SkatteMails

Frygt ikke årsopgørelsen. Modsat hvad mange tror, så er vi danskere nærmest verdensmestre til det med skat. Mere end tre ud af fire får hvert år penge tilbage i skat, og vores skattemoral er ifølge Skattestyrelsen faktisk helt i top.

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Februar 2021

Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.

Bech-Bruun

Lovforslag om ændring af ejendomsvurderingsloven vedtaget

Skatteministeriet fremsatte den 20. november 2020 et lovforslag om ændring af ejendomsvurderingsloven. Lovforslaget indebærer bl.a. en ændring af vurderingsmetoden for ejendomme, hvorpå der er opført vindmøller og solcelleanlæg, så grundværdien på disse ejendomme skal ansættes i forhold til selve strømproduktionen. Loven er nu vedtaget og træder i kraft den 1. marts 2021.

Beierholm

Aktiesparekontoens fordele og ulemper

Flere og flere kaster sig over en investering, og derfor vil flere også overveje en aktiesparekonto. Den har sine fordele, men også sine begrænsninger, og er ikke nødvendigvis egnet til alle investeringstyper.

Beierholm

Nye moms- og A-skattelån - yderligere...

Vedtaget med yderligere udsat betalingsfrist for lån. Folketinget har netop givet mulighed for yderligere rentefrie lån for alle virksomheders A-skatteindbetalinger for februar og marts måned.

Beierholm

Grøn skattereform – forhøjede fradrag

Forslag om et midlertidigt investeringsvindue (116%). Forlængelse af 130%-fradrag for udviklingsomkostninger til og med 2022.

Dansk Revision

Covid-19: Rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Folketinget har netop vedtaget at indføre at udvide den hidtidige låneordning, der gør det muligt for små og mellemstore virksomheder at få et rentefrit lån for virksomhedernes A-skatteindbetalinger, til også at omfatte februar og marts 2021. Din virksomhed kan allerede nu ansøge om udbetaling af A-skat som lån, men nu er ordningen udvidet, og det kan være et væsentlig element i værkstøjskassen for likviditet.

OECD

OECD Secretary-General Tax Report to G20 Finance Ministers and Central Bank Governors (Italy, February 2021)

In addition to an update on the progress we are making to address the tax challenges arising from the digitalisation of the economy, the report also provides an update on the other G20 tax deliverables (tax transparency, implementation of the BEPS measures and capacity building to support developing countries), which continue to produce successful results.

OECD

OECD calls on countries to crack down on the professionals enabling tax and white collar crimes

Countries should increase efforts to better deter, detect and disrupt the activities of professionals who enable tax evasion and other financial crimes, according to a new OECD report.

Plesner

Landsskatteretten giver dansk distributørkoncern medhold i principiel transfer pricing-sag

Landsskatteretten gav den 28. oktober 2020 en dansk distributørkoncern medhold i en principiel transfer pricing-sag vedrørende indkomstårene 2010-2012. Sagen blev ført af Plesner.

PwC

Acontoskat marts 2021 - kan indbetaling af frivillig acontoskat for indkomståret 2021 betale sig?

Den 22. marts 2021 er frist for rettidig betaling af frivillig acontoskat for selskaber her i foråret. Herunder kan du læse, hvornår en frivillig indbetaling af...

TVC Advokatfirma

Regeringen varsler skærpet indsats mod skattelylande

Udsigt til nægtelse af fradrag og fordobling af udbytteskat.

TVC Advokatfirma

Vedholdenhed betaler sig i skattesager

I sager om beskatning af indsætninger på bankkonto og sammenblanding af privat- og selskabsøkonomi er en grundig bevisførelse afgørende.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Genoptagelse af pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62

SKM2021.106.SKTST

Genoptagelse af SKM2020.466.SKTST. Skatterådet har på møde den 23. februar 2021 genoptaget og tiltrådt Skattestyrelsens ændrede indstilling om pålæg af oplysningspligt i henhold til skattekontrollovens § 62 om tilladelse til indhentning af oplysninger om ikke identificerede personers og virksomheders modtagelse af beløb med digitale betalingsformer hos en udbyder af betalingstjeneste. Denne meddelelse erstatter SKM2020.466.SKTST.

Styresignal: Skattemæssige konsekvenser i Danmark af Storbritanniens udtræden af EU - primært vedrørende fraflytterskat og flytning af aktiver og passiver til udlandet - styresignal

SKM2021.105.SKTST

Styresignalet indeholder Skattestyrelsens fortolkning af de gældende regler vedrørende henstand med betalingen af fraflytterskat mv. samt flytning af aktiver og passiver til udlandet, og den betydning Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands (UK - herefter benævnt Storbritanniens) udtræden af EU har for disse regler.

Bindende svar: Skattefri aktieombytning - negativ egenkapital - kaution - regresfordring - anskaffelsessum

SKM2021.116.SR

Skatterådet bekræftede, at betingelserne for at foretage en skattefri anpartsombytning efter ABL § 36, stk. 6 var opfyldt.

Det erhvervende selskab havde dog en negativ egenkapital på 595.464 kr. Ved aktieombytningen erhvervede det erhvervende selskab aktier i det erhvervede selskab svarende til en værdi af 10.140.766 kr., men på grund af den negative egenkapital betalte selskabet alene 9.545.302 kr. (10.140.766 kr. - 595.464 kr.) i form af aktierne i selskabet selv.

Skatterådet fandt derfor ud fra en konkret vurdering, at det alene ville være den del af ombytningen, der ansås for at ske til handelsværdi, der var omfattet af ABL § 36.

Som konsekvens heraf skulle der ske afståelsesbeskatning af den del af aktieombytningen, der ikke blev vederlagt til handelsværdi (svarende til den negative egenkapital i det erhvervende selskab).

Skatterådet bekræftede, at Spørgers anskaffelsessum på sit regreskrav mod det erhvervende selskab udgjorde 556.400 kr., jf. KGL § 26, stk. 2, 2. pkt.

Bindende svar: Omstrukturering og afdrag på henstandssaldo

SKM2021.113.SR

Spørger flyttede fra Danmark til England for nogle år siden og fik i den forbindelse henstand med betaling af avancen på sine anparter i to danske selskaber. Anpartshaverne i de to selskaber påtænkte nu at gennemføre en skattefri aktieombytning efterfulgt af to skattefrie spaltninger, uden at det udløste afdrag på henstandssaldoen for spørger. Spørger var skattefri af ophørsspaltningerne efter de engelske regler om beskatning på remittance-basis. Det fremgik imidlertid af SKM2018.634.SR, at for skatteydere, der fraflyttede til Storbritannien, var det ikke tilstrækkeligt til at undgå betaling af afdrag på henstandssaldoen, hvis en aktieombytning alene var skattefri som følge af, at skatteyderen var skattepligtig som non-domiciled resident og blev beskattet på remittance-basis. Det var Skatterådets opfattelse, at det samme måtte gælde ophørsspaltninger. Skatterådet fandt derfor, at den påtænkte aktieombytning og efterfølgende ophørsspaltning af det ene selskab samt den påtænkte ophørsspaltning af det andet selskab ikke kunne gennemføres, uden at det udløste betaling af hele eller dele af spørgers henstandssaldo.

Bindende svar: Ej reklameudgift - klimakompensation

SKM2021.111.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en reklame på egen hjemmeside ville have nogen reklameværdi for Spørger, hvorfor udgifter til klimakompensation ikke kunne fratrækkes efter ligningslovens § 8, stk. 1.

Spørger drev virksomhed med en del erhvervsmæssig kørsel, og ønskede at fratrække udgifter til klimakompensation af den erhvervsmæssige kørsel som marketing på deres hjemmeside.

Bindende svar: Realiseret kursgevinst ved annullering af renteswap-aftaler og indgåelse af nye renteswap-aftaler kunne modregnes i beskårne nettokurstab på samme kontrakter fremført efter SEL § 11B, stk. 10

SKM2021.103.SR

Spørger beskæftiger sig med investering i og udlejning af fast ejendom. I forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten for 20xx blev selskabets investeringsejendomme nedskrevet betydeligt.

Banken har finansieret Spørger og den samlede koncern. Spørger foretog i (årstal udeladt) en låneomlægning, hvorved der blev hjemtaget kreditforeningslån med variabel rente. Spørger indgik 10 renteswap-aftaler med Banken, hvor den variable rente på realkreditlånene blev swap'et til en fast rente på mellem (rentespænd udeladt). Renteswap-aftalerne udløber i 20(..).

