opererer inden for.3) antallet af kontroller, reaktioner og reguleringer som henholdsvis Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen har foretaget siden 2015 i forhold til ovennævnte virksomhedstyper. Ministeren bedes om nødvendigt indhente bidrag fra Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet for en fyldestgørende besvarelse af spørgsmålet.

Spm. 397

I ”Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 3. kvartal 2018” fremgår det, at: ”Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har i perioden 2012 - 3. kvartal 2018 deltaget i 98 aktioner i forbindelse med udvalgte landsdækkende og regionale fællesaktioner. I 2018 til og med 3. kvartal har SIRI deltaget i 24 aktioner. SIRI bistår politiet med kontrol af tredjelandsstatsborgeres ret til ophold og arbejde i Danmark samt vejleder arbejdsgivere om reglerne herom. På flere af de aktioner, som SIRI har deltaget i, er der antruffet udenlandske arbejdstagere uden fornøden opholds- og arbejdstilladelse”. Ministeren bedes oplyse det årlige antal kontroller, som SIRI har deltaget i siden 2014, samt antal personer pr. år, som SIRI har antruffet uden fornøden arbejds- og opholdstilladelse. Af opgørelsen bedes det ligeledes fremgå, inden for hvilke brancher de antrufne personer uden fornøden arbejds- og opholdstilladelse har arbejdet, samt hvilke brancher de landsdækkende/regionale kontroller, som SIRI har medvirket i, omfatter.  Svar  

Spm. 398

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved at fjerne det skrå skatteloft. Ministeren bedes redegøre for provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter adfærd og i varig virkning.Ministeren bedes tillige redegøre for virkningen på befolkningens disponible indkomster opdelt i deciler og for den 10. decil opdelt i percentiler samt virkning på Gini-koefficienten.  Svar  

Spm. 399

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved en gennemsnitlig forhøjelse af kommuneskatten med 1,2 pct. Det antages beregningsteknisk, at alle kommuner hæver deres kommunale indkomstskatteprocent med 1,2 procentpoint i forhold til 2019-satserne, og at det skrå skatteloft samtidig fjernes. Derudover bedes der set bort fra eventuelle økonomiske sanktioner for kommunerne i forbindelse med forhøjelse af kommuneskatten. Ministeren bedes redegøre for provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter adfærd og i varig virkning. Ministeren bedes tillige redegøre for virkningen på befolkningens disponible indkomster opdelt i deciler og for den 10. decil opdelt i percentiler samt virkning på Gini-koefficienten.  Svar  

Spm. 400

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 330 bedes ministeren, på trods af at det ikke er i overensstemmelse med ministeriernes traditionelle regnemetode, som efterspurgt opdatere tabel 1 og 2 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 289, således at beregningerne fremgår uden antagelser om adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet.  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse