SkatteMail 2018, uge 14

Kære Læser

Denne uges SkatteMail er ikke så omfattende. Der er kun nogle få nyheder fra domstolene i ind- og udland.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Nye ejendomsvurderinger – betyder de noget for dig?
World Tax Journal: 1 - 2018

Bindende svar
Disposition ikke omfattet af boafgiftslovens § 23 a
Gevinst og tab ved handel med bitcoins og ether

Afgørelser
Fradrag for et kildeartsbegrænset tab
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse for indkomstårene 2004-2009

Kendelser
Salær i straffesag - vedtaget administrativt bødeforelæg - nedsat bøde - betalingspligtig
Østre Landsret skulle under hovedforhandlingen ikke tiltrædes af sagkyndige medlemmer.

Domme
Sagsomkostninger - fradrag i grundværdi - tilslutningsafgift
Sagsomkostninger - frafald af synspunkter - fradrag i grundværdi - forsyningsanlæg
Sagsomkostninger - ophævet sagsomkostninger - fradrag i grundværdi
Ejendomsavance - landbrugsejendom - skattefritagelse - parcelhusreglen
Aktindsigt - partsstatus

Nyt fra domstol.dk

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Deloitte

Nye ejendomsvurderinger – betyder de noget for dig?

Hvis din ejendom er omvurderet af SKAT pr. 1. oktober 2017, har du mulighed for at klage.

World Tax Journal (WTJ)

World Tax Journal: 1 - 2018

I denne udgave:

  • Possible Consequences of Brexit in the Area of Indirect Taxation: Why Prime Minister May Talks about a Hard Brexit, but Really Needs a Soft Brexit!
  • Is Mediation the Panacea to the Profusion of Tax Disputes?
  • The Ombudsman and the Process of Resolution of International Tax Disputes - Protecting the “Invisible Party” to the MAP
  • The Fragmentation of Taxpayers’ Rights in International Dispute Resolution Settings: Healing Anxieties through Judicial Dialogue

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Disposition ikke omfattet af boafgiftslovens § 23 a

SKM2018.138.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en onkel kunne give en gave bestående af kontanter, til sin niece, der kunne omfattes af boafgiftslovens § 23 a.

Onklen overdrog en virksomhed til niecen primo 2016. Denne overdragelse blev efterfølgende også tinglyst. Onklen ønskede i 2018 at overdrage en gave, der bestod af kontanter. Det var oplyst, at gaven skulle benyttes til at indfri anfordringsgældsbreve, der blev stiftet som led i berigtigelsen ved virksomhedsoverdragelsen i 2016.

Skatterådets anså de to dispositioner som separate og uafhængige af hinanden. Den ene disposition skete primo 2016 i form af en virksomhedsoverdragelse. Den anden disposition var påtænkt at skulle blive givet i 2018, i form af en gave. Gaven, der var påtænkt givet, var et kontantpengebeløb, der ikke blev givet ved overdragelse af en virksomhed. Virksomhedsoverdragelsen blev endeligt afsluttet i 2016, og niecen tinglyst som ejer kort tid herefter.

På tidspunktet for overdragelsen af kontantpengebeløbet overdragedes kun kontanter. Dermed ses betingelsen om overdragelse af en virksomhed ikke opfyldt, jf. boafgiftslovens § 23 a.

En gave i form af et kontantpengebeløb, fra spørger til niecen, vil skulle indkomstbeskattes, jf. statsskattelovens § 4.

 

Bindende svar: Gevinst og tab ved handel med bitcoins og ether

SKM2018.130.SR

Skatterådet fandt, at gevinst og tab ved afståelse af bitcoins og ether skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i situationer, hvor køb og salg var foretaget med spekulationshensigt, og hvor bitcoins og ether var handlet på termin. Skatterådet fandt også, at der ikke ved disse handler kunne fradrages yderligere omkostninger i indkomstopgørelsen end de i forbindelse med handlerne direkte afholdte omkostninger. Skatterådet fandt endvidere, at spørgers anvendelse af et computerprogram til automatisk eksekvering af handlerne ikke kunne medføre et andet resultat.

