SkatteMail 2018, uge 08

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder en række nyheder og afgørelser fra ind- og udland, herunder afgørelser fra EU.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Skat ved handel med minkfarme
Skat ved handel med dyrlægevirksomheder
Firmareceptioner
Familielån og skat
Skat ved eftergivelse af familielån
Nu endnu mere komplicerede regler for pensionsopsparing
Skattelettelser fra en side af – især fra 2020
Hvad betyder nummerpladen?
Bulletin for International Taxation: 2 - 2018
Betalt TV-abonnement af arbejdsgiveren
Salg af erhvervsejendom og genanbringelse
Derivatives & Financial Instruments: 1 - 2018
International Transfer Pricing Journal: 1 - 2018

Bindende svar
Skattemæssige konsekvenser af skattefri fusion mellem ejendomsdatterselskaber
Kreditorforsikring ved arbejdsløshed - Ejerskabet til forsikringen - Gældseftergivelse overfor den forsikrede
Overdragelse af aktier til fond med almennyttigt formål
Udlån til helejet P/S og K/S fra pensionskasses ejendomsdatterselskab

Afgørelser
Lån på mellemregningskonto anset som udbytte
Lån på mellemregningskonto anset som udbytte
Skattefritagelse af udbetaling fra pensionsordning
Ejendomsværdiskat - Kolonihavehus på lejet grund

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling
1 dom

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Skat ved handel med minkfarme

Når en minkfarm skal handles opstår der en række spørgsmål, fx hvad minkfarmen er værd og hvordan køberen skal betale købesummen.

BDO

Skat ved handel med dyrlægevirksomheder

Skattelovgivningen indeholder mange regler, der har betydning for dyrlæger. Nedenfor giver vi en kort omtale af forskellige problemstillinger i forbindelse med handel med dyrlægevirksomheder, hvor skattemæssige overvejelser ofte er i centrum eller bør være det.

BDO

Firmareceptioner

Åbent Hus-arrangementer er nok den mest udbredte metode, når en virksomhed ønsker at gøre reklame for sig selv. Den skattemæssige behandling af udgifterne afhænger i første række af anledningen til arrangementet. Dernæst af indholdet af dette.

BDO

Familielån og skat

Det er ikke usædvanligt, at forældre låner penge til deres børn. Eller at bedsteforældre yder lån til deres børnebørn. Nogle gange går pengestrømmen dog også den modsatte vej, så det er børnene, der låner penge til forældrene eller til bedsteforældrene.

BDO

Skat ved eftergivelse af familielån

Private, der får eftergivet gæld, skal betale gaveafgift eller indkomstskat af det eftergivne beløb, hvis de faktisk godt kunne have betalt gælden enten helt eller delvist, men ikke hvis de er helt uden betalingsevne.

BDO

Nu endnu mere komplicerede regler for pensionsopsparing

Mange vil skulle bruge en stor lommeregner til at udregne, hvor meget de skal indbetale ekstra for at få maksimal glæde af det nye fradrag for indbetalinger til pensionsordninger.

BDO

Skattelettelser fra en side af – især fra 2020

Mange topskattebetalere kan se frem til en månedlig skattelettelse på små 700 kr. fra 2020, men allerede fra i år vil der skulle betales mindre i skat.

Beierholm

Hvad betyder nummerpladen?

Det kan have store konsekvenser, hvis man ikke kender reglerne

Bulletin for International Taxation (BIT)

Bulletin for International Taxation: 2 - 2018

I denne udgave:

  • Anti-Abuse Measures in Tax Treaties Following the OECD Multilateral Instrument - Part 2
  • International Taxation and the Challenges for Multilateralism in the Context of the OECD Multilateral Instrument
  • The Taxation of Resource Companies in Australia
  • New Anti-Avoidance Provision and Tax Planning for Non-Residents
  • An Analysis of the Taxation of Indirect Transfers of Assets in China and India
  • Tax Planning, Ethics and Our New World

Deloitte

Betalt TV-abonnement af arbejdsgiveren

Mit spørgsmål opstår, da jeg for nyligt har fået nyt arbejde, og som en del af mine personalegoder får betalt for mit TV-abonnement af min arbejdsgiver. Jeg er derfor i tvivl, om dette abonnement bliver anset som en indkomst, som jeg skal betale skat af?

