Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. en række artikler om fx generationsskifte. På afgørelsesområdet har skatteydere vundet sager over SKAT vedrørende definitionen af erhvervsmæsssig virksomhed, fradrag for husleje, fradrag for fællesudgifter og værdiansættelse af driftsbygninger.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Skat for folketingskandidater
Højesterets dom i Microsofts danske transfer pricing-sag
Nye 2018-ejendomsvurderinger - kan din virksomhed spare ejendomsskatter
Tid til fremrykket generationsskifte?
Skattestyrelsens udsendelse af agterskrivelse i sager med flere parter
Manglende hjemmel til bindende svar
2019-1. Manglende hjemmel til bindende svar
Hørringssvar:
Bindende svar
Udgifter til arbejdsrelateret psykologbistand kunne fradrages og var skattefri for modtageren
Skattemæssig succession - LL 8 P - Ægtefællesuccession
Domme
Skattetillæg - særlige omstændigheder - selvangivelse
Ekstraordinær genoptagelse - ordinær genoptagelse - nyt anbringende - korrespondance fra skattemyndighederne
Ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed
Skønsmæssig ansættelse af lejeindtægter - hjemvisning
Ikke ret til fradrag for installationer i fritidshus
Fri bil - maskeret udlodning - ordinær genoptagelse
Markedsprisen for licenser ved eksternt salg skulle anvendes koncerninternt uden korrektion
Arbejdsudleje - gartneri - okulation
Arbejdsudleje - gartneri - okulation
Forhøjelse af skattepligtig indkomst - ekstraordinær genoptagelse bevisbyrde
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra Skatteforvaltningen
Nye vejledninger mv.
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOMens støtte, der modtages fra en partiforening, altid er skattefri, så forholder det sig modsat for bidrag, som opstillede kandidater modtager privat. De er skattepligtige, og det gælder også for betalte støtteannoncer mv. |
BDOHøjesterets dom i Microsofts danske transfer pricing-sag Dommen er en sejr for de virksomheder, der har en verserende TP-sag, fordi de får ekstra tid til at fremlægge dokumentation, men den værner ikke mod bøder for fristoverskridelser, og dommens tidsmæssige betydning er uklar |
EYNye 2018-ejendomsvurderinger - kan din virksomhed spare ejendomsskatter Vurderingsstyrelsen har inden for de seneste uger, udsendt en lang række nye ejendomsvurderinger pr. 1. oktober 2018 (såkaldte årsomvurderinger), for ejendomme, hvor der er opført nye bygninger og/eller foretaget ombygning, matrikulære ændringer, lokalplansændringer og lignende. Den nye årsomvurdering kommer til at danne grundlag for ejendomsskatten i 2020. |
EYTid til fremrykket generationsskifte? Udspil fra Socialdemokratiet til bekæmpelse af ulighed i Danmark har skabt stor debat samt øget usikkerheden blandt virksomhedsejere, der inden for nærmeste fremtid påtænker at foretage et generationsskifte. Tre af tiltagene i udspillet vedrører arv og gaver. |
Folketingets OmbudsmandSkattestyrelsens udsendelse af agterskrivelse i sager med flere parter Afslutningen af en konkret klagesag gav ombudsmanden anledning til at bede Skattestyrelsen redegøre for de gældende retningslinjer for Skatteforvaltningens udsendelse af agterskrivelser i skattesager, hvor der er flere parter |
Folketingets OmbudsmandManglende hjemmel til bindende svar En andelsboligforening udbetalte 360.000 kr. til sine andelshavere og anmodede efterfølgende SKAT om bindende svar om den skattemæssige virkning for andelshaverne. SKAT tilkendegav i en afgørelse om bindende svar, at udbetalingen medførte beskatning af andelshaverne. SKATs afgørelse blev senere stadfæstet af Landsskatteretten. |
Folketingets Ombudsmand2019-1. Manglende hjemmel til bindende svar En andelsboligforening udbetalte 360.000 kr. til sine andelshavere og anmodede efterfølgende SKAT om bindende svar om den skattemæssige virkning for andelshaverne. SKAT tilkendegav i en afgørelse om bindende svar, at udbetalingen medførte beskatning af andelshaverne. SKATs afgørelse blev senere stadfæstet af Landsskatteretten. Foreningen klagede over Landsskatterettens afgørelse til ombudsmanden, som i den forbindelse tog stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der var hjemmel til at afgive det bindende svar. |
JUSTITIAJustitias høringssvar til lov om ændring af skatteforvaltningsloven (Aftale om en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet – Retssikkerhedspakke IV) Regeringen har sendt et lovforslag i høring, der skal nedbringe de lange sagsbehandlingstider i klagesystemet og dermed styrke borgeres og virksomheders retssikkerhed. Samtidig er formålet med lovforslaget at gennemføre en række tiltag, der skal gøre klageforløbet på skatteområdet mere effektivt og øge Skatteankestyrelsens produktivitet. |
Styresignalet ændrer Skattestyrelsens praksis for, hvornår udenlandske praktikanter og lærlinge opfylder betingelserne for at være omfattet af artikel 20 om studerende i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
Styresignalet omhandler desuden beskatningen af udenlandske studerende i relation til kildeskattelovens § 8, stk. 2, og artikel 20 i OECD's modeloverenskomst om studerende i dobbeltbeskatningsoverenskomster, herunder de særlige regler for færøske og grønlandske studerende.
