Kære Læser
Dene uges SkatteMail indeholder bl.a. SKM-meddelelse om at Skattestyrelsen har tilladelse til hos platformsbaserede tjenester at indhente oplysninger om ikke identificerede personer og deres indtægter i henhold til skattekontrollovens § 62.
Desuden er kommet to domme fra Højesteret om at godtgørelse for uberettiget ophævelse af erhvervsuddannelsesaftale var skattepligtig og om værdiansættelse af gæld i henhold til virksomhedsobligationer.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
30 %-ordningen - en pensionsordning for selvstændige
Skatteovervejelser ved firmaers sponsering af lokale klubber
Mere end 90.000 lønmodtagere beskattes af fri bil
Beskatning af vennetjenester
International community renews commitment to multilateral efforts to address tax challenges from digitalisation of the economy
Er din ejendom omvurderet pr. 1. oktober 2019?
SKM-meddelelse
Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - platformsbaserede tjenester
Bindende svar
A.m.b.a. - Forsyningsselskaber - Omstrukturering - beskatning af andelshavere
Forskerskatteordning - Fast driftssted - Datterselskab
En kommune var "et dansk ultimativt moderselskab" i henhold til konsolideringsreglen i SEL § 11, stk. 4
Succession - pengetankreglen - vindmøller og solceller
Afgørelser
Kursgevinst på gæld i fremmed valuta i kommanditselskab
Transfer pricing - Omkvalificering af skattefrit udbytte
Transfer pricing - Omkvalificering af skattefrit udbytte
Kendelser
Syn og skøn over fordringers værdi for hele år afskåret
Domme
Befordringsfradrag lønindkomst
Skattepligt af erstatning for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale
Om ordinær genoptagelse af en skatteansættelse
Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug
Maskeret udbytte - rette indkomstmodtager
Anmodning om ændring af skattefri fusion til skattepligtig - omgørelse - selvangivelsesomvalg
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDO30 %-ordningen - en pensionsordning for selvstændige Mange selvstændige sparer op i deres virksomhed. Det sker ved, at de hæver mindre end de tjener og derved lader en del af overskuddet forblive indestående i virksomheden. |
BDOSkatteovervejelser ved firmaers sponsering af lokale klubber Landsskatteretten har i en ny afgørelse fastslået, at det ikke har skattemæssig betydning, hvis en virksomhed sponserer en sportsklub indenfor en idrætsgren, som ejeren af virksomheden selv interesserer sig for |
BDOMere end 90.000 lønmodtagere beskattes af fri bil Jo større dit private kørselsbehov er, jo mere fordelagtigt er det at have firmabil. Det har mange fået øjnene op for, og antallet af lønmodtagere, der beskattes af fri bil, er derfor ikke bare stort, men også voksende |
BDOEn ny afgørelse fra Landsskatteretten viser, at beskatning af vennetjenester nok er en sjældenhed, men ingenlunde er udelukket. Heller ikke blandt erhvervsdrivende, som får en hjælpende hånd i deres forretning |
OECDThe international community reaffirmed its commitment to reach a consensus-based long-term solution to the tax challenges arising from the digitalisation of the economy, and will continue working toward an agreement by the end of 2020, according to the Statement by the Inclusive Framework on BEPS released by the OECD today. |
RedmarkEr din ejendom omvurderet pr. 1. oktober 2019? – Kan have stor betydning for dine fremtidige ejendomsskatter |
Skatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling om, at der meddeles Skattestyrelsen tilladelse til hos platformsbaserede tjenester at indhente oplysninger om ikke identificerede personer og deres indtægter i henhold til skattekontrollovens § 62.
Spørgerne var tre forsyningsselskaber, som blev beskattet som henholdsvis elværk efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e, som varmeforsyningsselskab efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2e, og som vandværk efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2h.
Spørgerne ønskede ultimativt at have en fællesbestyrelse, der dækkede alle tre forsyningsområder. For at opnå dette var det nødvendigt at foretage en række omstruktureringer.
Spørgerne ønskede bekræftet, at der ikke skete beskatning på de forskellige led af omstruktureringen. Spørgerne ønskede i første led at foretage en skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse til hver sit nystiftede datteraktieselskab. Skatterådet bekræftede, at Spørgerne herefter ville være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter de alene beskattedes af erhvervsmæssig virksomhed.