Deloitte

Salg af erhvervsejendom og genanbringelse

Jeg driver en mindre håndværksvirksomhed i personligt regi. I forbindelse med flytningen af virksomheden har vi i 2017 anskaffet en ny ejendom. Er det korrekt, at vi skal beskattes af hele gevinsten fra salget i 2018 uanset, at vi blot har flyttet virksomheden fra en ejendom til en anden?

Derivatives & Financial Instruments (DFI)

Derivatives & Financial Instruments: 1 - 2018

I denne udgave:

  • Blockchain in Global Finance and Tax
  • Italian Financial Transaction Tax Implications of the Evolving Regulatory Landscape: The Exemption for Market Makers
  • Taxation of Authorized Financial Instruments under Mexico’s 2017 Tax Repatriation Programme
  • The Abolition of the VAT Cost-Sharing Exemption for the Financial Sector: Are There Alternatives Left?
  • ECJ Decision on Arbitration between Germany and Austria Regarding Taxation from Profit Participation Certificates under the Austria-Germany Tax Treaty
  • Dutch Dividend Withholding Tax: Changes and Anticipated Abolishment
  • Taxing Cooperative Societies
  • Innovation, Start-ups and Crowdfunding in Australia

International Transfer Pricing Journal (ITPJ)

International Transfer Pricing Journal: 1 - 2018

I denne udgave:

  • Country-by-Country Reporting: Handbook on Effective Tax Risk Assessment
  • New Rules to Resolve Tax Disputes
  • Remuneration of Intra-Group Services: One Size Fits All?
  • Two Recent Transfer Pricing Preliminary Rulings by the Finnish Supreme Administrative Court
  • Concept of Pass-Through Costs and Their Treatment
  • An Overview of the Future Luxembourg Intellectual Property Tax Regime
  • What To Include in the TP Documentation in Poland According to the New Regulation of the Minister of Development and Finance
  • Action Group of HMRC on Diverted Profits Tax

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Skattemæssige konsekvenser af skattefri fusion mellem ejendomsdatterselskaber

SKM2018.81.SR

Livforsikringsselskabet A havde stillet en række spørgsmål om de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med opkøb og skattefri fusion af ejendomsselskaber. Skatterådet bekræftede, at moderselskabet i koncernen bevarede sine skattemæssige underskud og tab i forbindelse med en skattefri fusion mellem nogle datterselskaber, og at de deltagende datterselskabers underskud og tab bortfaldt ved denne skattefrie fusion. Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at moderselskabets umiddelbare datterselskab bevarede sin skattemæssige status efter selskabsskattelovens § 3 A i forbindelse med et opkøb og samtidig skattefri fusion med et ejendomsselskab.

 

Bindende svar: Donation af ophold i sommerhus eller helårsbolig til en forening m.v. omfattet af ligningslovens § 8 A

SKM2018.82.SR

Skatterådet bekræftede at en sommerhus- eller boligejer kunne få fradrag efter ligningslovens § 8 A, når ejeren donerede en uges ophold i sommerhuset/boligen til en sygdomsbekæmpende forening. Det fradragsberettigede beløb skulle fastsættes til markedsværdien ved udlejning til 3. mand.

Doneres der en uges ophold i ejerens sommerhus eller helårsbolig, beskattes værdien af opholdet hos ejeren, fx efter ligningslovens §§ 15 O-P.

Den sygdomsbekæmpende forening kunne give en sygdomsramt familie et ophold i et sommerhus/bolig, uden at det medførte beskatning for den sygdomsramte familie, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

 

Bindende svar: Kreditorforsikring ved arbejdsløshed - Ejerskabet til forsikringen - Gældseftergivelse overfor den forsikrede

SKM2018.80.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at forsikringsudbetalinger fra et forsikringsselskab (spørgeren) til en kreditor, der driver udlånsvirksomhed, på et lån ikke er skattepligtig for debitoren på det pågældende lån, når forsikringsudbetalingerne sker som følge af debitorens ufrivillige arbejdsløshed. Skatterådet kunne ikke tiltræde, at en bank, der er forsikringstager i forsikringsaftalen med forsikringsselskabet, også skal anses som ejer af den pågældende forsikring. Skatterådet anså derimod debitoren på lånet, der tillige er den forsikrede i forsikringsaftalen, for ejer af den pågældende forsikring. Herefter anså Skatterådet forsikringen for en arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, hvorved forsikringsudbetalingerne er indkomstskattepligtige for ejeren af forsikringen efter stk. 2, jf. § 55.

