Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. nyt styresignal, der ændrer praksis vedrørende fradrag i grundværdien for udgifter til grundforbedring i form af trærydning. Desuden er der kommet landsretsdom, hvorefter der ikke kan gives fradrag for underskud fordi virksomheden ikke måtte anses for drevet erhvervsmæssigt. De sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed intensitets- og rentabilitetskravet var ikke opfyldt.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Indberetning til eIndkomst – pas på felt 11
Tjek årsopgørelsen med hensyn til pensionsfradrag
Skattefri spaltning af selskaber er nyttigt ved generationsskifter
Kæmpe arbejde med registrering af varebiler
Tjek årsopgørelsen med hensyn til pensionsfradrag
SKATs modregning i børne- og ungeydelse
Ny dansk skatteordning for investeringsfonde giver nem adgang til danske detailinvestorer
Deleøkonomi
Styresignaler
Styresignal om genoptagelse - fradrag i grundværdien for grundforbedringer - trærydning
Bindende svar
Skattefri fusion af pensionskasser
P/S-deltagere skulle løbende betale ejendomsværdiskat på baggrund af ejerskabet og benyttelse af de gennem P/S'et ejede ejendomme
Forskerskatteordningen - ophør - 30 dages regel
Trust - skattemæssigt transparent
Domme
Ekstraordinær genoptagelse - anden medlemsstats beskatningsordning - exemptionmetoden
Rette indkomstmodtager - direkte følge lille frist-reglen formalitetsindsigelse
Fradrag for underskud - etablering af erhvervsmæssig virksomhed - socialt medie
Fast driftssted - skattepligt til Polen - begrænset skattepligt til Danmark
Skattepligtig indkomst - konkrete indsætninger - hævninger fra selskaber - familielån skærpet bevisbyrde
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra Skatteforvaltningen
Nye vejledninger mv.
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOIndberetning til eIndkomst – pas på felt 11 Skattestyrelsen har udsendt nye retningslinjer for, hvornår der fx i forhold til medarbejdere med ret til hjemmearbejde skal sættes kryds i felt 11 |
BDOTjek årsopgørelsen med hensyn til pensionsfradrag Alt for mange tjekker kun årsopgørelsen for at se, om de skal have penge tilbage eller betale restskat, men især pensionsopsparere bør undersøge den lidt grundigere for at se, om de har indbetalt for meget til en ratepension |
BDOSkattefri spaltning af selskaber er nyttigt ved generationsskifter Reglerne om skattefri spaltning af selskaber er i kombination med reglerne om skattefri overdragelse af aktier i selskaber, der driver en virksomhed, et ofte brugt værktøj ved generationsskifte af familieejede virksomheder. |
BDOKæmpe arbejde med registrering af varebiler Selvom det kun er varebiler, som anvendes til kurérkørsel, der fra 1. juli 2019 bliver omfattet af godskørselsloven, så skal alle landets virksomhedsejede varebiler med en tilladt totalvægt på 2.000 - 3.500 kg nu omregistreres. |
BDOTjek årsopgørelsen med hensyn til pensionsfradrag Alt for mange tjekker kun årsopgørelsen for at se, om de skal have penge tilbage eller betale restskat, men især pensionsopsparere bør undersøge den lidt grundigere for at se, om de har indbetalt for meget til en ratepension |
Folketingets OmbudsmandSKATs modregning i børne- og ungeydelse På baggrund af omtale i medierne rejste ombudsmanden i november 2016 af egen drift en sag om daværende SKATs inddrivelse af daginstitutionsrestancer ved modregning i den børne- og ungeydelse, der skulle udbetales den 20. oktober 2016. |
PwCNy dansk skatteordning for investeringsfonde giver nem adgang til danske detailinvestorer I januar i år vedtog Folketinget lovforslag L 114. Overordnet set forbedrer den nye skattelovgivning mulighederne for at markedsføre udenlandske aktiebaserede investeringsfonde, herunder ETF'er, til danske personlige investorer. Desuden indeholder den nye lov også elementer, der har til formål at forbedre mulighederne for, at den danske fondsbranche kan markedsføre udbyttebetalende investeringsfonde til udenlandske investorer. |
SEGESNye regler for deleøkonomi fra indkomståret 2018 |
Der har ikke tidligere været praksis for at give fradrag for grundforbedringer i form af trærydning. Denne praksis blev underkendt ved byrettens dom SKM2017.122.BR.
