SkatteMail 2018, uge 04

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. egode artikler om skattefest for ejere af renteswaps, rækkevidden ad ulovlige aktionærlån og skat af arbejdsgiverbetalt skiferie.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Udsigt til skattefest for en del ejere af renteswaps mv.
Arbejdsgiverbetalt medlemskab af erhvervsklub ikke fryns
Hovedaktionærs mellemregning med selskabet kan koste skat
Dansk skattelovgivning muligvis i strid med EU-retten
Rejse og befordring 2018
Kantineordninger 2018
Iværksætterkontoordning 2018
Skatte- og momsfradrag ved repræsentation 2018
Skitur med arbejdspladsen
Dom i sag om beskatning af USD 200 mio.
Nyt lovforslag: Kunstig intelligens skal bekæmpe skattesvig
Forlængelse af perioden under forskerskatteordningen og forhøjelse af skatteprocent
FACITlisten 2017/2018
Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2018

Bindende svar
Havneselskab - fortsat skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3

Domme
Handelspris ved overdragelse af udlejet lejlighed
Fraflytningsbeskatning – værdiansættelse af anparter – værdiansættelsescirkulæret – skøn
Fri bil - hovedaktionærs rådighed - formodning for privat rådighed beskatningsgrundlag ved privat rådighed

Nye straffesager

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 ny sag

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Udsigt til skattefest for en del ejere af renteswaps mv.

Skattepligtige, der fejlagtigt har opgjort gevinst/tab på deres finansielle kontrakter efter realisationsprincippet kan rette op uden risiko for beskatning af fiktive gevinster

BDO

Arbejdsgiverbetalt medlemskab af erhvervsklub ikke fryns

Landsskatteretten har fastslået, at det ikke skulle udløse beskatning hos en ledende medarbejder i en virksomhed, at denne betalte for hans deltagelse i en erhvervsklub.

BDO

Hovedaktionærs mellemregning med selskabet kan koste skat

Ulovlige aktionærlån kan alt efter omstændighederne også omfatte mere eller mindre uskyldige bevægelser på en mellemregningskonto, hvilket for hovedaktionærer kan få store skattemæssige konsekvenser

Bech-Bruun

Dansk skattelovgivning muligvis i strid med EU-retten

Ifølge et forslag til afgørelse fra generaladvokaten er de danske regler omkring mulighederne for at fradrage underskud fra et udenlandsk fast driftssted ved et dansk selskabs skatteopgørelse i strid med EU-retten.

Beierholm

Rejse og befordring 2018

Denne publikation beskriver reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, der er gældende fra 1. januar 2018.

Beierholm

Kantineordninger 2018

I mange virksomheder er der etableret en kantineordning. Formen af kantineordningen varierer meget i forhold til virksomhedens størrelse. Det er forskelligt, om virksomheden selv ansætter køkkenpersonale og driver kantinen, eller kantinedriften udliciteres til et cateringfirma.

Beierholm

Iværksætterkontoordning 2018

Denne information er udarbejdet med det formål at skabe et overblik over reglerne for anvendelse af etablerings- og iværksætterkontoordningen.

Dansk Revision

Skatte- og momsfradrag ved repræsentation 2018

Læs alt om forskellen på reklameudgifter, personaleudgifter og repræsentationsudgifter.

Deloitte

Skitur med arbejdspladsen

Jeg har ikke før tænkt over, hvorvidt der kunne være risiko for, at vi kan blive beskattet af skituren, og jeg synes, det lyder mærkeligt, da jeg kender flere firmaer, der tager afsted på arbejdsgiverbetalte skiture. Kan I forklare mig reglerne, og om skiferien rent faktisk er skattepligtig for os?

Kammeradvokaten

Dom i sag om beskatning af USD 200 mio.

Skatteministeriet har fået medhold i, at et beløb på USD 200 mio. skulle beskattes som personlig indkomst i stedet for som aktieindkomst, sådan som skatteyderen ellers havde selvangivet beløbet.

Kammeradvokaten

Nyt lovforslag: Kunstig intelligens skal bekæmpe skattesvig

Erhvervsstyrelsen har sendt et lovforslag i høring, som skal bane vejen for automatiseret bekæmpelse af organiseret svig med moms og afgifter.

Lundgrens

Forlængelse af perioden under forskerskatteordningen og forhøjelse af skatteprocent

I henhold til de hidtidige regler kan medarbejdere, der i øvrigt opfylder en række betingelser herfor, benytte sig af beskatning efter forskerskatteordningen og som følge heraf blive beskattet med 26 %, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, i en periode på 5 år.Visse ændringer er nu foretaget i den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere på baggrund af regeringens erhvervs- og iværksætterinitiativer.Forlængelse af forskerskatteordningen

Revisorgruppen Danmark

FACITlisten 2017/2018

Overblik over beløbsgrænser og skattesatser

Revisorgruppen Danmark

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2018

Publikationen forklarer reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Havneselskab - fortsat skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3

SKM2018.42.SR

Sagen omhandler spørgsmålet, om A Havn A/S fortsat kan være fritaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, på trods af at havnen udøver aktiviteter i form af bygningsudleje, arealudleje, trosseføring, bugseringstjeneste og arbejde for fremmed regning.