Banken og Spørger er nu i dialog om en rekonstruktion af selskabet. Da parterne forventer, at renteswap-aftalerne i deres nuværende form kan stå i vejen for et salg af Spørger, ønsker de rekonstruktionen gennemført ved, at Banken annullerer alle de eksisterende renteswap-aftaler mod, at der for hver af de eksisterende kontrakter indgås en ny renteswap-aftale med en markedsværdi på f.eks. 40% af den nuværende aftale.

Skatterådet bekræfter, at en realiseret kursgevinst ved den påtænkte annullering af renteswap-aftaler og en samtidig indgåelse af 10 nye renteswap-aftaler med en markedsværdi på f.eks. 40% af de 10 nuværende renteswap-aftaler vil kunne modregnes i beskårne urealiserede nettokurstab på samme kontrakter fremført efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2 pkt. Skatterådet er ligeledes enig i, at et eventuelt uudnyttet fremførbart fradrag på de 10 kontrakter fortabes.

Da størrelsen af det tab, som Banken kommer til at lide som led i den planlagte rekonstruktion, ikke er præcist kendt, er der ikke ved det bindende svar taget stilling til den talmæssige opgørelse, men alene til principperne for den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved annullation af de eksisterende rente-swaps og samtidig indgåelse af nye rente-swaps på markedstilpassede vilkår.

Afgørelse: Tilladelse til omgørelse

SKM2021.117.LSR

Landsskatteretten gav tilladelse til omgørelse af en tilbagekaldelse af et arveafkald, da hovedårsagen til tilbagekaldelsen af arveafkaldet fandtes at være, at skatteyderen også skulle have del i arven efter sin afdøde ægtefælle. Dispositionen var derfor ikke i overvejende grad båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter, uagtet at tilbagekaldelsen af arveafkaldet ville medføre, at boafgiften blev lavere. De øvrige betingelser for omgørelse var ligeledes opfyldt.

Afgørelse: Kursværdi på udskudt skat efter praksis - Stillingtagen til successionsfordel

SKM2021.114.LSR

Sagen drejede sig om opgørelsen af passivposten i forbindelse med arveudlæg af anparter, som blev udlagt med succession. Landsskatteretten fandt, at det i overensstemmelse med praksis herom er muligt at opgøre kursværdien af den udskudte skat i stedet for at anvende boafgiftslovens § 13 a til at opgøre passivposten. Ved den konkrete vurdering af kursværdien af den udskudte skat fandt Landsskatteretten på baggrund af en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder, at der kunne anvendes en efter-skat-rente på 2,6 % og en tidshorisont på 20 år, således at kursværdien blev fastsat til kurs 60. Landsskatteretten fandt herved, at der ved en fastsættelse af kursværdien til kurs 60 var taget passende hensyn til, at anparterne blev udlagt med succession.

Dom: Opgørelse af aktieavance - anskaffelses- og afståelsessum - maskeret udlodning

SKM2021.115.HR

A købte i 2005 for 10 mio. svenske kr. samtlige aktier i et svensk selskab fra et selskab hjemmehørende på De hollandske Antiller. I 2007 solgte A for samme beløb aktierne i det svenske selskab til et cypriotisk selskab. A ejede både selskabet hjemmehørende på De hollandske Antiller og det cypriotiske selskab. Der var enighed om, at aktierne i det svenske selskab både ved købet og salget havde en højere værdi end de aftalte 10 mio. svenske kr.

Det var ubestridt, at skattemyndighederne havde været berettiget til at korrigere afståelsessummen for aktierne, jf. ligningslovens § 2. I henhold til de indgåede skriftlige aftaler var det svenske selskab, ved A's salg af aktierne heri, ejer af en aktiebeholdning, og denne aktiebeholdning skulle indgå ved opgørelsen af værdien af det svenske selskab. Skattemyndighedernes skøn vedrørende afståelsessummen var ikke udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og skønnet havde ikke ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Højesteret udtalte, at anskaffelsesog afståelsessum skulle korrigeres efter samme værdiansættelsesprincipper, således at en eventuel aktieavance blev fastsat i overensstemmelse med, hvad der reelt måtte anses for at have været A's fortjeneste ved salget af aktierne i det svenske selskab i 2007. Der var enighed om, at en korrigeret anskaffelsessum skulle ansættes til et højere beløb end de aftalte 10 mio. svenske kr., og spørgsmålet om ansættelse af A's mulige aktieavance for indkomståret 2007 blev hjemvist til behandling i Skattestyrelsen.

