SkatteMail 2020, uge 11

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. artikler om hjælpepakken til virksomheder mv. som følge af Corona-virusen.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Betaling af skatter og moms udskydes
Aktieløn 2020
Undgå beskatning af fri bil
Corona og tre initiativer til danske virksomheder
Acontoskat for selskaber - 2020
Corona-hjælpepakke til virksomheder
The Global Tax Reset & BEPS (Base Erosion & Profit Shifting)
Lovforslag om CFC-beskatning, TP-dokumentation m.v.
Mulighed for større indestående på "skattekontoen"
Forlængelse af kredittiden for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Acontoskat for selskaber marts 2020
Corona-virus/COVID19 – Forlængede betalingsfrister for moms, A-skat og AM-bidrag og forhøjelse af beløbsloftet på skattekontoen
Husk acontoskatten!
Skattefri anpartsombytning
Skattefri anpartsombytning - flere ejere

Bindende svar
Skattepligtig aktieombytning - aktieavance eller udbytte

Domme
Overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter - ligningslovens § 2
Transfer pricing - TNM-metoden - goodwillafskrivninger - hjemvisning
Manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag - nettoløn - kildeskattelovens § 68
Aktieindkomst - personlig indkomst - bevisbyrde

Nyt fra domstol.dk

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

Beierholm

Betaling af skatter og moms udskydes

Spredning af Corona-virus kan medføre økonomiske konsekvenser


Beierholm

Aktieløn 2020

Aktieløn anvendes ofte som et fastholdelseselement i virksomheder og benyttes i praksis som et incitament over for direktører og nøglemedarbejdere i virksomhederne.


Dansk Revision

Undgå beskatning af fri bil

SKAT har i et nyligt styresignal ændret praksis for beskatning af fri bil i de tilfælde, hvor en bil ikke anvendes hele året.


Dansk Revision

Corona og tre initiativer til danske virksomheder

Regeringen iværksætter en række initiativer som hjælp for dansk økonomi


Dansk Revision

Acontoskat for selskaber - 2020

Selskaber kan indbetale frivillig acontoskat for 2020 frem til den 1. februar 2021


Dansk Revision

Corona-hjælpepakke til virksomheder

I denne nyhed finder du svar på de typiske spørgsmål om regeringens hjælpepakke til virksomhederne.


Deloitte

The Global Tax Reset & BEPS (Base Erosion & Profit Shifting)

There is a global tax reset underway. Initiatives like the OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) project will fundamentally change the global tax landscape. Already, tax has become a significant strategic business issue. These pages will help businesses navigate this new environment.


EY

Lovforslag om CFC-beskatning, TP-dokumentation m.v.

Skatteministeren har den 6. november 2019 fremsat lovforslag L 48.


PwC

Mulighed for større indestående på "skattekontoen"

De udskudte betalingsfrister for moms og A-skat mv. medfører, at virksomhederne som en håndsrækning har likviditeten til rådighed i en periode.


PwC

Forlængelse af kredittiden for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Det foreslås, at virksomheders betalingsfrist vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag midlertidigt forlænges, så der med virkning for månederne april 2020 til og med juni 2020 foreslås at skulle ske en udskydelse af betalingsfristerne.


PwC

Acontoskat for selskaber marts 2020

Den 20. marts 2020 er sidste frist for rettidig betaling af frivillig acontoskat vedrørende indkomståret 2020 for selskaber her i foråret. Herunder kan du læse, hvornår en frivillig indbetaling af acontoskat kan betale sig.


Redmark

Corona-virus/COVID19 – Forlængede betalingsfrister for moms, A-skat og AM-bidrag og forhøjelse af beløbsloftet på skattekontoen

Regeringen har i dag fremsat nyt lovforslag, som skal hjælpe med at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af coronav ...


Revisorgruppen Danmark

Husk acontoskatten!

Frivillig indbetaling af acontoskat for selskaber


Selskabsadvokaterne

Skattefri anpartsombytning

Hvordan etablerer man et holdingselskab, efter man har stiftet sit driftsselskab?Vi oplever ofte, at en klient har stiftet et driftsselskab uden at stifte et holdingselskab i samme omgang, og derefter ønsker at etablere et holdingselskab. Men hvordan gøres dette?Har man allerede stiftet sit driftsselskab, kan det være forbundet med store skattemæssige konsekvenser, hvis man senere ønsker at indsætte et holdingselskab i ejerkæden....