Med styresignalet ændres praksis vedrørende fradrag i grundværdien for udgifter til grundforbedring i form af trærydning. En skatteyder vil være berettiget til et fradrag for forbedringer i grundværdien, hvis der er foretaget trærydning på skatteyders grund, der har været nødvendig for enhver form for bebyggelse på grunden, da trærydningen i dette tilfælde har en selvstændig værdi for den ubebyggede grund. Grunden skal forud for trærydningen have været tæt bevokset af træer.
Skatterådet bekræftede, at udlodning fra pensionskassen As egenkapital til kollektivt bonuspotentiale skattemæssigt ikke skulle behandles som afkast, der tilskrives de individuelle ordninger i relation til reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2.
Skatterådet bekræftede også, at udlodning fra As egenkapital til de individuelle depoter med livrente skattemæssigt skulle behandles som afkast, der tilskrives de individuelle ordninger i relation til reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2, jf. PAL § 4a, stk. 2, nr. 2, og at udlodning fra As egenkapital til individuelle særlige bonushensættelser skulle behandles som afkast, der tilskrives de individuelle pensionsordninger i relation til reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2, jf. PAL § 4a, stk. 2, nr. 4.
Skatterådet kunne endeligt bekræfte, at udskudte PAL skatteaktiver efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17 i pensionskasserne A og B ikke fortabes ved en skattefri fusion efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18, og at opgørelsen af eventuelle tilbagesøgningsbeløb i § 17, stk. 3, skulle opgøres på grundlag af summen af aktiver og passiver, herunder tidligere betalte skatter og beregnede renter for A og B, idet den fortsættende pensionskasse (dvs. B) succederede i den ophørende pensionskasses (dvs. As) aktiver og passiver
Skatterådet bekræftede, at den påtænkte P/S-konstruktion kunne anses for skattemæssigt transparent således, at de enkelte P/S-deltagere løbende skulle betale ejendomsværdiskat på baggrund af ejerskabet og benyttelse af de gennem P/S'et ejede ejendomme. Skatterådet bekræftede også, at reglerne om skattefrihed ved salg af sommerhusejendomme og lignede jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, skulle anvendes ved en P/S-deltagers salg/afståelse af dennes andel af P/S'et, når betingelserne for anvendelsen af den nævnte bestemmelse, i øvrigt er opfyldt.
Skatterådet besvarer spørgsmål om ophør af muligheden for at anvende forskerskatteordningen på grund af arbejde i udlandet på en måde, hvor beskatningsretten ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet for mere end 30 dage inden for et kalenderår. Skatterådet svarer, at dette sker fra begyndelsen af det ophold, der begrunder udlandets beskatningsret.
Skatterådet bekræftede, at tre tyske alternative investeringsfonde (AIF'er) skulle anses for selvstændige skattesubjekter efter en dansk skatteretlig vurdering. Derudover bekræftede Skatterådet, at de pågældende AIF'er efter en konkret vurdering ville kunne anses for retmæssig ejer af renter og udbytter fra Danmark.
Skatterådet bekræftede, at en trust på Jersey ansås for transparent i forhold til spørger, som havde stiftet trusten sammen med sin hustru. Trusten var opdelt i subtrusts. Han skulle beskattes af de aktiver, som måtte anses for at tilhøre ham. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det først var for det indkomstår, hvor værdipapirer, som var omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og som var deponeret i udenlandsk depot og som indtil en eventuel opløsning af trusten formelt og juridisk var ejet af den omhandlede trust, at der skulle oplyses om identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.
Genoptagelsesadgangen efter nr. 7 består kun i det omfang, at en tilsidesat praksis har fundet anvendelse ved den pågældende skatteansættelse. Afgørelsen af, der ved end dom fra EU-Domstolen er sket endelig underkendelse af en dansk praksis, afhænger af, om den danske praksis reelt svarer til den praksis, som er underkendt ved dommen. Ingen af de domme, som den skattepligtige påberåbte sig, havde reelt ført til en underkendelse af den omhandlede danske praksis. Dette resultat strider ikke imod EU-retten. Der forelå endvidere ikke særlige omstændigheder som omhandlet i nr. 8. De påberåbte domme kunne ikke i sig selv anses for særlige omstændigheder, eftersom det i givet fald ville indebære en ophævelse af den tidsmæssige begrænsning, der er fastsat i nr. 7. 2. pkt.
Retten fandt efter en konkret vurdering, at skatteyderen personligt, og ikke hans selskab, var rette indkomstmodtager af et beløb, udbetalt i anledning af ophævelsen af en ansættelseskontrakt mellem skatteyderen og et andet selskab.