En interesseorganisation ville via en udbyder af sundhedsydelser lave en ordning, der friholdt fagpersoner for udgifter til arbejdsrelateret psykologbistand. Ordningen var finansieret af et legat, som interesseorganisationen modtog fra en fond.
Skatterådet bekræftede, at en virksomhed, der afholdt udgifter til arbejdsrelateret psykologbistand til ansatte fagpersoner, kunne foretage et korresponderende fradrag, der svarede til den støtte, der var modtaget af interesseorganisationen.
Tilsvarende bekræftede Skatterådet, at fagpersoner, der var selvstændigt erhvervsdrivende, og som afholdt udgifter til arbejdsrelateret psykologbistand, kunne foretage et korresponderende fradrag svarende til den støtte, der var modtaget af interesseorganisationen.
Endelig bekræftede Skatterådet, at den arbejdsrelaterede psykologbistand var skattefri for modtageren.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne anvende den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, på vindmølleandele købt af spørgers ægtefælle. Den skematiske ordning kunne ikke anvendes, da vindmølleandelene ikke opfyldte betingelserne i ligningslovens § 8 P, stk. 5. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne anvende den skematiske ordning på brugte anparter, der opfyldte betingelserne for kunne beskattes efter ligningslovens § 8 P, jf. stk. 5. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne succedere i anskaffelsessum og -tidspunkt for de andele, der købes af ægtefællen, jf. kildeskattelovens § 26 A.
Selvangivelsesfristen for den selvangivelsespligtige var for indkomståret 2015 den 3. juli 2016. SKAT modtog imidlertid først selvangivelsen den 31. oktober 2016.
Spørgsmålet var herefter, om den selvangivelsespligtige havde godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne lede til, at hun skulle fritages for skattetillægget, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 1, sidste pkt.
Den selvangivelsespligtige gjorde gældende, at hun skulle fritages for skattetillægget, da hun havde været i udlandet og ikke havde haft adgang til internet i en periode.
Retten fastslog, at det påhvilede den selvangivelsespligtige at godtgøre, at der var tale om særlige omstændigheder. Videre fastslog retten, at det følger af forarbejderne og praksis, at fritagelsesbestemmelsen skal anvendes restriktivt. Retten fandt på den baggrund, at den selvangivelsespligtige ikke havde godtgjort, at der var tale om særlige omstændigheder. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Sagen handlede om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 2005 og 2006 var opfyldt, og hvorvidt betingelserne for ordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008 var opfyldt.
For indkomstårene 2005-2007 havde skattemyndighederne forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst på baggrund af konkrete indsætninger på skatteyderens bankkonto. Vedrørende indsætningerne i 2005 og 2006 gjorde skatteyderen gældende, at der var tale om lån. Vedrørende indsætningen i 2007 gjorde han gældende, at den stammede fra en erstatningsudbetaling for en totalskadet bil.