 

Afgørelse: Fradrag for et kildeartsbegrænset tab

SKM2018.140.LSR

Der kunne ikke godkendes fradrag for kildeartsbegrænset tab i 2013, idet tabet skulle have været udnyttet i 2009, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 4 og skatteforvaltningslovens § 26, stk. 4.

 

Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse for indkomstårene 2004-2009

SKM2018.139.LSR

Da SKATs skønsmæssige ansættelser måtte anses for foretaget på et fejlagtigt grundlag efter forholdene på tidspunktet for afgørelserne, og da klager havde været syg og boet på gaden i en årrække, fandtes betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 at være opfyldt. Kundskabstidspunktet i den lille fristregel i stk. 2 fandtes at løbe fra det tidspunkt, hvor broderens revisor havde fremskaffet oplysninger om det beløb, SKAT opkrævede og de skønsmæssige ansættelser, hvilket var umiddelbart inden genoptagelsesanmodningen, hvorfor 6 måneders fristen var overholdt. Landsskatteretten pålagde herefter SKAT at genoptage skatteansættelsen for de pågældende indkomstår.

 

Kendelse: Salær i straffesag - vedtaget administrativt bødeforelæg - nedsat bøde - betalingspligtig

SKM2018.135.ØLR

I en administrativ straffesag havde T vedtaget et bødeforlæg på 45.000 kr. Den takstmæssige bøde udgjorde 95.000 kr.

Byretten fastsatte salær på 10.985 kr. med tillæg af moms som skulle betales endeligt af det offentlige.

Landsretten fastholdt salærets størrelse, men pålagde T at betale salæret til den beskikkede advokat. Den henviste til, at T havde vedtaget et bødeforlæg vedrørende skatteunddragelse for et betydeligt beløb og derfor som udgangspunkt er pligtig til at erstatte det offentlige de nødvendige udgifter til sagens bistand. Uanset at omfanget af skatteunddragelsen er reduceret beløbsmæssigt i forhold til den oprindelige sigtelse, at SKAT har fundet, at bødeforlægget kunne nedsættes som følge af formildende omstændigheder, og at et spørgsmål om forældelse har været drøftet, fandt landsretten ikke at der forelå sådanne omstændigheder, der kunne gøre at udgangspunktet skulle fraviges.

 

Kendelse: Østre Landsret skulle under hovedforhandlingen ikke tiltrædes af sagkyndige medlemmer.

SKM2018.132.ØLR

Sagens materielle spørgsmål handler overordnet om, hvorvidt et selskab ved fastlæggelsen af sine koncerninterne afregningspriser har taget højde for værdien af goodwill, som selskabet erhvervede ved en fusion med et søsterselskab, og om selskabet herved har overholdt armslængdeprincippet i ligningslovens § 2, stk. 1.

Sagen blev henvist til behandling ved Østre Landsret som 1. instans.

Selskabet fremsatte anmodning om medvirken af sagkyndige medlemmer under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 20, stk. 1.

Til støtte for anmodningen anførte selskabet bl.a., at sagen vedrører komplekse regnskabsmæssige regler, principper, metoder, praksis og et omfattende regnskabsmateriale, hvilket kræver en høj regnskabsteknisk indsigt. Endvidere kalder også spørgsmålet om eksistensen af goodwill hos de selskaber, som indgik i selskabets sammenlignelighedsanalyse, på sagkyndige medlemmer til at bistå retten i vurderingen af, om sammenligningsselskaberne er i besiddelse af goodwill, og hvordan man i praksis fastsætter både den regnskabsmæssige værdi af goodwill og goodwill i handler mellem uafhængige parter.

