SkatteMail 2023, uge 05

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Svært at få ekstrafradrag for udgifter til softwareudvikling
Efterregninger til mange i kølvandet på ny ejendomsvurdering
Arbejdsgiveres indberetning af aktieløn til Skattestyrelsen
Update på tilbagebetalingen af ejendomsskat til boligejere
Artikel: De nye ejendomsbeskatningsregler – nu kom lovforslaget i høring
Viden om - skat og moms: Beskatning af investeringsbeviser
Viden om - skat og moms: Kunst med skattefordele
Generationsskifte Omstrukturering - Januar 2023
Hvordan beskattes personalegoder? - og hvad er personalegoder?
Er du opdateret på reglerne for fri bil?
Successionsmuligheder i solcelle- og vindmølleanlæg
Tax challenges of digitalisation: OECD invites public input on the design elements of Amount B under Pillar One relating to the simplification of transfer pricing rules
Generationsskifte: Træk ikke afgiftsnedsættelsen i langdrag
En dobbeltbeskatnings­overenskomst med Frankrig

Bindende svar
Partnerselskab - mellemregning/kapitalkonto - erhvervsmæssigt udlån - virksomhedsordningen
Støttefunktion i Danmark gav ikke fast driftssted
Fuld skattepligt ved jordomrejse med sejlbåd
Amerikansk irrevocable trust - skattemæssigt transparent - tildelinger anses for gaver
Forsøg og forskning
Udenlandsk livsforsikring - ikke fradrag ved indbetaling - skattefri ved udbetaling - skat på afkast

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Svært at få ekstrafradrag for udgifter til softwareudvikling

Tre nye afgørelser fra Landsskatteretten illustrerer vanskelighederne med at få godkendt softwareudvikling som omfattet af den skattemæssige definition på forsknings- og udviklingsomkostninger

BDO

Efterregninger til mange i kølvandet på ny ejendomsvurdering

Næppe mange boligejere er klar over, at de kan forvente efteropkrævning af boligskatter for årene 2021 - 2023, når de har modtaget deres nye 2020-vurdering. For nogle er der tale om betydelige beløb

BDO

Arbejdsgiveres indberetning af aktieløn til Skattestyrelsen

Ganske mange danskere modtager aktieløn. Selvom arbejdsgiverne indberetter alt om aktierne til Skattestyrelsen, skal de ansatte ofte selv sørge for, at gevinsten kommer med på årsopgørelsen

BDO

Update på tilbagebetalingen af ejendomsskat til boligejere

De boligejere, der i årene 2011 - 2020 har betalt for meget i ejendomsskat, kan se frem til en noget større tilbagebetaling end hidtil forventet. Til gengæld er gruppen, der skal have penge tilbage, blevet markant mindre.

BDO

Artikel: De nye ejendomsbeskatningsregler – nu kom lovforslaget i høring

Godt 1.000 sider lovforslag delt i to; hovedloven og følgelove, blev fredag sendt i høring.Hovedloven samler beskatningsreglerne for ejendomsværdiskat, grundskyld (ejendomsskat) og dækningsafgift i en ny samlet lov. Alle følgeændringer skal henvise til de korrekte bestemmelser samt justere i...

BDO

Viden om - skat og moms: Beskatning af investeringsbeviser

Investeringsbeviser er hverken aktier eller obligationer, men nærmere begge dele. Det er flere værdipapirer samlet i ét papir. Læs her, hvilke beskatningsregler der gælder.

BDO

Viden om - skat og moms: Kunst med skattefordele

Virksomheder, der køber kunst, kan normalt ikke fratrække udgifterne hertil i deres skatteregnskab. Det skyldes, at værdien af et kunstværk normalt ikke forringes.

Bech-Bruun

Generationsskifte Omstrukturering - Januar 2023

Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.

Dansk Revision

Hvordan beskattes personalegoder? - og hvad er personalegoder?

Du møder dem hver dag - personalegoderne. Det kan være et sundhedstjek, et fitnessrum på arbejdspladsen, frugtordning, uddannelse, bruttotrækordninger (du kender dem måske som bruttolønsordninger), fri bil, internet i hjemmet, avis, arbejdstøj, ladestander, vacciner og gratis vareprøver…

EY

Er du opdateret på reglerne for fri bil?

Konsekvenserne ved ikke at holde sig ajour på regler og praksis for fri bil, kan være store, så det er vigtigt løbende at holde sig ajour.