Skatterådet kunne herefter bekræfte, at reduktionen af debitorens restgæld på lånet i forbindelse med forsikringsselskabets udbetalinger til kreditoren ikke er en skattepligtig gældseftergivelse efter kursgevinstlovens § 21 for debitoren, idet debitoren ikke bliver frigjort fra sin gæld til kreditoren i større omfang end de udbetalte forsikringsydelser fra forsikringsselskabet til kreditoren.

Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at banken har fradrag for præmien betalt til forsikringsselskabet efter statsskattelovens § 6, litra a.

 

Bindende svar: Overdragelse af aktier til fond med almennyttigt formål

SKM2018.79.SR

Skatterådet bekræftede, at et holdingselskab kunne overdrage 70 pct. af sine aktier til en fond med et almennyttigt formål uden beskatning af maskeret udlodning for hovedanpartshaverne, avanceskat for holdingselskabet eller beskatning efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, i fonden. Derudover bekræftede Skatterådet, at holdingselskabet kunne sælge den resterende aktiepost til den erhvervsdrivende fond uden andre skattemæssige konsekvenser, end at et potentielt gaveelement ved aktieoverdragelsen tillægges aktiernes anskaffelsessum. Sluttelig bekræftede Skatterådet, at ophævelse af en forkøbsret uden en fastsat pris ikke kunne anses for afståelse af en finansiel kontrakt efter kursgevinstloven.

 

Bindende svar: Udlån til helejet P/S og K/S fra pensionskasses ejendomsdatterselskab

SKM2018.78.SR

Skatterådet bekræftede, at udlån fra en pensionskasses ejendomsdatterselskab til ejendomsdatterselskabets helejede P/S ikke skulle medregnes som en fordring ved opgørelsen af 90 procents grænsen i selskabsskattelovens § 3 A. Skatterådet bekræftede desuden, at ejendomsdatterselskabets udlån til sit helejede P/S, der påtænktes omdannet til et K/S, efter omdannelsen til K/S fortsat ikke skulle medregnes som en fordring ved opgørelsen af 90 procents grænsen i selskabsskattelovens § 3 A, når komplementaren i K/S ikke fik en ejerandel i K/S.

 

Afgørelse: Lån på mellemregningskonto anset som udbytte

SKM2018.87.LSR

Ved opgørelse af aktieindkomst for hovedanpartshaveren efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, kunne ikke modregnes et krediteret beløb vedrørende udloddet udbytte fra selskabet.

 

Afgørelse: Lån på mellemregningskonto anset som udbytte

SKM2018.86.LSR

Et selskabs udlån til hovedanpartshaveren ved hævninger på mellemregningskontoen ansås for omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, og var fuldt ud skattepligtigt som udbytte uanset efterfølgende krediteringer på mellemregningskontoen.

 

Afgørelse: Skattefritagelse af udbetaling fra pensionsordning

SKM2018.84.LSR

En ansat på en ambassade, der havde oprettet en privat pensionsordning i et dansk pensionsselskab, måtte anses for skattepligtig af udbetalingerne på pensionsordningen.

 

Afgørelse: Ejendomsværdiskat - Kolonihavehus på lejet grund

SKM2018.83.LSR

Det var med rette, at der var pålignet ejendomsværdiskat af et kolonihavehus på lejet grund. Kolonihavehuset var vurderet som sommerhus på fremmed grund.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 15/3208851
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-01-2018

Journalnr: 15/2049940
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen angår afslag på genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstår 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-01-2018

Journalnr: 14/4565152
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-01-2018

Journalnr: 14/4110560
Ansættelse af løn
Klagen vedrører ansættelse af skattepligtig løn selvangivet til nul. Under omstændighederne finder retten, efter en konkret vurdering, at det er godtgjort, at der blev givet afkald på lønnen forud for retserhvervelsen, hvorfor ansættelserne frafaldes.
Afsagt: 22-01-2018

Journalnr: 14/4110688
Ansættelse af løn
Klagen vedrører ansættelse af skattepligtig løn, selvangivet til nul. Under omstændighederne finder retten, efter en konkret vurdering, at det er godtgjort, at der blev givet afkald på lønnen forud for retserhvervelsen, hvorfor ansættelserne frafaldes.
Afsagt: 22-01-2018

Journalnr: 16/1865788
Beskatning af bonus
Klagen vedrører beskatning af bonus fra virksomhed, fristgennembrud. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 04-01-2018

Journalnr: 16/0823349
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører ikke godkendt A-indkomst og indeholdt A-skat og AM-bidrag samt beskatning af gave. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-01-2018

Journalnr: 16/1904201
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-01-2018

Journalnr: 16/1868616
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-01-2018

Journalnr: 14/0182264
Erhvervsmæssig virksomhed
Klagen skyldes, at skatteankenævnet ikke har godkendt fradrag for underskud af virksomhed idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Afsagt: 10-01-2018

Journalnr: 14/1069280
Erhvervsmæssig virksomhed
Klagen skyldes, at klagerens virksomhed med rederidrift ikke er anset for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-01-2018

Journalnr: 17/0674908
Fejlpostering - alderspensionsopsparing
Klagen vedrører nægtet tilbageføring af fejlpostering på alderspensionsopsparing. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-01-2018

Journalnr: 15/1060167
Fradrag for forsikring og tab
Klagen vedrører nægtet fradrag for forsikring og tab på båd. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 05-01-2018

Journalnr: 15/2653988
Indberetningspligt
SKAT har pålagt selskabet at indberette udbetalte skattefrie godtgørelser som skattepligtig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-02-2018

Journalnr: 15/1060123
Maskeret udlodning
Klagen skyldes, at Selskabets afholdelse af bådforsikring og tab ved salg af båd anses som maskeret udlodning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 05-01-2018

Journalnr: 15/3076418
Maskeret udlodning mv.
Klagen vedrører maskeret udlodning i forbindelse med salg af mandskabsvogn og diverse aktiver. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-02-2018

Journalnr: 17/0551115
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-01-2018

Journalnr: 14/3384889
Skønsmæssig ansættelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 29-01-2018

Journalnr: 14/3511304
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-01-2018

Journalnr: 14/3961216
Tilbageførsel af ejendom
Klagen angår spørgsmålet, om hvornår ejendommen efter overdragelse til selskabet kan anses for endelig og bindende tilbageoverført til selskabets hovedanpartshaver, samt problemstillinger i relation hertil m.v. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om, hvornår ejendommen er overtaget.
Afsagt: 31-01-2018

Journalnr: 16/1911446
Tilbageførsel af underskud
Klagen skyldes, at SKAT har udsendt årsopgørelse med ændret beregningsgrundlag idet underskud fra ægtefælle er tilbageført. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2018

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 26-02-2018 - 27-03-2018

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 28-02-2018 dom i C-518/16 Statsstøtte ZPT
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - forordning (EF) nr. 1998/2006 - artikel 35 TEUF - de minimis-støtte i form af en skattelettelse - national lovgivning, hvorefter investering i fremstilling af produkter bestemt til eksport udelukkes fra denne skattelettelse

Tidligere dokument: C-518/16 Statsstøtte ZPT - Dom

Den 01-03-2018 indstilling i C-115/16 N Luxembourg 1 X Denmark C Danmark I
Fiskale bestemmelser

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (rente-/royaltydirektivet) - begrebet »den retmæssige ejer« - handler i eget navn for fremmed regning - betydning af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst for fortolkningen af et EU-direktiv - misbrug af mulige skatteretlige arrangementer - kriterierne for misbrug i forbindelse med undgåelse af kildebeskatning - misbrug i form af udnyttelse af manglende udveksling af oplysninger mellem staterne - direkte anvendelse af en ikke-gennemført direktivbestemmelse - fortolkning af nationale principper for bekæmpelse af misbrug i overensstemmelse med EU-retten

Tidligere dokument: C-115/16 N Luxembourg 1 - Dom
Tidligere dokument: C-115/16 N Luxembourg 1 X Denmark C Danmark I - Indstilling

Den 01-03-2018 indstilling i C-116/16 T Danmark Y Denmark
Fiskale bestemmelser

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet) - nødvendigheden af en retmæssig ejer i forbindelse med udbetaling af udbytte - misbrug af mulige skatteretlige arrangementer - kriterierne for misbrug i forbindelse med undgåelse af kildebeskatning - betydning af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst for fortolkningen af et EU-direktiv - direkte anvendelse af en ikke-gennemført direktivbestemmelse - fortolkning af nationale principper for bekæmpelse af misbrug i overensstemmelse med EU-retten

Tidligere dokument: C-116/16 T Danmark - Dom
Tidligere dokument: C-116/16 T Danmark Y Denmark - Indstilling

Den 01-03-2018 indstilling i C-299/16 Z Denmark
Fiskale bestemmelser

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (rente-/royaltydirektivet) - begrebet »den retmæssige ejer« - handler i eget navn for fremmed regning - betydning af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst for fortolkningen af et EU-direktiv - misbrug af mulige skatteretlige arrangementer - kriterierne for misbrug i forbindelse med undgåelse af kildebeskatning - misbrug i form af udnyttelse af manglende udveksling af oplysninger mellem staterne - direkte anvendelse af en ikke-gennemført direktivbestemmelse - fortolkning af nationale principper for bekæmpelse af misbrug i overensstemmelse med EU-retten

Tidligere dokument: C-299/16 Z Denmark - Dom
Tidligere dokument: C-299/16 Z Denmark - Indstilling

Den 15-03-2018 dom i C-431/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Blanco Marqués
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - social sikring af vandrende arbejdstagere - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 12 og 46a-46c - ydelser af samme art - begreb - antikumulationsreglen - begreb - betingelser - national regel, der fastsætter et tillæg til en pension som følge af fuldstændig og varig uarbejdsdygtighed for arbejdstagere på 55 år eller derover - berostillelse af tillægget i tilfælde af beskæftigelse eller modtagelse af en alderspension

Tidligere dokument: C-431/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Blanco Marqués - Dom

Den 15-03-2018 dom i C-355/16 Etableringsfrihed Picart
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer - direkte beskatning - flytning af bopæl fra en medlemsstat til Schweiz - beskatning af latente kapitalgevinster af betydelige kapitalandele i selskaber med hjemsted i oprindelsesmedlemsstaten i anledning af en sådan flytning - aftalens anvendelsesområde

Tidligere dokument: C-355/16 Etableringsfrihed Picart - Dom
Tidligere dokument: C-355/16 Etableringsfrihed Picart - Indstilling

Den 22-03-2018 dom i C-327/16 Tilnærmelse af lovgivningerne Jacob Lassus
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - etableringsfrihed - fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/434/EØF - artikel 8 - aktie- eller anpartsombytningstransaktion - kapitalgevinst ved denne transaktion - udskudt beskatning - kapitaltab ved den senere afhændelse af de modtagne værdipapirer - bopælsstatens beskatningskompetence - forskelsbehandling - begrundelse - opretholdelse af fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne

Tidligere dokument: C-327/16 Tilnærmelse af lovgivningerne Jacob Lassus - Dom
Tidligere dokument: C-327/16 Jacob - Ny sag
Tidligere dokument: C-327/16 Jacob - Ny sag

 

Indstillinger
C-28/17 Etableringsfrihed NN

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - selskabsskat - etableringsfrihed - national lovgivning, der for et selskab, der er en del af en skattemæssigt integreret koncern, betinger retten til fradrag af underskud, der er opstået i et fast driftssted, som tilhører et selskab, som ikke er en del af nævnte koncern, af, at det ikke-hjemmehørende selskab ikke kan fradrage dette underskud i selskabsskattegrundlaget i det land, hvor det er hjemmehørende - undgåelse af dobbelt fradrag

Generaladvokatens indstilling:

1) Artikel 49 TEUF er i princippet ikke til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter underskuddet i et fast driftssted - ved beskatning af en koncern, der er afgiftspligtig i medlemsstat A - som er hjemmehørende i denne medlemsstat, men som tilhører et selskab, som er hjemmehørende i medlemsstat B, kun kan modregnes i koncernens andre selskabers indkomst, hvis reglerne i medlemsstat B medfører, at dette underskud ikke kan medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse i medlemsstat B.

2) Denne nationale lovgivning er ikke forenelig med artikel 49 TEUF, for så vidt som den under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende ikke tillader, at underskud fradrages i medlemsstat A, når den afgiftspligtige person har bevist, at de definitivt ikke kan fradrages i medlemsstat B, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at bedømme.


Domme
C-398/16 Etableringsfrihed X

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF og 54 TEUF - etableringsfrihed - skattelovgivning - selskabsskat - fordele ved oprettelse af en skattemæssig enhed - udelukkelse af grænseoverskridende koncerner

Domstolens dom:

1) Artikel 49 TEUF og 54 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, i medfør af hvilken et moderselskab hjemmehørende i en medlemsstat ikke har ret til at fradrage renter på et lån optaget i et forbundet selskab med henblik på at finansiere et kapitalindskud i et datterselskab hjemmehørende i en anden medlemsstat, mens moderselskabet, hvis datterselskabet havde været hjemmehørende i den samme medlemsstat, kunne gøre brug af dette fradrag ved at danne en skattemæssigt integreret enhed med dette.

2) Artikel 49 TEUF og 54 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, i medfør af hvilken et moderselskab hjemmehørende i en medlemsstat ikke har ret til i sit overskud at fradrage tab, der skyldes ændringer i valutakursen for dets kapitalandele i et datterselskab hjemmehørende i en anden medlemsstat, når denne samme bestemmelse ikke på symmetrisk vis beskatter valutakursgevinster, der skyldes sådanne ændringer.

Tidligere dokument: C-398/16 Etableringsfrihed X - Indstilling


Høringsportalen

Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven (Højere skattefradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed)
Oprettelsesdato: 23-02-2018
Høringsfrist: 23-03-2018

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 148 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark. (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra Skatteministeriet

Almindelig del

Bilag

Bilag 128

Udkast til brev om Undersøgelseskommissionen om SKAT, fra justitsministeren

Bilag 129

EU-note om EU's fremtidige budget post 2020

Bilag 130

Henvendelse af 20/2-18 fra Dansk Metal, Danske Rederier og Rederiforeningen af 2010 vedrørende udvidelse af DIS ordningen

Bilag 132

Orientering om brev til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen om revideret udkast til tillægskommissorium for Undersøgelseskommissionen om SKAT

Bilag 133

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskattelovenog forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel tilgodtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.

Spørgsmål og svar

Spm. 198

Ministeren bedes redegøre for, hvilke kontrolaktiviteter, der pågår i SKAT vedrørende kapitalejerudlån. Hvis ikke der pågår kontrolaktiviteter vedrørende kapitalejerudlån, bedes ministeren redegøre for, om man påtænker kontrolaktiviteter og i så fald hvilke.  Svar  

Spm. 199

Ministeren bedes redegøre for, hvilke kontrolaktiviteter, der pågår i SKAT vedrørende parcelhusreglen. Hvis ikke der pågår kontrolaktiviteter vedrørende parcelhusreglen, bedes ministeren redegøre for, om man påtænker kontrolaktiviteter og i så fald hvilke.”  Svar  

Spm. 202

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget bundskatten skal stige såfremt, man ønsker at finansiere licensbetalingen over bundskatten. Ministeren bedes endvidere opgøre, hvad virkningen er på den disponible indkomst i 100.000 kr. intervaller op til en indkomst på 1 mio. kr.  Svar  

Spm. 204

Vil ministeren oplyse, hvor meget ordningen vedrørende placering af pensionsopsparing i unoterede aktier, som med regeringens erhvervsudspil ”Sammen om fremtidens virksomheder” foreslås lempet, er blevet benyttet siden indførelsen i 2005? Og vil ministeren i forlængelse heraf – hvis muligt – oplyse, i hvilke brancher pensionsmidlerne er blevet investeret?  Svar  

Spm. 209

I forlængelse af svar på spørgsmål S 252, bedes ministeren oplyse, hvad der er ministerens opfattelse af, at SKAT anlægger en fortolkning, der reelt fratager kreditformidlere muligheden fra at få adgang til eSKAT på trods af, at indkomstregisterlovens § 7A eksplicit nævner formidlere af lån, og finder ministeren anledning til at justere fortolkning og praksis i overensstemmelse med ordlyden i lovens § 7A.  Svar  

Spm. 210

I forlængelse af svar på spørgsmål S 252 bedes ministeren redegøre for baggrunden for SKATs fortolkning af, at det er et krav at være kreditgiver for at få adgang til eSKAT, jf. at et sådant krav indebærer, at en kreditformidler, reelt aldrig vil kunne få adgang, på trods af at indkomstregisterlovens § 7A eksplicit nævner formidlere af lån.  Svar  

Spm. 211

I forlængelse af svar på spørgsmål S 252, hvoraf det fremgår, at SKAT har en praksis, der betyder, at kun virksomheder, der har en lovbestemt pligt til at foretage kreditvurderinger kan få adgang til eSKAT, bedes ministeren oplyse, hvilke virksomheder der henvises til i §7A i indkomstregisterloven som virksomheder, der formidler lån, og som kan få adgang til eSKAT, og under hvilke forudsætninger sådanne formidlingsvirksomheder kan få adgang til eSKAT.  Svar  

Spm. 212

Ministeren skriver i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 162: ”Forslaget ventes at medføre, at flere lønmodtagere får fri telefon. I mange tilfælde vil der være tale om medarbejdere, der har en arbejdstelefon, men ikke efter gældende regler fri telefon. De vil med forslaget – og såfremt arbejdsgiveren tillader det – kunne anvende arbejdstelefonen som fri telefon uden at blive beskattet heraf. Dertil kommer personer, der ikke med gældende regler har fri telefon, og heller ikke har arbejdstelefon, men hvor en skattefritagelse vil gøre det attraktivt at få fri telefon som led i en lønaftale.” Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det i provenuberegningerne er lagt til grund, at lønmodtagere i fremtiden kan substituere fra lønindkomst til arbejdsgiverbetalt telefon for derved at opleve en skattemæssig besparelse. Ministeren bedes i bekræftende fald oplyse hvor stor en del af det samlede mindreprovenu på 700 mio. kr., som ventes at stamme fra bortsubstitution af lønindkomst til fordel for skattefri, arbejdsgiverbetalt telefon.  Svar  

Spm. 214

Hvad vil de provenumæssige konsekvenser være af at fjerne muligheden for at udbetale skattefrit jubilæmsgratiale?  Svar  

Spm. 253

TV2 har i en række historier sandsynliggjort, at revisionspligtlempelsen, som trådte i kraft i 2013, har haft store konsekvenser for skattebetalingen. TV2 omtaler Skatteministeriets notat af 28. juni 2012 om Skatteministeriets betænkeligheder ved revisionspligtlempelsen for mindre holdingvirksomheder. TV2 har fået afslag på aktindsigt i notatet. Vil ministeren oversende dette notat til folketinget?  Svar  

Spm. 254

Vil ministeren redegøre for, hvilke betænkeligheder Skatteministeriet havde ved revisionspligtlempelsen for mindre holdingvirksomheder i 2012 – og om de betænkeligheder blev imødekommet i det endelige lovforslag?  Svar  

Spm. 255

TV2 har i en række historier sandsynliggjort, at revisionspligtlempelsen, som trådte i kraft i 2013, har haft store konsekvenser for skattebetalingen. Erhvervsstyrelsen skriver til TV2, at notatet om Skatteministeriets betænkeligheder ved revisionspligtlempelsen for mindre holdingvirksomheder ikke handler om skattemæssige konsekvenser ifm. indførelsen af loven. Er ministeren enig i den vurdering?  Svar  

Spm. 256

TV2 har i en række historier sandsynliggjort, at revisionspligtlempelsen, som trådte i kraft i 2013, har haft store konsekvenser for skattebetalingen. Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen har skrevet til TV2, at de ikke har kunnet identificere et eneste dokument, som omhandler de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med udarbejdelsen af revisionspligtlempelsen i 2013. Ministeren bedes oversende en liste til Skatteudvalget over, hvilke dokumenter der eksisterer, hvor Skatteministeriet har foretaget en vurdering af, hvad en revisionspligtlempelse vil betyde for øget skatteunddragelse og flere fejl i skatteindbetalingen.

Spm. 257

Skatteministeriet har deltaget i en evaluering af revisionspligtlempelsen, som trådte i kraft i 2013. Evalueringen af revisionspligtlempelsen blev vedtaget som en del af en vækstpakke i 2014, hvor man skulle undersøge mulighederne for en yderligere lempelse. Vil ministeren oversende denne evaluering til Folketinget, alternativt redegøre for hovedresultaterne af evalueringen, såfremt ministeren ikke ønsker at oversende evalueringen? Såfremt ministeren ikke ønsker at oversende evalueringen, bedes dette begrundes.  Svar  

Spm. 258

I samråd om konkursrytteri den 7. december 2017 sagde ministeren følgende om revisionspligten, som den er i dag: ”Jeg synes, vi har en fin balance i dag i forhold til revisionspligten, men jeg vil ikke anbefale – som skatteminister – at vi går videre og fritager flere virksomheder for revision.” Kan ministeren uddybe dette, herunder hvilke eventuelle konklusioner fra evalueringen der gør, at ministeren ikke mener, at man bør fritage flere virksomheder for revision?  Svar  

Spm. 259

I et speciale fra Aalborg Universitet fra juni 2016 med titlen ”Når fravalget af revision skaber øget risiko for skatteunddragelse” er en chefkonsulent i Skatteministeriet citeret for følgende vedrørende revisionspligtlempelsen: ”Den seneste lempelse i 2013 er den lempelse, der har givet de største muligheder for, at virksomhederne kan begå skatteunddragelse.” Ministeren bedes oplyse, om det var og er ministerens opfattelse, at det var lempelsen i 2013, der gav de største muligheder for, at virksomhederne kan begå skatteunddragelse. Ministeren bedes i denne sammenhæng redegøre for sammenhængen til tidligere lempelser i 2006 og 2011.  Svar  

Spm. 261

Hvornår forventer ministeren, at der vil foreligge en revideret version af værdiansættelsescirkulæret fra 1982 med en justeret regel, der giver ret til overdragelse af fast ejendom ved generationsskifte til den offentlige vurdering +/- 20 pct.?  Svar  

Spm. 262

Hvordan vil ministeren sikre, at SKAT ikke ”overfortolker” undtagelsen om ”særlige omstændigheder” i Højesterets dom fra 2016 vedrørende værdiansættelsescirkulæret, så retskravet udhules administrativt, og hvordan vil ministeren sikre, at SKAT ikke overfører Højesterets dom, som vedrører dødsboer, til gaveoverdragelser?  Svar  

Spm. 263

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22. februar 2018 om kontrol med parcelhusreglen, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål Å, AA, AB og AC.  Svar  

Spm. 264

Hvad vil det betyde for LO’erens rådighedsbeløb, hvis man ruller alle skatte- og afgiftslettelser tilbage, som regeringen har gennemført siden juni 2015?

Spm. 265

Hvor meget skal skatten hæves, hvis alle skatte- og afgiftslettelser siden regeringsskiftet i 2015 rulles tilbage?

Spm. 269

Vil ministeren redegøre for, hvad det ville koste i henholdsvis umiddelbar virkning, efter tilbageløb og adfærd samt varig virkning at forlænge ordningen med et forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner til 2025, så tilgangen til ordningen først udløber den 31. december 2025? Ministeren bedes opgøre det for hvert af årene i perioden 2019-2025.  Svar  

Spm. 270

Vil ministeren redegøre, hvad det ville koste i henholdsvis umiddelbar virkning, efter tilbageløb og adfærd samt varig virkning at forlænge ordningen med et forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner til 2025, så tilgangen til ordningen først udløber den 31. december 2025, mens man samtidig udvider kommunekredsen til at omfatte de såkaldte LAG-kommuner, jf. definitionen anvendt i landdistriktsprogrammet for 2014-2020? Ministeren bedes opgøre det for hvert af årene i perioden 2019-2025.  Svar  

Spm. 271

Vil ministeren redegøre for, hvor mange pendlere der vil gøre brug af et forhøjet befordringsfradrag, hvis man forlænger ordningen med et forhøjet befordringsdrag til 2025, så tilgangen til ordningen først udløber den 31. december 2025? Ministeren bedes opgøre antallet af pendlere, der vil gøre brug af ordningen på kommuneniveau.  Svar  

Spm. 272

Vil ministeren redegøre for, hvad det betyder for bosætningen i de kommuner, der ville være omfattet af et forhøjet befordringsdrag, hvis man udvider den eksisterende ordning til 2025 samtidig med, at man udvider kommunekredsen til at omfatte de såkaldte LAG-kommuner, jf. definitionen anvendt i landdistriktsprogrammet for 2014-2020? Ministeren bedes sammenholde forventningen til bosætningen med en situation, hvor man ikke forlænger og udvider den eksisterende ordning.  Svar