For indkomståret 2008 havde skattemyndighederne forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst skønsmæssigt. Skatteyderen gjorde gældende, at forhøjelsen var forkert, fordi han ikke var skattepligtig til Danmark. Som et nyt anbringende gjorde han gældende, at den skønsmæssige ansættelse skal tilsidesættes, fordi hans privatforbrug slet ikke berettiger den foretagne ansættelse.
For indkomstårene 2005 og 2006 bemærkede retten, at det påhviler skatteyderen at bevise, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst, og at han ikke havde løftet denne bevisbyrde. Forhøjelserne for indkomstårene 2005 og 2006 var derfor ikke materielt forkerte, hvorfor der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse. Retten lagde vægt på, at der forelå uforklarlige differencer mellem lånedokumenter, at der var afgivet skiftende oplysninger, og at en række af dokumenterne stammede fra efter skattesagens indledning.
For indkomståret 2007 fandt retten, at ansættelsen var materielt forkert, hvorfor betingelserne for ordinær genoptagelse var opfyldt.
For indkomståret 2008 fandt retten, at ansættelsen var korrekt, og at skatteyderens nye anbringende, der hverken var prøvet af Skatteankenævnet eller Landsskatteretten, ikke kunne prøves. Det nye anbringende havde ikke en sådan sammenhæng med de øvrige spørgsmål i sagen, at retten alligevel kunne og burde behandle indsigelsen.
I øvrigt gjorde skatteyderen gældende, at han ikke havde modtaget korrespondance, herunder afgørelserne, fra skattemyndighederne. Retten lagde til grund, at skatteyderen var behørigt underrettet.
Retten tog på den baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand for indkomstårene 2005, 2006 og 2008 og skatteyderens genoptagelsespåstand for indkomståret 2007 til følge.
Sagen angik en skatteyder, der i indkomstårene 2009-2011 havde selvangivet sig som selvstændig erhvervsdrivende. Som led i Projekt Money Transfer fik skattemyndighederne kendskab til, at skatteyderen havde modtaget løn fra en tysk virksomhed, der oversteg den selvangivne indkomst.
Det var ubestridt, at skatteyderen var lønmodtager, og at skatteyderen derfor skulle have selvangivet sin løn som personlig indkomst.
Skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om en vanskelig juridiske vurdering, og at hun havde fået bistand af sin revisor, hvorfor hun ikke havde handlet groft uagtsomt ved at have selvangivet sig som selvstændig erhvervsdrivende, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Retten fandt, at det både af beskrivelsen af skatteyderen som "employee" i skatteyderens ansættelseskontrakt med den tyske virksomhed og af de materielle vilkår i kontrakten fremgik tydeligt, at skatteyderen var lønmodtager, hvorfor det var groft uagtsomt, at hun alligevel havde selvangivet sig som selvstændig erhvervsdrivende.
Herudover fandt retten anledning til at bemærke, at selvom det ikke var afgørende, om det var skatteyderen eller hendes revisor, der besluttede, at hun skulle selvangive som selvstændig erhvervsdrivende, var det ikke godtgjort, at der var ydet fejlagtig rådgivning til skatteyderen.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Skatteyderen havde udlejet tre lejemål i sin ejendom, men havde ikke selvangivet indtægter vedrørende udlejningen. Skattemyndighederne havde derfor forhøjet skatteyderens indkomst skønsmæssigt med lejeindtægter for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Ved skønnet havde skattemyndighederne henset til de perioder lejerne havde været registreret på adressen og anvendt en månedlig leje på 6.000 kr., der fremgik af to lejekontrakter, som var indleveret til kommunen med henblik på at opnå betaling af lejeindtægter, mens nogle af lejerne afsonede fængselsstraffe.
Byretten fandt ikke, at skatteyderen havde bevist, at skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt og frifandt Skatteministeriet.
Landsretten fandt, at skattemyndighederne fejlagtigt havde lagt til, at den ene lejer havde lejet sit værelse i hele 2012, og at den månedlige leje alene udgjorde 3.000 kr. i overensstemmelse med nogle kvitteringer, der var fremlagt for landsretten.
Landsretten hjemviste derfor ansættelserne til fornyet behandling ved skattemyndighederne.
