Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder meget læsestof. Skatteafdelingerne i de store revisiions- og advokatfirmaer udsender ved årsskiftet opdaterede publikationer om typiske problemområder som fx skattefri kørepenge, skattefri telefon og internetforbindelse, skat på aktieløn, bruttotrækordninger, skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse osv.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Pludselig skatterabat til udlejere af biler og campingvogne
Splitleasing af firmabiler er kun for de få
Dit eget ansvar, at du ikke betaler for meget i skat
Skattefrie kørepenge
Skattefrie godtgørelser i idrætsforeninger
Skat på telefoner, computere mv.
Skat på studierejser og firmaudflugter
Skat på aktieløn
Dagsbeviser til gulpladebiler
Bruttotrækordninger
Aktiesparekontoen
Overskydende skat vil blive udbetalt allerede fra 5. april.
Gæld i statsskattelovens forstand
Indhentelse af oplysninger i henhold til skattekontrolloven i strid med retsplejelovens retssikkerhedsbestemmelser
Manglende klagevejledning, jf. forvaltningslovens § 25
Bedre skattevilkår for tildeling af aktieløn i "start ups"
Bedre vilkår for tiltrækning af kapital og opsparing i investeringsinstitutter
Nye skatteregler giver muligheder for investeringsforeninger og deres investorer
Regulering af beløbsgrænsen på beløbs- og fast track-ordningen
Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2019
Udkast til styresignal
Udkast til styresignal om genoptagelse - fradrag i grundværdien for grundforbedringer - trærydning
Bindende svar
Vedtægtsændring og afvisning af spørgsmål
Kapitaludvidelse med forlodsudbytte medførte overførsel af gevinstmulighed til børn
PBL § 50 - skift af investeringsmanager
Afgørelser
Kursgevinst ved omlægning af gæld
Lån over mellemregningskontoen anset for løn
Fritagelse for skattetræk af bevilling fra Det Frie Forskningsråd
Domme
Grundejer berettiget til ekstraordinær genoptagelse
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 ny sag
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOPludselig skatterabat til udlejere af biler og campingvogne Lige før jul vedtog Folketinget nye skatteregler for dem, der udlejer deres private ejendele – bolig, sommerhus, bil, båd og campingvogn. |
BDOSplitleasing af firmabiler er kun for de få Selvom mange taler om splitleasing af firmabiler, så er det i praksis relativt få, der bruger konceptet, og det er der gode grunde til. Føres kørselsregnskabet ikke til perfektion, kan det nemlig koste en kæmpe restskat. |
BDODit eget ansvar, at du ikke betaler for meget i skat Der hjælper ingen kære mor, hvis du – fx på grund af en indtastningsfejl eller som følge af ukendskab til reglerne – kommer til at betale for meget i skat og ikke opdager fejlen inden for genoptagelsesfristen. |
BDONår en lønmodtager kører i sin egen bil i arbejdsgiverens tjeneste, påfører han sig selv en udgift. Når arbejdsgiveren skal dække denne, er der kun én vej, hvis det skal være skattefrit. Det skal være med en fast kilometersats, og en række betingelser skal være opfyldt. |
BDOSkattefrie godtgørelser i idrætsforeninger Selvom aktiviteterne i en idrætsforening er baseret på frivilligt arbejde, så er det de færreste foreninger, som ikke har lønansatte og som ikke udbetaler godtgørelser i større eller mindre omfang. Netop når det gælder godtgørelser, er skattereglerne indrettet ganske hensigtsmæssigt, idet disse... |
BDOSkat på telefoner, computere mv. Telefoner og computere er helt almindelige arbejdsredskaber i alle virksomheder. Den teknologiske udvikling har imidlertid sammen med udbredelsen af hjemmearbejde medført, at medarbejderne ikke kun bruger disse arbejdsredskaber på jobbet, men også tager dem med hjem. I mange tilfælde betaler... |
BDOSkat på studierejser og firmaudflugter Rejser har alle dage været nøglen til at skaffe sig ny inspiration og ny viden. Rejser har også altid været et godt værktøj, når det handler om at udbygge de sociale relationer mellem en gruppe af medarbejdere, i en bestyrelse eller i et repræsentantskab. Derfor bruger mange virksomheder penge på... |
BDOAktieløn er et samlet begreb for de situationer, hvor en medarbejder får mulighed for at erhverve aktier i det selskab, hvori den pågældende er ansat. Dette kan ske ved at medarbejderen erhverver aktier eller ved, at medarbejderen opnår en ret til at købe eller nytegne aktier på et senere... |
BDOBiler på gule plader må som udgangspunkt kun anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Med reglerne om dagsbeviser er det imidlertid muligt at frikøbe sådanne biler til privat anvendelse i begrænset omfang. |
BDOBruttotrækordninger er en samlet betegnelse for de ordninger, hvor en lønmodtager accepterer en lønnedgang for i stedet at modtage et eller flere personalegoder fra sin arbejdsgiver. Der er altså tale om personalegoder, som reelt ikke koster arbejdsgiveren noget bortset fra lidt administration... |
BeierholmFra 1. januar 2019 kan risikovillige danskere investere i aktier til lempelig beskatning – aktiesparekontoloven er en realitet |
Dansk RevisionOverskydende skat vil blive udbetalt allerede fra 5. april. Overskydende skat vil blive udbetalt allerede fra 5. april. |