Skatteministeriet kunne ikke tiltræde anmodningen og anførte bl.a., at sagen derimod i det væsentligste afhænger af en juridisk bedømmelse af transfer pricingreglerne i relation til armslængdeprincippet.

Landsretten besluttede, at der ikke skulle deltage sagkyndige medlemmer under hovedforhandlingen. Som begrundelse anførte landsretten, at sagen særligt angår en juridisk vurdering af armslængdeprincippet og princippets betydning for, hvorvidt - og i givet fald på hvilken måde - der skal tages højde for konstateret goodwill ved afgørelsen af, om en virksomhed har handlet på armslængdevilkår.

Landsretten udtalte, at uanset at der ved denne vurdering indgår regnskabsmæssige regler og principper mv., findes disse spørgsmål ikke at have en sådan karakter, at der mod ministeriets protest er grundlag for at træffe bestemmelse om, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af sagkyndige medlemmer. Landsretten bemærkede desuden, at forhold af regnskabsteknisk karakter, der måtte være af betydning for landsrettens vurdering, i fornødent omfang og mest hensigtsmæssigt kan belyses ved sagkyndige erklæringer og/eller vidneførsel.

 

Dom: Sagsomkostninger - fradrag i grundværdi - tilslutningsafgift

SKM2018.137.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til tilslutningsbidrag efter dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18.

Ved sagens anlæg påstod sagsøgeren sig berettiget til fradrag for tilslutningsafgift til el og tilslutningsafgift for varme. Sagsøgeren påstod fradrag både for den del af tilslutningsafgifterne, der skulle være gået til anlæg af ledninger internt på grunden og den del, der skulle være gået til anlæg af ledninger uden for grunden.

Sagsøgeren reviderede senere sin påstand, således at sagsøgeren alene påstod fradrag for udgifter til tilslutningsbidrag for varme, og kun for den del, der var gået til anlæg af kloakforsyningsledninger uden for grunden.

Skatteministeriet tog derefter bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand. Skatteministeriet påstod samtidig, at ministeriet skulle tilkendes sagsomkostninger, idet ministeriet havde vundet størstedelen af sagen, samt at det beroede på sagsøgerens forhold, at der først for byretten forelå den tilstrækkelige dokumentation for udgiftsafholdelsen og for, at en del af udgiften var gået til grundværdiforbedrende foranstaltninger.

Retten traf afgørelse om, at sagsøgeren skulle betale 20.000 kr. i delvise omkostninger til Skatteministeriet, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1.

 

Dom: Sagsomkostninger - frafald af synspunkter - fradrag i grundværdi - forsyningsanlæg

SKM2018.136.BR

Sagen angik, om et boligselskab var berettiget til fradrag i grundværdien for forbedringer for udgifter til etablering af et kloak og vandforsyningsanlæg. I stævningen gjorde boligselskabet gældende både, at en større del af anlægget efter sin karakter var fradragsberettiget, og at selskabet havde dokumenteret udgiftsafholdelsen. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for boligselskabets reviderede på stand, som blev nedlagt i replikken, hvor det med henvisning til en højesteretsdom, som sagen havde været berostillet på, blev frafaldet, at en større del af anlægget var fradragsberettiget. Byretten afsagde dom i overensstemmelse med sagsøgers reviderede påstand og tog herefter stilling til sagsomkostnings spørgsmålet. Retten fandt, at sagsøgeren skulle betale sagsomkostninger til sagsøgte med 16.000 kr. med tillæg af moms. Byretten henviste herved til boligselskabets reviderede påstand.

 

Dom: Sagsomkostninger - ophævet sagsomkostninger - fradrag i grundværdi

SKM2018.134.BR

Sagen angik, om et boligselskab havde ret til fradrag i grundværdien for etablering af kloakforsyningsanlæg efter den dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18.