Sagen vedrørte installation af varmepumpe og varmtvandsbeholder i et sommerhus. Der var enighed om, at sagen skulle afgøres efter ligningslovens § 15 O, der regulerer fritidshuse, som både anvendes privat og til udleje. Skatteyderen havde valgt opgørelse efter regnskabsmæssig metode (§ 15 O, stk. 2), hvorefter der er ret til fradrag for blandt andet faktiske udgifter til vedligeholdelse af indbo og inventar.
Retten fandt, at varmepumpen og varmtvandsbeholderen var installationer, der tjente bygningen. Udgiften hertil var derfor ikke fradragsberettiget. Anlæggenes størrelse - der efter sagsøgers oplysninger var valgt af hensyn til udlejning - kunne ikke føre til en anden vurdering.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Efter de konkrete omstændigheder fandt retten, at en hovedaktionær havde sandsynliggjort, at han var afskåret fra at benytte to biler, selskabet havde leaset, til privat kørsel, uanset at der ikke var ført kørselsregnskab for bilerne.
For så vidt angik dette spørgsmål var hovedaktionæren derfor berettiget til ordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26.
Hvad angik sagens andet spørgsmål, gav retten Skatteministeriet medhold i, at hovedaktionæren havde modtaget en maskeret udlodning i forbindelse med køb af selskabets bil til underpris, hvorfor han ikke på dette punkt var berettiget til ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26.
Sagen handlede om, hvorvidt der ved fastsættelse af armslængdevederlaget for et tysk moderselskabs anvendelse af et dansk datterselskabs immaterielle rettigheder skulle ske fradrag for indeholdte kildeskatter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.
Datterselskabet havde ejendomsretten til de immaterielle aktiver og stillede disse til rådighed for moderselskabet. Moderselskabet indgik licensaftaler og oppebar royaltybetalinger fra eksterne licenstagere. Licenstagerne indeholdte dog kildeskat af udbyttebetalingerne i henhold til licensaftalerne og lovgivningen i de pågældende lande.
Ifølge den koncerninterne aftale skulle datterselskabet modtage "all royalty income from licensees on engines and spare parts". Datterselskabet skulle desuden betale et administrationsgebyr til moderselskabet.
Landsretten fandt, at moderselskabet ved licensaftalerne var et formelt mellemled, og det var ikke godtgjort, at moderselskabet skabte værdi i forbindelse med den koncerneksterne licensering af de immaterielle rettigheder. Moderselskabet forestod alene administration, hvilket blev honoreret særskilt.
På den baggrund fandt landsretten, at datterselskabet fra moderselskabet i overensstemmelse med CUP-metoden skulle modtage det fulde royaltybeløb uden fradrag af kildeskatter.
En tysk afgørelse om korrektion af moderselskabets indkomstopgørelse kunne ikke tillægges betydning i sagen.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Sagen drejede sig om, hvorvidt der var tale om arbejdsudleje, når sagsøgeren anvendte udenlandske okulatører i planteskolens rosenproduktion, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Landsretten fandt indledningsvist, at okulationsydelsen efter sin art og karakter kunne individualiseres og udskilles fra den øvrige rosenproduktion. Landsretten henviste i den forbindelse til en skønserklæring, der fastslog, at der var tale om en adskilt delproces.
Herefter foretog landsretten en bedømmelse af, om ydelsen i den konkrete situation også var udskilt, sådan at der ikke var tale om arbejdsudleje. Landsretten henviste til, at kontrakterne indeholdt bestemmelser om erstatningsansvar og bestemmelser om en fast pris for en nærmere defineret opgave samt mulighed for tilbageholdelse af en del af betalingen som sikkerhed for eventuelle mangelskrav. Landsretten fandt på denne baggrund, at den udenlandske kontraktpart reelt bar ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdsresultatet. Navnlig med henvisning hertil konkluderede landsretten, at okulation af planteskolens roser var tilstrækkeligt udskilt til en selvstændig virksomhed, og derfor ikke udgjorde arbejdsudleje.
Sagen drejede sig om, hvorvidt der var tale om arbejdsudleje, når sagsøgeren anvendte udenlandske okulatører i planteskolens rosenproduktion, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Landsretten fandt indledningsvist, at okulationsydelsen efter sin art og karakter kunne individualiseres og udskilles fra den øvrige rosenproduktion. Landsretten henviste i den forbindelse til en skønserklæring, der fastslog, at der var tale om en adskilt delproces.
