SkatteMail 2023, uge 11

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Beskatning af indretningstilskud fra ejendomsudlejere
Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag
Tjek skatteberegningen på årsopgørelsen
Kryptoinvestorer får breve fra SKAT i Struer
Næsten 40.000 snyder sig selv for pensionsfradrag
Over en halv million danskere ser ikke deres årsopgørelse
Designer fuel, firmabiler, befordring og fejl i fradrag
Konvertible gældsbreve – en ofte overset mulighed
Frivillige indbetalinger til dækning af ikkeinddrivelsesparat gæld i Gældsstyrelsen
Inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte børnebidrag ved lønindeholdelse
Årsopgørelsen for 2022 er netop landet - hvad bør du fx holde øje med
Tilskud til førelse af skatte- og afgiftssager

Bindende svar
Begrænset skattepligt af udbytte - beneficial owner

Domme
Nordisk dobbeltbeskatningsoverenskomst - international trafik - fiskefartøj - lempelse
Eneanpartshaver beskattet af hævninger på mellemregningskonto

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Beskatning af indretningstilskud fra ejendomsudlejere

Ved indgåelse af huslejeaftaler hænder det, at udlejeren giver et kontant tilskud til lejeren til indretning af lokalerne og til køb af inventar til disse. Det giver spørgsmål om den moms- og skattemæssige behandling af den slags.

BDO

Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag

Ligesom under coronakrisen får erhvervslivet nu igen udskudt visse betalingsfrister for indeholdt kildeskat. Denne gang sker det som følge af de højere energiudgifter og er ment som en midlertidig likviditetshjælp

BDO

Tjek skatteberegningen på årsopgørelsen

Har du kigget på skatteberegningen på din årsopgørelse? I så fald har du måske undret dig over et eller flere nedslag i din skat. Kun få ved, hvorfor de gives, men alle er glade for dem, fordi de reducerer den samlede skat

BDO

Kryptoinvestorer får breve fra SKAT i Struer

Kryptoinvesteringer giver mange udfordringer i øjeblikket. Også blandt dem, der har indberettet deres gevinster. Nogle har betalt for meget i skat, fordi de ikke er opmærksomme på forskellen mellem stablecoins og altcoins.

BDO

Næsten 40.000 snyder sig selv for pensionsfradrag

Alt for mange danskere tjekker ikke deres årsopgørelse godt nok, og en stor gruppe betaler en høj pris for ikke at gøre det. De svarer nemlig mere i skat, end de behøver at gøre. I gennemsnit omkring 5.000 kr. hver. Om året

BDO

Over en halv million danskere ser ikke deres årsopgørelse

På trods af den store hype, er det ikke alle, der interesserer sig for deres årsopgørelse. Op mod 1/6 af alle borgere med enkle indkomstforhold har således stadig ikke åbnet deres årsopgørelse for 2021.

Dansk Revision

Designer fuel, firmabiler, befordring og fejl i fradrag

Hvordan du transporterer dig selv rundt er ikke helt ligegyldigt, og en del danskere - 60% - har udfordringer med “transport-skatte-feltet” hos SKAT. Den lette måde at komme om ved det er firmabilen, for her er det arbejdsgivers ansvar at udfylde felterne.

EY

Konvertible gældsbreve – en ofte overset mulighed

Skattemæssigt er et konvertibelt gældsbrev fortsat oftest den mest optimale løsning, hvis man har brug for at indskyde midler i sit selskab.

Folketingets Ombudsmand

Frivillige indbetalinger til dækning af ikkeinddrivelsesparat gæld i Gældsstyrelsen

På baggrund af bl.a. borgerhenvendelser undersøgte ombudsmanden Gældsstyrelsens administration i forbindelse med frivillige indbetalinger til dækning af ikkeinddrivelsesparat gæld. Betegnelsen ikkeinddrivelsesparat gæld blev anvendt af skattemyndighederne om gæld, hvis fortsatte eksistens og størrelse der var tvivl om efter bl.a. suspensionen af den automatiske inddrivelse i systemet EFI i 2015.

Folketingets Ombudsmand

Inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte børnebidrag ved lønindeholdelse

I forlængelse af ombudsmandens undersøgelser i 2018 og 2019 vedrørende inddrivelse af børnebidrag, der ikke var udlagt forskudsvis, bad jeg i breve af 1. juni og 14. september 2022 Gældsstyrelsen og Skatteministeriet om at redegøre nærmere for muligheden for at inddrive disse børnebidrag ved lønindeholdelse.
 

Revisionsinstituttet

Årsopgørelsen for 2022 er netop landet - hvad bør du fx holde øje med

Årsopgørelsen for 2022 er netop landet. For mange danskere er det en kompliceret affære at tjekke årsopgørelsen fra Skattestyrelsen, ligesom det kan være svært for mange at foretage de nødvendige indberetninger og korrektioner m.v. til årsopgørelsen

TVC Advokatfirma

Tilskud til førelse af skatte- og afgiftssager

Udgifterne til sagkyndig bistand ved førelsen af skatte- eller afgiftssager kan helt eller delvist blive dækket af Skattestyrelsen.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Begrænset skattepligt af udbytte - beneficial owner

SKM2023.122.SR

A, der var skattemæssigt hjemmehørende i Sverige, ejede aktierne i det danske selskab H1. A ønskede nu at overdrage aktierne i H1 til et nyt svensk selskab, AB. Overdragelsen skulle ske for ca. 1,5-1,8 mio. SEK, svarende til det beløb, som A, i henhold til svenske regler, kunne tage ud fra selskabet til en lavere skat i Sverige. Beløbet var lavere end aktiernes handelsværdi, men det var efter svenske regler muligt at gennemføre overdragelsen herfor, uden at denne udløste beskatning af parterne. I forbindelse med overdragelsen blev A vederlagt med en fordring mod AB. Umiddelbart herefter skulle H1 udlodde udbytte til AB, der skulle anvende ca. 1,5-1,8 mio. SEK til at indfri A's tilgodehavende. Skatterådet bekræftede, at A ikke skulle beskattes i forbindelse med overdragelsen af aktierne i selskabet, isoleret set. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udbyttet fra H1 var skattefrit for AB. Det var Skatterådets opfattelse, at AB ikke skulle anses som beneficial owner af den del af udbyttet, som var forudbestemt til at blive anvendt til at indfri A's tilgodehavende på AB.

 

Dom: Nordisk dobbeltbeskatningsoverenskomst - international trafik - fiskefartøj - lempelse

SKM2023.125.BR

En skattepligtig havde indkomst fra arbejde på et skib under Y2-landsk flag, som indfangede fiskearten krill ud for Y6-kontient, og som samtidig forarbejdede den indfangede krill.

Retten fandt, at Danmark havde beskatningsretten til indkomsten, både fordi skibet ikke sejlede i international trafik, og fordi skibet var et fiskefartøj.

Retten bemærkede i øvrigt og med henvisning til en forklaring afgivet under en anden retssag vedrørende samme skib (SKM2018.437.VLR, jf. SKM2017.499.BR), at skibet ikke kunne anses for et testskib.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Eneanpartshaver beskattet af hævninger på mellemregningskonto

SKM2023.124.HR

Sagen angik, i hvilket omfang A, der var eneanpartshaver i et selskab, skulle beskattes af hævninger på en mellemregningskonto mellem ham og selskabet i indkomståret 2013, som han løbende havde tilbagebetalt.

A gjorde gældende, at hævningerne var sket som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition og derfor ikke skulle beskattes - i hvert fald ikke, når der efter tilbagebetaling af hævede beløb, der allerede var beskattet, blev foretaget nye hævninger.

Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., behandles lån, som f.eks. et anpartsselskab yder til en fysisk person med bestemmende indflydelse over selskabet, efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Det indebærer, at sådanne hævninger typisk skal beskattes som udbytte eller løn hos modtageren.

Højesteret fandt, at der var hjemmel i ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., til at beskatte A af hævningerne på mellemregningskontoen. Højesteret henviste herved til rettens dom af 30. august 2022 i en tilsvarende sag.

Landsretten var nået til samme resultat.

 

Høringssvar til udkast til styresignal:

Udkast til styresignal - fastlæggelse af praksis vedr. juridisk kategorisering
22-0907638

Styresignalet fastlægger praksis vedrørende fastsættelse af juridiske kategorier efter ejendomsvurderingslovens § 3 og beskriver Skatteforvaltningens administration af det skøn, der følger af reglerne i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 2.

Styresignalet fastlægger praksis vedrørende juridisk kategorisering efter ejendomsvurderingslovens § 3, herunder Skatteforvaltningens administration og vægtning af de forskellige hensyn, der indgår i skønnet af ejendommens samlede karakter.

Høringssvar:

  • Benedikte Boisen Rolighed
  • Maria Eun Elkjær
  • Johannes Skouenborg Rolskov
  • Carl Andersen
  • Mimi Shin Jensen
  • Bo Sandberg
  • Tanja Blindbæk Olsen
  • Andrew Hjuler Crichton
  •  

    Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

    Journalnr: 18/0001735
    Fiksering af lejeindtægt
    Klagen vedrører beskatning af yderligere lejeindtægt (objektiv udlejningsværdi). Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
    Afsagt: 20-02-2023

    Journalnr: 18/0006148
    Løn eller anden personlig indkomst
    Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har beskattet et beløb som "anden personlig indkomst". Landsskatteretten ændrer afgørelsen i overensstemmelse med klagers påstand, så beløbet beskattes som lønindkomst.
    Afsagt: 21-02-2023

    Journalnr: 17/0991016
    Maskeret udbytte
    Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
    Afsagt: 20-02-2023

    Journalnr: 17/0991017
    Nægtet fradrag for varekøb
    Klagen vedrører vedr. primært nægtet fradrag for varekøb uden moms i skrotvirksomhed samt mindre ændringer vedr. fradrag for tyveri og maskeret udbytte. Landsskatteretten nedsætter maskeret udbytte til nul og stadfæster herudover.
    Afsagt: 20-02-2023

    Journalnr: 20/0006211
    Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
    Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af selskabs indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 23-02-2023

    Journalnr: 19/0060474
    Skønsmæssig forhøjelse af overskud
    Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 21-02-2023

    Journalnr: 18/0006141
    Udeholdt omsætning
    Klagen vedrører beskatning af ikke indtægtsførte betalinger fra kommunalt jobcenter og nægtet fradrag for lønudgifter. Landsskatteretten ændrer periodiseringen af indtægterne, der samlet nedsættes med et mindre beløb og stadfæster nægtelsen af fradrag for lønudgifter.
    Afsagt: 22-02-2023

     

    Nyt fra EU

    Nyt fra Rådet

    CM 2129 2023 INIT - NOTICE OF MEETING AND PROVISIONAL AGENDA. Working Party on Tax Questions (Direct Taxation) - MORNING ONLY

    CM 2156 2023 INIT - NOTICE OF MEETING AND PROVISIONAL AGENDA. Code of Conduct Group (Business Taxation) - Subgroup on internal and external issues - AFTERNOON ONLY

     

    Nyt fra Folketinget

    Nye dokumenter vedrørende lovforslag

    L 16 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige).

    Bilag

    Bilag 6

    Betænkning afgivet den 15. marts 2023

    Spørgsmål og svar

    Spm. 7

    Spm. om de halvårlige orienteringer af aftalepartierne kan foregå i udvalgsregi

    L 17 Forslag til lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Kongeriget Danmark og Den Franske Republik.

    Bilag

    Bilag 4

    Betænkning afgivet den 15. marts 2023

    L 53 Forslag til lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og ejendomsvurderingsloven. (Indførelse af godtgørelse af tinglysningsafgift for pant tinglyst til sikkerhed for lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde, fremrykket kategorisering af visse ejendomme m.v.).

