SkatteMail 2019, uge 11

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. den gode nyhed, at Danmark er faldet en plads ned af OECD og EUs liste over lande med det største skattetryk. På EUs seneste liste indtager Danmark tredjepladsen - efter Frankrig og Belgien.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Indberetninger fra udlandet
Reklame eller repræsentation? 2019
Danmarks skattetryk falder én plads nedad på de internationale lister
Skatterådet afklarer beskatningen af alternative investeringsfonde
Nyt om skat, uge 10 - EU-dom om beneficial ownership-sager

Bindende svar
Værdiansættelse af bitcoins ved tilflytning
Kraftvarmeværk overgik til "foreningsbeskatning" som følge af overførsel af elproduktionen
Investering gennem partnerselskab anset for struktureret fordring

Afgørelser
Fradrag for udgifter til underleverandører

Domme
Hævninger fra konti anset for skattepligtig indkomst
Fri bil - fri motorcykel - fri båd - fristregler - begrundelse - kommission - beslaglæggelse
Indsætninger på bankkonto - tilbagebetaling af lån - ekstraordinær genoptagelse
Skønsmæssig ansættelse - mangelfuldt regnskabsgrundlag bruttoavance - branchetal
Opgørelse af aktieavance - anskaffelses- og afståelsessum - maskeret udlodning
Fri bil - beskatningsgrundlag ved overdragelser mellem interesseforbundne parter
Ejendomsværdi og Grundværdi - udlejningsejendomme

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
1 dom

Nyt fra EU

Nyt fra Skatteforvaltningen
Nye vejledninger mv.

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Beierholm

Indberetninger fra udlandet

Skattestyrelsen sender meddelelser ud

Beierholm

Reklame eller repræsentation? 2019

Personaleudgifter, reklame eller repræsentation? Beskrivelse af reglerne for brug af personaleudgifter, reklame og repræsentation

Dansk Revision

Danmarks skattetryk falder én plads nedad på de internationale lister

Danmarks skattetryk falder én plads nedad på de internationale lister

PwC

Skatterådet afklarer beskatningen af alternative investeringsfonde

Skatterådet fastslår i ny afgørelse, at AIF-Værdipapirfonde er selvstændige skattesubjekter omfattet af selskabsskatteloven og ikke skattemæssigt transparente enheder. Afgørelsen bidrager med væsentlig skattemæssig afklaring, og PwCs specialister giver en oversigt over den skattemæssige kvalifikation af de forskellige typer af danske UCITS og AIF.

PwC

Nyt om skat, uge 10 - EU-dom om beneficial ownership-sager

EU-Domstolen slog for nylig fast, at Skattestyrelsens praksis i sagerne om danske beneficial ownership-sager overordnet set er i overensstemmelse med EU-retten, og at medlemsstaterne er berettiget til at indeholde kildeskat, uanset om de har implementeret en anti-misbrugsbestemmelse i national ret eller ej. EU-Domstolen fastslog desuden, at sagerne skal afgøres ud fra et generelt anti-misbrugsprincip i EU-retten.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Værdiansættelse af bitcoins ved tilflytning

SKM2019.161.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers beholdning af bitcoins skulle værdiansættes til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

 

Bindende svar: Kraftvarmeværk overgik til "foreningsbeskatning" som følge af overførsel af elproduktionen

SKM2019.156.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at B-Kraftvarmeværk A.m.b.a. overgår til skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, som følge af, at elproduktionen overføres til et nystiftet datterselskab ved en skattefri tilførsel af aktiver. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at B-Kraftvarmeværk A.m.b.a. overgik til "foreningsbeskatning" efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, som følge af overførsel af elproduktionen til et nystiftet datterselskab.

Skatterådet bekræftede, at aktivoverdragelsen fra B-Kraftvarmeværk A.m.b.a. til A-Varmeværk A.m.b.a. ved en skattepligtig fusion ikke medførte avancebeskatning af selskaberne eller af andelshaverne.

Skatterådet bekræftede, at det fortsættende selskab, A- og B-Varmeværk A.m.b.a., fortsat var skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, efter fusionen.

 

Bindende svar: Investering gennem partnerselskab anset for struktureret fordring

SKM2019.155.SR

Skatterådet bekræftede, at en finansieringsaftale, hvor et dansk selskab investerede i en udenlandsk virksomhed, og hvor afkastet af investeringen afhang af, om og i hvilket omfang virksomheden opnåede myndighedsgodkendelse af et bestemt lægemiddel, skulle anses for en struktureret fordring efter bestemmelsen i kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Derudover bekræftede Skatterådet, at den pågældende finansieringsaftale måtte anses for en pengefordring, der kunne indgå i et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

 

Afgørelse: Fradrag for udgifter til underleverandører

SKM2019.149.LSR

Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde nægtet fradrag ved indkomstopgørelsen for udgifter til fremmed arbejde i forbindelse med rengøringsvirksomhed, idet det ikke på grundlag af de udstedte fakturaer, der ikke var underbygget af underbilag i form af timesedler m.v., fandtes godtgjort, at de fakturerede ydelser rent faktisk var leveret til klagerens virksomhed.