Herefter foretog landsretten en bedømmelse af, om ydelsen i den konkrete situation også var udskilt, sådan at der ikke var tale om arbejdsudleje. Landsretten henviste til, at kontrakterne indeholdt bestemmelser om erstatningsansvar og bestemmelser om en fast pris for en nærmere defineret opgave samt mulighed for tilbageholdelse af en del af betalingen som sikkerhed for eventuelle mangelskrav. Landsretten fandt på denne baggrund, at den udenlandske kontraktpart reelt bar ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdsresultatet. Navnlig med henvisning hertil konkluderede landsretten, at okulation af planteskolens roser var tilstrækkeligt udskilt til en selvstændig virksomhed, og derfor ikke udgjorde arbejdsudleje.
I indkomstårene 2005-2008 havde skatteyderen modtaget ca. kr. 2. mio. på sin private konto. Skatteyderen gjorde gældende, at overførslerne reelt var betaling fra udenlandske kunder for ydelser leveret af et selskab ejet af ham. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at de udenlandske kunder ved en fejl havde overført fakturabeløbene til hans private konto, og at beløbene var udlignet via en mellemregningskonto med skatteyderens selskab.
Skatteyderen gjorde desuden gældende, at bevisbyrden ikke påhvilede ham, da han ikke som privatperson var bogføringspligtig. Subsidiært gjorde skatteyderen gældende, at han alene skulle beskattes som aktieindkomst, hvis retten fandt, at han havde erhvervet ret til midlerne.
Retten udtalte, at det påhvilede skatteyderen - uanset at han ikke var underlagt bogføringspligt - at godtgøre, at midlerne ikke udgjorde retserhvervelser for ham, eller at der i øvrigt var tale om allerede beskattede midler. Retten fandt ikke, at skatteyderen havde løftet denne bevisbyrde.
Retten fandt heller ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at han skulle beskattes som aktieindkomst.
Idet skatteyderen ikke havde selvangivet de betydelige beløb, der igennem flere år var indsat på hans konto, fandt retten, at han i hvert fald havde handlet groft uagtsomt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var derfor opfyldt.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Journalnr: 17/0531525
Genoptagelse af skatteansættelsen
Der klages over, at SKAT har givet afslag på ordinær genoptagelse af skatteansættelsen vedrørende tab opstået ved svindel i forbindelse med et internet køb af en traktor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-01-2019
Journalnr: 18/0000322
Beskatning af goder
Klagen vedrører beskatning af goder i form af værdi af bil, valutaindsætninger og alarmsystem. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-01-2019
Journalnr: 16/0346399
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører ansættelse af yderligere personligt indkomst og nægtet fradrag for lønmodtagerudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2019
Journalnr: 15/2156371
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til leasing og forsikring vedrørende en Ferrari F 430, nægtet fradrag for tab ved afståelse af Ferrari F 430 og nægtet fradrag for repræsentationsudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2019
Journalnr: 15/0813276
Erhvervsmæssig virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset klageren for at drive erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i indkomstårene 2012 og 2013, og har som følge heraf beskattet klageren i indkomståret 2012 af tidligere opsparet overskud i virksomhedsordningen. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.
Afsagt: 29-01-2019
Journalnr: 14/0001108
Fradrag for advokatomkostninger
Klagen skyldes, at Skatteankenævnet har afvist at behandle klagerens anmodning om yderligere fradrag for advokatomkostninger i indkomståret 2009 samt anmodning om anvendelse af kapitalafkastordningen i indkomstårene 2009 og 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2019
Journalnr: 16/0446562
Fradrag for husleje
SKAT har forhøjet klagers skattepligtige indkomst, idet der ikke er godkendt fradrag for husleje, da udlejningen ikke er anset for sket til reelle priser og på reelle vilkår. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 28-01-2019
Journalnr: 14/0187706
Fællesudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for fællesudgifter. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 01-02-2019
Journalnr: 18/0001478
Indberetningspligt
Klagen skyldes, at SKAT har pålagt selskabet at indberette udbetalt befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2015-2016. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-01-2019
Journalnr: 18/0003632
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører fastsættelse af indeholdelsespligt og hæftelse for AM-bidrag og A-skat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-01-2019
Journalnr: 17/0992641
Indeholdelsespligt og skønsmæssig ansættelse
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af ydelser AM-bidrag og A-skat og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-01-2019
Journalnr: 13/0070653
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt anmodning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-01-2019
Journalnr: 13/0010033
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt anmodning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-01-2019
Journalnr: 13/0227105
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet anmodning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-01-2019
Journalnr: 15/2156348
Leasing og forsikring
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til leasing og forsikring af Ferrari’er. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2019
Journalnr: 14/2429384
Ledelsens sæde
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at have haft ledelsens sæde i Danmark, hvorfor selskabet er fuldt skattepligtigt her til landet. Landsskatteretten ophæver afgørelsen.