Spørgerne ønskede herefter at fusionere. Skatterådet bekræftede, at en fusion mellem Spørgerne kunne gennemføres uden beskatning, da Spørgernes aktier i datterselskaberne ikke kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.
Endelig bekræftede Skatterådet, at omstruktureringerne ikke ville medføre beskatning hos andelshaverne, da der i forbindelse hermed ikke var tilført andelshaverne formuegoder af økonomisk værdi.
Spørgerne ønskede at foretage en omstrukturering, således at opgaver hos det danske selskab, herunder ansættelsesforholdet med medarbejderen flyttedes til det svenske moderselskab. Spørgerne ønskede samtidig, at medarbejderen kunne fortsætte med at være omfattet af forskerskatteordningen. Skatterådet bekræftede, at omstruktureringen ville kunne gennemføres, samtidig med at medarbejderen fortsat kunne være omfattet af forskerskatteordningen.
Kommunen overvejede at udskille affald og varme, som var placeret i Kommunen, i et 100 % ejet holdingselskab med en række 100 % ejede datterselskaber.
Anmodningen vedrørte forståelsen af reglen om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11.
Spørger ønskede bekræftet, at Kommunen i den påtænkte struktur skulle anses som "et ultimativt dansk moderselskab" i henhold til konsolideringsreglen i selskabsskattelovens § 11, stk. 4, sådan at reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11, stk. 1-3, skulle anvendes samlet for Holding A/S og dets underliggende 100 % ejede datterselskaber.
Skatterådet fandt, at gæld mellem selskaberne i den påtænkte struktur eller mellem selskaberne og Kommunen ville være kontrolleret gæld, og at der ville være koncernforbindelse mellem selskaberne og Kommunen.
Skatterådet fandt, at det fulgte af retspraksis, at ikke kun selskaber i snæver forstand, men også selvejende institutioner, kan udgøre et "ultimativt dansk moderselskab". Skatteministeriet har i forbindelse med lovforarbejdet derudover udtalt, at "en juridisk person" som kontrollerende aktionær kan være "et ultimativt dansk moderselskab" og dermed udløse konsolidering efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 11, stk. 4.
Skatterådet bekræftede på den baggrund, at Kommunen, der var en juridisk person, i den påtænkte struktur skulle anses som "et dansk ultimativt moderselskab" i henhold til konsolideringsreglen.
I sagen ønskede det bekræftet, at de solcelleanlæg og vindmøller, der danner grundlag for et ApS' elproduktionsvirksomhed, ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse ved vurderingen af successionsbetingelserne for overdragelse af ejerandele i holdingselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.
Skatterådet fandt, at solcelleanlægget og vindmøller var omfattet af begrebet "fast ejendom e.lig." og derfor som udgangspunkt var en passiv kapitalanbringelse. Vedrørende solcelleanlægget fandt Skatterådet, at der var tale om et aktivt aktiv, når der henses til det oplyste om aktivet. Andelene i vindmøller var et passivt aktiv ud fra en konkret vurdering.
Klageren deltog som kommanditist i et kommanditselskab, der havde til formål at eje og drive et skib. I forbindelse med salget af skibet og afviklingen af kommanditselskabet blev kommanditselskabet frigjort for en restgæld i fremmed valuta hos den bank, der havde finansieret skibet. Landsskatteretten fandt, at klageren som kommanditist havde opnået en kursgevinst, der var omfattet af kursgevinstloven. Lånet var efter Landsskatterettens opfattelse ikke på såkaldte non-recourse vilkår, dvs. uden hæftelse ud over den stillede sikkerhed, hvorfor gevinsten ikke skulle bedømmes efter retspraksis herom, jf. SKM2019.627.HR. Landsskatteretten udtalte, at der var tale om en singulær gældseftergivelse, der ikke skulle bedømmes efter kursgevinstlovens § 21, stk. 1, men efter § 23, der specifikt angik kursgevinst på gæld i fremmed valuta, hvorefter hele kursgevinsten var skattepligtig. I Den juridiske vejledning var det imidlertid anført, at en gældseftergivelse ikke indebar en gevinst i kursgevinstlovens forstand, når kommanditisten havde indbetalt hele sin hæftelse. Da dette ikke var i åbenbar strid med kursgevinstlovens § 23, fandt Landsskatteretten, at kommanditisten kunne støtte ret på Den juridiske vejledning, hvorfor han ikke skulle beskattes, medmindre han ikke havde indbetalt sin fulde hæftelse. Sagen blev hjemvist til Skattestyrelsen med henblik på en vurdering af, i hvilket omfang kommanditisten havde indbetalt sin resthæftelse, således at den skattepligtige kursgevinst kunne fastlægges.