A burde, som følge af at han havde købt det svenske selskab til underpris, have været beskattet af maskeret udlodning i indkomståret 2005, jf. ligningslovens § 16 A, og Højesteret udtalte, at Skatteministeriet havde været berettiget til under retssagen at nedlægge påstand herom.

Højesterets tilsidesættelse af A's ansættelse for indkomståret 2007 skyldtes alene, at anskaffelsessummen ved købet af det svenske selskab i 2005 var ansat efter forkerte principper, og en eventuel nedsættelse eller bortfald af A's aktieavance ved salget i 2007 blev modsvaret af en tilsvarende forhøjelse af anskaffelsessummen til beskatning som maskeret udlodning i indkomståret 2005. Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at ansættelse af A's skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 måtte anses for en direkte følge af den ændrede ansættelse for indkomståret 2007, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Kravet var ikke forældet, idet forældelsesfristen var afbrudt ved, at Skatteministeriet i et processkrift havde nedlagt påstand om beskatning af maskeret udlodning i indkomståret 2005, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, jf. forældelseslovens § 16, stk. 2, nr. 2.

Spørgsmålet om ansættelse af korrekt anskaffelsessum ved A's køb af det svenske selskab i 2005, og dermed spørgsmålet om størrelsen af skattepligtig maskeret udlodning i indkomståret 2005, blev ligesom spørgsmålet om opgørelsen af aktieavancen i indkomståret 2007 hjemvist til behandling i Skattestyrelsen. Højesteret fandt i den forbindelse, at det måtte lægges til grund, at A ikke har betalt den aftalte købesum på 10 mio. svenske kr. til selskabet hjemmehørende på De hollandske Antiller.

Det var ubestridt, at det svenske selskab i 2007 og 2008 havde foretaget 48 pengeoverførsler på i alt ca. 3,2 mio. danske kr. til en bankkonto tilhørende A, at A i denne periode gennem direkte eller indirekte ejerskab havde en bestemmende indflydelse i det svenske selskab, samt at A arbejdede i det svenske selskab, men ikke modtog løn herfor. Det påhvilede herefter A at føre bevis for, at pengeoverførslerne ikke var skattepligtige, jf. ligningslovens § 16 A.

Højesteret fandt, at overførslerne fra det svenske selskab til A's personlige konti skulle anses for maskerede udlodninger, jf. ligningslovens § 16 A. Det, som A har oplyst om et gældsforhold mellem ham og det svenske selskab, kunne ikke anses for bestyrket ved objektive kendsgerninger.

Dom: Nulstilling af A-skat og AM-bidrag

SKM2021.108.BR

Sagen handlede om, hvorvidt skattemyndighederne i perioden september 2013 til juni 2014 med rette havde nulstillet A-skat og AM-bidrag over for en tidligere ejer og direktør af et selskab samt dennes ægtefælle og sønner.

I sagen var der alene tvist om, hvorvidt sagsøgerne i kraft af deres tilknytning til selskabet vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de indeholdte A-skatter og AM-bidrag ikke ville kunne afregnes.

Retten fandt, at selskabets ledelse på baggrund af selskabets dårlige regnskab og indholdet af revisors påtegning i hvert fald i april 2013 burde have skærpet opmærksomheden på gældsstiftelse, herunder gældsstiftelse til det offentlige som tvangskreditor.

Retten fremhævede, at det efter de afgivne vidneforklaringer måtte lægges til grund, at der ikke var likviditet eller kreditfaciliteter til betaling af lønninger og leverandører, hvis ikke det offentlige var blevet anvendt som ufrivillig kassekredit.

Retten fremhævede endvidere, at der i foråret 2014 var drøftelser om salg af virksomheden, men at der ingen konkrete drøftelser var om pris eller vilkår for en overdragelse, hvorefter et salg ikke var nært forestående.

Herefter fandt retten, at ledelsen i virksomheden vidste eller burde have vidst, at den formelle indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i hvert fald fra september 2013 var uden økonomisk realitet. Under hensyn til den store stigning i gælden til det offentlige, kunne den omstændighed, at der på skattekontoen i februar 2014 og marts 2014 blev indbetalt henholdsvis ca. kr. 100.000 og ca. kr. 350.000 ikke føre til en anden vurdering.

Skatteministeriets påstand blev herefter taget til følge.