    Bilag

    Bilag 3

    Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

    Bilag 4

    Ny fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

    Bilag 5

    Ændringsforslag, fra skatteministeren

    Bilag 6

    1. udkast til betænkning

    Spørgsmål og svar

    Spm. 1

    L 53 - svar på spm. 1 om at udarbejde ændringsforslag til lovforslagets § 2, nr. 2

    Spm. 2

    L 53 - svar på spm. 2 om der er tale om skærpende lovgivning med tilbagevirkende kraft

    Spm. 3

    L 53 - svar på spm. 3 om at udarbejde ændringsforslag til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3

    L 69 Forslag til lov om et midlertidigt solidaritetsbidrag.

    Bilag

    Bilag 1

    Henvendelse af 17/3-23 fra Noreco vedrørende foretræde om solidaritetsbidraget

    Almindelig del

    Bilag

    Bilag 77

    Baggrundsmateriale til Skatteudvalgets studietur til OECD i Paris den 26. og 27. marts 2023

    Spørgsmål og svar

    Spm. 19

    Ministeren bedes oplyse, hvor stort et provenu regeringens forslag om en top-topskat (på 5 pct.-point for indkomster over 2,5 mio. kr.) forventes at indbringe, samt hvor stort provenuet ville være, såfremt positiv kapitalindkomst indgik fuldt ud i skattegrundlaget for den nye top-topskat, og hvor stort provenuet ville være, såfremt både positiv kapitalindkomst og aktieindkomst indgik i skattegrundlaget for den nye top-topskat? Der ønskes for hvert af de tre skattegrundlag oplyst umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter tilbageløb og adfærd.  Svar  

    Spm. 77

    Vil ministeren i forlængelse af tidligere svar på SAU alm. del – spm. 18 om ændring af årsopgørelser som følge af indberetninger fra Udbetaling Danmark oplyse om ændringernes art, herunder om årsopgørelsen blev ændret i positiv eller negativ retning og om størrelsen på ændringerne?  Svar  

    Spm. 80

    Vil ministeren vurdere, hvorvidt det vil udløse kompensation til DUC-partnerne, såfremt solidaritetsbidraget implementeres bredt til at inkludere alle brancher med overnormal profit?  Svar  

    Spm. 81

    Vil ministeren redegøre for, hvad provenuet er ved indførelse af et solidaritetsbidrag i 2022 på 33 pct., hvor alle brancher inkluderes for virksomheder med en omsætning på over 500 mio.kr.? Solidaritetsbidraget bedes beregnet af den del af det selskabsskattepligtige overskud i 2022, som overstiger 20 pct. af det gennemsnitlige overskud, som selskaberne har opnået i perioden 2018-2021, som det er tilfældet i EU-forordningen. Ministeren bedes opgøre provenuet i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd.  Svar  

    Spm. 82

    Ministeren bedes redegøre for provenuet ved solidaritetsbidraget med henholdsvis følgende ændringer:a) Man beskatter overnormal profit for de virksomheder, der er omfattet af bidraget i EU-forordningen om midlertidigt solidaritetsbidrag i både 2022 og 2023.b) Man ændrer gennemsnitsberegningen af årsindkomsten fra at basere sig på årene 2018-2021 til at basere sig på henholdsvis 2017-2020 og 2016-2019c) Man medtager mellemhandlere på energimarkedet i solidaritetsbidraget i både 2022 og 2023.d) Man beskatter overnormal profit i hele energisektoren i både 2022 og 2023.e) Man lader alle sektorer, hvor overnormal profit har fundet sted omfatte. Herunder bedes ministeren udspecificere det selvstændige provenubidrag fra shipping/transport, energisektoren, handel, fødevarer og øvrige sektorer. f) Man foretager alle ændringer i a-e på én gang.Ministeren bedes opgive provenuet i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for årene 2023, 2024 og 2025.  Svar  

    Spm. 89

    Hvad ville arbejdsudbudseffekten være af regeringens planlagte ændring af topskattegrænsen, hvis Finansministeriet anlagde et forsigtighedsprincip og anvendte den laveste arbejdsudbudselasticitet på 0,01, som fremgår af Dansk Økonomi, efterår 2018 litteraturgennemgang?  Svar  