Sagen vedrører et dansk selskab, som havde et royaltytilgodehavende fra et koncernforbundet selskab, der grundet særlige omstændigheder i hjemlandet ikke kunne foretage betalinger af disse royalties. Det koncernforbundne selskab havde udbetalt ekstraordinært udbytte i USD til det danske selskab.
Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst ved at omkvalificere skattefrit udbytte til skattepligtigt afdrag på tilgodehavende royalty. Selskabet var uenig i denne omkvalificering, idet det blev gjort gældende, at selskabet ikke havde opnået tilladelse i hjemlandet til at betale de udestående royaltybeløb. Dermed var omkvalificeringen i strid med national lovgivning i hjemlandet.
Landsskatteretten fandt, at der ikke efter ligningslovens § 2 var grundlag for at omkvalificere udbytteudlodningen til afdrag på skyldige royalties. Landsskatteretten lagde i den forbindelse vægt på de særlige omstændigheder og de gældende restriktioner i hjemlandet. Selskabet havde i overensstemmelse med national lovgivning forsøgt at opnå den fornødne tilladelse til at udbetale royalties. En sådan udbetaling ville derfor være i strid med national lovgivning, og Landsskatteretten fandt, at uafhængige parter ikke kunne have ageret som påstået af Skattestyrelsen.
Landsskatteretten nedsatte på denne baggrund SKATs forhøjelser i overensstemmelse med klagerens påstand.
Sagen vedrører et dansk selskab, som havde et royaltytilgodehavende fra et koncernforbundet selskab, der grundet særlige omstændigheder i hjemlandet ikke kunne foretage betalinger af disse royalties. Koncernen havde foretaget en omstrukturering, hvorved ejerskabet til et mellemfinansieringsselskab, beliggende i et tredje land, blev overdraget til det danske selskab. Som følge af omstruktureringen opnåede selskabet i hjemlandet en fordring hos det danske selskab svarende til købesummen for aktierne i mellemfinansieringsselskabet. Denne fordring blev efterfølgende modregnet i skyldigt udbytte.
Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst ved at omkvalificere skattefrit udbytte til skattepligtigt afdrag på tilgodehavende royalty. Selskabet var uenig i denne omkvalificering, idet det blev gjort gældende, at udbyttebeslutningen var kommercielt begrundet, og at selskabet ikke havde opnået tilladelse i hjemlandet til at betale de udestående royaltybeløb. Dermed var omkvalificeringen i strid med national lovgivning i hjemlandet.
Landsskatteretten fandt, at der ikke efter ligningslovens § 2 var grundlag for at omkvalificere en modregning i skyldigt udbytte til afdrag på skyldige royalties. Landsskatteretten lagde i den forbindelse vægt på de særlige omstændigheder og de gældende restriktioner i hjemlandet. Selskabet havde i overensstemmelse med national lovgivning forsøgt at opnå den fornødne tilladelse til at udbetale royalties. En sådan udbetaling ville derfor være i strid med national lovgivning, og Landsskatteretten fandt, at uafhængige parter ikke kunne have ageret som påstået af Skattestyrelsen.
Landsskatteretten nedsatte på denne baggrund SKATs forhøjelser i overensstemmelse med klagerens påstand.
I en sag om, hvorvidt to skattepligtige havde kurstabsfradrag på nogle hævdede fordringer i udenlandsk valuta, anmodede de skattepligtige om syn og skøn over de hævdede fordringers værdi. Spørgsmålene var formuleret således, at skønsmanden blev anmodet om at oplyse kursværdien på de skattepligtiges hævdede fordringer i hvert af årene 2009-2014, dvs. for hele året.