EY

Successionsmuligheder i solcelle- og vindmølleanlæg

Højesteret har nu sat rammerne for, hvornår der kan succederes i skatten ved investeringer i solceller og vindmøller ved et generationsskifte.

OECD

Tax challenges of digitalisation: OECD invites public input on the design elements of Amount B under Pillar One relating to the simplification of transfer pricing rules

As part of the ongoing work of the OECD/G20 Inclusive Framework on BEPS to implement the Two-Pillar Solution to Address the Tax Challenges Arising from the Digitalisation of the Economy, the OECD is seeking public comments on the main design elements of Amount B under Pillar One.

PwC

Generationsskifte: Træk ikke afgiftsnedsættelsen i langdrag

Regeringen ønsker at sænke bo- og gaveafgiften ved generationsskifter fra 15 % til 10 % - et længe ønsket og positivt tiltag. Det risikerer at sætte arbejdet...

Revisorgruppen Danmark

En dobbeltbeskatnings­overenskomst med Frankrig

En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig blev underskrevet den 4. februar 2022. Da indholdet af den nye overenskomst er færdigforhandlet mellem de to lande, kender vi nu indholdet.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Partnerselskab - mellemregning/kapitalkonto - erhvervsmæssigt udlån - virksomhedsordningen

SKM2023.59.SR

Spørger var deltager i et partnerselskab, der drev erhvervsmæssig virksomhed. Et partnerselskabs kapital er opdelt i aktier, og det er derfor ikke muligt at have individuelle kapitalkonti, der udgør en del af egenkapitalen, uden at det vil forrykke det indbyrdes ejerforhold mellem partnerne. Spørgers individuelle kapitalkonto havde således form af en mellemregning med partnerselskabet, der var opført som gæld i partnerselskabets regnskab. Mellemregningskontoen blev anvendt til overførsel af Spørgers overskudsandel og Spørger hævede ikke straks overskuddet fra kontoen. Det var oplyst, at det var tilfældigt, om overskuddet blev på kapitalkontoen i dage, flere uger eller flere måneder.

Som følge af partnerselskabets skattemæssige transparens, var der ikke skattemæssigt tale om et udlån til partnerselskabet, men om et udlån til de øvrige selskabsdeltagere, opgjort efter deres ideelle andel. Det gjaldt dog ikke Spørgers egen andel, der måtte anses for egenkapital.

Det var Skatterådets vurdering, at der var tale om et erhvervsmæssigt udlån, der kunne indgå i virksomhedsordningen. Skatterådet lagde herved vægt på, at der var tale om en mellemregning, som blev anvendt til overførsel af hver enkelt partners overskudsandel, og at der var tale om en midlertidig placering, jf. det oplyste om varighed af "dage, flere uger eller flere måneder". Det blev således lagt forudsætningsvist til grund, at der ikke var tale om "år". Dette udelukkede dog ikke, at selskabsdeltagerne kollektivt kunne beslutte, at de alle skal lade et mindstebeløb stå på mellemregningskontoen, når det konkret er begrundet i partnerselskabets driftsforhold. Skatterådet lagde endvidere vægt på, at det måtte anses for sædvanligt, at der i et partnerselskab oprettes en mellemregningskonto til et sådant brug.

Skatterådet kunne således bekræfte, at mellemregningen ikke medførte en hævning i virksomhedsordningen, idet der var tale om et erhvervsmæssigt udlån.

 

Bindende svar: Støttefunktion i Danmark gav ikke fast driftssted

SKM2023.58.SR

H1 var et selskab i DBO-land 1, med mere end 800 ansatte og X butikker i DBO-land 1. I forbindelse med driften af detailhandlen havde H1 for en del år siden oprettet en afdeling i X-by i Danmark. Afdelingen befandt sig i lokaler, som H1 havde lejet, og de daglige opgaver blev varetaget af 6 medarbejdere. Opgaverne i afdelingen bestod bl.a. i administrative opgaver i forbindelse med fragt af varer til DBO-land 1. H1 ønskede på den baggrund, om Skatterådet kunne bekræfte, at H1 ikke blev omfattet af begrænset skattepligt til Danmark som følge af at afdelingen i X-by i Danmark udgjorde et fast driftssted, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Skatterådet kunne bekræfte at afdelingen i X-by i Danmark ikke kunne anses for at udgøre et fast driftssted, da arbejdet måtte anses for at være af hjælpende karakter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3. Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at der ikke blev varetaget opgaver inden for salg eller salgsarbejde fra afdelingen, som netop var H1's kernevirksomhed. Endvidere fandt Skatterådet at afdelingen udførte opgaver af støttende karakter for H1 og kunne på den baggrund ikke anses for at være en væsentlig og essentiel del af H1.