    Spm. 90

    Vil ministeren oplyse, om Danmark efter sine dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre stater, eksempelvis den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan være afskåret fra at beskatte udenlandske selskaber og personer hjemmehørende i udlandet af aktiviteter, som disse måtte udøve i Danmarks eksklusive økonomiske zone, dvs. uden for 12-sømilegrænsen, hvis de pågældende aktiviteter vedrører etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg?  Svar  

    Spm. 100

    Vil ministeren redegøre for, hvorfor succesraten for inddrivelsen af misligholdt SU-gæld blandt somaliere er så lav?  Svar  

    Spm. 101

    Vil ministeren tage initiativ til, at der gøres udlæg i den ulandsbistand som det danske folk giver som gave til en række af de lande, hvis borgere har misligholdt SU-gæld?  Svar  

    Spm. 102

    Vil ministeren indlede en dialog med de amerikanske myndigheder med henblik på at inddrive misligholdt SU-gæld, når ministeren nu ved, at de amerikanske skattemyndigheder selv generelt set forholder sig aggressivt til inddrivelse af gæld til det offentlige?  Svar  

    Spm. 103

    Vil ministeren oplyse, hvor mange gange og ved hvilke lejligheder Skatteministeriet eller repræsentanter for den danske regering har nævnt, mundtligt eller skriftligt, en undtagelse af shippingbranchen i drøftelserne om OECD-aftalens minimumsskat og dens skatteprocent?  Svar  

    Spm. 104

    Vil ministeren redegøre for, hvem der har besluttet, at Danmarks holdning er, at shipping skal undtages fra minimumsbeskatningsprocenten på 15 pct.? Vil ministeren herudover redegøre for, om denne position i forhandlingerne om den globale skatteaftale blev besluttet af eller var kendt af statsministeren?  Svar  

    Spm. 105

    Vil ministeren redegøre for, i hvor høj grad Danmarks tiltræden til aftalen om den globale minimumsbeskatning var betinget af, at Danmarks ønske om at friholde shipping blev imødekommet?  Svar  

    Spm. 106

    Vil ministeren oplyse, hvorvidt det er SVM-regeringens officielle politik, at shipping fortsat skal undtages fra minimumsbeskatningen med tilhørende beskatningsprocent i OECD-aftalen om The Global Minimum Corporate Tax Rate?  Svar  

    Spm. 107

    Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen har orienteret folketinget om regeringens ønske og krav om at friholde shipping fra den internationale minimumsbeskatningsaftale? Og i så fald ved hvilke møder eller i hvilket materiale?  Svar  

    Spm. 108

    Vil ministeren oplyse, hvorvidt Mærsk har meddelt de danske myndigheder om konsekvenserne, hvis ikke shipping blev undtaget af minimumsbeskatningsprocenten i OECD-aftalen om The Global Minimum Corporate Tax Rate?  Svar  

    Spm. 109

    Vil ministeren oplyse, hvor mange Mærsk-arbejdspladser der er i Danmark samt hvor mange af lønmodtagerne, der er ansat hos Mærsk, der betaler normal indkomstskat i Danmark? Dertil bedes angivet hvor mange af lønmodtagerne der beskattes efter særlige regler, og hvilke skatteregler det i givet fald drejer sig om. Desuden bedes redegjort for, hvordan disse særlige skatteregler påvirker statens skatteprovenu, herunder bedes redegjort for ændringerne i skatteprovenuet, såfremt disse særregler afskaffes.  Svar  

    Spm. 124

    Vil regeringen arbejde aktivt i OECD, EU, IMO og andre relevante fora for, at OECD-aftalen om en minimumsselskabsskat på 15 pct. bliver udvidet til også at omfatte rederivirksomhed? Svaret ønskes begrundet.  Svar  

    Spm. 126

    Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra den generelle orientering i Skatteudvalget den 2. marts 2023 om ECOFIN-sager i dette halvår af relevans for Skatteudvalget.  Svar  

    Spm. 151

    Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 16. marts 2023 om danske rederiers indflydelse på forhandlingerne i OECD, Mærsks skatteniveau og tonnageskatteordningen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål G, H og I  Svar