Folketingets OmbudsmandGæld i statsskattelovens forstand Udtalt, at der ikke er holdepunkter for at antage, at udtrykket »gæld« i statsskattelovens § 13 skal forstås anderledes end inden for formueretten iøvrigt, og at en gæld i form af et restskattekrav derfor efter indkomstårets udløb må anses for stiftet i forhold til skatteyderen senest på tidspunktet for myndighedernes afgørelse. Tilbagesendt sagen til Landsskatteretten med henblik på rettens genoptagelse af sagen. (J. nr. 1987-1427-223). |
Folketingets OmbudsmandUdtalt, at de beføjelser, som skattekontrolloven hjemler de skattelignende myndigheder med hensyn til fremskaffelse af oplysninger, ikke er i overensstemmelse med retsplejelovens retssikkerhedsbestemmelser. Henledt Skattedepartementets opmærksomhed på, at de rejste spørgsmål ville kunne indgå i det forslag til en skatteforvaltningslov, som regeringen ifølge statsministerens redegørelse i Folketinget den 4. oktober 1988 agtede at fremsætte. (J. nr. 1988-1615-220). |
Folketingets OmbudsmandManglende klagevejledning, jf. forvaltningslovens § 25 Udtalt, at afgørelser, som skattemyndighederne havde truffet i en konkret sag, og som ikke fuldt ud gav den pågældende medhold, burde have indeholdt klagevejledning, jf. forvaltningslovens § 25, stk. 1. Endvidere udtalt, at klagevejledning i form af vedlæggelse af et cirkulære, der indeholder en samlet beskrivelse af klagevejene, kun kan gives, såfremt meddelelsen af afgørelsen indeholder en udtrykkelig henvisning til cirkulærets bestemmelse om klagevejene. Henstillet, at Skattedepartementet overfor de berørte myndigheder præciserer forvaltningslovens regler om, hvornår der skal gives klagevejledning, og om klagevejledningens indhold. (J. nr. 1988-497-222) |
PlesnerBedre skattevilkår for tildeling af aktieløn i "start ups" Folketinget har netop vedtaget en ændring af reglerne om beskatning af aktieløn (aktier samt købe- og tegningsretter til aktier) i nye, mindre virksomheder. Formålet er at gøre det nemmere for mindre virksomheder at rekruttere og fastholde medarbejdere. |
PlesnerBedre vilkår for tiltrækning af kapital og opsparing i investeringsinstitutter Folketinget har netop vedtaget en lovændring, der indebærer en forbedring af vilkårene for opsparing i investeringsinstitutter samt mulighederne for at tiltrække kapital til danske investeringsinstitutter. De nye regler er en udløber af regeringens, Dansk Folkepartis og Radikale Venstres aftale fra 2017 om at styrke erhvervs- og iværksætterområdet i Danmark. |
PwCNye skatteregler giver muligheder for investeringsforeninger og deres investorer Folketinget har den 24. januar 2019 vedtaget L 114, som skal forbedre mulighederne for opsparing i investeringsforeninger. Lovforslaget skal blandt andet gøre det mere attraktivt at investere i udenlandske investeringsforeninger, herunder såkaldte ETF’er (Exchange Traded Funds) samt give danske udbydere bedre mulighed for at sælge beviser i udbyttebetalende danske investeringsforeninger i udlandet. |
PwCRegulering af beløbsgrænsen på beløbs- og fast track-ordningen Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har nu offentliggjort den årlige regulering af beløbsgrænsen på beløbs- og fast track-ordningen. Fra den 1. januar 2019 er minimumskravet steget fra 417.793,60 kr. til 426.985,06 kr. (35.582,09 kr. pr. måned), og lønnen til og med beløbsgrænsen efter betalte skatter skal udbetales til en dansk bankkonto. |
Revisorgruppen DanmarkSkattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2019 Publikationen forklarer reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland |
Der har ikke tidligere været praksis for at give fradrag for grundforbedringer i form af trærydning. Denne praksis blev underkendt ved byrettens dom SKM2017.122.BR.
Med styresignalet ændres praksis vedrørende fradrag i grundværdien for udgifter til grundforbedring i form af trærydning. En skatteyder vil være berettiget til et fradrag for forbedringer i grundværdien, hvis der er foretaget trærydning på skatteyders grund, der har været nødvendig for enhver form for bebyggelse på grunden, da trærydningen i dette tilfælde har en selvstændig værdi for den ubebyggede grund. Grunden skal forud for trærydningen have været tæt bevokset af træer.
Spørgerne ønskede det bekræftet, at en vedtægtsændring, hvor en anpartshaver opgav sin bestemmende indflydelse, ikke medførte afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 30. Vedtægtsændringen medførte, at en far, der havde den bestemmende indflydelse, opgav sin bestemmende indflydelse og at der fremadrettet ikke vil være nogen anpartshaver med bestemmende indflydelse. Såfremt der ikke kunne svares Ja til vedtægtsændringen ønskedes en række alternative dispositioner besvaret.
Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, der medførte opgivelse af bestemmende indflydelse for en anpartshaver, var en væsentlig ændring, da der ikke var identitet mellem anparterne før og efter vedtægtsændringen. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålene om de alternative dispositioner
Det ønskedes bekræftet, at en kapitaludvidelse, der skete ved nytegning af en ny anpartsklasse med forlodsudbytteret, ikke medførte udbyttebeskatning og gaveafgift. Kapitaludvidelsen foretoges af et selskab, der kontrolleredes af forældre, i et datterselskab, hvor deres børn var medejere af selskabet.