 

Dom: Handelspris ved overdragelse af udlejet lejlighed

SKM2018.43.BR

Sagen drejede sig om opgørelsen af handelsværdien ved overdragelsen af en lejlighed fra et selskab til selskabets eneejer, jf. ligningslovens § 2. Lejligheden var udlejet til uafhængige parter på overdragelsestidspunktet.

SKAT havde i et bindende svar ansat handelsværdien til kr. 3.250.000. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fandt, at ejendommens handelsværdi udgjorde kr. 1.625.000. Landsskatteretten henviste i den forbindelse til administrativ praksis på vurderingsområdet, hvorefter ejendomsværdien for en udlejet ejerlejlighed blev ansat til 50 % af, hvad ejendomsværdien ville have været, hvis ejerlejligheden havde været fri.

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene.

Retten fastslog, at handelsværdien udgjorde kr. 3.250.000 pr. 30. november 2013. Retten henviste i den forbindelse til, at selskabet havde købt lejligheden for denne pris i 2011 med henblik på udlejning. Da forudsætningerne for prisfastsættelsen ikke havde ændret sig frem til den 30. november 2013, udgjorde markedsprisen på dette tidspunkt også kr. 3.250.000.

På den baggrund fik Skatteministeriet medhold i den nedlagte påstand.

 

Dom: Fraflytningsbeskatning – værdiansættelse af anparter – værdiansættelsescirkulæret – skøn

SKM2018.41.HR

Sagen angik den skattemæssige værdiansættelse af unoterede anparter i et selskab ved ophør den 29. november 2010 af dansk beskatningsret i forbindelse med appellantens flytning fra Danmark til Schweiz, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, jf. stk. 1.

Appellantens påstand var, at værdien af anparterne skulle fastsættes til kr. 1.250.000,-.

Dette byggede han på, dels at en værdi på grundlag af formueskattekursen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning udgjorde kr. 6.250,-, dels at værdien beregnet ud fra reglerne i TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10 ville udgøre minus kr. 2.574.454,-.

Hans hovedanbringende var, at disse cirkulærer gav ham et retskrav på, at værdier beregnet på grundlag af cirkulæret kunne lægges til grund.

SKAT havde skønsmæssigt fastsat værdien af anparterne til kr. 150 mio. på grundlag af en indkomst- og markedsbaseret metode uden hensyntagen til nævnte cirkulærer.

Højesteret fastslog, at anparternes værdi skulle fastsættes til handelsværdien, dvs. det beløb, som de vil kunne indbringe ved et salg på det åbne marked.

Højesteret tiltrådte af de grunde, landsretten havde anført, og som var bestyrket ved de oplysninger, der var fremkommet for Højesteret, at cirkulærernes hjælperegler førte til en værdi, som var markant lavere end anparternes handelsværdi på fraflytningstidspunktet.

Højesteret fandt derfor, at det var med rette, at SKAT ved værdiansættelsen så bort fra hjælpereglerne og i stedet fastsatte anparternes værdi efter et skøn.

Endelig fandt Højesteret på baggrund af oplysningerne om koncernen, at SKATs skøn ikke havde ført til en værdiansættelse, som må anses for åbenbart urimelig, og at SKATs skønsmæssige ansættelse derfor ikke kunne tilsidesættes.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.

 

Dom: Fri bil - hovedaktionærs rådighed - formodning for privat rådighed beskatningsgrundlag ved privat rådighed

SKM2018.40.VLR

Sagens spørgsmål var, dels om indstævnte havde haft privat rådighed over bilen af mærket Audi Q7 i 2010, 2011 og 2012 og derfor skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, dels hvorvidt indstævnte havde godtgjort, at en omregistrering af bilen kunne sidestilles med et salg og senere tilbagekøb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for værdien af bilen.

Audien var ejet af den virksomhed, hvor indstævnte i de omhandlede indkomstår var hovedaktionær og direktør. Virksomheden ejede i perioden også en Audi A6, som stod til familiens private rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Virksomheden omregistrerede bilen til blandet anvendelse i 2010 og betalte i den omhandlede periode privatbenyttelsesafgift af bilen. I 2010 indkøbte indstævnte en båd og en bådtrailer til privat brug. I husstanden var der ikke en anden bil, der havde anhængertræk og kunne trække trailer med båd. Indstævnte købte den omhandlede Audi Q7 privat i 2013. Der blev ikke udarbejdet kørebog for bilen.