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for boligselskabets reviderede påstand i processkrift

Parterne blev først under skriftvekslingen og efter en principiel højesteretsdom (sag 136/2016) enige om udstrækningen af de omhandlede forsyningsledninger. Sagen angik derfor alene spørgsmålet om dokumentation for bekostning af disse ledninger.

Skatteministeriet påstod sig tilkendt delvise sagsomkostninger, da ministeriet havde vundet den væsentligste del af sagen vedrørende hovedanlæggets udstrækning. Skatteministeriet påstod endvidere sagsomkostningerne ophævet for den del af sagen vedrørende bekostningen, som boligselskabet havde vundet, da boligselskabet først under retssagen fremlagde de dokumenter, der viste, at boligselskabet var berettiget til et fradrag.

Boligselskabet påstod sig tillagt sagsomkostningerne, alternativt at sagsomkostningerne skulle hæves. Til støtte herfor anførte boligselskabet, at sagen ikke kunne opdeles i to selvstændige spørgsmål, at det var nødvendigt at anlægge sagen for ikke at fortabe retten til fradrag, og at skatteministeriet først på et sent tidspunkt tog bekræftende til genmæle på trods af, at dokumentationen blev fremlagt sammen med stævningen.

Retten fandt, at Skatteministeriet kunne anses som den vindende part for så vidt angik spørgsmålet om, i hvilket omfang det på ejendommen anlagte kloakforsyningsanlæg havde karakter af hovedanlæg i vurderingslovens forstand. Boligselskabet måtte derimod anses som den vindende part for så vidt angik det andet spørgsmål om bekostningen af hovedanlægget. Ud fra sagens karakter og det samlede forløb fandt retten derfor, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part, hvorfor sagsomkostningerne blev ophævet, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1.

 

Dom: Ejendomsavance - landbrugsejendom - skattefritagelse - parcelhusreglen

SKM2018.133.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt afståelse af en ejendom bestående af tre ikke fysisk sammenhængende matrikler med et samlet areal på ca. 21 ha, der på salgstidspunktet var vurderet som en landbrugsejendom, i skattemæssig henseende skulle behandles efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8 eller § 9.

Ejendommen blev oprindeligt erhvervet til beboelse for ejeren og dennes familie. Ejeren havde ikke selv drevet erhvervsmæssigt landbrug på ejendommen i sin ejertid, men havde i en lang årrække bortforpagtet et areal på 6,6 ha til en landmand, der anvendte arealet landbrugsmæssigt både i form af dyrkning og gennem modtagelse af hektarstøtte.

Retten fandt, at ejendommen på salgstidspunktet fortsat havde karakter af en landbrugsejendom, og at den landbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen gennem bortforpagtningen ikke kunne anses for helt underordnet i forhold til beboelsesdelen. Afståelsen af ejendommen skulle derfor behandles efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9 og ikke § 8.

 

Dom: Aktindsigt - partsstatus

SKM2018.131.VLR

Sagen handlede om, hvorvidt en tidligere advokat, der var gået konkurs, havde ret til aktindsigt i kurators korrespondance med SKAT vedrørende momsrefusion af kuratorsalær. Byretten fandt, at det alene var konkursboet, der var part i forvaltningslovens forstand, og fallenten havde derfor ikke ret til aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven. Byretten fandt desuden, at fallenten skulle anses som uvedkommende efter skatteforvaltningslovens § 17, og han kunne derfor heller ikke få aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven.

For landsretten gjorde fallenten supplerende gældende, at han skulle anses som part i forvaltningslovens forstand, fordi momsrefusionen til konkursboet havde direkte indflydelse på hans økonomiske situation, idet udbetalingen havde formindsket den gæld, som han fortsat hæftede for efter konkursen. Det var fallentens opfattelse, at konkursboet uberettiget havde fået momsrefusion, og at momsen derfor skulle tilbagebetales til SKAT.

