SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2018, uge 09

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. Generaladvokatens forslag til afgørelse i "Beneficial owner"-sagerne. Desuden er der fremsat et lovforslag, der forbedrer selskabers mulighed for at tildele ansatte medarbejderaktier og aktieoptioner.

God læselyst.

Flemming L. Bach

Indhold

Artikler og interessante links
Acontoskat for selskaber i 2018
Deltagelse i undersøgelse – skattepligtig gave?
Generaladvokatens forslag til afgørelse i "Beneficial owner"-sagerne foreligger nu
Lempelse af reglerne om medarbejderaktier
Beskæftiger du udenlandsk arbejdskraft?

SKAT-meddelelser
Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 8 D, stk. 1

Bindende svar
Flytning af hjemsted til Danmark - fast driftssted - underskud
Luxembourgsk SCSp (Société en Commandite Spéciale) anset for skattemæssigt transparent

Afgørelser
Fritagelse for CFC-beskatning

Domme
Afskrivningsgrundlaget - distributionsnet - vand- og spildevandselskaber.

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
3 indstillinger
1 dom

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Acontoskat for selskaber i 2018

I 2018 skal selskaber betale acontoskat henholdsvis den 20/3 og den 20/11. De færreste vil indbetale frivilligt i marts

Deloitte

Deltagelse i undersøgelse – skattepligtig gave?

Som hovedregel er man skattepligtig af alle de gaver, man får som modsvar for at deltage i konkurrencer, undersøgelser mv. Dette gælder uanset, hvad man har ydet for at få denne gave.

Plesner

Generaladvokatens forslag til afgørelse i "Beneficial owner"-sagerne foreligger nu

Generaladvokat Kokott har i dag afgivet forslag til afgørelser i de 6 pilotsager, der verserer for EU-Domstolen i dette omfattende sagskompleks. Vi forventer, at EU-Domstolen træffer afgørelse i sagerne i løbet af efteråret 2018.

Plesner

Lempelse af reglerne om medarbejderaktier

Som led i regeringens erhvervs- og iværksætterudspil, som blev offentliggjort i august 2017, lagde regeringen op til at lempe reglerne om beskatning af medarbejderaktier. Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har den 28. februar 2018 fremsat et lovforslag, der udmønter dette initiativ om at forbedre selskabers mulighed for at tildele ansatte medarbejderaktier og aktieoptioner.

SEGES

Beskæftiger du udenlandsk arbejdskraft?

SKAT har udarbejdet et omfattende informationsmateriale og afholder i marts måned tre aften-møder, som informerer om skattepligtsforhold for arbejdsgivere med udenlandske medarbejdere.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKAT-meddelelse: Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 8 D, stk. 1

SKM2018.92.SKAT

Skatterådet fulgte SKATs indstilling om, at der meddeles SKAT tilladelse til hos platformsbaserede tjenester at indhente oplysninger om identitet og opnåede indtægter vedrørende unavngivne personer i henhold til skattekontrollovens § 8 D, stk. 1.

Bindende svar: Flytning af hjemsted til Danmark - fast driftssted - underskud

SKM2018.93.SR

Skatterådet bekræftede, at skattemæssige underskud, der er opstået i H1's faste driftssted i Danmark, ikke fortabes ved at flytte hjemstedet for H1 til Danmark.

Bindende svar: Luxembourgsk SCSp (Société en Commandite Spéciale) anset for skattemæssigt transparent

SKM2018.90.SR

Skatterådet bekræftede, at et luxembourgsk Sociéte en Commandite Spéciale (SCSp), der var etableret ved aftale og som minimum skulle have en ubegrænset hæftende deltager samt en begrænset hæftende deltager, efter en samlet konkret vurdering skulle anses for at være skattemæssigt transparent.

Afgørelse: Fritagelse for CFC-beskatning

SKM2018.89.SR

Skatterådet giver tilladelse til fritagelse fra CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 2, da betingelserne for dispensation vurderes at være til stede.

Det betinges, at A A/S årligt, og senest samtidig med indsendelsen af selvangivelse for det pågældende indkomstår, sender en erklæring til ligningsenheden i SKAT om, at de betingelser og forudsætninger, der ligger til grund for denne tilladelse, i al væsentlighed er uændrede.