Byretten fandt, at indstævnte ikke skulle beskattes af værdi af fri bil. Byretten anførte i den forbindelse, at der under de foreliggende omstændigheder ikke bestod en formodning for privat rådighed. Skatteministeriet ankede byrettens dom til landsretten.

Landsretten fandt, at der bestod en stærk formodning for, at den omhandlede Audi Q7 stod til rådighed for indstævntes private anvendelse.

Denne formodning var ikke afkræftet ved en fraskrivelseserklæring eller ved indstævnte og hans ægtefælles forklaring om, at omregistreringen skete til fordel for sælger, der skulle have mulighed for at bruge bilen privat.

Landsretten fandt herefter, at bilen havde stået til indstævntes private rådighed i 2010, 2011 og 2012, og at indstævnte derfor var skattepligtig af værdien efter ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 4.

For så vidt angår beskatningsgrundlaget, fandt retten, at omregistreringen ikke kunne sidestilles med et salg og senere tilbagekøb, hvorfor bilens værdi ikke skulle beregnes med udgangspunkt i værdien på omregistreringstidspunktet, men på anskaffelsestidspunktet som gjort af SKAT.

Landsretten ændrede dermed byrettens dom og gav Skatteministeriet medhold i sin frifindelsespåstand.

 

Nye straffesager

SKM2018.39.BR

Straf – dolus eventualis – ægtepar – skattesvig – momssvig – delvis tilståelse

T1 og T2 var tiltalte for som ejere i fællesskab og med forsæt til unddragelse af skat og moms for indkomstårene 2010 og 2011, hvor de ikke havde indsendt selvangivelser, at have undladt at selvangive indtægter fra deres firma på i alt henholdsvis 874.542 kr. og 1.477.631 kr. samt for momsperioden 01.10.11-30.09.11 at have afgivet urigtige momsangivelser og for perioden 01.10.11-31.12.11 at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de ikke havde angivet virksomhedens tilsvar på 218.635 kr. for 2010 og 369.407 kr. for 2011. De havde herved unddraget for 904.100 kr. i skat og 588.042 kr. i moms i alt.

T1 erkendte sig skyldig og forklarede, at konen havde ikke noget med virksomheden og dets drift at gøre og ikke vidste, at han ikke opgav firmaets indtægter og ikke indberettede moms til SKAT.

T2 forklarede, at hun skrev under på firmaets oprettelsesdokumenter, men at hun ikke havde noget med firmaet at gøre og at ægtefællen stod for driften. Hun modtog virksomhedens breve, men hun læste dem ikke, men videregav dem til ægtefællen som hun regnede med tog sig af det. Hun undrede sig ikke over at der på hendes årsopgørelse kun var angivet indtægt i form af SU. Hun gik ud fra, at firmaet kørte for sig selv, og hun indberettede ikke indtægter fra firmaet. Alle deres indtægter og udgifter gik over hendes konto, da ægtefællen ikke kunne oprette en konto på grund af gammel gæld.

Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen og de idømtes hver 10 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på hver 725.000 kr. T2 kunne ikke have været helt uvidende om det passerede og accepterede risikoen for, at selskabet blev drevet af hendes mand, uden at reglerne blev overholdt for så vidt angår indberetning af indtægter og afregning af moms. Hun havde forsæt til unddragelse af skat og moms i form af dolus eventualis. Der blev blandt andet henset til, at hun skrev under på stiftelsesdokumenterne, at selskabet blev drevet af hendes mand fra deres fælles bopæl, hendes kendskab til at hendes lønkonto blev anvendt til selskabets drift og at der indgik betydelige indtægter, således at der på kontoen i perioder stod meget store beløb, at hun modtog breve fra blandt andet SKAT uden at foretage sig noget i den anledning samt at hun ikke reagerede på SKATs henvendelser vedrørende årsopgørelser.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 15/2272135
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2005 og 2006. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-12-2017

Journalnr: 15/1343402
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-12-2017

Journalnr: 13/6304961
Diverse forhold
Klagen vedrører rette indkomstmodtager, yderligere løn ved overdragelse af inventar, manglende vejledning og høringsfrist samt betalingskorrektion. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-12-2017

Journalnr: 15/3254974
Ejendomsværdiskat
Klagen vedrører påbud om at betale ejendomsværdiskat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-12-2017

Journalnr: 14/5155223
Genvundne afskrivninger
Klagen vedrører fastsættelse af værdi på ejendomme ved beregningen af genvundne afskrivninger i forbindelse med klagerens fraflytning fra Danmark, jf. kildeskattelovens § 10. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 22-12-2017