Retten udtalte, at det følger af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, at gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, og at man som anskaffelsessum anvender kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen til en højere pris.
Retten udtalte videre, at efter bestemmelsens ordlyd er det af central betydningen for afgørelsen af spørgsmålet om fradragsretten og dermed for sagen, at der er en kobling til tidspunktet, hvor fordringen opstod. Idet denne kobling ikke sås i de skattepligtiges spørgetemaer, skønnede retten, at en besvarelse af spørgetemaet ville være uden betydning for sagen, hvorfor anmodningen om syn og skøn på det foreliggende grundlag ikke blev taget til følge, jf. retsplejelovens § 341.
Sagen drejede sig om, hvorvidt As skattemæssige ansættelser vedrørende ledelsesvederlag og kørselsgodtgørelse berettiget er forhøjet i indkomstårene 2010-2012.
A havde to selskaber. I årsrapporten for det ene selskab fremgik, at ledelsen, der kun bestod af A, havde modtaget et vederlag 317.400 kr. Retten fandt ikke, at A havde godtgjort, at vederlaget allerede var blevet indberettet som indkomst. Under sagen var det et spørgsmål, om vederlaget kunne anses for udbetalt og indberettet af det andet selskab. Retten bemærkede herom, at vederlag til ledelse i et selskab ikke kan betragtes som udbetalt af et andet selskab.
Dertil fandt retten ikke, at A havde ført det fornødne tilsyn og kontrol med udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse. Det forhold, at der under retssagen blev fremlagt yderligere materiale, herunder fakturaer m.m., kunne ikke føre til andet resultat.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Spørgsmålet i sagen var, om den godtgørelse, som en klinikassistentelev ved Højesterets dom af 6. marts 2014 (UfR 2014.1708) var blevet tilkendt efter erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, for uberettiget ophævelse af sin uddannelsesaftale, var omfattet af ligningslovens § 7 U og dermed skattepligtig.
Højesteret udtalte, at ligningslovens § 7 U omfatter "godtgørelser … der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling…", og at det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at den bl.a. omfatter godtgørelser efter funktionærlovens § 2 b. Endvidere henviste Højesteret til, at det ved Højesterets dom af 19. februar 2018 (UfR 2018.1766) er fastslået, at godtgørelser efter funktionærlovens § 2 b i det væsentlige kompenserer for samme forhold som godtgørelser efter erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1.
Højesteret tiltrådte derfor, at godtgørelser efter § 65, stk. 1, ydet som følge af ophævelse af en uddannelsesaftale, skal stilles på samme måde efter ligningslovens § 7 U som godtgørelser efter bl.a. funktionærlovens § 2 b. Videre udtalte Højesteret, at godtgørelser efter erhvervsuddannelseslovens § 65 dermed som det klare udgangspunkt skal anses for omfattet af ligningslovens § 7 U Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at fravige dette udgangspunkt, og at godtgørelsen i sin helhed måtte anses for skattepligtig.
Højesteret henviste herved til, at den godtgørelse, som klinikassistenteleven var blevet tilkendt, havde karakter af kompensation for bl.a. den forstyrrelse af forhold og mistet selvagtelse, der skyldtes ophævelsen af uddannelsesaftalen og ikke en retsstridig krænkelse af elevens frihed, fred, ære eller person, jf. princippet i erstatningsansvarslovens § 26.
Højesteret stadfæstede derfor landsrettens frifindelse af Skatteministeriet (SKM2019.345.ØLR)
Den skattepligtige havde i indkomståret 2010 afstået unoterede kapitalandele med tab. I juli 2014 selvangav han tabet til fradrag i indkomståret 2013, hvilket SKAT afviste. Landsskatteretten gav den skattepligtige medhold i, at han havde krav på fradrag, med den begrundelse at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 4, ikke kunne afskære den skattepligtige fra at foretage fradrag for et fremførselsberettiget underskud. Landsretten tilsidesatte Landsskatterettens afgørelse, med den begrundelse at tabet kun kunne fradrages ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2010, og at fristen for ordinær genoptagelse af det indkomstår var sprunget.
Sagen omhandlede, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens indkomst i årene 2012 til 2014 og i bekræftende fald, om skattemyndighedernes forhøjelse kunne tilsidesættes.