 

Bindende svar: Fuld skattepligt ved jordomrejse med sejlbåd

SKM2023.57.SR

Spørger og hans familie havde solgt deres hus i Danmark for at sejle rundt i verden i op til 7 år i deres sejlbåd.

Da spørger var en dansk statsborger, der uden at være skattepligtig som følge af bopæl eller ophold i Danmark, varigt opholdt sig om bord på et skib med hjemsted her, uden at få bopæl i udlandet, fandt Skatterådet, at spørger var fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3).

Skatterådet kunne dermed ikke bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt ophørte på det tidspunkt, hvor spørger og hans familie lettede anker og sejlede ud fra en dansk havn.

 

Bindende svar: Amerikansk irrevocable trust - skattemæssigt transparent - tildelinger anses for gaver

SKM2023.56.SR

Spørger ønskede bekræftet, at en amerikansk irrevocable trust skulle anses for at være en skattemæssig transparent enhed i dansk skattemæssig henseende. Trusten var stiftet af spørgers forældre. Så længe begge forældre levede, var trusten transparent i forhold til begge. Der blev lagt særligt vægt på, at trustens trustee var den ene stifters søster og den anden stifters svigerinde og at trustens vedtægter kunne ændres, hvilket også var sket. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.Desuden ønskede spørger bekræftet, at tildelinger til spørger skulle anses som en gave fra spørgers forælde efter boafgiftslovens § 22 og 23. Da spørger var barn af stifterne, og havde hjemting i Danmark, kunne dette bekræftes.

 

Bindende svar: Forsøg og forskning

SKM2023.51.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at omkostninger til udvikling af bl.a. en advokat- og en revisorplatform kunne fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Skatterådet fandt det ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at platformene indeholdt tilstrækkelig fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet.

 

Bindende svar: Udenlandsk livsforsikring - ikke fradrag ved indbetaling - skattefri ved udbetaling - skat på afkast

SKM2023.50.SR

Spørger havde privattegnet to tyske livsforsikringer i henholdsvis 2003 og 2004, mens han var bosiddende i Tyskland. Spørger var flyttet til Danmark i 2021 og var dermed blevet fuldt skattepligtig til Danmark.

Skatterådet kunne bekræfte, at udbetaling af engangsbeløb fra de to tyske livsforsikringer var skattefri efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, fordi Spørger ikke havde haft mulighed for at få helt eller delvist fradrag for indbetalingerne til de privattegnede livsforsikringer.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at afkastet på de to tyske livsforsikringer var skattepligtig i Danmark ifølge pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3.

 

Kendelse: Aktieavance - porteføljeaktier - præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen

SKM2023.129.ØLR

Sagen drejer sig om, hvorvidt et selskabs salg af en kapitalandel i et britisk kapitalselskab er skattefrit efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 3. Under sagens forberedelse anmodede selskabet om, at landsretten forelagde et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om bestemmelsens forenelighed med TEUF artikel 63 (kapitalens fri bevægelighed). Skatteministeriet protesterede mod anmodningen.

Landsretten udskilte af egen drift spørgsmålet om præjudiciel forelæggelse til særskilt behandling. Ud fra en foreløbig vurdering fandt landsretten, at der ikke var tvivl om forståelsen af TEUF artikel 63 eller Domstolens praksis, der nødvendiggjorde forelæggelse for Domstolen. Landsretten tog derfor ikke selskabets anmodning om præjudiciel forelæggelse til følge.

 

Nye straffesager

SKM2023.55.BR

Straf- prøvesag - løse pantetiketter - colasag

T var tiltalt for den 26. marts 2018 ved Skattestyrelsens kontrolbesøg i hans virksomhed, forsætligt eller groft uagtsomt, at have undladt at føre et regnskab, som kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, der var udbudt til salg i forretningen, var betalt, og hvorfra varerne var leveret, samt at have undladt at opbevare følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier på sit forretningssted for sit køb af afgiftspligtige varer. Som forhold 2 var T tiltalt for ved samme kontrolbesøg uagtsomt at have købt eller på anden måde modtaget 167 stk. løse pantetiketter fra andre end Dansk Retursystem A/S samt for at have opbevaret/besiddet eller markedsført 90 stk. emballager i strid med reglerne i pantbekendtgørelsen.