Skatterådet fandt, at nytegningen af anparter i datterselskabet ikke skete til handelsværdien, da der ikke blev betalt en kompensation for den gevinstmulighed, der overgik til børnene.
Skatterådet fandt, at nytegningen af anparter havde en række skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser, da nytegningen medførte overførsel af værdier fra forældrene til børnene.
Skatterådet bekræftede, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, uden at dette medførte, at spørgers forsikring, som var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det var dog en betingelse for, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, at spørger alene kunne anvise, hvor forsikringsmidlerne skulle investeres, men at spørger ikke selv kunne foretage betalinger, hævninger eller lignende med midler hidrørende fra depotet. Endeligt var det Skattestyrelsens opfattelse, at spørger ikke for forsikringsdepotets midler måtte eje 25 pct. eller mere af selskabskapitalen i et selskab, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. På baggrund af ovenstående betingelser og forudsætninger var det Skatterådets opfattelse, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, uden at dette medførte, at forsikringen blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.
En del af klagerens gæld var blevet omlagt til ansvarlig indskudskapital, der havde en lavere kursværdi end den oprindelige gæld, og som kunne indfries til kurs 50 under visse betingelser. Skatterådet havde fundet, at klageren havde erhvervet en ikke skattepligtig kursgevinst ved omlægningen, jf. kursgevinstlovens § 21, stk. 1. Omlægningen var endvidere af Skatterådet anset for at medføre begrænsning i adgangen til fremførsel af underskud, jf. personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5, og de skattemæssige konsekvenser af adgangen til eventuel indfrielse til kurs 50 var anset for at indtræde straks og ikke først ved indfrielsen. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse.
Landsskatteretten fandt, at klager var skattepligtig af hævninger på mellemregningskontoen, jf. herved ligningslovens § 16 E, stk. 1. Selskabets lån, der var anvendt til at indfri klagerens gæld i hendes private ejendom, blev ikke anset for en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Landsskatteretten fandt, at der for en klager, der var fuld skattepligtig til USA, ikke skulle foretages skattetræk af udbetaling af beløb til klageren fra Det Frie Forskningsråd. Landsskatteretten fandt således, at beløbet ikke var vederlag for udførelse af hverv for den danske stat omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 19, men anden indkomst omfattet af artikel 21, og at USA som bopælsstat havde beskatningsretten til indkomsten.
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt en grundejer var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen for 2000 med henblik på ansættelse af fradrag i grundværdien for forbedringer.
Højesteret udtalte, at det må bero på en samlet individuel bedømmelse af forholdene, om der skal ske ekstraordinær genoptagelse, og at der i den forbindelse kan lægges vægt på, om der er tale om objektive fejl i vurderingerne, myndighedsfejl, væsentlig beløbsmæssig afvigelse eller særlige omstændigheder i øvrigt. Højesteret fandt endvidere, at en væsentlig beløbsmæssig afvigelse ikke i sig selv kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.
I den konkrete sag fandt Højesteret det tilstrækkeligt godtgjort, at det forhold, at grundejerens ejendom ikke fik fradrag for forbedringer i 2000, skyldtes et ikke retvisende oplysningsgrundlag i de it-systemer, der understøttede det kommunale vurderingsråds ejendomsvurdering, og at der således forelå en myndighedsfejl.
Ved den samlede vurdering af, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, lagde Højesteret vægt på, at der forelå en myndighedsfejl, og at en ekstraordinær genoptagelse med den seneste ansættelse af fradraget ville indebære en nedsættelse af den oprindeligt ansatte grundværdi svarende til knap 35 %.
Højesteret fandt, at der ved den samlede afvejning af forholdene i sagen ikke kunne lægges afgørende vægt på, at grundejeren ikke havde benyttet den ordinære klageadgang. Grundejeren var herefter berettiget til at få genoptaget ejendomsvurderingen for 2000.
Landsretten var nået til et andet resultat (SKM2017.708.ØLR).
Straf - momssvig - chokoladeafgift - ikke registreret fødevarevirksomhed T var tiltalt som stifter, direktør og daglig leder af et anpartsselskab for svig med hensyn til chokoladeafgift og moms for perioden 29.01.12-31.01.13. T var tillige tiltalt for overtrædelse af en række fødevarebekendtgørelser. Selskabet var momsregistreret, men ikke registreret efter chokoladeafgiftsloven. Selskabet havde importeret 179.390 kg chokolade- og sukkervarer uden at der blev angivet og betalt afgift heraf, samt for de 4 kvartaler i 2012 afgivet 0-angivelser, selvom der blev faktureret med moms. Selskabet havde ikke egen konto, og alle betalinger til og fra selskabet foregik gennem kontoen for T's personligt drevne tømrervirksomhed. Selskabet havde derved unddraget for 4.289.404 kr. i chokoladeafgift og 2.315.699 kr. i moms. T forklarede at han stiftede selskabet i 2010 for at købe og sælge slik med fortjeneste. Han troede, at det var nemmere end det var. Der var ingen ansatte ud over ham. Selskabet blev oprettet efter aftale med to andre. T kontaktede tankstationer om afsætningsmuligheder. Indtil maj 2012 skete der ikke noget i selskabet. Han havde travlt med sin tømrervirksomhed. Han vidste intet om selskabets registreringsforhold for moms og punktafgifter. 0-angivelserne for moms for 2010-2012 havde T ikke noget med at gøre. Han blev instrueret i kontooverførslerne. Det var kun T der havde adgang til tømrervirksomhedens konto. T foretog bestillingerne af transport. Byretten fandt T skyldig i tiltalen med undtagelse af svig vedrørende 3 fakturaer. T vidste eller anså det for overvejende sandsynligt, at der ved købet af chokoladevarerne blev unddraget afgift, idet det kunne ses på en pris om der var betalt afgift for chokoladen, da sukkerafgiften er så betydelig at den udgør op mod knap halvdelen af prisen for chokoladevarerne ved videresalg før moms. Det påhvilede T at angive chokoladeafgiften. T havde en overordnet rolle. Der henvistes til, at T var direktør, udførte arbejdet med at bestille varerne, bestille transporten, udfærdige en væsentlig del af fakturaerne, beregne chokoladeafgiften og ved at overføre penge til køb af nye leverancer gennem et særligt arrangement med en anden person, der beholdt ca. 5 % og herefter videreførte pengene. T idømtes 1 år og 9 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 4.105.100 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på unddragelsens størrelse, konstruktionens planlagte karakter, sagens alder og T's personlige forhold. Landsretten stadfæstede byrettens dom. |
Journalnr: 15/2167829
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 og 2011. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2010 og pålægger SKAT at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2011.