Dom: Frivillige indbetalinger og gaveoverdragelser skulle ikke indgå i opgørelsen af et dødsbos aktiver og nettoformue

SKM2021.112.HR

Spørgsmålet i sagen var, om værdien af nogle frivillige indbetalinger og gaveoverdragelser givet kort tid før den skattepligtiges død skulle indgå ved opgørelsen af den skattepligtiges dødsbos aktiver og nettoformue efter dødsboskattelovens § 6, stk. 1.

Højesteret fandt, at en frivilligt indbetalt skat efter kildeskattelovens § 59 som udgangspunkt ikke skal indgå ved afgørelsen af, om boet er skattefritaget eller ej, jf. dødsboskattelovens § 6, stk. 1.

Højesteret tiltrådte endvidere, at de frivillige indbetalinger i hvert fald under de foreliggende omstændigheder ikke skulle indgå i boets aktiver eller nettoformue ved afgørelsen af boets skattemæssige status, jf. dødsboskattelovens § 6, stk. 1. Højesteret henviste i den forbindelse til, at de frivillige indbetalinger var foretaget på baggrund af den skattepligtiges salg af aktier, og at de frivillige indbetalinger svarede til skatten af den realiserede aktieavance.

Højesterets flertal fandt endvidere, at der i mangel af særlig lovregulering ikke var grundlag for at medregne gaver givet til den skattepligtiges søn som aktiver i boet ved afgørelsen af dets skattemæssige status. Flertallet henviste i den forbindelse til, at dødsboskatteloven ikke indeholder en bestemmelse om, at dødsgaver i skattemæssig henseende skal anses for et aktiv i dødsboet.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom (SKM2020.82.VLR).

Dom: Tilsidesættelse af regnskabsmateriale - Skønsmæssig ansættelse - Forhøjelse af skattepligtig indkomst ved anpartshaverne

SKM2021.107.BR

Sagen omhandlede overordnet, hvorvidt der var udeholdt omsætning i et selskab, eller der som anført af sagsøgerne var tale om, at selskabet havde ageret hæveautomat for sine kunder, som skulle bruge kontanter til betaling i prostitutionsmiljøet.

Retten fandt, at skattemyndighederne havde været berettiget til at sidesætte selskabets regnskabsmateriale. Retten bemærkede i den forbindelse bl.a., at selskabets virksomhed efter sin art og omfang ikke falder ind under undtagelserne i bogføringslovens § 7, stk. 1, 3. pkt., hvorfor alle transaktioner skulle have været registreret nøjagtigt og snarest muligt efter salget. Heller ikke ud fra det materiale, der havde været forelagt byretten, var det muligt at foretage en afstemning af kontantbevægelserne i selskabet.

Retten udtalte samtidig, at retten fandt det sandsynliggjort, at der havde været betydelige kontanthævninger i den natklubsvirksomhed, som selskabet drev. Som følge af kontanthævningernes karakter, havde selskabet imidlertid haft en særlig anledning til at sikre dokumentation for transaktionssporet vedrørende disse hævninger bedst muligt. Ved at have undladt dette, havde selskabet bragt sig i bevisnød med henblik på at godtgøre, at skattevæsenets skøn skulle være foretaget på et urigtigt grundlag.

Dom: Indtægter ved strafbar handling -narkotikasalg -lempeligt skøn

SKM2021.102.BR

Retten fandt, at skatteyderen har haft indtægter fra kokainsalg, og at sådanne indtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Retten fandt desuden, at skattemyndighederne havde foretaget et lempeligt skøn, og at der ikke forelå et sikkert grundlag for at fastslå, at det udøvede skøn skulle være åbenbart urimeligt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Aktionærlån eller udbytte - solvensbedømmelse - mellemregning

SKM2021.101.BR

En skattepligtig havde overført i alt ca. 26,9 mio. kr. fra sine selskaber med henblik på personlig investering i værdipapirer. Beløbene blev bogført på den skattepligtiges mellemregninger med selskaberne og havde ifølge den skattepligtige karakter af aktionærlån.