T var tidligere straffet med syv bøder ikendt efter gerningstidspunktet den 26. marts 2018. En bøde for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen og en bøde for overtrædelse af lov om godkendelse og syn af køretøjer, to bøder for overtrædelse af ferieloven samt tre bøder for overtrædelse af fødevareloven.

T udeblev fra retsmødet og ansås derved for at have tilstået forholdene.

Byretten fandt T skyldig. T idømtes en bøde på 20.000 kr. Under henvisning til forarbejderne til lov nr. 408 af 8. maj 2006 om ændring af bl.a. miljøbeskyttelsesloven fandt retten, at bøden også for overtrædelse af pantbekendtgørelsens § 28, stk. 4, skal fastsættes til en bøde på 5.000 kr. Bøden blev herefter og efter den praksis, som har dannet sig om overtrædelse af pantbekendtgørelsens § 24 og chokolade- og sukkervareafgiftsloven, fastsat til 20.000 kr. i alt. 10.000 kr. for forhold 1 og 2 gange 5.000 kr. for forhold 2. Efter omfanget af forstraffe, herunder også for overtrædelse af fødevarelovgivningen, forud for tiden for forholdene i denne sag, var der ikke grundlag for efter straffelovens § 82, nr. 13 eller 14, at nedsætte bøden på grund af den tid, der er gået, siden forholdene blev begået. Da der ville være udmålt en bøde ved absolut kumulation med bøder for forhold begået efter forholdene i denne sag, blev bøden ikke nedsat efter straffelovens § 89.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 19/0074575
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører opgørelse af indkomster med lempelse samt nægtede fradrag for udenlandske obligatorisk sociale bidrag. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 13-01-2023

Journalnr: 22/0072241
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-01-2023

Journalnr: 21/0074304
Indretning af lejede lokaler mv
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst med tilskud fra udlejer til indretning af lejede lokaler og driftsmidler og ændring af fradrag for afskrivninger på indretning af lejede lokaler og for saldoafskrivninger på driftsmidler. Landsskatteretten forhører afskrivninger på indretning med et mindre beløb.
Afsagt: 13-01-2023

Journalnr: 20/0058107
Skat af gave
Klagen vedrører indkomstskat af gave. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-12-2022

Journalnr: 21/0106530
Skattepligt til Danmark mm
Klagen vedrører ekstraordinær genoptagelse af klagers aktieindkomst, der stadfæstes og ordinær genoptagelse vedrørende klagers skattepligt til Danmark, hvor Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 10-01-2023

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 06-02-2023 - 07-03-2023

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 09-02-2023 indstilling i C-670/21 Frie kapitalbevægelser BA (Successions - Politique sociale de logement dans l’Union)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF til 65 TEUF - arveafgift - fast ejendom beliggende i et tredjeland - gunstig afgiftsbehandling af ejendomme beliggende i en medlemsstat eller i en medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - restriktion - begrundelse i social- og arbejdsmarkedspolitiske hensyn - boligpolitik - proportionalitet

Tidligere dokument: C-670/21 Frie kapitalbevægelser BA (Successions - Politique sociale de logement dans l’Union) - Indstilling

Den 16-02-2023 dom i C-707/20 Frie kapitalbevægelser Gallaher
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - selskabsskat - artikel 49 TEUF, 63 TEUF og 64 TEUF - etableringsfrihed - frie kapitalbevægelser - koncernintern overdragelse af aktiver - selskab med skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat, hvis moderselskab har sit skattemæssige hjemsted i en anden medlemsstat og hvis søsterselskab har sit skattemæssige hjemsted i et tredjeland - overdragelse af intellektuelle ejendomsrettigheder foretaget af det selskab, der har sit skattemæssige hjemsted i en medlemsstat, til dets søsterselskab med skattemæssigt hjemsted i et tredjeland - overdragelse af et selskab med skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat af aktier i et af datterselskaberne til dets moderselskab, der har skattemæssigt hjemsted i en anden medlemsstat - modydelse svarende til markedsværdien af de overdragne aktiver - skattefritagelse eller beskatning afhængigt af, hvilket land det modtagende selskab er etableret i

Tidligere dokument: C-707/20 Frie kapitalbevægelser Gallaher - Dom

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

CM 1497 2023 INIT - NOTICE OF MEETING AND PROVISIONAL AGENDA. Working Party on Tax Questions (Direct Taxation)