Hertil udtalte landsretten, at selv hvis momsrefusionen var sket med urette, ville fallenten ikke kunne forlange bobehandlingen genoptaget, fordi der ikke er hjemmel hertil i konkursloven. Landsretten udtalte endvidere, at der i konkursboet alene var dækning til krav omfattet af konkurslovens § 93, som fallenten ikke hæftede for, og momsrefusionen havde derfor ikke påvirket størrelsen af fallentens gæld efter konkursen.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten, at fallenten ikke kunne anses som part i forvaltningslovens forstand.

Landsretten tiltrådte desuden af de grunde som byretten havde anført at fallenten heller ikke havde ret til aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven.

Landsrettens stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet (SKM2017.447.BR).

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 09-04-2018 - 08-05-2018

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 11-04-2018 indstilling i C-622/16 P Statsstøtte Scuola Elementare Maria Montessori mod Kommissionen Kommissionen mod Scuola Elementare Maria Montessori Kommissionen mod Ferracci
Fiskale bestemmelser

Appel - artikel 263, stk. 4, TEUF - formaliteten - regelfastsættende retsakt, som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger - umiddelbart berørt - statsstøtte - ordning vedrørende støtte fra de italienske myndigheder til ikke-kommercielle enheder, som udøver særlige aktiviteter inden for bestemte områder - fritagelse for kommunal ejendomsskat - afgørelse, hvori det erklæres umuligt at tilbagesøge en statsstøtte, som er uforenelig med det indre marked - afgørelse, hvori det fastslås, at ordningen med fritagelse for kommunal engangsskat for lokaler, hvori ikke-kommercielle enheder udøver ikke-økonomiske aktiviteter, ikke udgør statsstøtte - annullationssøgsmål anlagt af potentielle konkurrenter

Tidligere dokument: C-622/16 P Statsstøtte Scuola Elementare Maria Montessori mod Kommissionen Kommissionen mod Scuola Elementare Maria Montessori Kommissionen mod Fe

Den 12-04-2018 dom i C-110/17 Frie kapitalbevægelser Kommissionen mod Belgien
Fiskale bestemmelser

Traktatbrud - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF - EØS-aftalens artikel 40 - indkomstskat for personer, som er hjemmehørende i Belgien - fastlæggelsen af indkomst af fast ejendom - anvendelse af to forskellige beregningsmetoder afhængigt af den faste ejendoms beliggenhed - beregning på grundlag af matrikelværdien for ejendom beliggende i Belgien - beregning på grundlag af den faktiske udlejningsværdi for ejendom beliggende i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) - forskellig behandling - begrænsning af de frie kapitalbevægelser

Tidligere dokument: C-110/17 Frie kapitalbevægelser Kommissionen mod Belgien - Dom

Den 26-04-2018 dom i C-34/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Donnellan
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer - direktiv 2010/24/EU - artikel 14 - adgang til effektive retsmidler - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - den bistandssøgte myndigheds mulighed for at afslå bistand til inddrivelse, fordi fordringen ikke er blevet behørigt meddelt

Tidligere dokument: C-34/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Donnellan - Indstilling
Tidligere dokument: C-34/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Donnellan - Dom
Tidligere dokument: C-34/17 Donnellan - Ny sag

Den 31-05-2018 dom i T-160/16 Statsstøtte Groningen Seaports m.fl. mod Kommissionen
Fiskale bestemmelser

Skattefritagelse, havne. Sag anlagt den 15. april 2016 - Groningen Seaports m.fl. mod Kommissionen

 

Nyt fra EU

Nyt fra EUR_LEX

Forslag til RÅDETS DIREKTIV om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 171 Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.).

Bilag

Bilag 5

Ændringsforslag fra skatteministeren

Bilag 6

Udkast til betækning

Bilag 7

Betænkning afgivet 5/4-18

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at undersøge muligheden for valgfrihed i forhold til den midlertidige kommunale indefrysningsordning i 2018-2020 for stigninger i grundskylden, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 163

Jørgen Jensens henvendelse af 29. marts 2018 til Skatteministeriet vedr. konfliktlån

Bilag 165

Henvendelse fra Maja Rosendahl Frederiksen, Handewitt, modtaget via MF Christian Juhl (EL).