På baggrund af en samlet vurdering af bl.a. den skattepligtiges solvens ved hver af overførslerne tiltrådte retten, at overførslerne var anset for maskeret udlodning frem for aktionærlån, idet retten fandt, at den skattepligtige ikke havde løftet bevisbyrden for, at han kunne eller ville tilbagebetale de overførte beløb. Et gennemført syn og skøn, der viste, at den skattepligtige, var solvent, da der blev overført ca. 15,9 mio. kr., kunne ikke føre til et andet resultat. Retten henviste bl.a. til, at skønserklæringen fremstod som en vurdering af aktiver og passiver og i mindre grad en vurdering af, om den skattepligtige inden for rimelig tid var i stand til at realisere aktiverne for derved at kunne betale de 15,9 mio. kr. tilbage på almindelige lånevilkår.

Den skattepligtige havde endvidere fået overført i alt ca. 5,8 mio. kr. fra et udenlandsk selskab, som den skattepligtige efter det oplyste var mindretalsaktionær i. Retten tiltrådte, at overførslerne var anset for skattepligtig indkomst for den skattepligtige, idet retten fandt, at den skattepligtige ikke havde løftet bevisbyrden for, at overførslerne havde karakter af lån eller skattefrie overførsler.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Der deltog 3 dommere i rettens afgørelse af sagen.

Dom: Tab ifm. overdragelse af unoterede anparter

SKM2021.100.BR

Sagen angik, om et af skatteyderen selvangivet tab på kr. 60 mio. opstået ved gaveoverdragelse af unoterede anparter til sin søn skulle anerkendes i skattemæssig henseende. Spørgsmålet var, om det selvangivne tab, kunne anses for konstrueret, og derfor ikke skulle anerkendes i skattemæssig henseende ud fra omgåelsesbetragtninger.

Retten frifandt skatteyderen. Retten lagde til grund, at skatteyderens dispositioner var reelle, idet der var sket en reel overdragelse af anparterne til sønnen som led i et generationsskifte. Retten lagde videre til grund, at en skattemæssig anerkendelse af det selvangivne tab ville medføre, at der ved afhændelse af de resterende anparter ville blive realiseret en tilsvarende skattemæssig gevinst, så det selvangivne tab, ville medføre en udsættelse, men ikke en nedsættelse af den samlede skattebetaling.

Retten anførte, at lovgiver havde været bekendt med, at anvendelse af gennemsnitsmetoden kunne medføre en periodeforskydning af skattebetalingen, og selv om lovgiver muligvis ikke havde været bekendt med en periodeforskydning opstået som følge af dispositioner som de i sagen foreliggende, fandt retten under de anførte omstændigheder, at det måtte være et lovgivningsanliggende, hvis der skulle ændres på de klare regler om opgørelse af anskaffelsesværdier af anparter i den dagældende aktieavancebeskatningslov, hvilket lovgiver da også gjorde ved ændring af aktieavancebeskatningsloven i 2019.

Nye straffesager

SKM2021.99.ØLR

Straf - kildeskat - moms - ubetinget fængselsstraf - beregning af unddragelsen - gennemstrømningsselskaber

T var som direktør i et selskab tiltalt for moms- og kildeskattesvig. T havde dels angivet urigtige momsangivelser og dels undladt at angive størrelsen af momstilsvaret for perioden 03.11.14-31.12.16. Endvidere havde han undladt indeholdelse af A-skat og arbejdsbidrag for perioden 03.11.14-31.12.16. Statskassen blev herved unddraget for 2.519.068 kr. i moms, 4.354.625 kr. i skat og 688.479 kr.

T forklarede at der ikke var ansat arbejdsfolk i selskabet og det havde lejet mandskab. Der var ikke udarbejdet underleverandørkontrakter mellem selskabet og de af T nævnte selskaber og virksomheder. Endvidere antog han, at selskabets udlejer har kasseret regnskabsbilagene i forbindelse med ophævelse af lejeaftalen.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten lagde til grund, at det var T alene der havde ansvaret for momsindberetninger og kildeskat. Selskabet fik ikke leveret mandskab af de af T nævnte selskaber, som alene har fungeret som såkaldte gennemstrømningsselskaber, hvori der ikke har været omsætning fra reel drift. Arbejderne ansås reelt ansat i Ts selskab. Der foreligger ikke skattekort vedrørende det antal medarbejdere, som findes at have været ansat i selskabet og der er heller ikke ført regnskab, således at den pligtige A-skat for den enkelte medarbejder kan opgøres. Retten fandt derfor, at det unddragne beløb skal opgøres til det beløb, som selskabet efter kildeskattelovens § 69 er umiddelbart ansvarlig for over for det offentlige, altså med udgangspunkt i en indeholdelsesprocent på 55. T idømtes 3 års fængsel samt en tillægsbøde på 7.652.172 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på unddragelsernes størrelse, den tidsmæssige udstrækning af de begåede unddragelser og den professionelle og systematiske karakter af de strafbare forhold.