CM 1504 2023 INIT - NOTICE OF MEETING AND PROVISIONAL AGENDA. Working Party on Tax Questions (Indirect Taxation – Excise duties/Energy taxation)

ST 6038 2023 INIT - OUTCOME OF PROCEEDINGS. Code of Conduct Group (Business Taxation) - Election of the Chair

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 16 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 43

Publikation fra Skattestyrelsen: Åbne skattelister - Provenuet fra selskabsskat rundede 100 mia. kr. i 2021, januar 2023

Bilag 49

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven, kulbrinteskatteloven og ligningsloven (Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg m.v. i forbindelse med lagring af CO2 og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger)

Spørgsmål og svar

Spm. 1

I forlængelse af ministerens besvarelse af 5. november 2021 af SAU alm. del – spørgsmål 2 (folketingsåret 2021-22) bedes ministeren tilsende udvalget en opdateret oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet/givet tilsagn om overvågning/evaluering, med angivelse af temaet for revisionen/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ. Ministeren bedes endvidere i oversigten oplyse, hvilke love der har en solnedgangsbestemmelse.  Svar  

Spm. 5

Ministeren bedes kommentere på præsentationerne anvendt under Skatteudvalgets høring den 7. september 2022 om fremtiden for almennyttige lotteri- og bankovirksomhed, jf. SAU alm. del – bilag 288 (folketingsåret 2021-22). Herudover bedes ministeren kommentere på, om høringen den 7. september 2022 i øvrigt har givet anledning til refleksioner.  Svar  

Spm. 7

Ministeren bedes oplyse, hvilke beløb der i de enkelte kommuner opkræves i 2022 i hhv. ejendomsskat (grundskyld) og ejendomsværdiskat i gennemsnit pr. kvadratmeter boligareal for følgende ejendomstyper: 1. Parcelhuse med én bolig, hvor beregningsgrundlaget er mindre end 3.040.000 kr.2. Parcelhuse med én bolig, hvor beregningsgrundlaget er større 3. To-familiehuse 4. Ejerlejligheder (om muligt bedes sondret mellem ejerlejligheder, der er udlejet, og de, som er beboet af ejeren) 5. Andelsboliger 6. Almennyttige udlejningsboliger 7. Privat udlejningsbyggeri Såfremt det er muligt bedes opgørelsen foretaget uden at medregne ejendomme, som af særlige grunde er fritaget for betaling af de pågældende skatter, eksempelvis fredede ejendomme med hensyn til grundskyld.  Svar  

Spm. 10

Vil ministeren oplyse, hvor meget selskabsskatten skal sænkes i de tre modeller i ekspertgruppen for grøn skattereforms delrapport, hvis man ønsker en positiv bnp-effekt? Der henvises til SAU alm. del – foreløbigt svar på spm. 354 (folketingsåret 2021-22).  Svar  

Spm. 11

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 646 og 648 (folketingsåret 2021-22) oplyse, om det er muligt at gøre det til en betingelse for modtagelse af SU-lån, at den studerende kommer fra et land, som Danmark har en gældsinddrivelsesaftale med. Hvis ikke det er muligt, bedes det fremgå af svaret, hvilke forhindringer der er tale om.  Svar  

Spm. 61

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser af at sænke bo- og gaveafgiften fra 15 pct. og ned til 0 pct. opdelt på effekten pr. pct. der reduceres? Svaret bedes opgjort umiddelbart, samt efter tilbageløb og tilbageløb og adfærd.  Svar  

Spm. 62

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser af at indføre et retskrav på nedenstående værdiansættelsesmetoder, jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 137 (2021-22), og samtidig sænke i) generationsskifteskatten, ii) den samlede bo- og gaveafgift, fra 15 pct. til 10 pct.?a) Retskrav på formueskattekursenb) Retskrav på nuværende aktie- og goodwillcirkulærerc) Retskrav på justerede aktie- og goodwillcirkulærer og uden nedslagd) Retskrav på justerede aktie- og goodwillcirkulærer med nedslag på 30 pct. af goodwillværdiene) Retskrav på justerede aktie- og goodwillcirkulærer med nedslag på 20 pct. af den samlede værdi. Svaret bedes opgjort umiddelbart, samt efter tilbageløb og tilbageløb og adfærd.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 207

Om skærpelse af kontrollen med udførelsen af kontante midler.