 

Dom: Hævninger fra konti anset for skattepligtig indkomst

SKM2019.160.BR

Sagen angik, om sagsøgeren var skattepligtig af hævninger fra nogle konti.

Sagsøgeren var ejer og direktør i to selskaber, hvis konti han havde rådighed over. Retten bemærkede, at der ikke forelå bogføringsmateriale eller anden form for dokumentation for pengestrømmene i det ene selskab, ligesom sagsøgeren ikke havde afgivet forklaring om forholdene i selskabet. Retten lagde herefter til grund, at hævningerne fra selskabernes konti var foretaget af sagsøgeren. Sagsøgeren blev anset for skattepligtig af beløbene, jf. statsskattelovens § 4, da retten ikke fandt det godtgjort, at beløbene var medgået til betaling af selskabernes udgifter.

SKAT og Landsskatteretten havde haft samme begrundelse og resultat. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

 

Dom: Fri bil - fri motorcykel - fri båd - fristregler - begrundelse - kommission - beslaglæggelse

SKM2019.159.ØLR

En hovedanpartshaver i et selskab, der drev tankstationer, var blevet beskattet af rådigheden over to gulpladebiler, en Bil-2 og en Bil-3, én hvidpladebil samt en båd. Desuden var anpartshaveren blevet beskattet af sin benyttelse af en motorcykel. Spørgsmålene i sagen var, om de materielle betingelser for beskatning var opfyldt, samt om fristreglerne og begrundelseskravet var iagttaget.

Vedrørende gulpladebilerne henviste landsretten til, at bilerne bl.a. blev anvendt af anpartshaverens sønner. Den ene søn var ikke på noget tidspunkt ansat hos selskabet, mens den anden søn var ansat fra den 1. marts 2009 til den 31. januar 2010. Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder de foreliggende fotos af Bil-2 og dens placering på forskellige tidspunkter samt politiets konstateringer af Bil-3's placering hos anpartshaverens ene søn og dennes anvendelse af bilen, fandt landsretten det godtgjort, at begge biler havde været anvendt privat. Begge biler, der var luksuriøse og kraftfulde, var også velegnede til privat anvendelse. For så vidt angår Bil-2, hvor der var monteret barnesæde, fandt landsretten, at denne ikke efter de foreliggende oplysninger om dens fremtræden kunne anses for at have været et specialindrettet køretøj. Begge biler måtte således anses for omfattet af reglen om beskatning i ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsretten fandt, at det efter sagens omstændigheder påhvilede anpartshaveren at godtgøre, at der havde været indkomstår omfattet af sagen, hvor bilerne ikke havde været benyttet privat og ikke havde stået til fri rådighed for ham. Denne bevisbyrde havde han ikke løftet under de foreliggende omstændigheder, hvor der bl.a. ikke forelå et kørselsregnskab, hvilket landsretten efter bevisførelsen i sagen lagde til grund beroede på anpartshaverens forhold.

I forhold til de foreliggende oplysninger om, at Bil-2 var på værksted fra oktober 2007 til august 2008, bemærkede landsretten, at det ikke kunne anses for bevist, at anpartshaveren i denne lange periode ikke havde rådighed over bilen.

I forhold til de foreliggende oplysninger om, at Bil-3 var stilstandsforsikret i en periode, bemærkede landsretten, at det påhvilede anpartshaveren at godtgøre, at han i den pågældende periode effektivt var afskåret fra at råde over bilen, hvilket de foreliggende oplysninger, herunder mailkorrespondancen mellem hans advokat og forsikringsselskabet, ikke fandtes at godtgøre.

Vedrørende hvidpladebilen fandt landsretten efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at det påhvilede anpartshaveren at godtgøre, at bilen, der i 2006 blev indregistreret til privat benyttelse med selskabet som ejer, ikke tilhørte selskabet. Landsretten fandt, at denne bevisbyrde ikke var løftet og lagde herved vægt på, at anpartshaveren var ansvarlig for de bogføringsmæssige og regnskabsmæssige oplysninger samt den manglende dokumentation for købesummens betaling og indholdet af købsaftalen.

Vedrørende båden tiltrådte landsretten efter en samlet vurdering og af de grunde, byretten havde anført, at båden, der i 2003 blev købt af et interessentskab, som var ejet af selskabet og anpartshaverens ene søn, fra 2004 til og med 2011 var ejet af selskabet. Af de samme grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten endvidere, at båden i hele perioden fra købstidspunktet i 2003 til 2011 var stillet til rådighed for anpartshaveren. Byretten havde bl.a. henvist til anpartshaverens skiftende forklaringer om båden, manglende dokumentation for, at der reelt skete en overdragelse af båden som led i en byttehandel med en tredjemand, manglende dokumentation for en efterfølgende påstået byttehandel, de regnskabsmæssige registreringer af båden, og fotografier af anpartshaverens søn og dennes datter i båden i tre forskellige år.