Selskabsadvokaterne

Skattefri anpartsombytning - flere ejere

Skattefri anpartsombytning – flere ejereDu har måske allerede læst, hvordan du kan etablere et holdingselskab, efter du allerede har stiftet dit driftsselskab i denne artikel. Men hvad gør man, hvis der er mere end én ejer af driftsselskabet?Hvis der er flere ejere af et driftsselskab, og ingen af ejerne har et holdingselskab, bliver den skattefri anpartsombytning kun en lille smule mere besværlig....


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Skattepligtig aktieombytning - aktieavance eller udbytte

SKM2020.98.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørger var fuldt skattepligtig til Danmark fra og med 20xx i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at Spørger opholdte sig i Danmark i forbindelse med løbende udførelse af arbejde for en dansk arbejdsgiver.

Desuden bekræftede Skatterådet, at Spørgers personlige selskab X Ltd. var fuldt skattepligtig til Danmark efter reglerne om ledelsens sæde i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, og artikel 4, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og et andet EU-land, fra det tidspunkt, hvor Spørger blev fuld skattepligtig til Danmark. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at Spørger var den primære beslutningstager i selskabet. Sidst bekræftede Skatterådet, at Spørger kunne overdrage 100 pct. af sine aktier i X Ltd. til et af ham nystiftet dansk anpartsselskab og modtage betaling delvist i aktier og delvist mod et gældsbrev, uden at denne betaling i andet end aktier skulle beskattes som udbytte. Der blev ved afgørelsen tillagt vægt, at Skatterådet havde taget stilling til et tilsvarende spørgsmål i SKM2019.232.SR.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter - ligningslovens § 2

SKM2020.106.BR

En person var hovedaktionær i et aktieselskab og sagen angik, om hovedaktionærens overdragelse af kapitalandelene i et kommanditselskab til aktieselskabet var sket til markedsprisen, jf. ligningslovens § 2. Kommanditselskabets eneste aktiv var en fast ejendom.

Eftersom overdragelsen af kapitalandelene skete mellem interesseforbundne parter, kunne værdiansættelsen af den faste ejendom til 530 mio. kr. i forbindelse med overdragelsen ikke uden videre lægges til grund som markedsværdien.

Det var ubestridt, at overdragelsen af kapitalandelene i kommanditselskabet til aktieselskabet fandt sted umiddelbart forud for, at kommanditselskabet blev overdraget til et uafhængigt aktieselskab, hvor den faste ejendom blev medregnet til en værdi, der var 120 mio. kr. højere end værdien ved overdragelsen til hovedaktionærens selskab. Allerede som følge heraf havde skattemyndighederne været berettiget til at fastsætte værdien af den faste ejendom ved et skøn.

Herefter påhvilede det hovedaktionæren at godtgøre, at SKATs skøn var udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og dette var egnet til at påvirke værdiansættelsen, eller at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Hovedaktionæren havde ikke godtgjort et grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, hvorved markedsværdien af den faste ejendom ved overdragelsen var blevet fastsat til 650 mio. kr.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Transfer pricing - TNM-metoden - goodwillafskrivninger - hjemvisning

SKM2020.105.ØLR

Sagen angik en dansk koncern, som i 2006-2010 havde en betydelig koncernintern handel (varekøb). Af TP-dokumentationen fremgik ved anvendelse af TNM-metoden, at selskabets indtjening (EBIT-margin) gennemsnitligt lå væsentligt under et armslængdeinterval af nettoavancer (benchmark), men ved at se bort fra bl.a. de årlige afskrivninger på goodwill på 57,1 mio. kr. blev resultatet i TP-dokumentationen, at EBIT-margin gennemsnitligt lå inden for benchmark.

Sagens hovedspørgsmål var, om de sagsøgte var berettiget til som sket at se bort fra goodwillafskrivningerne ved sammenlignelighedsanalysen. Landsskatteretten havde givet selskabet medhold heri, men landsretten nåede det modsatte resultat. Landsretten fandt således, at den omhandlede goodwill måtte betragtes som et driftsfremmende aktiv, hvorfor afskrivningerne måtte anses for driftsomkostninger ved beregning af nettoavancen (EBIT-margin).

På den baggrund fandt landsretten, at de kontrollerede transaktioner ikke kunne anses for gennemført i overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2, stk. 1, og at daværende SKAT derfor som udgangspunkt var berettiget til at korrigere indkomsten hos de sagsøgte, som var sambeskattede, for indkomstårene 2006-2009. Der fandtes derimod ikke grundlag for korrektion for indkomståret 2010, hvor EBIT-margin lå inden for benchmark uden korrektion for goodwillafskrivninger.