Dom: Afskrivningsgrundlaget - distributionsnet - vand- og spildevandselskaber.

SKM2018.91.ØLR

Sagen angik opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for vand- og spildevandforsyningsselskabers distributionsnet mv. ved indskydelsen af kommunale vandforsyningsvirksomheder i selskaber.

Sagen har sammen med en sambehandlet sag været prøvesag med betydning for mere end 250 vand-og spildevandforsyningsvirksomheder.

Sagen var en prøvelse af Landsskatterettens kendelse, hvorefter fastlæggelsen af distributionsnettets handelsværdi til brug for opgørelsen af afskrivningsgrundlaget skulle tage udgangspunkt i en DCF-model (Discounted Cash Flow).

Vand-og spildevandforsyningsselskabet gjorde under sagen gældende, at distributionsnettets handelsværdi skal tage udgangspunkt i nedskrevne genanskaffelsesværdier.

Landsretten udtalte, at der intet marked er for handel med vandforsynings- og spildevandforsyningsvirksomheder eller disses aktiver, og at der ikke findes tilsvarende eller lignende transaktioner, som kan danne grundlag for en vurdering af handelsværdien af distributionsnettet.

Landsrettens flertal (4 dommere) fastslog herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte det skøn, som SKAT med udgangspunkt i DCF-modellen havde foretaget ved fastlæggelsen af distributionsnettets handelsværdi.

Et mindretal (1 dommer) ville hjemvise sagen til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Et særligt spørgsmål i sagen var, om SKATs afgørelse var ugyldig som følge af forældelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, eller om afgørelsen var omfattet af den 6-årige frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Landsretten tiltrådte, at apportindskuddet af den kommunale forsyningsvirksomhed i H1 var en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 1, og at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, dermed fandt anvendelse. SKATs afgørelse var dermed rettidig.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Sagen blev som følge af den principielle betydning behandlet af fem dommere i Østre Landsret.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 15/1938503
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2007. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-02-2018

Journalnr: 17/0265530
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2012. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage sagen.
Afsagt: 16-02-2018

Journalnr: 15/3230700
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at SKAT har anset brug af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje. Landsskatteretten forhøjer skyldigt AM-bidrag og A-skat yderligere.
Afsagt: 03-01-2018

Journalnr: 16/0179843
Arbejdsudleje
Sagen vedrører beregning af arbejdsudlejeskat m.v. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-01-2018

Journalnr: 14/3986613
Beskatning af pension
Klagen skyldes, at SKAT har nægtet, at pension kan beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 53 A. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-01-2018

Journalnr: 14/3961268
Ejendom - overdragelse, VSO
Klagen angår spørgsmålet, om klagerens ejendom efter benyttelsen kan indgå i virksomhedsordningen. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvornår ejendommen efter overdragelse til klagerens selskab kan anses for endelig og bindende tilbageoverført til klageren, samt problemstillinger i relation hertil m.v. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 31-01-2018

Journalnr: 16/1911853
Entreprise
Klagen vedrører spørgsmål om, der foreligger entreprise herunder spørgsmål om hæftelse for A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster, at der ikke er tale om entreprise.
Afsagt: 09-01-2018

Journalnr: 16/1073128
Entreprise
KS SKAT ikke har anset vederlag til udenlandske virksomheder for entrepriseforhold. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 24-01-2018

Journalnr: 15/3244910
Erhvervsmæssig virksomhed
Klagen vedrører diverse forhøjelser som følge af, at klager ikke er anset for at drive erhvervsmæsig virksomhed. Samlet set forhøjer Landsskatteretten yderligere.
Afsagt: 05-01-2018

Journalnr: 14/0183343
Erhvervsmæssig virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud vedrørende drift af landbrugsejendom. Landsskatteretten godkender fradrag i ét af de tre omhandlede år.
Afsagt: 09-01-2018

Journalnr: 14/0258038
Erhvervsmæssig virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset virksomheden for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-02-2018

Journalnr: 15/1800475
Erhvervsmæssig virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for underskud af virksomhed idet klageren ikke blev anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-02-2018

Journalnr: 15/0814269
Fradrag for bod
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgift til bod. Påstand om ugyldighed af forhøjelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-01-2018