Vedrørende motorcyklen fandt landsretten efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder de foreliggende fotos og de afgivne forklaringer om brugen sammenholdt med oplysningerne om den ene søns involvering i købet af motorcyklen, at det var godtgjort, at motorcyklen havde været anvendt privat og også i 2006 blev købt med henblik herpå. Landsretten fandt videre, at det herefter påhvilede anpartshaveren at godtgøre, at motorcyklen i perioder ikke havde været anvendt eller kunne anvendes privat, eller at omfanget af privat kørsel alene havde haft en helt bagatelagtig karakter, idet der i modsat fald var grundlag for at beskatte anpartshaveren af beskatningsværdien af den vederlagsfri benyttelse.

I forhold til oplysningerne om, at motorcyklen var i kommission hos en motorcykelforhandler fra oktober 2008 til oktober 2010, og under reparation fra den 27. juni 2007 til 7. december 2007 hos samme forhandler, henviste landsretten til, at der fra anpartshaverens side havde været afgivet forskellige oplysninger om tidspunktet for og varigheden af reparationen af motorcyklen. Herefter og ud fra en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder de foreliggende skriftlige oplysninger om kommissionsforholdet og om reparationen samt de foreliggende oplysninger om den tur med motorcykler til Y16-land, som ejeren af motorcykelforhandleren og den ene søn var på i 2008, fandt landsretten, at anpartshaveren ikke havde godtgjort, at motorcyklen i disse lange perioder ikke kunne anvendes eller blev anvendt af anpartshaveren eller sønnen.

I forhold til oplysningerne om, at motorcyklen var beslaglagt, henviste landsretten til, at det efter sagens oplysninger kunne lægges til grund, at politiet beslaglagde motorcyklen den 23. november 2010 og først udleverede den efter udgangen af 2011. Uanset baggrunden herfor fandt landsretten, at der i denne periode, hvor motorcyklen var beslaglagt og dermed notorisk ikke kunne anvendes af anpartshaveren eller hans, ikke var grundlag for beskatning hos anpartshaveren i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3.

Som følge heraf var der grund til at foretage hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen for så vidt angår beskatningen af motorcyklen, hvilket Skatteministeriet selv havde nedlagt påstand om under henvisning til, at også andre forhold vedrørende skatteansættelsen bevirkede, at sagen burde hjemvises til fornyet behandling.

Vedrørende fristreglerne tiltrådte landsretten, at dispositionerne i tilknytning til de beskrevne aktiver henset til anpartshaverens bestemmende indflydelse havde haft karakter af kontrollerede transaktioner. Den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt derfor anvendelse.

Med henvisning til værdierne og karakteren af de omhandlede aktiver, som anpartshaveren ikke i noget tilfælde selvangav var stillet til hans rådighed, og tillige til omstændighederne ved erhvervelsen af aktiverne, fandt landsretten, at anpartshaveren i hvert fald havde handlet groft uagtsomt, og derved havde bevirket, at hans skatteansættelser blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. herved skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsretten fandt endvidere, at det først var efter ransagningen den 25. oktober 2011 og afhøringen samme dag af anpartshaveren samt den efterfølgende modtagelse af billeder fra politiet, der bl.a. viste brugen af flere af de omhandlede aktiver, at der for SKAT forelå tilstrækkelige oplysninger til, at der var grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. De foreliggende oplysninger om SKATs viden og ageren forud for ransagningstidspunktet gav ikke grundlag for at fastslå, at der på noget tidligere tidspunkt forelå tilstrækkelige oplysninger hertil. Varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var derfor overholdt i relation den varsling om ændret skatteansættelse for indkomstårene 2003 til 2007, som blev sendt til anpartshaveren ved brev af 3. april 2012.

Endelig fandt landsretten, at der efter indholdet af korrespondancen både før og efter afholdelsen af mødet den 30. august 2012 og det aftalte på mødet måtte anses implicit at have været en anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen, der både før og efter mødet og frem til afgørelsestidspunktet blev imødekommet af hensyn til anpartshaverens mulighed for at varetage sine interesser. Landsretten tiltrådte herefter, at de tidsmæssige betingelser for ekstraordinær skatteansættelse var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Vedrørende begrundelseskravet, hvor anpartshaveren havde henvist til, at SKAT i sin afgørelse ikke havde begrundet, hvorfor der var grundlag for ekstraordinær ansættelse, fandt landsretten, at der i den foreliggende situation, hvor begrundelsesmanglen måtte anses for at have været konkret uvæsentlig, ikke var grundlag for at anse SKATs afgørelse for ugyldig.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom (SKM2018.187BR), dog således at der skete hjemvisning til Skattestyrelsen frem for det tidligere SKAT.

 

Dom: Indsætninger på bankkonto - tilbagebetaling af lån - ekstraordinær genoptagelse

SKM2019.157.BR

I forbindelse med Money Transfer-projektet fik skattemyndighederne oplysning om, at sagsøgeren til sin bankkonto i Danmark havde fået overført ti beløb på i alt 162.681 kr. fra sagsøgerens selskab i Spanien. Sagsøgeren gjorde gældende, at der var tale om tilbagebetaling af et lån, som sagsøgeren havde ydet selskabet.