Afsagt: 01-02-2019
Journalnr: 14/0263787
Lempelse
Klagen skyldes, at at SKAT ikke anser løn for at skulle lempes efter exemptionsmetoden. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-01-2019
Journalnr: 15/2156356
Maskeret udlodning
Klagen vedrører maskeret udlodning vedrørende leasing, tab i forbindelse med salg og repræsentationsudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2019
Journalnr: 15/2156352
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning fra ApS i forbindelse med leasing. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2019
Journalnr: 18/0006589
Pensionsmidler i unoterede aktier
Klagen vedrører bindende svar, hvor Skatterådet nægtet, at spørger kan investere pensionsmidler fra sin alders- eller rateopsparing i unoterede aktier, uden at investeringen vil være i strid med Pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, herunder puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-01-2019
Journalnr: 17/0929251
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-01-2019
Journalnr: 17/0991775
Tilbageførsel af fejldisposition
Klagen vedrører nægtet tilbageførsel af fejldisposition vedrørende alderopsparing uden afgiftsbetaling. Landsskatteretten godkender tilbageførsel.
Afsagt: 25-01-2019
Journalnr: 17/0758950
Tinglysning af skøde
Klagen skyldes, at SKAT har truffet afgørelse om at der ved tinglysning af skøde skal betales yderligere tinglysningsafgift beregnet ud fra den seneste offentliggjorte ejendomsværdi på tinglysningstidspunktet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-01-2019
Journalnr: 15/1785780
Udgifter til driftsbygninger
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for udgifter der kan henføres til driftsbygninger på ejendommen. SKAT har derfor forhøjet virksomhedsindkomsten og endeligt hævet driftsbygninger ud af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, vedrørende ikke godkendte fradrag for udgifter til driftsbygninger på ejendommen og i forhold til, at driftsbygningerne skal anses for hævet fra virksomhedsordningen til privat regi, men hjemviser spørgsmålet om værdiansættelsen af driftsbygningerne.
Afsagt: 28-01-2019
Journalnr: 15/2156365
Udgifter til en Ferrari
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til en Ferrari. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2019
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 26-02-2019 dom i C-115/16 N Luxembourg 1
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2003/49/EF - den retmæssige ejer af renter og royalties - artikel 5 - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et associeret selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, betaler renter, som dernæst i deres helhed eller stort set i deres helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af renter
Tidligere dokument: C-115/16 N Luxembourg 1 - DomDen 26-02-2019 dom i C-116/16 T Danmark
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - skattefritagelse for overskud, som selskaber i en medlemsstat udlodder til selskaber i andre medlemsstater - den retmæssige ejer af det udloddede udbytte - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, udbetaler udbytte, som dernæst i sin helhed eller stort set i sin helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af udbytte
Tidligere dokument: C-116/16 T Danmark - DomDen 26-02-2019 dom i C-117/16 Y Denmark
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - skattefritagelse for overskud, som selskaber i en medlemsstat udlodder til selskaber i andre medlemsstater - den retmæssige ejer af det udloddede udbytte - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, udbetaler udbytte, som dernæst i sin helhed eller stort set i sin helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af udbytte
Tidligere dokument: C-117/16 Y Denmark - DomDen 26-02-2019 dom i C-118/16 X Denmark
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2003/49/EF - den retmæssige ejer af renter og royalties - artikel 5 - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et associeret selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, betaler renter, som dernæst i deres helhed eller stort set i deres helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af renter
Tidligere dokument: C-118/16 X Denmark - DomDen 26-02-2019 dom i C-119/16 C Danmark I