Landsretten fandt videre, at de sagsøgte ikke havde godtgjort, at de selskaber, hvis resultater indgik i benchmark, besad en goodwill, der blot ikke var regnskabsmæssigt aktiveret, og som tilnærmelsesvist svarede til værdien af goodwill i de sagsøgte. Derfor fandt landsretten ikke, at de sagsøgte havde godtgjort, at justering af de sagsøgtes EBIT-margin, således at goodwillafskrivninger blev fratrukket ved sammenlignelighedsanalysen, ville føre til, at sammenligningen ville være mere retvisende.

I anden række gjorde de sagsøgte gældende, at det var særlige kommercielle forhold (øget priskonkurrence, omstruktureringer m.v.) og ikke en fejlagtig prissætning af indkøbene hos koncernforbundne selskaber, som havde ført til, at indtjeningen var lavere end benchmark. Landsretten fandt, at de sagsøgte ikke havde godtgjort, at selskabernes kommercielle forhold i perioden 2006-2009, herunder flytning, afskedigelse af medarbejdere, sammenlægning af funktioner og øget priskonkurrence, havde haft en sådan betydning, at der var grundlag for at fastslå, at der var handlet i overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2, stk. 1.

Landsretten fandt på denne baggrund, at SKAT havde været berettiget til at foretage korrektion af de sagsøgtes indtægt i indkomstårene 2006-2009, hvorimod SKAT efter oplysningerne i TP-dokumentationen og det i øvrigt anførte, ikke havde været berettiget til at foretage korrektion for indkomståret 2010.

For så vidt angik den skønsmæssige forhøjelse med 57,1 mio. kr. for hvert af indkomstårene 2006-2009 fandt landsretten, at der ved korrektion af den skattepligtige indtægt skal foretages et individuelt skøn for hver enkelt år, hvor udgangspunktet tages i, hvilken indtægt de sagsøgte kunne antages at have opnået, hvis der var handlet i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

På den baggrund hjemviste landsretten sagen til fornyet behandling med henblik på fornyet skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indtægt for de sagsøgte for 2006-2009.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag - nettoløn - kildeskattelovens § 68

SKM2020.104.BR

Skatteyderens arbejdsgivere havde indsat en række beløb på hans bankkonto. Skatteyderen havde ikke selvangivet beløbene, og arbejdsgiverne havde ikke indberettet lønindbetalingerne med indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Retten fandt, at der påhvilede skatteyderen en tung bevisbyrde for, at beløbene ikke var løn, og for, at der ved udbetalingen allerede var trukket A-skat og AM-bidrag heraf. Da skatteyderen ikke havde fremlagt nærmere dokumentation herfor, fandt retten ikke, at der var grundlag for at anse beløbene for nettobeløb.

Allerede derfor var skatteyderen ikke frigjort for sin forpligtelse til at betale A-skat og AM-bidrag af de pågældende beløb.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Aktieindkomst - personlig indkomst - bevisbyrde

SKM2020.103.ØLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt et beløb på USD 200 mio. skulle beskattes som personlig indkomst eller som aktieindkomst. Skatteyderen havde i henhold til en aftale, der var benævnt "Agreement 1" fået beløbet for at "udvirke", at en række selskaber under tvangsopløsning på Y1, som han ifølge aftalen var den "ultimative" ejer af, og som tilsammen ejede en betydelig aktiepost i et stort Y7-land teleselskab, indgik aftaler med et Y2-land-selskab om overdragelse af likvidationsprovenuet, således at Y2-land-selskabet derved blev ejer af aktieposten i teleselskabet. Landsretten fastslog, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at beløbet skulle beskattes som aktieindkomst, og fandt efter en konkret bevisvurdering, at han ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra domstol.dk

Højesteret
Om konkursbegæring indgivet af de svenske skattemyndigheder

De svenske skattemyndigheder kunne ikke indgive konkursbegæring her i landet

Sagen angik, om de svenske skattemyndigheder (Skatteverket) kunne indgive konkursbegæring her i landet mod A. Konkursbegæringen vedrørte et krav på betaling af svensk indkomstskat, som den svenske inddrivelsesmyndighed (Kronofogden) i henhold til en overenskomst mellem de nordiske lande om bistand i skattesager havde anmodet de danske skattemyndigheder (nu Gældsstyrelsen) om at inddrive.