Retten lagde til grund, at sagsøger ikke havde selvangivet eller fået indberettet indkomst i 2012 til 2014.
Med henvisning hertil, samt at sagsøger ikke alene ved sin forklaring havde godtgjort, at han havde haft en kontant opsparing, fandt retten, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgers indkomst i indkomstårene 2012 til 2014.
Retten kunne imidlertid ikke tiltræde det af SKAT foretagne skøn over sagsøgers indkomst, da retten ikke fandt, at der ved en reduktion på 25 % af det gennemsnitlige privatforbrug for en enlig under 60 år uden børn var taget tilstrækkeligt højde for sagsøgers særdeles begrænsede privatforbrug. Retten lagde i den forbindelse vægt på sagsøgers troværdige forklaring om sine begrænsede udgifter i forhold til tal fra Danmarks Statistik.
Retten hjemviste derfor sagen til Skattestyrelsen med henblik på udøvelse af et konkret skøn over sagsøgers indkomst i 2012 til 2014 med inddragelse af sagsøgers oplysninger om et særdeles begrænset privatforbrug.
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøger skulle udbyttebeskattes af et beløb modtaget i forbindelse med salg af to domæner.
Retten lagde først til grund, at sagsøgeren havde modtaget beløbet hidrørende fra salg af de to omhandlede domæner.
Retten fremhævede herefter, at det fremgik af faktura af 15. februar 2012, at det var sagsøgerens selskab, der havde erhvervet domænet, samt at det fremgik af senere overdragelsesaftale af 1. august 2012, at det var selskabet, der solgte domænerne.
Med henvisning til de fremhævede forhold fandt retten efter en samlet vurdering, at sagsøgeren over for de tilgængelige dokumenter ved sin forklaring hverken havde bevist, at det var ham, der oprindeligt havde betalt for domænerne, at det var ham, og ikke selskabet, der var ejer af domænerne, eller at han havde et krav mod selskabet, som blev udlignet af de modtagne beløb.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Det sagsøgende selskab ønskede med skattemæssig virkning at ændre en gennemført skattefri fusion til en skattepligtig, da et fradragsberettiget tab var gået tabt ved den skattefri fusion efter fusionsskattelovens § 8, stk. 8.Landsretten fandt, at en sådan ændring ikke var omfattet af skatteforvaltningslovens § 29 om omvalg, da der ikke herved skete en ændring af den privatretlige disposition, som fusionen indebar. Landsretten udtalte i den forbindelse, at der derimod var tale om et selvangivelsesomvalg som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 30.
Landsretten fandt endvidere, at betingelserne i § 30 for at foretage et sådant omvalg ikke var opfyldt, da anmodningen om ændring var begrundet i, at man på fusionstidspunktet overså bestemmelsen i fusionsskattelovens § 8, stk. 8, og da det efter § 30 er en betingelse for at foretage omvalg, at det oprindelige valg har fået utilsigtede konsekvenser som følge af skattemyndighedernes ændrede ansættelse.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Journalnr: 17/0989862
Aktieindkomst
Klagen skyldes, at SKAT i forbindelse med kapitalnedsættelse ved nedsættelse af aktiernes stykstørrelse i AS og udlodning har forhøjet klagerens aktieindkomst med et ikke godkendt tab og udbytte, jf. ligningslovens § 16 A. SKATs afgørelse er stadfæstet ved Landsskatterettens afgørelse af 14. marts 2017. Landsskatteretten har for så vidt angår indkomståret 2009 genoptaget sagen på baggrund af repræsentantens henvendelse til Folketingets Ombudsmand af 13. juni 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, kan finde anvendelse. Også her stadfæster Landsskatteretten
Afsagt: 03-01-2020
Journalnr: 16/0493858
Diverse fradrag
Klagen vedrører fradrag for udgifter til telefon, arbejdstøj, blåt bilag 434, rejse samt veksling af valuta. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen i al overvejende grad.