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2003/49/EF - den retmæssige ejer af renter og royalties - artikel 5 - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et associeret selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, betaler renter, som dernæst i deres helhed eller stort set i deres helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af renter
Tidligere dokument: C-119/16 C Danmark I - DomDen 26-02-2019 dom i C-299/16 Z Denmark
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2003/49/EF - den retmæssige ejer af renter og royalties - artikel 5 - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et associeret selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, betaler renter, som dernæst i deres helhed eller stort set i deres helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af renter
Tidligere dokument: C-299/16 Z Denmark - DomDen 26-02-2019 dom i C-135/17 Frie kapitalbevægelser X (Sociétés intermédiaires établies dans des pays tiers)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne og tredjelande - standstill-klausulen - en medlemsstats nationale lovgivning om passive selskaber etableret i tredjelande - ændring af denne lovgivning efterfulgt af den tidligere lovgivnings genindførelse - indkomst hos et selskab etableret i et tredjeland, der hidrører fra ihændehavelse af fordringer fra et selskab etableret i en medlemsstat - medregning af sådan indkomst i beskatningsgrundlaget for en skattepligtig person, der er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat - restriktion for de frie kapitalbevægelser - begrundelse
Tidligere dokument: C-135/17 Frie kapitalbevægelser X (Sociétés intermédiaires établies dans des pays tiers) - DomDen 26-02-2019 dom i C-581/17 Wächtler
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - beskatning - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer - flytning af det skattemæssige hjemsted til Schweiz - lovgivning i en medlemsstat, hvorefter latente kapitalgevinster af selskabsandele beskattes i et sådant tilfælde
Tidligere dokument: C-581/17 Wächtler - DomDen 26-02-2019 dom i T-865/16 Statsstøtte Fútbol Club Barcelona mod Kommissionen
Fiskale bestemmelser
Statsstøtte - støtte gennemført af de spanske myndigheder til fordel for visse professionelle fodboldklubber- gunstig indkomstskattesats for klubber, der tillades status som enhed, der ikke arbejder med gevinst for øje - afgørelse, hvorved det fastslås, at støtten ikke er forenelig med det indre marked - etableringsfrihed - fordel
Tidligere dokument: T-865/16 Statsstøtte Fútbol Club Barcelona mod Kommissionen - DomDen 27-02-2019 dom i C-563/17 Etableringsfrihed Associação Peço a Palavra m.fl.
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fri bevægelighed for personer - flytning af en fysisk persons bopæl fra en medlemsstat til Schweiz - beskatning af latente kapitalgevinster af selskabsandele - direkte beskatning - fri bevægelighed for selvstændige - ligebehandling
Den 14-03-2019 dom i C-695/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Metirato
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2010/24/EU - gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger - artikel 13, stk. 1 - artikel 14, stk. 2 - tvangsinddrivelse af den bistandssøgende medlemsstats fordringer, der foretages af myndighederne i den bistandssøgte medlemsstat - sag vedrørende et krav om omstødelse af betalingen af disse fordringer til fordel for konkursmassen for et selskab, der har hjemsted i den bistandssøgte medlemsstat - den sagsøgte part i denne sag - fastsættelse
Tidligere dokument: C-695/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Metirato - Dom
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld
Oprettelsesdato: 20-02-2019
Høringsfrist: 19-03-2019
Forslag til Lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love
Oprettelsesdato: 21-02-2019
Høringsfrist: 20-03-2019
Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstsaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
Oprettelsesdato: 21-02-2019
Høringsfrist: 20-03-2019
Bilag 3 |
Bilag 3 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Bilag 143 |
Bilag 144 |
Bilag 145 |
Bilag 147 |
Spm. 232 |
Spm. 235 |
Spm. 236 |
Spm. 237 |
Spm. 270 |
Spm. 276 |
Spm. 278 |
Spm. 279 |
Spm. 280 |
Spm. 281 |
Spm. 282 |
Spm. 283 |
Spm. 284 |
Spm. 285 |
Spm. 286 |
Spm. 287 |
Spm. 288 |
Spm. 289 |