Skattekravet var omfattet af bistandsoverenskomsten, og Højesteret lagde til grund, at betingelserne i overenskomsten for inddrivelse af skattekravet her i landet var opfyldt.

Højesteret fastslog, at kompetencen til at indgive konkursbegæring her i landet mod A tilkom restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen), og at Skatteverket ikke havde adgang hertil, medmindre der forelå samtykke fra Gældsstyrelsen.

Da der ikke forelå samtykke fra Gældsstyrelsen til Skatteverkets indgivelse af konkursbegæring mod A, tiltrådte Højesteret, at Skatteverkets konkursbegæring var afvist.

Landsretten var nået til samme resultat.


Højesteret
Om danske domstoles kompetence til at behandle et krav fra de britiske skattemyndigheder

Et krav fra de britiske skattemyndigheder måtte anses for et civilretligt krav, og danske domstole havde kompetence til at behandle kravet

Sagen angik for Højesteret, om danske domstole havde kompetence til at behandle et krav, som de britiske skattemyndigheder (HMRC) havde fremsat over for to personer, som boede i Danmark, og to danske selskaber.

De pågældende var ikke momspligtige i Storbritannien i den periode, som kravet angik. HMRC’s krav hvilede således ikke på en pligt til at betale moms, men var et erstatningskrav. Kravet byggede på en påstand om, at de havde deltaget i momskarruselsvig ved eksport og import af mobiltelefoner og dermed havde handlet ansvarspådragende over for HMRC, som havde lidt et tab ved at have refunderet købsmoms, uden at salgsmomsen blev betalt.

Højesteret fandt på denne baggrund, at HMRC’s krav måtte anses for et civilretligt krav. Højesteret fandt endvidere, at kravet ikke havde mistet sin civilretlige karakter ved, at HMRC havde indhentet oplysninger fra de danske skattemyndigheder i medfør af forordningen om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift mv.

I hvert fald under disse omstændigheder tiltrådte Højesteret, at danske domstole havde kompetence til at behandle kravet.

Landsretten var nået til samme resultat


Højesteret
Om beskatning af aktieudbytte

Køberne af et selskab skulle beskattes af aktieudbytte, som efter overdragelsen var udbetalt til sælgeren som en del af købesummen


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 16-03-2020 - 14-04-2020

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Dom C-458/18 GVC Services (Bulgaria)
Dato: 01-04-2020
Fiskale bestemmelser

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2011/96/EU - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning - begreberne »selskaber registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges ret« og »corporation tax i Det Forenede Kongerige« - status for selskaber registreret i Gibraltar og skatter betalt i Gibraltar - etableringsfrihed

Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Dom
Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Indstilling
Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Ny sag

Dom C-458/18 GVC Services (Bulgaria)
Dato: 02-04-2020
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - direktiv 2011/96/EU - artikel 2, litra a), nr. i) og iii), samt del A, litra ab), og del B, sidste led, i bilag I - begreberne »[d]e selskaber, der er registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges ret« og »corporation tax i Det Forenede Kongerige« - selskaber, der er registreret i Gibraltar, og som er selskabsskattepligtige dér

Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Dom
Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Indstilling
Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Ny sag


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

code of conduct group (business taxation)

code of conduct group (business taxation)

rådets konklusioner om den reviderede eu-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner vedtagelse

working party on tax questions (direct taxation - cctb)

code of conduct group (business taxation) - subgroups on internal and external issues

code of conduct group (business taxation)

 


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Bekendtgørelse af pensionsafkastbeskatningsloven  

Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige  


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye lovforslag

L 134 Forslag til lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for moms m.v.
Fremsat den 13. marts 2020

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 134 Forslag til lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for moms m.v.

Bilag

Bilag 1

Lovudkast som fremsatBrev til Folketingets formand om hastebehandlinger
Lovforslag om udskydelse af betalingsfrister m.v.