Journalnr: 15/2184771
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-02-2018

Journalnr: 16/0328538
Indberetningspligt
Klagen vedrører indberetningspligt af værdi af fri bolig som B-indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-01-2018

Journalnr: 11/0299610
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten fastholder indeholdelsespligten men nedsætter de manglende beløb.
Afsagt: 08-02-2018

Journalnr: 13/6376297
Indsætninger på bankkonto mv.
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto. Nægtet fradrag for løn til ansatte i Kuwait og fradrag for forudfaktureret indtægt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-02-2018

Journalnr: 16/1564331
Kompensationsbeløb for tab på investeringsbeviser
Der klages over, at SKAT har beskattet klageren af et kompensationsbeløb for tab på investeringsbeviser, som klageren erhvervede ret til i 2013, i indkomståret 2013. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-02-2018

Journalnr: 15/2568752
Renteswap
Sagen drejer sig om, hvorvidt en renteswap har tilknytning til klagerens landsbrugsvirksomhed, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-02-2018

Journalnr: 16/1308352
Selvangivet indkomst nedsat
Klagen skyldes, at selvangivet indkomst er nedsat til nul samt at indsætninger på bankkonto er beskattet som honorar. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-02-2018

Journalnr: 15/0929788
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-01-2018

Journalnr: 16/0996328
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-02-2018

Journalnr: 15/1013060
Skattepl mv.
Klagen vedrører tidspunkt for indtræden af fuld skattepligt, overskud af virksomhed og ejendomsværdiskat. Landsskatteretten følger klagers påstand i forhold til skattepligt og ejendomsværdiskat og nedsætter forhøjelsen af overskud.
Afsagt: 08-02-2018

Journalnr: 16/0517964
Skattepligt
Klagen vedrører et bindende svar om klagers skattepligt til Danmark og konsekvenser af ophold. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-01-2018

Journalnr: 15/2659836
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 07-02-2018

Journalnr: 09/0219680
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 08-02-2018

Journalnr: 14/0689893
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten forhøjer indkomsten yderligere.
Afsagt: 02-02-2018

Journalnr: 13/6643994
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten - fristgennembrud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-01-2018

Journalnr: 11/0300941
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører beskatning af en række skønsmæssige forhøjelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-02-2018

Journalnr: 15/1281091
Tegningsoptioner
Klagen beskatning af værdi af tegningsoptioner. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-02-2018

Journalnr: 14/4358843
Vedligeholdelse af ejendom
Klagen vedrører nedsættelse af fradrag for udgifter til vedligeholdelse af ejendom. Landsskatteretten forhøjer det godkendte fradrag men ikke til det påståede.
Afsagt: 06-02-2018

Journalnr: 15/1888058
Yderligere løn mv.
SKAT har anset klageren for skattepligtig af yderligere løn fra to ApS, skattepligtig af private udgifter afholdt af selskab, af diæter og af lån fra selskaber. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-02-2018

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 05-03-2018 - 03-04-2018

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 15-03-2018 dom i C-431/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Blanco Marqués
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - social sikring af vandrende arbejdstagere - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 12 og 46a-46c - ydelser af samme art - begreb - antikumulationsreglen - begreb - betingelser - national regel, der fastsætter et tillæg til en pension som følge af fuldstændig og varig uarbejdsdygtighed for arbejdstagere på 55 år eller derover - berostillelse af tillægget i tilfælde af beskæftigelse eller modtagelse af en alderspension

Tidligere dokument: C-431/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Blanco Marqués - Dom

Den 15-03-2018 dom i C-355/16 Etableringsfrihed Picart
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer - direkte beskatning - flytning af bopæl fra en medlemsstat til Schweiz - beskatning af latente kapitalgevinster af betydelige kapitalandele i selskaber med hjemsted i oprindelsesmedlemsstaten i anledning af en sådan flytning - aftalens anvendelsesområde

Tidligere dokument: C-355/16 Etableringsfrihed Picart - Dom
Tidligere dokument: C-355/16 Etableringsfrihed Picart - Indstilling