Retten fandt det ikke bevist, at der var tale om et låneforhold, eller at overførslerne var tilbagebetaling af lån. Retten lagde bl.a. vægt på, at der ikke forelå lånedokumenter eller andre oplysninger om lånevilkår, regnskabsoplysninger fra det spanske selskab eller objektive forhold i øvrigt, der kunne understøtte sagsøgerens synspunkt.

Under hensyn til indbetalingernes størrelse, at sagsøgeren selv havde foretaget overførslerne og i hvert fald for en del betegnede dem som "salario", fandt retten endvidere, at det måtte tilregnes sagsøgeren som groft uagtsomt, at skatteansættelsen var sket på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelse var således til stede.

Efter det beskrevne forløb fandt retten endelig, at der ikke var grundlag for at fastslå, at fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 var udløbet, da skattemyndighederne sendte agterskrivelsen til sagsøgeren.

Skatteministeriet blev som følge heraf frifundet.

 

Dom: Skønsmæssig ansættelse - mangelfuldt regnskabsgrundlag bruttoavance - branchetal

SKM2019.153.BR

Det var i sagen ubestridt, at skattemyndighederne havde været berettiget til at tilsidesætte regnskabsmaterialet for sagsøgerens to pizzeriaer og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten heri. Den skønsmæssige ansættelse var sket med udgangspunkt pizzeriaernes oplyste vareforbrug sammenholdt med oplysninger fra Danmarks Statistik og HORESTA om den gennemsnitlige bruttoavance i branchen. Retten udtalte, at denne fremgangsmåde er både sædvanlig og anerkendt i praksis. Da sagsøgeren ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et klart forkert grundlag, blev Skatteministeriet frifundet.

 

Dom: Opgørelse af aktieavance - anskaffelses- og afståelsessum - maskeret udlodning

SKM2019.151.ØLR

Et selskab hjemmehørende på De hollandske Antiller solgte i 2005 samtlige aktier i et svensk aktieselskab til sagsøgeren for 10 mio. SEK. Sagsøgeren solgte i 2007 aktierne i det svenske selskab til et cypriotisk aktieselskab, som han var ejer af, for 10 mio. SEK.

Det var ubestridt, at skattemyndighederne havde været berettiget til at korrigere afståelsessummen for aktierne, jf. ligningslovens § 2. I henhold til de indgåede skriftlige aftaler fandt Landsretten, at det svenske selskab, ved sagsøgerens salg af aktierne heri, var ejer af en aktiebeholdning, og at denne aktiebeholdning skulle indgå ved opgørelsen af værdien af de solgte aktier i det svenske selskab. Idet landsretten bemærkede, at der måtte ses bort fra mundtlige aftaler med kontrollerede parter, fandt landsretten ikke, at skattemyndighedernes skøn vedrørende afståelsessummen var udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Sagsøgeren havde ikke fremlagt nærmere oplysninger om selskabet på De hollandske Antiller, herunder for selskabets stiftelse, kapital- og ejerforhold samt for en påstået likvidation. Anskaffelsessummen var ikke blevet anfægtet af skattemyndighederne og efter det oplyste heller ikke mellem parterne. På denne baggrund fandt landsretten, at sagsøgeren ikke kunne forlange, at skattemyndighederne skulle foretage en korrektion af anskaffelsessummen, og at den aftalte anskaffelsessum på 10 mio. SEK skulle lægges til grund ved beregningen af aktieavancen.

Det var ubestridt, at det svenske selskab i 2007 og 2008 havde foretaget 48 pengeoverførsler på i alt ca. 3,2 mio. DKK til en bankkonto tilhørende sagsøgeren, at sagsøgeren i denne periode gennem direkte eller indirekte ejerskab havde en bestemmende indflydelse i det svenske selskab, samt at sagsøgeren arbejdede i det svenske selskab, men ikke modtog løn herfor. Det påhvilede herefter sagsøgeren at føre bevis for, at pengeoverførslerne ikke var skattepligtige, jf. ligningslovens § 16 A.

Sagsøgeren var kommet med skiftende forklaringer om baggrunden for pengeoverførslerne, herunder senest at pengeoverførslerne angik afdrag på lån, som sagsøgeren havde ydet det svenske selskab, eller afdrag på det cypriotiske selskabs tilgodehavende hos det svenske selskab, som sagsøgeren havde overtaget. Der var ikke fremlagt dokumentation i form af bankkontoudskrifter eller lignende der understøttede, at sagsøgeren af egne beskattede midler havde overført penge til det svenske selskab svarende til det påståede lån, ligesom det ikke var dokumentation for, at det cypriotiske selskab skulle have et tilgodehavende hos det svenske selskab, som sagsøgeren havde overtaget. Det svenske selskabs egen bogføring udgjorde ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation.

Sagsøgeren havde dermed ikke godtgjort, at pengeoverførslerne udgjorde afdrag på lån.