Bilag 2

1. udkast til betænkning

Bilag 3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvor meget det vil give i likviditet for virksomhederne, hvis man udskyder den halvårlige momsafregning med 3 måneder, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om at stille et ændringsforslag, der sikrer, at betalingsfristen for mellemstore virksomheder, som har momsafregning hver 6. måned, udskydes med 3 måneder, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om ministerens holdning til, at betalingsfristen for B-skat også udskydes ved, at betalingen den 20. marts f.eks. flyttes til juni, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om ministerens holdning til at udskyde betalingsfristen for en række afgifter, som hovedsagelig rammer de mest udsatte brancher, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om at bekræfte, at Skatteforvaltningen ikke vil rette en påstand om bl.a. uforsvarlig forretningsførelse over for virksomhedsejere og direktører, der har benyttet sig af hjælpepakken, hvis selskabet går konkurs i en nær fremtid, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om at bekræfte, at det ikke vil skade en virksomhedsejer eller direktør ved en eventuel senere konkurs, at man har benyttet sig af hjælpepakken, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om, hvorfor der ikke er lavet tiltag for at udsætte betaling af A-skat og am-bidrag for marts, som har frist den 14. april for små- og mellemstore virksomheder, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om at bekræfte, at Skattestyrelsen vil forestå målrettet vejledning om betaling af de manglende beløb til de berørte virksomheder, som har benyttet sig af mulighederne i regeringens omtalte hjælpepakke, når situationen er vendt tilbage til normal, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om at sikre sig, at berørte virksomheder, som har benyttet sig af mulighederne i regeringens omtalte hjælpepakke, ikke bliver fanget i en dårlig situation, hvis hjælpepakken ikke er tilstrækkelig, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om overvejelser ministeren gør sig over for de berørte virksomheder, som har benyttet sig af mulighederne i regeringens omtalte hjælpepakke, og som har brug for mere tid end andre til at få sin almindelige indtjening tilbage, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om, hvorfor man ikke udsætter betalingen af a-skat og am-bidrag med det samme, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om man vil overveje at tilbagebetale den allerede indbetalte moms for de små og mellemstore virksomheder i marts måned, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om forslaget påvirker muligheden for at få refusion af betalte energiafgifter, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om at bekræfte, at eksportvirksomheder på samme vis som hidtil kan angive negativt momstilsvar og få udbetalt denne negative moms på samme vis som hidtil, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om, hvorfor man ikke har ladet lovforslaget omfatte punktafgifter, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om, hvorfor man ikke har ladet lovforslaget omfatte lønsumsafgift, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om at overveje helt at fjerne loftet på indbetalinger til skattekontoen, til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om at overveje at hæve grænsen på virksomheders skattekonti til mere end 10 mio. kr., til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om at uddybe, om ministeren vil forlænge udskydelsen af betalingsfrister for A-skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag, såfremt det fortsat er nødvendigt for at skabe likviditet hos danske virksomheder, til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om ministeren er indstillet på at stoppe nogle af de skatte- og afgiftsstigninger, som regeringen med finansloven har pålagt erhvervslivet, til skatteministeren

Spm. 21

Spm. om, hvad der skal til, for at yderligere tiltag på skatteområdet igangsættes for at skabe likviditet til danske virksomheder, til skatteministeren

Spm. 22

Spm. om, hvorfor forslaget om udskydelse af betalingsfrister først får effekt for april-indbetalingerne og ikke marts-indbetalingerne, til skatteministeren

Spm. 23

Spm. om, hvorfor B-skattebetalinger ikke er omfattet af udskydelsen af betalingsfrister, til skatteministeren

Spm. 24

Spm. om, hvorfor virksomheder med negativt momstilsvar, som ikke har gavn af udskydelsen af betalingsfrist for moms, ikke er adresseret i tiltagene om at skabe mere likviditet i dansk erhvervsliv, til skatteministeren

Spm. 25

Spm. om lønmodtageren får ansvar for betaling af a-skat, hvis den indeholdelsespligtige undlader betaling/går konkurs eller andet, til skatteministeren

Spm. 26

Spm. om den indeholdelsespligtige (virksomheden) får ret til frit at bruge ikke forfaldne a-skatter som likviditetsmæssig buffer, uden at der senere vil komme bøder/sanktioner eller andet, til skatteministeren

Spm. 27

Spm. om den ansvarlige virksomhedsejer hæfter personligt for forfaldne a-skatter ved senere konkurs af virksomhed, til skatteministeren

Spm. 28

MFU spm. om, hvor mange virksomheder der vil gå konkurs som følge af, at de ikke vil kunne betale dobbelt, når den foreslåede forlængede betalingsfrist for A-skat, AM-bidrag og moms udløber, til skatteministeren

Spm. 29

MFU spm. om, hvilket provenutab vil der komme som følge af konkurser, når den foreslåede midlertidigt forlængede betalingsfrist for A-skat, AM-bidrag og moms udløber, til skatteministeren

Spm. 30

Spm. om at stille ændringsforslag om, at også B-skatter omfattes af den foreslåede midlertidige udskydelse af betalingsfrister, til skatteministeren