SKAT havde i første omgang henført forhøjelsen til indkomståret 2008, selvom det rigtige indkomstår var 2007. Forhøjelsen for 2008 var varslet den 1. marts 2010. Den ordinære varslingsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, for 2007 ikke var udløbet på dette tidspunkt. SKATs flytning af forhøjelsen fra 2008 til 2007 i afgørelse af 15. november 2011 var derfor berettiget i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.
6 måneder-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for forhøjelsen af 2007 skulle regnes fra SKATs afgørelse af 15. november 2011, hvori SKAT flyttede forhøjelsen fra 2008 til 2007. Fristen var derfor overholdt.
Da SKAT varslede forhøjelsen for 2007, fastsatte SKAT fristen for høringssvar til den 25. november 2011. Selvom SKATs afgørelse således var truffet inden udløbet af høringsfristen, var afgørelsen ikke ugyldig. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at skatteyderen allerede den 9. september 2011 var blevet bekendt med, at Landsskatteretten havde truffet en afgørelse vedrørende skatteyderens selskab, hvorefter skatteyderen og ikke hans selskab var rette indkomstmodtager af den omhandlede indkomst.
Retten gav derfor Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.
Sagen drejede sig om, hvorvidt tre skatteydere var berettigede til fradrag for underskud af en social medie-virksomhed i indkomstårene 2006-2010. Nærmere bestemt var spørgsmålet, om deres fælles virksomhed måtte anses for drevet erhvervsmæssigt i disse år.
Landsretten udtalte, at det følger af sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed, at virksomhedens dels må have et vist omfang (intensitet), dels må være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet).
Efter en konkret vurdering fandt landsretten, at intensitetskravet ikke var opfyldt, selvom virksomheden havde genereret aktivitet, og at de tre skatteydere havde ydet en betydelig arbejdsmæssig indsats. I modsætning til byrettens dom fandt landsretten ikke, at virksomhedens karakter (socialt medie) gav grundlag for at se bort fra intensitetskravet.
Landsretten fandt endvidere, at rentabilitetskravet heller ikke var opfyldt, da de tre skatteydere ikke havde dokumenteret, at der var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig således, at den inden for en overskuelig fremtid ville kunne give en fortjeneste, der stod i rimeligt forhold til den investerede kapital og det tidsforbrug, der var lagt i den.
Byrettens frifindende dom blev herefter stadfæstet.
Sagen angik, om appellantens polske håndværksvirksomhed var drevet med fast driftssted i Danmark med den konsekvens, at appellanten var begrænset skattepligtig til Danmark af virksomhedens overskud fra aktiviteter i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder fandt landsretten, at der var skabt en formodning for, at et af virksomhedens danske lejemål havde fungeret som et fast forretningssted, hvorfra appellanten i hvert fald delvist havde ledet, styret og koordineret virksomhedens aktiviteter i Danmark, og at denne styrende virksomhed ikke kunne betragtes som forberedende eller hjælpende virksomhed. Landsretten lagde herved bl.a. vægt på appellantens tidligere oplysninger til skattemyndighederne, at appellanten ifølge vidneforklaringerne var i Danmark i op til halvdelen af en måned og i forbindelse med hver ny opgave, at der til det danske lejemål var knyttet en fastnettelefon, hvis nummer blev oplyst over for kunder mv., og som i vidt omfang blev benyttet til at ringe til andre danske numre, og at virksomheden i de omhandlede år stort set udelukkende havde kunder og aktiviteter i Danmark.
Landsretten fandt videre, at appellanten ikke havde afkræftet formodningen, og at virksomheden derfor i de omhandlede år havde haft fast driftssted i Danmark. Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom (SKM2018.399.BR).
Spørgsmålet i sagen var, om skatteyderen skulle beskattes af en række indsætninger på sin bankkonto og af en række hævninger fra to selskabers konti, som han har deltaget i direktionen af. Skattemyndighederne havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2013 med i alt 1.684.487 kr.
Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at en række af indsætningerne stammede fra lån fra familie, salg af ejendele, løn og opsparing. Han gjorde også gældende, at hævningerne, han havde foretaget fra de to selskabers konti, var anvendt til at dække det ene selskabs udgifter henholdsvis overleveret til det andet selskabs direktør.
Skatteministeriet påstod frifindelse og gjorde bl.a. gældende, at der for skatteyderen måtte gælde en skærpet bevisbyrde som følge af de usædvanlige forklaringer og hændelsesforløb og henset til de skiftende forklaringer.