Afsagt: 09-12-2019
Journalnr: 16/0641849
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at SKAT ved skatteberegningen ikke har anset klageren for berettiget til exemptionslempelse i henhold til artikel 21, stk. 2, jf. artikel 14, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. oktober 2010 mellem Danmark og Cypern, idet skibet ikke kan anses for at have været i international trafik, mens klageren arbejdede ombord. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2019
Journalnr: 18/0002955
Fradrag for udgifter til underleverandører
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter vedrørende rengøringsydelser og personaleleje og ikke godkendt afskrivning på indretning af lejede lokaler. Landsskatteretten stadfæster fsv. fradrag for rengøringsydelser og personaleleje og nedsætter forhøjelsen vedr. afskrivninger med et mindre beløb.
Afsagt: 16-12-2019
Journalnr: 19/0001112
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og afledte konsekvenser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-12-2019
Journalnr: 14/0048576
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonti. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-12-2019
Journalnr: 18/0006491
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-12-2019
Journalnr: 17/0988916
Ligningslovens § 33A
Klagen skyldes, at SKAT har nedsat andelen af lempelsesberettiget indkomst omfattet af ligningslovens § 33A, idet betingelserne herfor ikke er opfyldt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-12-2019
Journalnr: 15/0723730
Maskeret udlodning mv.
Klagen vedrører nedsat fradrag for udgifter til løn og brændstof samt at dieseludgifter anset som maskeret udlodning. Landsskatteretten godkender fradrag for løn og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 20-12-2019
Journalnr: 17/0088242
Nedsættelse af indkomst
Klagen skyldes, at at SKAT har nedsat klagers personlig indkomst til nul. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-12-2019
Journalnr: 15/3283743
Sambeskatningsindkomst
Klagen vedrører forhøjelse af sambeskatningsindkomst, som følge af en regulering af skattepligtig indkomst i datterselskab. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 18-12-2019
Journalnr: 14/4514178
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af befordringsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9 B. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-11-2019
Journalnr: 17/0992572
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen skyldes, at SKAT har ændret skattefrie befordringsgodtgørelser til at være skattepligtige. Landsskatteretten giver klageren medhold i, at godtgørelserne er skattefrie.
Afsagt: 22-10-2019
Journalnr: 14/4667565
Skat af befordringsgodtgørelse og maskeret udlodning
Klagen skyldes, at befordringsgodtgørelse er anset for yderligere løn og at dieseludgifter er anset for maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-12-2019
Journalnr: 19/0042649
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst herunder om afgørelsen er gyldig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-12-2019
Journalnr: 15/2068586
Skønsmæssig forhøjelse af overskud mv.
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens resultat samt diverse underpunkter hertil. Landsskatteretten nedsætter den skønsmæssige forhøjelse til nul og ændrer også delvist de øvrige punkter.
Afsagt: 17-12-2019
Working Party on Tax Questions (Direct Taxation - Digital)
Code of Conduct Group (business taxation) - Work Programme under the Croatian Presidency
COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT Tax Policies in the European Union: 2020 Survey
Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, pensionsbeskatningsloven og lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. (Restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af fordringer med dataproblemer, forældelse m.v. samt fradrag for seniormedlemskabskontingent i arbejdsløshedskasser)
Oprettelsesdato: 07-02-2020
Høringsfrist: 06-03-2020
Bilag 19 |
Bilag 20 |
Bilag 21 |
Bilag 22 |
Bilag 23 |
Bilag 24 |
Bilag 25 | Henvendelse af 6/2-20 fra FSR-danske revisorer om supplerende spørgsmål om endelig underskud |
Bilag 26 | Henvendelse af 6/2-20 fra KPMG Acor Tax om CFC beskatning af almindelige forretningsmellemværender |
Spm. 49 |
Spm. 50 |
Spm. 51 |
Spm. 52 |
Spm. 53 |
Spm. 54 |
Spm. 55 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/2-20 fra KPMG Acor Tax, til skatteministeren |
Spm. 56 |
Spm. 57 |
Spm. 58 |
Bilag 154 |
Bilag 155 | Orientering om åbningsskrivelse fra Kommissionen vedrørende implementering af direktiver |
Bilag 156 | Orientering om Skattestyrelsens status vedrørende forhold på udbytteområdet |
Bilag 157 |
Bilag 161 | Orientering og redegørelse om utilsigtet afsendelse af CPR-numre |
Bilag 162 |
Spm. 236 |
Spm. 237 |
Spm. 239 |