Spm. 31

Spm. om, hvorfor det med lovforslaget alene foreslås at forlænge betalingsfristen for indeholdt A-skat og AM-bidrag med 4 måneder, når de samme frister med lovforslag nr. L 154 (folketingsåret 2008-09) blev forlænget med 6 måneder, til skatteministeren

Spm. 32

Spm. om at pålægge den offentlige sektor at betale deres regninger til private leverandører hurtigst muligt og højest med 7 dages frist, til skatteministeren

Spm. 33

Spm. om regeringen vurderer den nuværende krise som mindre end finanskrisen, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 182

Tal og tendenser: Orientering om reduktion af overskydende skat hos 30-49 årige

Bilag 183

Notat om kommentarer fremført af udvalgsmedlemmer under samråd

Bilag 184

Henvendelse af 10/3-20 fra Danske Patienter og Sjældne Diagnoser om foretræde om små foreningers mulighed for at tilbyde bidragydere fradragsret for bidrag

Bilag 187

Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om It-revision af "Overensstemmelse med lov- og kontraktkrav"

Bilag 188

Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Bilag 190

Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om lønprocessen

Bilag 191

Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om serviceaftaler m.v.

Bilag 192

Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af "ikke finansielle data"

Bilag 194

Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsens årsrapport

Bilag 197

Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om adgangsstyring (generelle it-kontroller)

Bilag 198

Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om it-revision af ændringsstyring

Bilag 199

Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om it-revision af NTSE applikationen

Bilag 200

Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Bilag 208

Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om procesoverblik udbytte

Bilag 209

Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om procesoverblik selskabsskat

Bilag 210

Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om ledelsesrapportering selskabsskat

Bilag 211

Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af indtægtsområdet for selskabsskat - Delrapport Finansiel registreringsstruktur

Bilag 272

Lovudkast: Forslag til Lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for moms m.v.

Spørgsmål og svar

Spm. 328

Hvorfor er kritiske interne revisionsrapporter ikke blevet sendt til hverken Rigsrevisionen eller Folketingets Skatteudvalg, jf. artiklen ”Skatteministeriet undlod at sende blodrøde advarsler videre til vagthund ved »en fejl«” bragt i Berlingske den 9. marts 2020?

Spm. 329

I artiklen ”Skatteministeriet undlod at sende blodrøde advarsler videre til vagthund ved »en fejl«” bragt i Berlingske den 9. marts 2020 nævnes en revisionsrapport om manglende kontrol med statens indtægter fra selskabsskat, hvor der henvises til, at det er muligt for selskaber »uretmæssigt at anvende det samme skattemæssige underskud flere gange«. Vil ministeren oplyse, hvad man har gjort for at rette dette, så skattemæssigt underskud ikke kan bruges flere gange?

Spm. 330

Hvad er grunden til, at Rigsrevisionen ikke har modtaget nogen revisionsrapporter fra koncernrevision i hele 2019?

Spm. 331

Ministeren bedes redegøre for, om omkostninger til udvikling af softwareapplikationer er omfattet af Skattekreditordningen?

Spm. 332

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. marts 2020 fra Danske Patienter og Sjældne Diagnoser om foretræde om små foreningers mulighed for at tilbyde bidragydere fradragsret for bidrag, jf. SAU alm. del - bilag 184.

Spm. 336

Vil ministeren kommentere artiklen ”Ældre ryger først i statens fyringsrunder” bragt i Politiken den 9. marts 2020 samt redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at ældre medarbejdere fremover ikke vil være overrepræsenteret i fyringsstatistikerne, sådan som DJØF har dokumenteret, at det forholder sig i dag? Vil ministeren desuden redegøre for ansættelsespolitikken, der viser, at seniorer kun i sjælden grad ansættes, når der opslås stillinger?

Spm. 337

I finanslovsaftalen for 2020 er der indgået en aftale om, at udlejning til nærtstående (forældrekøbslejligheder) fra 2021 ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Betyder det, at det gælder alle også forældrekøbslejligheder, der før den 1. januar 2021 var i virksomhedsordning, eller kun forældrekøbslejligheder, der erhverves efter den 1. januar 2021? Såfremt det gælder alle forældrekøbslejligheder, vil ministeren så redegøre for, hvordan beskatningen af disse hævninger kommer til at foregå i 2021? Svaret ønskes belyst med nogle eksempler, hvor følgende gør sig gældende:• Ejeren har udover forældrekøbslejligheden anden virksomhed og et større opsparet overskud.• Der er gæld i forældrekøbslejligheden.

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse