SkatteMails

Et stort flertal i Folketinget har nu vedtaget regeringens forslag om en skattefri seniorpræmie på 30.000 kr. til dem, der arbejder mindst 30 timer ugentligt i de første 12 måneder efter, at de når folkepensionsalderen

BDO

Reglerne for beskatning af gulpladebiler

Når virksomheder tillader medarbejderne at tage virksomhedens gulpladebiler med hjem, er det vigtigt på forhånd at forholde sig til skatte- og momsreglerne på området. Reglerne er komplicerede, og det kan være en dyr fornøjelse, hvis du ikke har sat dig grundigt ind i disse.

BDO

Nyt bindende svar fra Skatterådet: Et skridt frem og to tilbage

Skatterådet afgav den 29. januar 2019 et nyt bindende svar, som omhandler varmeværkers skattefritagelse, og hvilke rammer skattefritagelsen giver værkerne i forhold til at have sideordnede aktiviteter.

BDO

Dansk-svensk samarbejde

Når du og din virksomhed krydser landegrænsen mellem Danmark og Sverige, gælder der andre skatteregler og procedurer.

Du har pligt til at oplyse dine gevinster på bitcoins og anden kryptovaluta til Skattestyrelsen, hvis du har købt dem med henblik på spekulation. Vidste du, at Skattestyrelsen som udgangspunkt anser al handel med kryptovaluta for at være spekulation?

OECD

The Kingdom of the Netherlands and Georgia deposit instruments of acceptance or ratification for the Multilateral BEPS Convention

The Kingdom of the Netherlands has deposited its instrument of acceptance and Georgia has deposited its instrument of ratification for the Multilateral Convention to Implement Tax Treaty Related Measures to Prevent Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) with the OECD's Secretary-General, thus underlining its strong commitments to prevent the abuse of tax treaties and BEPS by multinational enterprises.

PwC

Nyt om skat, uge 12 - om bruttolønsordninger

I denne udsendelse fokuserer vi på reglerne for bruttolønsordninger, hvor en medarbejder går ned i kontantløn mod til gengæld at få et gode stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

SEGES

Bruger du varebilen til firmakørsel, så husk at registrere den senest 1. juli

Nye regler betyder, at varebiler, der bruges til firmakørsel, skal registreres hos Motorstyrelsen senest 1. juli 2019. For at undgå bøder, er det vigtigt, at virksomheden selv er opmærksom på de nye regler

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Vurderingsstyrelsens kommentarer til Højesterets dom af 27. november 2018 (sag 244/2017)

SKM2019.180.VURDST

Højesteret afsagde den 27. november 2018 dom i sagen Civica mod Skatteministeriet og pålagde Skatteministeriet at genoptage ejendomsvurderingen for år 2000 ekstraordinært og indsætte et fradrag for grundforbedringer. Det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at Højesteret med dommen har tiltrådt den i hidtidig praksis anlagte fortolkning af retsgrundlaget om ekstraordinær genoptagelse, og at det er grundejeren, der har bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. Det er videre Vurderingsstyrelsens opfattelse, at dommen er konkret begrundet inden for rammerne af hidtidig praksis. Vurderingsstyrelsen vil derfor ikke foretage en fornyet gennemgang af samtlige sager i GLEG-komplekset, ligesom der ikke vil blive offentliggjort et styresignal.

Bindende svar: Refusionsordning - sandsugere - hjemsted - bareboat

SKM2019.182.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgeren kan anvende refusionsordningen for sandsugere, jf. sømandsbeskatningslovens § 10, for personer, som arbejder om bord på en sandsuger, der er registreret i det færøske skibsregister, hvis spørgeren bareboat-indlejer skibet, og samtidig får skibet registreret i Dansk Almindeligt Skibsregister (DAS) under lejeperioden, således at det sejler under dansk flag. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at refusionsordningen kan anvendes uden registrering af skibet med hjemsted i Danmark eller i en anden EU/EØS-medlemsstat.

Bindende svar: Afvisning - verserende sag for Skatteankestyrelsen

SKM2019.179.SR

Skatterådet afviste at behandle sagen, idet det talte afgørende imod en besvarelse af et bindende svar, hvis der verserede en sag for Skatteankestyrelsen, der omhandlede samme skatteyder og samme skattemæssige vurdering. Der var herved henset til, at Skatteankestyrelsen er en overordnet myndighed set i forhold til Skatterådet.

Af klagen til Skatteankestyrelsen fremgik yderligere, at der var usikkerhed omkring faktum i sagen.

Dom: Beskatning af ulovligt aktionærlån - Bevisbyrde - Solvensbedømmelse

SKM2019.178.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af hævninger i indkomståret 2008 i et selskab, hvor skatteyderen var eneanpartshaver og direktør. I den forbindelse drejede sagen sig også om, hvorvidt skatteyderen havde været berettiget til rentefradrag i indkomstårene 2009 til 2011.

Skatteyderen gjorde gældende, at der ikke var grundlag for at beskatte de hævede beløb, idet Skatteministeriet ikke havde løftet bevisbyrden for, at skatteyderen var insolvent. Til støtte herfor henviste skatteyderen bl.a. til nogle aftaler efter hvilke, skatteyderen skulle have haft udbetalt en række betydelige beløb i 2008. Beløbene var aldrig blevet udbetalt.

Skatteministeriet havde omvendt gjort gældende, at skatteyderen skulle beskattes af de hævede beløb, idet hævningerne efter en samlet bedømmelse ikke havde karakter af lån, og idet skatteyderen var insolvent ved hævningerne. I forholdt til sidstnævnte henviste Skatteministeriet til nogle af skattemyndighederne udarbejdede formueopgørelser og privatforbrugsberegninger. Da hævningerne ikke var et lån, var skatteyderen ikke berettiget til rentefradrag. Skatteyderen havde i øvrigt ikke betalt de selvangivne renter.

Med henvisning til det nære forhold mellem selskabet og skatteyderen fandt retten, at der påhvilede skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at hævningerne udgjorde lån med tilbagebetalingspligt.

På baggrund af en samlet bedømmelse af de faktiske forhold i sagen fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at der var tale om et reelt låneforhold, ligesom skatteyderen ikke havde bevist, at han var solvent på udbetalingstidspunktet. Beløbene skulle derfor beskattes efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Skatteministeriet blev frifundet som følge heraf.

Dom: Udeholdt omsætning - kontroloplysninger - manglende dokumentation for fradragsret

SKM2019.174.BR

En autoforhandler havde bogført lavere salgspriser for 39 biler og motorcykler, end de salgspriser autoforhandleren havde oplyst over for et finansieringsselskab. SKAT havde anset de oplyste salgspriser hos finansieringsselskabet som de reelle og forhøjede på den baggrund selskabets indkomst. Autoforhandleren gjorde gældende, at den pris, der var anført over for finansieringsselskabet, ikke var den reelle salgspris, idet prisen blev opskrevet med en kontantudbetaling der dog aldrig var betalt så køberne kunne opnå fuld finansiering af købene.

Kontrakterne hos finansieringsselskabet, som var underskrevet af køberne, angav, at der var erlagt udbetaling. De slutsedler, der dannede grundlag for forhandlerens bogføring, og hvoraf fremgik, at der ikke var sket udbetaling, var ikke underskrevet af køberne. Retten udtalte, at under disse omstændigheder, og idet det havde formodningen imod sig, at køberne havde ønsket at medvirke til vildledning af finansieringsselskabet, skulle autoforhandleren føre et sikkert bevis for, at skatteansættelsen var sket på et urigtigt grundlag.

Retten bemærkede, at der ikke var ført kasserapport, kontoudskrifter eller lignende objektiv konstaterbart som dokumentation for, at forhandleren ikke havde modtaget kontante udbetalinger fra køberne. Uagtet de af forhandleren udarbejdede erklæringer, der i et vist omfang blev bekræftet af vidnerne ved underskrift eller i retten, fandt retten ikke, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at de reelle salgspriser for bilerne var som angivet i forhandlerens bogholderi, og ikke som angivet over for finansieringsselskabet.

I anden række angik sagen dokumentation for fradragsret for køb af køretøjer. Retten bemærkede, at der ikke var fremlagt yderligere dokumentation vedrørende sagsøgers påståede køb. Vidnerne havde i et vist omfang i retten bekræftet, at de havde solgt et køretøj til forhandleren, men der var ikke fremlagt dokumentation herpå i form af f.eks. faktura, kontoudtog, check-bilag eller lignende. På den baggrund fandt retten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de var købt af forhandleren, herunder til de påståede priser på det anførte tidspunkt.

Retten fandt således ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes afgørelse og frifandt herefter Skatteministeriet.