Bilag 167

Baggrundsmateriale til Skatteudvalgets temamøde om kryptovaluta den 11. april 2018

Bilag 168

Materiale fra Finn Skytte i anledning af foretræde for Skatteudvalget den 5. april 2018.

Bilag 169

Dansk Skovforenings notat om etablering af en skovkontoordning inden for skovbruget

Spørgsmål og svar

Spm. 294

Det fremgår af svar på SAU alm. del - spørgsmål 191 af 24. januar 2017 samt svar på SAU alm. del - spørgsmål 31 af 13. oktober 2017 vedrørende Enhedslistens forslag til at øge personfradraget med forskellige modeller for aftrapning samt svar på SAU alm. del - spørgsmål 227 af 7. februar 2018 vedrørende den manglende aftrapning af jobfradraget, at indførsel af fradrag med en aftrapningsmodel indebærer en stigende marginalskat for de personer, der er i aftrapningsintervallet. Vil ministeren redegøre for, om ikke det er korrekt, at trods en stigende marginalskat vil personer, der aftrappes delvist, få øget deres disponible indkomst, mens personer, der aftrappes fuldt, ikke vil opleve en ændring af deres disponible indkomst ift. reglerne for skatteændringen og altså de facto ikke opleve en negativ virkning på deres disponible indkomst?  Svar  

Spm. 295

Det fremgår af svar på SAU alm. del - spørgsmål 31 af 13. oktober 2017 at, ”Der skønnes at være en væsentlig afledt negativ provenuvirkning på omtrent -1,6 mia. kr. som følge af de afledte arbejdsudbudsvirkninger forbundet med indførelsen af en indkomstaftrappet forhøjelse af personfradraget med 10.000 kr. Det afspejler en forøgelse af marginalskatten i aftrapningsintervallet med ca. 3,8 pct. point. (i forhold til gældende regler i 2018) [ved en aftrapning fra 250.000-350.000 kr.]. Aftrappes forhøjelsen af personfradraget i stedet i det kortere indkomstinterval 300.000-350.000 kr., vil marginalskatten i aftrapningsintervallet forøges med ca. 7,6 pct. point.” Og ”Den højere marginalskat reducerer gevinsten af den sidst tjente krone, hvilket medfører en reduktion i timearbejdsudbuddet via substitutionseffekten.”. Vil ministeren redegøre for, hvilken empiri der ligger til grund for at antage, at personer, der befinder sig i aftrapningsintervallet men som netto stadig vil få mere til sig selv i disponibel indkomst, trods at de ikke får det fulde fradrag, vil nedsætte deres arbejdstid og dermed reducere timearbejdsudbuddet?  Svar  

Spm. 305

Det fremgår af SAU alm. del - svar på spm. 227, at ”Det er overordnet vurderingen, at den negative timearbejdsudbudsvirkning som følge af indkomstaftrapningen ville overstige den positive deltagelseseffekt af jobfradraget. Det betyder, at et indkomstaftrappet jobfradrag samlet set ville bidrage til en reduktion i arbejdsudbuddet og den samlede velstand i samfundet (opgjort ved BNP). Dette er bl.a. også baggrunden for, at det nuværende beskæftigelsesfradrag er udformet som et ikke-indkomstaftrappet fradrag”. Vil ministeren redegøre for, om dette betyder, at ethvert målrettet fradrag til lavindkomstgrupper skal tilfalde de højere indkomstgrupper med fuld skatteværdi, hvis ikke det skal medføre højere marginalskat, og dermed en antaget reduktion af timearbejdsudbuddet?  Svar  