Afsagt: 03-12-2018
Journalnr: 17/0650695
Genoptagelse af skatteansættelsen
Der klages over, at SKAT har givet afslag på selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2008. Der klages endvidere over, at SKAT har givet afslag på ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2012-2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-12-2018
Journalnr: 17/0987423
Beskatning af modtaget beløb
Klagen vedrører beskatning af modtaget beløb, der af SKAT er anset som indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 13-12-2018
Journalnr: 14/4945193
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed, fradrag for kørsel, rejsefradrag og udgifter til kursus. Landsskatteretten stadfæster i al overvejende grad.
Afsagt: 21-12-2018
Journalnr: 17/0987789
Ejerpantebrev i virksomhedsordningen
Klagen skyldes, at Skatterådet har svaret nej, til et spørgsmål om, om sikkerhedsstillelse, som er har stillet over for et A/S i form af et håndpantsat ejerpantebrev med pant i fast ejendom placeret i virksomhedsordningen samt en personlig selvskyldnerkaution, omfattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 (nu § 4 b, stk. 2). Landsskatteretten ændrer Skatterådets bindende svar fra et ”nej” til et ”ja”.
Afsagt: 21-12-2018
Journalnr: 17/0989169
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-12-2018
Journalnr: 17/0871326
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-12-2018
Journalnr: 17/0985715
Erhvervsmæssig virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset klageren for at drive erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af lejlighed og derfor ikke har kunnet anvende virksomhedsordningen. SKAT har følgelig ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed og har pålagt klageren at betale ejendomsværdiskat af lejligheden. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse. Klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed med udleje af hotellejlighed, da lejligheden udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt. Klageren kan anvende virksomhedsordningen.
Afsagt: 17-12-2018
Journalnr: 15/0586807
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og brug af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-12-2018
Journalnr: 18/0000833
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-12-2018
Journalnr: 18/0002625
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-12-2018
Journalnr: 16/1848726
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskontoen er anset for yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-12-2018
Journalnr: 16/1429446
Private hævninger
Klagen skyldes, at SKAT har anset tilgodehavender som private hævninger i virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2018
Journalnr: 15/1925312
Skat af erstatning
Sagen drejer sig om beskatning af en erstatning for tab på obligationer, som klageren erhvervede ret til. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-12-2018
Journalnr: 14/1821754
Skattefri virksomhedsomdannelse
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt en skattefri virksomhedsomdannelse pr. 1. januar 2012, hvorfor SKAT har ændret den skattepligtige indkomst for indkomståret 2012. SKAT har henvist til, at betingelserne ikke er opfyldt med henvisning til negativ anskaffelsessum og på grund af negativ indskudskonto i virksomhedsordningen. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse med hensyn til den negative anskaffelsessum. Landsskatteretten finder, at der er en negativ indskudskonto, men at dette punkt hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på, at klageren får mulighed for udligning af den negative indskudskonto efter virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 5. Herefter træffes der fornyet afgørelse, i forhold til, om betingelserne er opfyldt.
Afsagt: 03-12-2018
Journalnr: 15/1445389
Skrothandel
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at drive erhvervsmæssig virksomhed med salg af skrot og har derfor forhøjet klagerens personlige indkomst. Landsskatteretten forhøjer indkomsten yderligere.