Dom: Ekstraordinær genoptagelse ikke selvangivne indtægter fra udlandet

SKM2019.172.ØLR

Skatteyderen var i indkomstårene 2007-2009 fuldt skattepligtig til Danmark på grund af bopæl her i landet, men havde ikke selvangivet indtægter, som han i de pågældende år havde i udlandet. Skattemyndighederne genoptog derfor skatteansættelserne for de tre år efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og forhøjede skatteyderen med indtægterne fra udlandet.

Skatteyderen gjorde gældende, at han ikke havde handlet forsætligt eller groft uagtsom ved ikke at selvangive indtægterne fra udlandet, og at skattemyndighederne derfor ikke havde været berettiget til at forhøje ansættelserne ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Han henviste herved bl.a. til, at han havde fået revisorrådgivning om, at han ikke skulle betale skat til Danmark.

Efter forklaringerne lagde landsretten til grund, at den revisorrådgivning skatteyderen havde fået var et møde på 10-20 minutter, hvorunder han blev vejledt om lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Landsretten bemærkede herefter, at skatteyderen ubestridt var skattepligtig til Danmark, og at han derfor var forpligtet til at selvangive sin indkomst til de danske skattemyndigheder, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1. Det ændrede ikke herpå, at han i et vist omfang var berettiget til skattelempelse vedrørende sine udenlandske indtægter.

Herefter, og af de grunde byretten i øvrigt havde anført, tiltrådte landsretten, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive sin indkomst i udlandet, samt at skattemyndighederne derfor var berettiget til at genoptage skatteansættelserne. Det oplyste om den rådgivning, som skatteyderen fik af revisoren, kunne ikke føre til et andet resultat, jf. herved også U2018.3845H.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

Dom: Omkostningsgodtgørelse - hæftelse - aftalegrundlag

SKM2019.169.BR

Sagen angik, om et boligselskab, var berettiget til omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapi- tel 19 for udgifter til sagkyndig bistand ydet af et advokatselskab. Det var i sagen ubestridt, at boligselskabet ikke havde betalt honoraret, og spørgsmålet var herefter, om det på baggrund af aftalegrundlaget kunne lægges til grund, at boligselskabet skulle betale rådgiverhonoraret. Bevisbyrden herfor påhvilede boligselskabet.

Retten bemærkede, at sagen var én ud af et stort antal sager vedrørende lignende tvister om omkostningsgodt- gørelse, hvor der består et trepartsforhold mellem den skattepligtige og rådgivningsfirmaet og advokatselska- bet. En af disse sager blev behandlet i U 2015.3383 H, hvor Højesteret fandt, at den skattepligtige ikke opfyldte betingelserne for godtgørelse, da den skattepligtige ikke hæftede for betaling af advokatselskabets honorar.

Retten bemærkede videre, at i lighed med højesteretssagen var der i nærværende sag indgået en uopsigelig aftale mellem den skattepligtige, her boligselskabet, og rådgivningsfirmaet, hvor det fremgik, at rådgivnings- firmaet skulle honoreres efter "no cure no pay-modellen", således, at der ikke blev opkrævet honorar, hvis der ikke blev opnået nogen ejendomsskattebesparelse. Boligselskabet havde desuden givet fuldmagt til rådgiv- ningsfirmaet, hvorefter firmaet kunne uddelegere procesfuldmagt til tredjemand.

Retten bemærkede, at der til forskel fra sagen i U 2015.3383 H bl.a. var indgået en aftale om advokatbistand direkte mellem den skattepligtige - boligselskabet - og advokatselskabet.

Retten fandt, at aftalegrundlaget i sagen ikke afgørende adskilte sig fra det grundlag, der forelå i U 2015.3383 H, uanset, at der var indgået en aftale om advokatbistand direkte mellem boligselskabet og advokatselskabet. Det var forsat rådgivningsfirmaet, der havde råderet over sagen, og der var en klar, underliggende forudsæt- ning om, at boligselskabet ikke skulle betale mere i rådgiverhonorar end, hvad der fremgik af den oprindelige "no cure no pay-aftale" med rådgivningsfirmaet.

Retten bemærkede, at dette også blev understøttet af den fremlagte erklæring, udarbejdet få måneder før domsafsigelsen i U 2015.3383 H, hvor boligselskabet erklærede, at boligselskabet hæftede overfor advokatsel- skabet. Retten bemærkede videre, at selv hvis denne erklæring blev taget for pålydende, var realiteten den, at boligselskabet ikke havde nogen reel, direkte forpligtelse til at betale honoraret til advokatselskabet.