Den 22-03-2018 dom i C-327/16 Tilnærmelse af lovgivningerne Jacob Lassus
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - etableringsfrihed - fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/434/EØF - artikel 8 - aktie- eller anpartsombytningstransaktion - kapitalgevinst ved denne transaktion - udskudt beskatning - kapitaltab ved den senere afhændelse af de modtagne værdipapirer - bopælsstatens beskatningskompetence - forskelsbehandling - begrundelse - opretholdelse af fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne

Tidligere dokument: C-327/16 Tilnærmelse af lovgivningerne Jacob Lassus - Dom
Tidligere dokument: C-327/16 Jacob - Ny sag
Tidligere dokument: C-327/16 Jacob - Ny sag

Indstillinger

C-115/16 N Luxembourg 1 X Denmark C Danmark I

Sagen omhandler:

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (rente-/royaltydirektivet) - begrebet »den retmæssige ejer« - handler i eget navn for fremmed regning - betydning af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst for fortolkningen af et EU-direktiv - misbrug af mulige skatteretlige arrangementer - kriterierne for misbrug i forbindelse med undgåelse af kildebeskatning - misbrug i form af udnyttelse af manglende udveksling af oplysninger mellem staterne - direkte anvendelse af en ikke-gennemført direktivbestemmelse - fortolkning af nationale principper for bekæmpelse af misbrug i overensstemmelse med EU-retten

Generaladvokatens indstilling:

1) Spørgsmål 1-1.4 skal besvares således, at et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og som er indehaver af den gældsfordring, der skal forrentes, principielt skal anses for retmæssig ejer som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater. Det forholder sig anderledes, såfremt den pågældende ikke handler for egen regning, men for en tredjepart for fremmed regning.
Begrebet »retmæssig ejer« skal fortolkes selvstændigt i EU-retten og uafhængigt af kommentarerne til artikel 11 i OECD’s modeloverenskomst af 1977 eller af senere affattelser.
2) Spørgsmål 2 skal besvares således, at en medlemsstat ikke kan påberåbe sig artikel 5 i direktiv 2003/49, hvis den pågældende stat ikke har gennemført denne bestemmelse.
3) Spørgsmål 3 skal besvares med, at hverken § 2, stk. 2, litra d, i den danske selskabsskattelov eller en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 11 i OECD’s modeloverenskomst, kan betragtes som tilstrækkelig gennemførelse af artikel 5 i direktiv 2003/49. Dette er dog ikke til hinder for, at generelle principper og grundsætninger i national ret, der har som formål at gøre det muligt specifikt at gribe ind over for borgeres kunstige arrangementer eller retsmisbrug, kan fortolkes og anvendes i overensstemmelse med EU-retten.
4) Spørgsmål 4 skal besvares således, at en antagelse om misbrug afhænger af en samlet bedømmelse af samtlige omstændigheder i det konkrete tilfælde, som det tilkommer den nationale ret at foretage.
a) Der kan foreligge et misbrug inden for skatteretten i tilfælde af rent kunstige arrangementer, der ikke bygger på nogen økonomisk realitet eller som hovedformål har at omgå en skat, der efter formålet med lovgivningen havde skullet betales. I denne forbindelse skal skattemyndigheden godtgøre, at der ville have foreligget et tilsvarende skattekrav, hvis arrangementet havde været reelt, mens den skattepligtige skal godtgøre, at der foreligger væsentlige ikke-skatteretlige grunde til det valgte arrangement.
b) For så vidt angår undgåelse af kildebeskatning af rentebetalinger til kapitalfonde, der er hjemmehørende i tredjelande, kan der navnlig være tale om en undgåelse af beskatning af rentebeløbene hos de egentlige rentemodtagere (dvs. långiverne). I den foreliggende sag kan der navnlig antages at foreligge misbrug, såfremt den valgte virksomhedsstruktur har til formål at udnytte visse informationsunderskud mellem de berørte stater for at forhindre en effektiv beskatning af de egentlige rentemodtagere.
5) Spørgsmål 5 skal besvares således, at en medlemsstat, der ikke vil anerkende, at et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, er den retmæssige ejer af renterne, med henblik på en antagelse om misbrug skal oplyse, hvem der er den egentlige retmæssige ejer. I tilfælde, der involverer udenlandske forhold, kan den skattepligtige dog være omfattet af en skærpet forpligtelse til at samarbejde.
6) Henset til ovenstående besvarelser af spørgsmål 1 og 4 er det ufornødent at besvare spørgsmål 6 og 7.