Retten tog Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. Retten fandt det ikke godtgjort - uanset de afgivne forklaringer - at visse af indsætningerne stammede fra et reelt gældsforhold med tilbagebetalingspligt. Retten fandt det heller ikke godtgjort, at en indsætning var til brug for et forretningspartnerskab, der ikke blev til noget. Endelig fandt retten det ikke godtgjort, at en del af indsætningerne stammede fra skatteyderens salg af ejendele, fra en tidligere stillet garanti, fra løn og opsparing, eller at sagsøgeren havde anvendt de betydelige hævninger fra to selskabers konti til at dække det ene selskabs udgifter henholdsvis overlevere til det andet selskabs direktør.
Journalnr: 17/0989071
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2006-2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk.2. og afvist ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 8 ikke anses for opfyldt. Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2006-2012.
Afsagt: 08-03-2019
Journalnr: 18/0000471
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at SKAT har anset selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-03-2019
Journalnr: 15/0112336
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2019
Journalnr: 16/0646625
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har afslået at genoptage klagerens skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, med henvisning til, at SKAT ikke har modtaget dokumentation for, at klagerens udenlandske pension og betalt udenlandsk skat for indkomståret afviger fra SKATs skønsmæssige ansættelse. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at klageren har ret til genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, idet det er sandsynliggjort, at klagerens udenlandske pension og betalt udenlandsk skat for indkomståret afviger fra SKATs skønsmæssige ansættelse.
Afsagt: 12-03-2019
Journalnr: 15/3011326
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning i form af værdi af ombygning af lejede lokaler og afholdelse af sponsorudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-03-2019
Journalnr: 17/0988516
Omvalg
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om omvalg af indkomstansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-03-2019
Journalnr: 15/2474599
Overskud af virksomhed
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed fra 207 - 2010. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig.
Afsagt: 15-03-2019
Journalnr: 18/0000959
Rejseudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for rejseudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2019
Journalnr: 17/0990252
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen skyldes, at SKAT har anset den skattefri befordringsgodtgørelse, som selskabet har udbetalt til selskabets hovedanpartshaver for skattepligtig personlig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2019
Journalnr: 16/0446076
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen skyldes, at udbetalte befordringsgodtgørelse er anset som skattepligtige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2019
Journalnr: 16/0587391
Skønsmæssig ansættelse pension
Klagen skyldes, at SKAT ved årsopgørelsen skønsmæssigt har ansat klagerens udenlandske pension og givet credit-lempelse jf. skattekontrolloven § 5, stk. 3. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-03-2019
Journalnr: 15/0866814
Straksfradrag mv
Klagen vedrører nedsættelse af straksfradrag for forlængelse af køresilo. Landsskatteretten godkender det foretagne fradrag.
Afsagt: 06-03-2019
Journalnr: 16/1323284
Udenlandsk indkomst
Klagen vedrører beskatning af diverser udenlandske indkomster, herunder visse skønsmæssigt ansat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2019
Journalnr: 15/2147183
Udlejnign af lejlighed
Klagen vedrører beskatning af overskud ved udlejning af lejlighed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 08-03-2019
Journalnr: 14/0074426
Yderligere løn mv.
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn og skattepligt til Danmark. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-03-2019
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 02-05-2019 dom i C-598/17 Statsstøtte A-Fonds
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse - eksisterende støtte og ny støtte - begrebet ny støtte - tilbagebetaling af udbytteskat - ordning udvidet til også at omfatte selskaber hjemmehørende uden for den berørte medlemsstats område - frie kapitalbevægelser - de nationale domstoles rolle
Tidligere dokument: C-598/17 Statsstøtte A-Fonds - Dom
Code of Conduct Group (Business Taxation)
Future criterion 3.2 for the EU listing process - Implementation of anti-BEPS minimum standards
Bekendtgørelse af konkursskatteloven
Bilag 3 |
Bilag 3 |
Bilag 190 | Orientering om vejledningskampagne om deleøkonomi forår 2019 |
Bilag 191 |
Bilag 192 | Notat om boligforligets betydning for prisen på ejerboliger, fra Folketingets økonomiske konsulent |
Bilag 193 |
Bilag 194 |
Spm. 217 |
Spm. 303 |
Spm. 305 |
Spm. 313 |
Spm. 330 |
Spm. 331 |
Spm. 336 |
Spm. 349 |
Spm. 370 |
Spm. 372 |
Spm. 373 |
Spm. 374 |
Spm. 375 |
Spm. 376 |
Spm. 377 |
Spm. 378 |
Spm. 382 |
Spm. 383 |
Spm. 384 |
Spm. 385 |
Spm. 386 |
Spm. 387 |
Spm. 388 |
Spm. 389 |
Spm. 390 |
Spm. 391 |
Spm. 392 |
Spm. 393 |
Spm. 396 |
Spm. 397 |
Spm. 398 |
Spm. 399 |
Spm. 400 |