Afsagt: 12-12-2018
Journalnr: 15/2001435
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud baseret på kontantbeholdning ved udrejse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-12-2018
Journalnr: 17/0991297
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-12-2018
Journalnr: 14/0387316
Tab på chartergaranti
Klagen skyldes, at selskabet ikke er indrømmet fradrag for betaling for at blive fritstillet i henhold til chartergaranti som driftsomkostning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-12-2018
Journalnr: 16/0693075
Underskudssaldo
Klagen skyldes, at SKAT har ansat underskudssaldo til nul. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-12-2018
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 26-02-2019 dom i C-117/16 Y Denmark
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - skattefritagelse for overskud, som selskaber i en medlemsstat udlodder til selskaber i andre medlemsstater - den retmæssige ejer af det udloddede udbytte - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, udbetaler udbytte, som dernæst i sin helhed eller stort set i sin helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af udbytte
Tidligere dokument: C-117/16 Y Denmark - DomDen 26-02-2019 dom i C-118/16 X Denmark
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2003/49/EF - den retmæssige ejer af renter og royalties - artikel 5 - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et associeret selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, betaler renter, som dernæst i deres helhed eller stort set i deres helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af renter
Tidligere dokument: C-118/16 X Denmark - DomDen 26-02-2019 dom i C-119/16 C Danmark I
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2003/49/EF - den retmæssige ejer af renter og royalties - artikel 5 - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et associeret selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, betaler renter, som dernæst i deres helhed eller stort set i deres helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af renter
Tidligere dokument: C-119/16 C Danmark I - DomDen 26-02-2019 dom i C-299/16 Z Denmark
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2003/49/EF - den retmæssige ejer af renter og royalties - artikel 5 - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et associeret selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, betaler renter, som dernæst i deres helhed eller stort set i deres helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af renter
Tidligere dokument: C-299/16 Z Denmark - Dom
C-672/18 Ministre de l'Action og des Comptes publics | Kapitalgevinster. Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 29. oktober 2018 - DN mod Ministre de l’Action et des Comptes publics |
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - skattefritagelse for overskud, som selskaber i en medlemsstat udlodder til selskaber i andre medlemsstater - den retmæssige ejer af det udloddede udbytte - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, udbetaler udbytte, som dernæst i sin helhed eller stort set i sin helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af udbytte
Domstolens dom:
1) Sagerne C-116/16 og C-117/16 forenes med henblik på dommen.
2) Det generelle EU-retlige princip, hvorefter borgerne ikke må kunne påberåbe sig EU-retlige bestemmelser med henblik på at muliggøre svig eller misbrug, skal fortolkes således, at de nationale myndigheder og domstole i tilfælde af svig eller misbrug skal nægte en skattepligtig person indrømmelsen af den fritagelse for kildeskat af udbytte, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, der er fastsat i artikel 5 i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, som ændret ved Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003, selv om der ikke findes nationale eller overenskomstmæssige bestemmelser, der foreskriver en sådan nægtelse.
3) Med henblik på at bevise, at der foreligger retsmisbrug, kræves dels et sammenfald af objektive omstændigheder, hvoraf det fremgår, at det formål, som EU-lovgivningen forfølger, ikke er opnået, selv om betingelserne i denne lovgivning formelt er overholdt, dels et subjektivt element, der består i en hensigt om at drage fordel af EU-lovgivningen ved kunstigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå denne fordel. Den omstændighed, at en række holdepunkter foreligger, kan godtgøre, at der foreligger retsmisbrug, forudsat at disse holdepunkter er objektive og samstemmende. Sådanne holdepunkter kan bl.a. være, at der findes gennemstrømningsselskaber, som ikke har nogen økonomisk begrundelse, og den rent formelle karakter af en koncerns struktur, af den finansielle konstruktion og af lån.
4) En national myndighed er med henblik på at nægte at anerkende et selskab som retmæssig ejer af udbytte eller med henblik på at fastslå, at der foreligger retsmisbrug, ikke forpligtet til at fastlægge, hvilken enhed eller hvilke enheder myndigheden anser for dette udbyttes retmæssige ejer.
5) I en situation, hvor den i direktiv 90/435, som ændret ved direktiv 2003/123, fastsatte ordning for fritagelse for kildeskat af udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, udbetaler til et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, ikke finder anvendelse som følge af, at det konstateres, at der foreligger svig eller misbrug som omhandlet i direktivets artikel 1, stk. 2, kan anvendelsen af de friheder, der er sikret ved EUF-traktaten, ikke gøres gældende med henblik på at anfægte den lovgivning i den førstnævnte medlemsstat, som regulerer beskatningen af dette udbytte.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2003/49/EF - den retmæssige ejer af renter og royalties - artikel 5 - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et associeret selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, betaler renter, som dernæst i deres helhed eller stort set i deres helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af renter
Domstolens dom:
1) Sagerne C-115/16, C-118/16, C-119/16 og C-299/16 forenes med henblik på dommen.
2) Artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, sammenholdt med dette direktivs artikel 1, stk. 4, skal fortolkes således, at den fritagelse for enhver form for skat af rentebetalinger, der er fastsat heri, alene er forbeholdt sådanne renters retmæssige ejere, dvs. de enheder, som økonomisk set reelt modtager disse renter, og som derfor råder over beføjelsen til frit at fastlægge anvendelsen heraf.
Det generelle EU-retlige princip, hvorefter borgerne ikke må kunne påberåbe sig EU-retlige bestemmelser med henblik på at muliggøre svig eller misbrug, skal fortolkes således, at de nationale myndigheder og domstole i tilfælde af svig eller misbrug skal nægte en skattepligtig person indrømmelsen af den fritagelse for enhver form for skat af rentebetalinger, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49, selv om der ikke findes nationale eller overenskomstmæssige bestemmelser, der foreskriver en sådan nægtelse.
3) Med henblik på at bevise, at der foreligger retsmisbrug, kræves dels et sammenfald af objektive omstændigheder, hvoraf det fremgår, at det formål, som EU-lovgivningen forfølger, ikke er opnået, selv om betingelserne i denne lovgivning formelt er overholdt, dels et subjektivt element, der består i en hensigt om at drage fordel af EU-lovgivningen ved kunstigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå denne fordel. Den omstændighed, at en række holdepunkter foreligger, kan godtgøre, at der foreligger retsmisbrug, forudsat at disse holdepunkter er objektive og samstemmende. Sådanne holdepunkter kan bl.a. være, at der findes gennemstrømningsselskaber, som ikke har nogen økonomisk begrundelse, og den rent formelle karakter af en koncerns struktur, af den finansielle konstruktion og af lån.