Skatteministeriet blev herefter frifundet

 

Dom: Fri bil - beskatningsgrundlag ved overdragelser mellem interesseforbundne parter

SKM2019.150.BR

Selskab 2 stillede en bil til rådighed for hovedaktionæren. Den 30. juni 2011 solgte Selskab 2 bilen til Selskab 1, der havde samme hovedaktionær som Selskab 2, for 525.003 kr., hvorefter hovedaktionæren stadig havde rådighed over bilen. Den 31. januar 2012 solgte Selskab 1 bilen til hovedaktionæren for 300.000kr. Den 1. juli 2012 solgte hovedaktionæren bilen tilbage til Selskab 2 for 280.000 kr.

Retten tiltrådte Landsskatterettens resultat, hvorefter de to overdragelser af bilen i 2012 ikke var reelle. Hovedaktionærens beregningsgrundlag for beskatning af fri bil i perioden 1. februar 2012 - 31. december 2012 udgjorde derfor Selskab 2's oprindelige anskaffelsessum på 525.003 kr. og ikke overdragelsespriserne ved de to handler i 2012.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Ejendomsværdi og Grundværdi - udlejningsejendomme

SKM2019.148.BR

Retten fandt det godtgjort, at der var foretaget et skøn over ejendoms- og grundværdien.

Retten anførte videre, at sagsøgeren ikke gennem syn og skøn eller på anden måde havde sandsynliggjort, at myndighedernes vurdering var forkert eller hvilede på et mangelfuldt grundlag, og at det endvidere ikke var godtgjort, at myndighedernes skøn havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Det forhold, at myndighederne ikke havde foretaget besigtigelse af ejendommen kunne ikke føre til et andet resultat.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 18/0010751
Advokatudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for advokatudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-02-2019

Journalnr: 18/0003473
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-02-2019

Journalnr: 14/3237143
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og brug af kapitalafkastordningen. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 25-01-2019

Journalnr: 14/4954138
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed, og for udgifter til avishold, kamera og rejseudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen i al overvejende grad.
Afsagt: 23-01-2019

Journalnr: 15/1843776
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed, brug af virksomhedsordningen og fradrag for kontingent. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-02-2019

Journalnr: 14/0021009
Fremmed arbejde, varekøb og kursus
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, varekøb og kursus. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-01-2019

Journalnr: 14/0043787
Lønindkomst fra udlandet og overskud
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig lønindkomst fra udlandet og overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-02-2019

Journalnr: 16/1381411
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul i tre af de omhandlede indkomstår og forhøjer den skattepligtige indkomst i de tre følgende.
Afsagt: 01-02-2019

Journalnr: 14/0021058
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører spørgsmål om skattepligt til Danmark og beskatning af udenlandsk indkomst. Landsskatteretten Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 20-02-2019

Journalnr: 16/0116131
Tab på fordring
Klagen vedrører forhøjelse af indkomsten vedrørende ikke godkendt fradrag for tab på fordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-01-2019

Journalnr: 17/0991961
Tab på fordring
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren har godtgjort, at hun har en fordring omfattet af kursgevinstloven og i bekræftet fald, om hun har realiseret et tab på fordringen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-02-2019

Journalnr: 15/1364180
Yderligere løn mv.
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn vedrørende husleje, værdi af fri bolig og diverse indsættelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2019

Journalnr: 15/1364411
Yderligere løn mv.
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn vedrørende husleje, værdi af fri bolig og af udbetalte kørselsgodtgørelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2019

 

Nyt fra EU-domstolen

Domme
C-695/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Metirato

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2010/24/EU - gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger - artikel 13, stk. 1 - artikel 14, stk. 2 - tvangsinddrivelse af den bistandssøgende medlemsstats fordringer, der foretages af myndighederne i den bistandssøgte medlemsstat - sag vedrørende et krav om omstødelse af betalingen af disse fordringer til fordel for konkursmassen for et selskab, der har hjemsted i den bistandssøgte medlemsstat - den sagsøgte part i denne sag - fastsættelse

Domstolens dom:

Artikel 13, stk. 1, og artikel 14, stk. 2, i Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger skal fortolkes således dels, at de finder anvendelse på en sag, hvor der er nedlagt påstand om omstødelse af betalingen af fordringer, der har været genstand for inddrivelse efter anmodning fra den bistandssøgende medlemsstat, til fordel for konkursmassen for et selskab, der har hjemsted i den bistandssøgte medlemsstat, når denne sag er baseret på en indsigelse mod eksekutionsforanstaltninger som omhandlet i nævnte artikel 14, stk. 2, dels, at den bistandssøgte medlemsstat som omhandlet i disse bestemmelser skal anses for at være den sagsøgte part i nævnte sag, uden at det herved har betydning, om beløbet for disse fordringer er adskilt fra denne medlemsstats aktiver eller er sammenblandet med disse.