Landsretten stadfæstede byretsdommen med de ændringer, at frihedsstraffen nedsattes til 2 år og tillægsbøden til 5.125.000 kr. Landsretten lagde til grund, at der ved opgørelsen af grundlaget for beregning af tilsvar af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i selskabets omsætning eksklusiv moms, skal ske fradrag for variable omkostninger eksklusiv moms samt en avance herpå på 20 %.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/0396286
Beskatning af løn
Klagen vedrører beskatning af løn baseret på indberetninger til RUT. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-02-2021

Journalnr: 17/0990752
Lempelse
Klagen vedrører om klageren berettiget til lempelse af skat af indkomst fra udenlandsk virksomhed og opgørelse heraf. Landsskatteretten godkender halv lempelse.
Afsagt: 03-02-2021

Journalnr: 20/0075133
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører fuld skattepligt til Danmark som domicilland og nedsat befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 c. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-02-2021

Journalnr: 20/0071006
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører fuld skattepligt til Danmark som domicilland samt nægtet befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 c kost og nægtet fradrag for logi efter ligningslovens § 9 a. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-02-2021

Journalnr: 20/0087800
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører fuld skattepligt til Danmark som domicilland, nægtet ægtefællefradrag og befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-02-2021

Journalnr: 20/0080638
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører fuld skattepligt til Danmark som domicilland og nedsat befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 c. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-02-2021

Journalnr: 20/0066151
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører fuld skattepligt til Danmark som domicilland, nægtet befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 c og nægtet ret til ægtefælles personfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-02-2021

Journalnr: 18/0001665
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssigt yderligere overskud af virksomhed og skønsmæssig yderligere lønindtægt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-02-2021

Journalnr: 20/0042731
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar baseret på bevægelser på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-02-2021

Journalnr: 18/0001911
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens momstilsvar. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-02-2021

Journalnr: 20/0041510
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed baseret på bevægelser på bankkonto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 04-02-2021

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 01-03-2021 - 30-03-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 04-03-2021 dom i C-362/19 P Statsstøtte Kommissionen mod Fútbol Club Barcelona
Toldunion

Appel - statsstøtte - støtte gennemført til fordel for visse professionelle fodboldklubber - artikel 107, stk. 1, TEUF - begrebet »fordel« - støtteordning - forordning (EU) 2015/1589 - artikel 1, litra d) - reduceret skattesats - enheder, der ikke arbejder med gevinst for øje - mindre gunstigt skattefradrag - virkning - kontraappel - artikel 169 og 178 i Domstolens procesreglement

Tidligere dokument: C-362/19 P Statsstøtte Kommissionen mod Fútbol Club Barcelona - Dom

Den 18-03-2021 dom i C-388/19 Frie kapitalbevægelser Autoridade Tributária e Aduaneira (Impôt sur les plus-values immobilières)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - beskatning af avancer af fast ejendom - frie kapitalbevægelser - beskatningsgrundlag - forskelsbehandling - mulighed for at blive beskattet efter de samme regler som hjemmehørende personer - forenelighed med EU-retten

Tidligere dokument: C-388/19 Frie kapitalbevægelser Autoridade Tributária e Aduaneira (Impôt sur les plus-values immobilières) - Dom

Domme

C-403/19 Frie kapitalbevægelser Société Générale

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - selskabsskat - bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster - beskatning af udbytte, der udloddes af et ikke-hjemmehørende selskab, der allerede er pålagt skat i en anden medlemsstat - loft over skattegodtgørelse - juridisk dobbeltbeskatning

Domstolens dom:

Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der - inden for rammerne af en ordning, der har til formål at kompensere for dobbeltbeskatning af udbytte, som modtages af et selskab, der er selskabsskattepligtigt i denne medlemsstat, hvor det er etableret, og som har været genstand for skatteopkrævning i en anden medlemsstat - indrømmer et sådant selskab en skattegodtgørelse, der er begrænset til det beløb, som denne førstnævnte medlemsstat ville have modtaget, hvis alene dette udbytte var pålagt selskabsskat, uden fuldstændigt at kompensere for den skat, der er betalt i den anden medlemsstat.