Den omstændighed, at den medlemsstat, hvorfra renterne hidrører, har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den tredjestat, hvor det selskab, som er renternes retmæssige ejer, er hjemmehørende, er uden betydning for en eventuel konstatering af, at der foreligger retsmisbrug.
4) En national myndighed er med henblik på at nægte at anerkende et selskab som retmæssig ejer af renter eller med henblik på at fastslå, at der foreligger retsmisbrug, ikke forpligtet til at fastlægge, hvilken enhed eller hvilke enheder myndigheden anser for disse renters retmæssige ejer.
5) Artikel 3, litra a), i direktiv 2003/49 skal fortolkes således, at et société en commandite par actions (SCA) (kommanditaktieselskab), der i henhold til luxembourgsk ret er godkendt som et société d’investissement en capital à risque (SICAR) (risikovilligt investeringsselskab), ikke kan kvalificeres som et selskab i en medlemsstat som omhandlet i dette direktiv, der kan være omfattet af den i direktivets artikel 1, stk. 1, fastsatte skattefritagelse, såfremt de renter, som nævnte SICAR har modtaget i en situation som den i hovedsagen omhandlede, er fritaget for impôt sur le revenu des collectivités (selskabsskat) i Luxembourg, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
6) I en situation, hvor den i direktiv 2003/49 fastsatte ordning for fritagelse for kildeskat af renter, som et selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, betaler til et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, ikke finder anvendelse som følge af, at det konstateres, at der foreligger svig eller misbrug som omhandlet i direktivets artikel 5, kan anvendelsen af de friheder, der er sikret ved EUF-traktaten, ikke gøres gældende med henblik på at anfægte den lovgivning i den førstnævnte medlemsstat, som regulerer beskatningen af disse renter.
Uden for en sådan situation skal artikel 63 TEUF fortolkes således, at:
- den principielt ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter et hjemmehørende selskab, som betaler renter til et ikke-hjemmehørende selskab, er forpligtet til at indeholde kildeskat af disse renter, mens et hjemmehørende selskab ikke er undergivet en sådan forpligtelse, når det selskab, som modtager renterne, ligeledes er et hjemmehørende selskab, men den er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en sådan indeholdelse af kildeskat i tilfælde af rentebetalinger fra et hjemmehørende selskab til et ikke-hjemmehørende selskab, mens et hjemmehørende selskab, som modtager renter fra et andet hjemmehørende selskab, ikke er undergivet et krav om acontobetalinger af selskabsskat i de første to skatteår og dermed først er forpligtet til at betale selskabsskat af disse renter på et betydeligt senere tidspunkt end forfaldstidspunktet for nævnte kildeskat
- den er til hinder for en national lovgivning, hvorefter et hjemmehørende selskab, som har pligt til at indeholde kildeskat af renter, som det betaler til et ikke-hjemmehørende selskab, i tilfælde af forsinket betaling af kildeskatten skal betale morarenter med en sats, som er højere end den sats, der finder anvendelse i tilfælde af forsinket betaling af den selskabsskat, som bl.a. pålægges renter, der modtages af et hjemmehørende selskab fra et andet hjemmehørende selskab
- den er til hinder for en national lovgivning, hvorefter der i et tilfælde, hvor et hjemmehørende selskab er forpligtet til at indeholde kildeskat af renter, som det betaler til et ikke-hjemmehørende selskab, ikke tages hensyn til de udgifter i form af renter, der er direkte forbundet med den pågældende lånevirksomhed, som sidstnævnte selskab har haft, mens sådanne udgifter i henhold til denne nationale lovgivning er fradragsberettigede for et hjemmehørende selskab, der modtager renter fra et andet hjemmehørende selskab, i forbindelse med fastlæggelsen af dets skattepligtige indkomst.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2003/49/EF - den retmæssige ejer af renter og royalties - artikel 5 - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et associeret selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, betaler renter, som dernæst i deres helhed eller stort set i deres helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af renter
Domstolens dom:
1) Sagerne C-115/16, C-118/16, C-119/16 og C-299/16 forenes med henblik på dommen.
2) Artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, sammenholdt med dette direktivs artikel 1, stk. 4, skal fortolkes således, at den fritagelse for enhver form for skat af rentebetalinger, der er fastsat heri, alene er forbeholdt sådanne renters retmæssige ejere, dvs. de enheder, som økonomisk set reelt modtager disse renter, og som derfor råder over beføjelsen til frit at fastlægge anvendelsen heraf.
Det generelle EU-retlige princip, hvorefter borgerne ikke må kunne påberåbe sig EU-retlige bestemmelser med henblik på at muliggøre svig eller misbrug, skal fortolkes således, at de nationale myndigheder og domstole i tilfælde af svig eller misbrug skal nægte en skattepligtig person indrømmelsen af den fritagelse for enhver form for skat af rentebetalinger, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49, selv om der ikke findes nationale eller overenskomstmæssige bestemmelser, der foreskriver en sådan nægtelse.
3) Med henblik på at bevise, at der foreligger retsmisbrug, kræves dels et sammenfald af objektive omstændigheder, hvoraf det fremgår, at det formål, som EU-lovgivningen forfølger, ikke er opnået, selv om betingelserne i denne lovgivning formelt er overholdt, dels et subjektivt element, der består i en hensigt om at drage fordel af EU-lovgivningen ved kunstigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå denne fordel. Den omstændighed, at en række holdepunkter foreligger, kan godtgøre, at der foreligger retsmisbrug, forudsat at disse holdepunkter er objektive og samstemmende. Sådanne holdepunkter kan bl.a. være, at der findes gennemstrømningsselskaber, som ikke har nogen økonomisk begrundelse, og den rent formelle karakter af en koncerns struktur, af den finansielle konstruktion og af lån.
Den omstændighed, at den medlemsstat, hvorfra renterne hidrører, har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den tredjestat, hvor det selskab, som er renternes retmæssige ejer, er hjemmehørende, er uden betydning for en eventuel konstatering af, at der foreligger retsmisbrug.
4) En national myndighed er med henblik på at nægte at anerkende et selskab som retmæssig ejer af renter eller med henblik på at fastslå, at der foreligger retsmisbrug, ikke forpligtet til at fastlægge, hvilken enhed eller hvilke enheder myndigheden anser for disse renters retmæssige ejer.
5) Artikel 3, litra a), i direktiv 2003/49 skal fortolkes således, at et société en commandite par actions (SCA) (kommanditaktieselskab), der i henhold til luxembourgsk ret er godkendt som et société d’investissement en capital à risque (SICAR) (risikovilligt investeringsselskab), ikke kan kvalificeres som et selskab i en medlemsstat som omhandlet i dette direktiv, der kan være omfattet af den i direktivets artikel 1, stk. 1, fastsatte skattefritagelse, såfremt de renter, som nævnte SICAR har modtaget i en situation som den i hovedsagen omhandlede, er fritaget for impôt sur le revenu des collectivités (selskabsskat) i Luxembourg, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
6) I en situation, hvor den i direktiv 2003/49 fastsatte ordning for fritagelse for kildeskat af renter, som et selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, betaler til et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, ikke finder anvendelse som følge af, at det konstateres, at der foreligger svig eller misbrug som omhandlet i direktivets artikel 5, kan anvendelsen af de friheder, der er sikret ved EUF-traktaten, ikke gøres gældende med henblik på at anfægte den lovgivning i den førstnævnte medlemsstat, som regulerer beskatningen af disse renter.
Uden for en sådan situation skal artikel 63 TEUF fortolkes således, at:
- den principielt ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter et hjemmehørende selskab, som betaler renter til et ikke-hjemmehørende selskab, er forpligtet til at indeholde kildeskat af disse renter, mens et hjemmehørende selskab ikke er undergivet en sådan forpligtelse, når det selskab, som modtager renterne, ligeledes er et hjemmehørende selskab, men den er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en sådan indeholdelse af kildeskat i tilfælde af rentebetalinger fra et hjemmehørende selskab til et ikke-hjemmehørende selskab, mens et hjemmehørende selskab, som modtager renter fra et andet hjemmehørende selskab, ikke er undergivet et krav om acontobetalinger af selskabsskat i de første to skatteår og dermed først er forpligtet til at betale selskabsskat af disse renter på et betydeligt senere tidspunkt end forfaldstidspunktet for nævnte kildeskat
- den er til hinder for en national lovgivning, hvorefter et hjemmehørende selskab, som har pligt til at indeholde kildeskat af renter, som det betaler til et ikke-hjemmehørende selskab, i tilfælde af forsinket betaling af kildeskatten skal betale morarenter med en sats, som er højere end den sats, der finder anvendelse i tilfælde af forsinket betaling af den selskabsskat, som bl.a. pålægges renter, der modtages af et hjemmehørende selskab fra et andet hjemmehørende selskab
- den er til hinder for en national lovgivning, hvorefter der i et tilfælde, hvor et hjemmehørende selskab er forpligtet til at indeholde kildeskat af renter, som det betaler til et ikke-hjemmehørende selskab, ikke tages hensyn til de udgifter i form af renter, der er direkte forbundet med den pågældende lånevirksomhed, som sidstnævnte selskab har haft, mens sådanne udgifter i henhold til denne nationale lovgivning er fradragsberettigede for et hjemmehørende selskab, der modtager renter fra et andet hjemmehørende selskab, i forbindelse med fastlæggelsen af dets skattepligtige indkomst.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2003/49/EF - den retmæssige ejer af renter og royalties - artikel 5 - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et associeret selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, betaler renter, som dernæst i deres helhed eller stort set i deres helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af renter
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-299/16 Z Denmark - Indstilling1) Sagerne C-115/16, C-118/16, C-119/16 og C-299/16 forenes med henblik på dommen.
2) Artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, sammenholdt med dette direktivs artikel 1, stk. 4, skal fortolkes således, at den fritagelse for enhver form for skat af rentebetalinger, der er fastsat heri, alene er forbeholdt sådanne renters retmæssige ejere, dvs. de enheder, som økonomisk set reelt modtager disse renter, og som derfor råder over beføjelsen til frit at fastlægge anvendelsen heraf.
Det generelle EU-retlige princip, hvorefter borgerne ikke må kunne påberåbe sig EU-retlige bestemmelser med henblik på at muliggøre svig eller misbrug, skal fortolkes således, at de nationale myndigheder og domstole i tilfælde af svig eller misbrug skal nægte en skattepligtig person indrømmelsen af den fritagelse for enhver form for skat af rentebetalinger, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49, selv om der ikke findes nationale eller overenskomstmæssige bestemmelser, der foreskriver en sådan nægtelse.