Tidligere dokument: C-695/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Metirato - Indstilling


Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

The revised EU list of non-cooperative jurisdictions for tax purposes Council conclusions (12 March 2019)

Forslag til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af digitale reklametjenester Politisk enighed

Udkast til konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner Vedtagelse

The EU list of non-cooperative jurisdictions for tax purposes Anguilla: final legislation and assessment under criterion 2.2

The EU list of non-cooperative jurisdictions for tax purposes Bahamas: final legislation and assessment under criterion 2.2

The EU list of non-cooperative jurisdictions for tax purposes Bahrain: final legislation and assessment under criterion 2.2

The EU list of non-cooperative jurisdictions for tax purposes Cayman Islands: final legislation and assessment under criterion 2.2

The EU list of non-cooperative jurisdictions for tax purposes Crown Dependencies (Guernsey, Isle of Man and Jersey): final legislation and assessment under criterion 2.2

The EU list of non-cooperative jurisdictions for tax purposes Turks and Caicos Islands: final legislation and assessment under criterion 2.2

The EU list of non-cooperative jurisdictions for tax purposes British Virgin Islands: final legislation and assessment under criterion 2.2

The EU list of non-cooperative jurisdictions for tax purposes British Virgin Islands: final legislation and assessment under criterion 2.2

Code of Conduct Group (Business Taxation) - Subgroup on third and fourth criteria and Subgroup on third countries

 

Nyt fra Kommissionen

Fair Taxation: EU updates list of non-cooperative tax jurisdictions

Questions and answers on the EU list of non-cooperative tax jurisdictions

 

Nyt fra Parlamentet

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende nr. 0483/2018 fra Agnieszka Paszkowski, fransk statsborger, om EU-virksomheder uden for euroområdet, der betaler skat i Frankrig, og fortolkningen af forordning (EU) nr. 260/2012  

 

Høringsportalen

Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love
Oprettelsesdato: 14-03-2019
Høringsfrist: 16-03-2019

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 145 Forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af tinglysningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven. (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat).

Bilag

Bilag 11

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 12

Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 11. marts 2019

Bilag 13

Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

Bilag 14

Ændringsforslag til 3. behandling stillet den 13. marts 2019

L 146 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven. (Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse øer, indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse øer, fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund, nedsættelse af bundskatten m.v.).

Bilag

Bilag 7

Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

Bilag 8

Ændringsforslag til 3. behandling stillet den 13. marts 2019 af skatteministeren

L 160 Forslag til lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.

Bilag

Bilag 5

Plancher anvendt den 14. marts 2019 under den teknisk gennemgang af lovforslaget v/skatteministeren

Bilag 6

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om baggrunden for, at man fremadrettet vil afvige fra det klare kriterie om, at beskatning skal ske der, hvor ledelsens sæde er placeret, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvilke konsekvenser det får for Danmark, at man vælger den såkaldt forenklede LOB-bestemmelse, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om konsekvenser for den nuværende danske praksis vedrørende transfer pricing, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvilke kompetencer der vil blive fjernet fra de nationale skattemyndigheder i relation til den internationale voldgift, jf. artikel 18, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om afgørelser truffet af kompetente instanser i Danmark aldrig kan omgøres af den internationale voldgift, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-19 fra Plesner, vedrørende Konventionens Del VI, om at tvister under dobbeltbeskatningsoverenskomster kan afgøres ved voldgiftsprocedure, til skatteministeren

L 162 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, opkrævningsloven og forskellige andre love.(Modregning med opkrævningsfordringer og udskydelse af betalingsfrist ved banklukkedage m.v.).

Bilag

Bilag 5

1. udkast til betænkning

Bilag 6

Betænkning afgivet den 14. marts 2019

L 207 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Forlængelse af overgangsperioden for fastsættelse af bilers brændstofforbrug).

Bilag

Bilag 1

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 2

Meddelelse om, at der åbnes for spørgsmål til lovforslaget

Bilag 3

Høringssvar, fra skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 162

Henvendelse af 7/3-19 fra Kirsten Sydendal om lige opstarts-SU for alle 18-årige

Bilag 163

Kopi af svar fra erhvervsministeren på ERU alm. del – spørgsmål 160 om kommentar til henvendelse fra Dansk Erhverv, Finans Danmark og FSR - danske revisorer om Erhvervsministeriets udmelding og undersøgelse om revision

Bilag 165

Tal og tendenser om social dumping - marts 2019

Bilag 166

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Forlængelse af overgangsperiode for fastsættelse af bilers brændstofforbrug)

Bilag 168

Marts-redegørelsen om afviklingen af lovprogrammet 2018/19

Bilag 170

Orientering om evaluering af stramningerne på leasingområdet

Bilag 171

Orientering om redegørelse vedr. nul-ejendomme - Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld

Bilag 172

Orientering om National Reformprogram 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 199

Vil ministeren oplyse provenutabet efter tilbageløb og adfærd samt effekter på BNP af det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie«, såfremt denne gennemføres? Opgørelsen ønskes skematisk for de enkelte elementer i udspillet og for udspillet samlet set.  Svar  

Spm. 200

Vil ministeren redegøre for, hvilke effekter det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie« har på den disponible indkomst? Redegørelsen skal indeholde Både de elementer, der påvirker den disponible indkomst direkte og indirekte, fordelt på deciler for hvert enkelt initiativ og samlet set. Effekten for det 10. decil bedes opgjort på percentiler.  Svar  