Spm. 306

Det fremgår af SAU alm. del - svar på spm. 226, at kun 11 pct. af mindreprovenuet ved jobfradraget anvendes på personer, der tjener under 300.000 kr. om året. Vil ministeren i forlængelse af dette redegøre for, hvor stor en andel af skattelettelsen, der anvendes på personer, der betaler topskat? Vil ministeren også redegøre for, hvor stor en skattelettelse, man ville kunne give personer med indkomster op til 300.000 kr., såfremt man havde aftrappet jobfradraget i intervallet 300.000-350.000 kr. og anvendt det samlede mindreprovenu på ca. 1,4 mia. kr. i umiddelbar virkning på personer, der faktisk er lavtlønnede, dvs. tjener op til 300.000 kr. og i mindre grad på personer i det nævnte aftrapningsinterval?  Svar  

Spm. 307

Vil ministeren som opfølgning på SAU alm. del - spm. 231 oplyse, hvor mange indberetninger SØIK har foretaget til SKAT det seneste år, og hvad de indberetninger i givet fald har ført til?  Svar  

Spm. 340

Hvor mange gange er kommuneskattesatsen i kommunerne blevet sat op eller ned for hvert år i perioden 1980 og frem til i dag?  Svar  

Spm. 342

Ministeren bedes oplyse, hvor mange erhvervsaktive selskaber der er optaget på skattelisterne for 2016, og hvor mange af disse der betaler 0 kr. i selskabsskat til Danmark.  Svar  

Spm. 343

Vil ministeren kommentere den problemstilling, der rejses i henvendelsen fra Maja Rosendahl Frederiksen, jf. SAU alm. del – bilag 165, om dobbeltbeskatning af DIS-aflønnede søfolk bosat uden for Danmark.  Svar  

Spm. 344

Samtlige partier i Folketinget vedtog i maj 2017 ”Aftale om styrket indsats mod international skatteunddragelse”, hvoraf det bl.a. fremgår at: ”Aftalepartierne er desuden enige om, at regeringen skal støtte op om EU-forslaget om offentlig land for land-rapportering… så dette kan træde i kraft i 2019/20…” Dette indgår i aftalen under overskriften ”Offensiv indsats på internationalt niveau”. Ministeren bedes oplyse, om regeringen har arbejdet offensivt for at bryde stilstanden i Ministerrådet og fremme EU-forhandlingerne om offentlig land-for-land-rapportering. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvad regeringen konkret har foretaget sig for at leve op til aftalens ordlyd på dette punkt. Endelig bedes ministeren redegøre for, hvad regeringen vil foretage sig for at sikre, at det offentlige rapporteringskrav gælder for multinationale virksomheders aktiviteter i alle lande i verden.  Svar  

Spm. 345

Vil ministeren oversende den gennemgang af kontrolresultater fra skattemyndighederne, der ligger til grund for Skatteministeriets pressemeddelelse af 3. april 2018 om, at blot 3 ud af 1.195 Uber-chauffører, som SKAT har kontrolleret, har haft styr på indberetningen af deres indtægter, som de har tjent ved at køre Uber, hvilket svarer til, at der har været fejl i 99 pct. af chaufførernes skatte- og momsindberetninger?  Svar  

Spm. 346

Vil ministeren redegøre for den svenske skovkontoordning samt redegøre for de provenumæssige konsekvenser af en tilsvarende dansk ordning som beskrevet af Dansk Skovforening, jf. SAU alm. del – bilag 145 og bilag 169.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 684

Om arveafgiften.

Samrådsspørgsmål

Spm. AH

Spm. om ministeren vil redegøre for regeringens holdning til Europa-Kommissionens to direktivforslag af 21. marts 2018 om beskatning af digitale aktiviteter, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Spm. AI

Samrådsspm. om regeringen fortsat er af den opfattelse, at små holdingselskaber skal være fritaget for revisionspligt, selv om der sidenhen er påpeget alvorlige konsekvenser ved det, til erhvervsministeren og skatteministeren