C-116/16 T Danmark Y Denmark

Sagen omhandler:

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet) - nødvendigheden af en retmæssig ejer i forbindelse med udbetaling af udbytte - misbrug af mulige skatteretlige arrangementer - kriterierne for misbrug i forbindelse med undgåelse af kildebeskatning - betydning af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst for fortolkningen af et EU-direktiv - direkte anvendelse af en ikke-gennemført direktivbestemmelse - fortolkning af nationale principper for bekæmpelse af misbrug i overensstemmelse med EU-retten

Generaladvokatens indstilling:

1) Spørgsmål 1 skal besvares således, at en medlemsstat ikke kan påberåbe sig moder-/datterselskabsdirektivets artikel 1, stk. 2, hvis den pågældende stat ikke har gennemført denne bestemmelse.
2) Spørgsmål 1.1 og 2 skal besvares med, at hverken § 2, stk. 2, litra c, i den danske selskabsskattelov eller en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 10 i OECD’s modeloverenskomst, kan betragtes som tilstrækkelig gennemførelse af moder-/datterselskabsdirektivets artikel 1, stk. 2. Dette er dog ikke til hinder for, at generelle principper og grundsætninger i national ret, der har som formål at gøre det muligt specifikt at gribe ind over for borgeres kunstige arrangementer eller retsmisbrug, kan fortolkes og anvendes i overensstemmelse med EU-retten.
3) Spørgsmål 3 og 4 skal besvares med, at et moderselskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, som modtager udbytte fra sit datterselskab, skal betragtes som den udbyttemodtager, der er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet. Begreberne i moder-/datterselskabsdirektivet skal undergives en selvstændig EU-retlig fortolkning i henhold til moder-/datterselskabsdirektivet og uafhængigt af kommentarerne til artikel 10 i OECD’s modeloverenskomst af 1977 eller af senere affattelser.
4) Spørgsmål 5 skal besvares således, at en antagelse om misbrug afhænger af en samlet bedømmelse af samtlige omstændigheder i det konkrete tilfælde, som det tilkommer den nationale ret at foretage.
a) Der kan foreligge et misbrug inden for skatteretten i tilfælde af rent kunstige arrangementer, der ikke bygger på nogen økonomisk realitet eller som hovedformål har at omgå en skat, der efter formålet med lovgivningen havde skullet betales. I denne forbindelse skal skattemyndigheden godtgøre, at der ville have foreligget et tilsvarende skattekrav, hvis arrangementet havde været reelt, mens den skattepligtige skal godtgøre, at der foreligger væsentlige ikke-skatteretlige grunde til det valgte arrangement.
b) For så vidt angår undgåelse af kildebeskatning gennem udbyttebetalinger via selskaber, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, til kapitalfonde, der er hjemmehørende i tredjelande, kan der navnlig være tale om en undgåelse af beskatning af udbyttet hos de egentlige udbyttemodtagere (dvs. investorerne). I den foreliggende sag kan der navnlig antages at foreligge misbrug, såfremt den valgte virksomhedsstruktur har til formål at udnytte visse informationsunderskud mellem de berørte stater for at forhindre en effektiv beskatning af de egentlige udbyttemodtagere.
5) Spørgsmål 8 skal besvares således, at en medlemsstat, der ikke vil anerkende, at et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, er udbyttemodtageren, med henblik på en antagelse om misbrug skal oplyse, hvem der er den egentlige udbyttemodtager. I tilfælde, der involverer udenlandske forhold, kan den skattepligtige dog være omfattet af en skærpet forpligtelse til at samarbejde.
6) Henset til ovenstående besvarelser af spørgsmål 1 og 5 er det ufornødent at besvare spørgsmål 6, 7, 9 og 10.