Spm. 201

Vil ministeren oplyse konsekvenserne i kr. for en HK’er på mindsteløn i lejebolig, en typisk LO’er i lejebolig, en typisk LO’er i ejerbolig, en funktionær i ejerbolig, en funktionær i lejebolig, en pensionist i lejebolig, en direktør i ejerbolig samt gennemsnittet for henholdsvis de 100 danskere og de 1000 dansker, der vil få mest ud af skatteplanen, så frem at alle elementer af det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie« gennemføres?  Svar  

Spm. 202

Vil ministeren oversende en opgørelse af den samlede skattenedsættelse, som Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie« giver, fordelt på landets kommuner? Tabellen bedes opstillet, så de kommuner, hvor borgerne gennemsnitligt opnår den største gevinst, fremgår først?  Svar  

Spm. 203

Vil ministeren oplyse, hvordan en generel besparelse på 4 mia. kr. på jobcentre og beskæftigelsesindsatsen vil fordele sig på landets kommuner, opgjort så de kommuner, der grundet mange arbejdsløse borgere, vil skulle spare mest, fremgår først?  Svar  

Spm. 204

Vil ministeren oplyse, hvordan Det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie« kan antages at påvirke uligheden? Der ønskes både medregnet elementer, der direkte påvirke befolkningens disponible indkomst, samt elementer der indirekte påvirker befolkningens disponible indkomst i form af initiativer udmøntet gennem det offentlige forbrug og derfor skønnes at have fordelingsvirkning?  Svar  

Spm. 269

Ministeren bedes i anonymiseret form redegøre for 10 eksempler, som er repræsentative for problemstillingen vedrørende den manglende evne til at opkræve gæld opstået ved for meget udbetalt SU og udbetaling af SU-lån. Der ønskes en beskrivelse af de enkelte hændelsesforløb fra etablering af gælden til, at den konkrete individuelle inddrivelse ikke kan ske, herunder beskrivelse af manglende og/eller fejlagtige registreringer i systemerne. Endvidere ønskes specifikke årsagsforklaringer på, hvorfor gælden ikke kan inddrives i hvert enkelt tilfælde, herunder om der er mangler i datagrundlaget, og om og i så tilfælde hvilke love/bekendtgørelser der evt. umuliggør opkrævningen. Endeligt ønskes der for hver af eksemplerne et estimat over den samlede gæld, hvor tilsvarende problemstilling gør sig gældende. Der henvises til artiklen ”Rigsrevisionen advarer om nye alvorlige fejl ved gældsinddrivelsen: »Det er uhyggelig læsning«” bragt i Berlingske den 12. februar 2019.  Svar  

Spm. 271

Ministeren har i svar på SAU alm. del – spørgsmål 91 (folketingsåret 2017-18) beskrevet, at Skatteforvaltningen ikke kan ”tage på rene fisketure”, når Skatteforvaltningen vil indhente oplysninger om danskere fra andre lande, men at der skal være tale om en konkret forespørgsel. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvordan disse principper er blevet fortolket i praksis i forbindelse med udlevering af data fra Holland til Danmark i Uber-sagen, herunder redegøre for det præcise indhold i den forespørgsel og/eller dialog, der har været mellem de danske og hollandske skatteforvaltninger forud for udleveringen af data fra Holland til Danmark i forbindelse med kontrol af chauffører, der har arbejdet for Uber i Danmark.  Svar  

Spm. 272

Ministeren bedes redegøre for reglerne, når et andet land tilbyder den danske skatteforvaltning oplysninger, som kan have relevans for borgere eller virksomheders skatteafregning i Danmark, herunder om der er forskel på reglerne, når et andet land tilbyder skatteoplysninger til Skatteforvaltningen fremfor, at Skatteforvaltningen aktivt anmoder om oplysningerne.  Svar  

Spm. 273

Ministeren bedes redegøre for, om Danmark i henhold til de aftaler der er vedrørende udveksling af skatteoplysninger, herunder dobbeltbeskatningsoverenskomster, aftaler om udveksling af oplysninger (TIEA) og OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager eller efter Rådets direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, kan forvente at vores aftalelande af sig selv sender oplysninger til den danske skatteforvaltning, der kan have relevans for den danske skatteafregning, og omvendt om Danmark automatisk sender relevante oplysninger til vores aftalelande.  Svar  

Spm. 274

Vil ministeren oplyse, hvilke (antal og navne) både nationale og internationale inkassobureauer Skatteforvaltningen har henvendt sig til for at få hjælp til at inddrive SU-gæld overfor udenlandske studerende? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse formuleringen af henvendelsen til inkassobureauerne, og deres konkrete. Kopi af henholdsvis henvendelse og svar bedes oversendt.  Svar  