3) Med henblik på at bevise, at der foreligger retsmisbrug, kræves dels et sammenfald af objektive omstændigheder, hvoraf det fremgår, at det formål, som EU-lovgivningen forfølger, ikke er opnået, selv om betingelserne i denne lovgivning formelt er overholdt, dels et subjektivt element, der består i en hensigt om at drage fordel af EU-lovgivningen ved kunstigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå denne fordel. Den omstændighed, at en række holdepunkter foreligger, kan godtgøre, at der foreligger retsmisbrug, forudsat at disse holdepunkter er objektive og samstemmende. Sådanne holdepunkter kan bl.a. være, at der findes gennemstrømningsselskaber, som ikke har nogen økonomisk begrundelse, og den rent formelle karakter af en koncerns struktur, af den finansielle konstruktion og af lån.
Den omstændighed, at den medlemsstat, hvorfra renterne hidrører, har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den tredjestat, hvor det selskab, som er renternes retmæssige ejer, er hjemmehørende, er uden betydning for en eventuel konstatering af, at der foreligger retsmisbrug.
4) En national myndighed er med henblik på at nægte at anerkende et selskab som retmæssig ejer af renter eller med henblik på at fastslå, at der foreligger retsmisbrug, ikke forpligtet til at fastlægge, hvilken enhed eller hvilke enheder myndigheden anser for disse renters retmæssige ejer.
5) Artikel 3, litra a), i direktiv 2003/49 skal fortolkes således, at et société en commandite par actions (SCA) (kommanditaktieselskab), der i henhold til luxembourgsk ret er godkendt som et société d’investissement en capital à risque (SICAR) (risikovilligt investeringsselskab), ikke kan kvalificeres som et selskab i en medlemsstat som omhandlet i dette direktiv, der kan være omfattet af den i direktivets artikel 1, stk. 1, fastsatte skattefritagelse, såfremt de renter, som nævnte SICAR har modtaget i en situation som den i hovedsagen omhandlede, er fritaget for impôt sur le revenu des collectivités (selskabsskat) i Luxembourg, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
6) I en situation, hvor den i direktiv 2003/49 fastsatte ordning for fritagelse for kildeskat af renter, som et selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, betaler til et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, ikke finder anvendelse som følge af, at det konstateres, at der foreligger svig eller misbrug som omhandlet i direktivets artikel 5, kan anvendelsen af de friheder, der er sikret ved EUF-traktaten, ikke gøres gældende med henblik på at anfægte den lovgivning i den førstnævnte medlemsstat, som regulerer beskatningen af disse renter.
Uden for en sådan situation skal artikel 63 TEUF fortolkes således, at:
- den principielt ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter et hjemmehørende selskab, som betaler renter til et ikke-hjemmehørende selskab, er forpligtet til at indeholde kildeskat af disse renter, mens et hjemmehørende selskab ikke er undergivet en sådan forpligtelse, når det selskab, som modtager renterne, ligeledes er et hjemmehørende selskab, men den er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en sådan indeholdelse af kildeskat i tilfælde af rentebetalinger fra et hjemmehørende selskab til et ikke-hjemmehørende selskab, mens et hjemmehørende selskab, som modtager renter fra et andet hjemmehørende selskab, ikke er undergivet et krav om acontobetalinger af selskabsskat i de første to skatteår og dermed først er forpligtet til at betale selskabsskat af disse renter på et betydeligt senere tidspunkt end forfaldstidspunktet for nævnte kildeskat
- den er til hinder for en national lovgivning, hvorefter et hjemmehørende selskab, som har pligt til at indeholde kildeskat af renter, som det betaler til et ikke-hjemmehørende selskab, i tilfælde af forsinket betaling af kildeskatten skal betale morarenter med en sats, som er højere end den sats, der finder anvendelse i tilfælde af forsinket betaling af den selskabsskat, som bl.a. pålægges renter, der modtages af et hjemmehørende selskab fra et andet hjemmehørende selskab
- den er til hinder for en national lovgivning, hvorefter der i et tilfælde, hvor et hjemmehørende selskab er forpligtet til at indeholde kildeskat af renter, som det betaler til et ikke-hjemmehørende selskab, ikke tages hensyn til de udgifter i form af renter, der er direkte forbundet med den pågældende lånevirksomhed, som sidstnævnte selskab har haft, mens sådanne udgifter i henhold til denne nationale lovgivning er fradragsberettigede for et hjemmehørende selskab, der modtager renter fra et andet hjemmehørende selskab, i forbindelse med fastlæggelsen af dets skattepligtige indkomst.
Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)
Lovforslag om ændring af skatteforvaltningsloven (Aftale om en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet - Retssikkerhedspakke IV)
Oprettelsesdato: 22-01-2019
Høringsfrist: 19-02-2019
Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om retsafgifter (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskrivning, retsafgift m.v.)
Oprettelsesdato: 24-01-2019
Høringsfrist: 20-02-2019
Spm. 10 |
Bilag 124 |
Bilag 126 |
Spm. 106 |
Spm. 111 |
Spm. 226 |
Spm. 227 |
Spm. 228 |
Spm. 229 |
Spm. 231 |
Spm. 232 |
Spm. 233 |
Spm. 235 |
Spm. 236 |
Spm. 237 |