Herefter fandt retten det ikke bevist, at boligselskabet skulle betale advokatselskabets honorar, hvorfor betin- gelsen i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, ikke var opfyldt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Nye straffesager

SKM2019.171.ØLR

Straf - momssvig - flere tiltalte - bogholder - revisor - efterangivelser

T1 var tiltalt som direktør og indehaver af et selskab for momssvig vedrørende perioderne 01.01.10-31.12.10 og 01.01.11-31.12.11. T2 og T3 var tiltalte for medvirken hertil. T2 er ægtefælle til T1 og var selskabets bogholder. T3 var selskabets revisor. T4, bror til T1 og direktør og medindehaver, var tiltalt for groft uagtsomt at have ladet selskabet afgive urigtige momsangivelser, idet han undlod at kontrollere momsindberetningerne. Der blev herved unddraget for 2.442.028 kr. i moms i alt.

T1 forklarede at han udover at være byggeleder, lavede udkast til fakturaer. Han er mureruddannet og er ikke bogligt uddannet. Han kan ikke finde ud af det regnskabsmæssige. Derfor havde han folk til det.

T2 forklarede at hun har et enkeltmandsfirma, hvis eneste opgave er at udføre kontor- og bogholderiopgaver for T1s firma. Hun er ikke uddannet indenfor bogholderi. Hun var "praktisk gris", tager sig af firmamailen, udarbejder fakturaer, betaler regninger samt indtaster oplysningerne via TastSelv. Hvis der skulle foretages efterposteringer eller andet, så var det revisoren der stod for det, ligesom han stod for kreditorerne og debitorerne. Hun afviste, at der var forskel på den moms, der var medtaget i årsregnskabet i forhold til den moms, der var indberettet.

T3 forklarede at han har udarbejdet årsrapporterne og lavet momssandsynliggørelser. I forbindelse med årsrapporterne har han konstateret at der var uoverensstemmelser mellem bogholderiets angivelser af momstilsvaret og det faktisk angivne for såvel 2010 som 2011. Han har bidraget med ad hoc hjælp til bogholderiet. I forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporterne orienterede han de to direktører om den manglende angivelse og at han i den forbindelse beregnede de manglende momsangivelser samt i 2011 foretog indberetning.

T4 forklarede at han primært fungerede som byggeleder og ikke i det daglige havde noget at gøre med fakturaskrivning og bogholderi.

Byretten fandt de tiltalte skyldige i tiltalen. T1 og T2 idømtes hver 1 år og 3 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 2.425.000 kr. T3 idømtes en bøde på 1.200.000 kr. for grov uagtsom momssvig ved ikke at sikre sig, at efterangivelserne blev modtaget af told- og skatteforvaltningen eller på anden måde at have fulgt op på den manglende angivelse, ligesom de ikke blev forevist da told- og skatteforvaltningen udbad sig materiale. Ved bødefastsættelsen lagde retten vægt på at T3 ikke havde haft økonomisk gevinst ved den manglende angivelse.

Retten fandt det ubetænkeligt, at T1 skulle være uvidende om at der ikke blev foretaget korrekt indberetning og betaling af moms, uanset bogføringen viste, hvad der skulle betales, når henses til de store beløb, der derfor blev i virksomheden. Henset til T2s daglige arbejde med bogholderiet og fakturaudskrivning fandt retten det ubetænkeligt, at hun ikke skulle være klar over, at hun i TastSelv angav for lave momstilsvar, samt at der ikke blev indberettet moms i nogle perioder. T4 fandtes skyldig i grov uagtsomhed ved ikke at reagere på oplysningerne om stigningen af momsgælden, der efter forklaringerne må anses for drøftet i forbindelse med gennemgangen af årsrapporterne. Han idømtes en bøde på 2.425.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men frifandt T3. Der var ikke fornødent bevis for, at T3 havde deltaget i foretagelsen af momsindberetningerne på en sådan måde, at han kan gøres strafferetligt ansvarlig for, at der er angivet for lidt i momstilsvar.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 14/1810085
Sambeskatning
Klagen skyldes, at SKAT i selskabets sambeskatningsindkomst har forhøjet selskabets underskud til fremførsel, idet SKAT har godkendt datterselskabet fradragsret for indgående moms i den skattepligtige indkomst. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.
Afsagt: 08-03-2019