Spm. 275

Ministeren bedes oplyse, hvilken hjemmel der kan henvises til, når det påstås, at der ikke kan ske grænseoverskridende inddrivelse af udestående fordringer (simple krav), med mindre der foreligger en inddrivelsesaftale med det land, hvor debitor formodes at være bosiddende. I fald at det er korrekt, at der skal foreligge en grænseoverskridende inddrivelsesaftale, og at der findes en gyldig hjemmel herfor, bedes ministeren oplyse, hvilke lande Danmark har indgået en sådan aftale med, og hvilken effekt aftalen har haft, herunder hvor mange sager der er rejst og med hvilket resultat.  Svar  

Spm. 276

Vil ministeren redegøre for, om en håndværker, der har fået stillet en firmabil på gule plader til rådighed, og som vedkommende dagligt kører til og fra arbejdet i, inden for reglerne for brugen af varebiler på gule plader, må parkere bilen, enten hos arbejdsgiveren eller et sted på den naturlige rute til og fra arbejde, i f.eks. 5 timer, hvis håndværkeren i de 5 timer har et privat ærinde og efterfølgende kører hjem i bilen?  Svar  

Spm. 279

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange årsværk det ville have krævet, og hvor store de administrative omkostninger ville have været ved at lægge et loft på afskrivninger af gæld pr. CPR-nummer på enten 50.000 kr. eller 100.000 kr. inden for de 5,8 mia. kr. afskrevet gæld, der indgår i ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvor mange kroner der i forlængelse af et loft på henholdsvis 50.000 kr. og 100.000 kr. ikke ville have været afskrevet fordelt på indkomstdeciler.  Svar  

Spm. 280

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange årsværk det kræver, og hvor store de administrative omkostninger er ved ikke at afskrive gældsposter, der i ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017 beskrives som gældsposter, der i særlig grad kan støde retsfølelsen (f.eks. politibøder, sagsomkostninger og skattebøder). I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvor meget gæld i kroner og øre, der er blevet inddrevet og/eller forventes inddrevet gældsposterne. Begge opgørelser bedes foretaget for hver af de enkelte gældspost-typer.  Svar  

Spm. 288

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren forventer at kunne inddrive den samlede kursværdi af de offentlige restancer, når det nye inddrivelsessystem er fuldt implementeret. I forlængelse heraf bedes det oplyst, om ministeren forventer, at foretage yderligere afskrivninger af den nominelle værdi såvel som af kursværdien af de offentlige restancerne, som følge af manglende retskraft af fordringer eller på grund af forældelse.  Svar  

Spm. 289

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 202 oplyse, hvordan en omlægning af finansieringen af DR kan ske ved at tilbagerulle de ændringer af personfradraget, som er aftalt i Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen (marts 2018), for i stedet at finansiere det via øget bundskat, og herunder oplyse, hvordan det vil påvirke de disponible indkomster for personer opdelt på 100.000 kr. intervaller? Det bedes antages, at der skal findes finansiering svarende til DRs bevilling før reduktion på 20 pct. I sit svar bedes ministeren i lighed med tabel 2 i SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 202 oplyse tilsvarende om antal personer i intervallerne, effekten i kr. og i pct. Desuden ønskes oplyst, ved hvilket disponibelt indkomstniveau omlægningen til finansiering via bundskat har en virkning på nul, samt hvor mange personer der vil have en positiv effekt af omlægningen henholdsvis en negativ effekt. Der ønskes endvidere en opdeling af det indkomstinterval, hvor effekten går fra positiv til negativ i 25.000 kr.-intervaller (inkl. antal personer i intervallerne). Af svaret bedes det fremgå, hvordan de skønnede adfærdseffekter er indregnet for de forskellige indkomstintervaller. Ligeledes bedes ministeren give eksempler på, hvilke faggrupper (ud fra DISCO-kategorierne) der ligger omkring nuleffekten.  Svar  

Spm. 306

Hvis man ønsker en provenuneutral omlægning fra bo- og gaveafgift på 15 pct. på virksomheder til en forhøjet selskabsskat i 10 år efter overdragelsen, hvor høj skal selskabsskatten for de pågældende virksomheder så være i den periode?  Svar  

Spm. 313

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 347 (folketingsåret 2017-18) er det forudsat, at unoteret aktieindkomst over den nuværende progressionsgrænse beskattes med 42 pct. (mens noteret aktieindkomst og unoteret aktieindkomst under progressionsgrænsen indgår i den konsoliderede kapitalbeskatning). Vil ministeren oplyse størrelsen på den unoterede aktieindkomst, der i svaret er forudsat beskattet med 42 pct. (og størrelsen, der indgår i det konsoliderede kapitalbeskatningsgrundlag)?Vil ministeren endvidere oplyse, hvor mange skatteydere, der har unoteret aktieindkomst over progressionsgrænsen?  Svar  

Spm. 323

Ministeren bedes redegøre for størrelsen af det økonomiske tab for henholdsvis staten og kommunerne ved, at der ikke er blevet opkrævet henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld for 1.200 ejendomme i ti år. Dette bedes opgjort både akkumuleret og i gennemsnitligt årligt tab. Tabet for kommunerne bedes endvidere fordelt på de enkelte kommuner. Der henvises til ”Redegørelse: Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld”, jf. SAU alm. del – bilag 171.  Svar