C-299/16 Z Denmark

Sagen omhandler:

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (rente-/royaltydirektivet) - begrebet »den retmæssige ejer« - handler i eget navn for fremmed regning - betydning af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst for fortolkningen af et EU-direktiv - misbrug af mulige skatteretlige arrangementer - kriterierne for misbrug i forbindelse med undgåelse af kildebeskatning - misbrug i form af udnyttelse af manglende udveksling af oplysninger mellem staterne - direkte anvendelse af en ikke-gennemført direktivbestemmelse - fortolkning af nationale principper for bekæmpelse af misbrug i overensstemmelse med EU-retten

Generaladvokatens indstilling:

1) Spørgsmål 1-1.4 skal besvares således, at et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og som er indehaver af den gældsfordring, der skal forrentes, principielt skal anses for retmæssig ejer som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater. Det forholder sig anderledes, såfremt den pågældende ikke handler for egen regning, men for en tredjepart for fremmed regning.
Begrebet »retmæssig ejer« skal fortolkes selvstændigt i EU-retten og uafhængigt af kommentarerne til artikel 11 i OECD’s modeloverenskomst af 1977 eller af senere affattelser.
2) Spørgsmål 2 skal besvares således, at en antagelse om misbrug afhænger af en samlet bedømmelse af samtlige omstændigheder i det konkrete tilfælde, som det tilkommer den nationale ret at foretage.
a) Der kan foreligge et misbrug inden for skatteretten i tilfælde af rent kunstige arrangementer, der ikke bygger på nogen økonomisk realitet eller som hovedformål har at omgå en skat, der efter formålet med lovgivningen havde skullet betales. I denne forbindelse skal skattemyndigheden godtgøre, at der ville have foreligget et tilsvarende skattekrav, hvis arrangementet havde været reelt, mens den skattepligtige skal godtgøre, at der foreligger væsentlige ikke-skatteretlige grunde til det valgte arrangement.
b) For så vidt angår undgåelse af kildebeskatning af rentebetalinger til kapitalfonde, der er hjemmehørende i tredjelande, kan der navnlig være tale om en undgåelse af beskatning af rentebeløbene hos de egentlige rentemodtagere (dvs. långiverne). I den foreliggende sag kan der navnlig antages at foreligge misbrug, såfremt den valgte virksomhedsstruktur har til formål at udnytte visse informationsunderskud mellem de berørte stater for at forhindre en effektiv beskatning af de egentlige rentemodtagere.
c) En medlemsstat kan imidlertid ikke påberåbe sig artikel 5 i direktiv 2003/49, hvis den pågældende stat ikke har gennemført denne bestemmelse.
3) Spørgsmål 3 skal besvares med, at hverken § 2, stk. 2, litra d, i den danske selskabsskattelov eller en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 11 i OECD’s modeloverenskomst, kan betragtes som tilstrækkelig gennemførelse af artikel 5 i direktiv 2003/49. Dette er dog ikke til hinder for, at generelle principper og grundsætninger i national ret, der har som formål at gøre det muligt specifikt at gribe ind over for borgeres kunstige arrangementer eller retsmisbrug, kan fortolkes og anvendes i overensstemmelse med EU-retten.
4) Spørgsmål 4 skal besvares således, at en medlemsstat, der ikke vil anerkende, at et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, er den retmæssige ejer af renterne, med henblik på en antagelse om misbrug skal oplyse, hvem der er den egentlige retmæssige ejer. I tilfælde, der involverer udenlandske forhold, kan den skattepligtige dog være omfattet af en skærpet forpligtelse til at samarbejde.
5) Henset til ovenstående besvarelser af spørgsmål 1 og 2 er det ufornødent at besvare spørgsmål 5, 6 og 7.

Domme

C-518/16 Statsstøtte ZPT

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - forordning (EF) nr. 1998/2006 - artikel 35 TEUF - de minimis-støtte i form af en skattelettelse - national lovgivning, hvorefter investering i fremstilling af produkter bestemt til eksport udelukkes fra denne skattelettelse

Domstolens dom:

1) Gennemgangen af det tredje spørgsmåls tredje del har intet frembragt, der kan anfægte gyldigheden af artikel 1, stk. 1, litra d), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af […] artikel [107 TEUF og 108 TEUF] om de minimis-støtte.
2) Artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning nr. 1998/2006 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for bestemmelser i national ret såsom de i hovedsagen omhandlede, der udelukker investering i aktiver, som anvendes til aktiviteter, der er knyttet til eksport, fra at opnå en skattelettelse, som udgør de minimis-støtte.