Journalnr: 16/1848115
Hæftelse for A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører pålæg om indberetning af løn og hæftelse for A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-12-2017

Journalnr: 15/0523425
Omgørelse
Klagen skyldes, at SKAT har nægtet klageren tilladelse til fejlretning og omgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-12-2017

Journalnr: 15/3283931
Overførsel af rentefradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for ægtefælles uudnyttede renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-12-2017

Journalnr: 16/0490424
Overførsel af underskud
Klagen vedrører nægtet overførsel af underskud fra tidligere ægtefælle. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-12-2017

Journalnr: 13/6643623
Overskud fra fast driftssted
Klagen vedrører beskatning af overskud fra fast driftssted her i landet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-12-2017

Journalnr: 14/1547713
Selvangivelsesomvalg
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om selvangivelsesomvalg for indkomstårene 2009 og 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-12-2017

Journalnr: 15/2464975
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-12-2017

Journalnr: 14/3085042
Udbetalinger fra pensionsordning
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om skattefritagelse af udbetaling fra pensionsordning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-12-2017

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 29-01-2018 - 27-02-2018

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 31-01-2018 indstilling i C-527/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Alpenrind m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - vandrende arbejdstagere - social sikring - arbejdstagere, der er udstationeret i en anden medlemsstat end den, hvor arbejdsgiveren har hjemsted - forordning (EF) nr. 987/2009 - artikel 5, stk. 1, og artikel 19, stk. 2 - personbåret A1-dokument - bindende virkning - afgørelse truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om tilbagetrækning af det personbårne A1-dokument - tilbagevirkende kraft af det personbårne A1-dokument - udstedelse af det personbårne A1-dokument, efter at værtsmedlemsstaten har fastslået, at dens sociale sikringsordning finder anvendelse på arbejdstageren - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 12, stk. 1 - betingelsen om, at en person ikke må udsendes for at afløse en anden udsendt person

Tidligere dokument: C-527/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Alpenrind m.fl. - Indstilling

Den 31-01-2018 indstilling i C-679/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende A
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 20 TEUF og 21 TEUF - unionsborgerskab - fri bevægelighed for personer - social sikring - forordning (EF) nr. 883/2004 - social forsorg - ydelser ved sygdom - tjenesteydelser til handicappede - spørgsmålet, om en kommune i en medlemsstat er forpligtet til at tildele den i den nationale lovgivning fastsatte personlige bistand til en af sine borgere under dennes videregående uddannelse i en anden medlemsstat

Tidligere dokument: C-679/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende A - Indstilling

Den 06-02-2018 dom i C-359/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Altun m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - vandrende arbejdstagere - social sikring - lovgivning, der finder anvendelse - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 14, nr. 1, litra a) - udstationerede arbejdstagere - forordning (EØF) nr. 574/72 - artikel 11, stk. 1, litra a) - E 101-attest - beviskraft - attest, der er opnået eller gøres gældende ved svig


Tidligere dokument: C-359/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Altun m.fl. - Dom

Den 07-02-2018 indstilling i C-685/16 Frie kapitalbevægelser EV
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - nedsættelse af skattepligtige indtægter - forskellig behandling af udbytte modtaget fra datterselskaber med ledelse og hjemsted i et tredjeland

Tidligere dokument: C-685/16 Frie kapitalbevægelser EV - Dom
Tidligere dokument: C-685/16 Frie kapitalbevægelser EV - Indstilling

Den 21-02-2018 indstilling i C-28/17 Etableringsfrihed NN
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - selskabsskat - etableringsfrihed - national lovgivning, der for et selskab, der er en del af en skattemæssigt integreret koncern, betinger retten til fradrag af underskud, der er opstået i et fast driftssted, som tilhører et selskab, som ikke er en del af nævnte koncern, af, at det ikke-hjemmehørende selskab ikke kan fradrage dette underskud i selskabsskattegrundlaget i det land, hvor det er hjemmehørende - undgåelse af dobbelt fradrag

Tidligere dokument: C-28/17 Etableringsfrihed NN - Dom
Tidligere dokument: C-28/17 Etableringsfrihed NN - Indstilling

Den 22-02-2018 dom i C-398/16 Etableringsfrihed X
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF og 54 TEUF - etableringsfrihed - skattelovgivning - selskabsskat - fordele ved oprettelse af en skattemæssig enhed - udelukkelse af grænseoverskridende koncerner

Tidligere dokument: C-398/16 Etableringsfrihed X - Dom
Tidligere dokument: C-398/16 Etableringsfrihed X - Indstilling
Tidligere dokument: C-398/16 X - Ny sag

 

Nye sager for domstolen

C-598/17 A-Fonds

Skal en udvidelse af rækkevidden af en eksisterende skatteordning, som følge af at en skattepligtig med føje har påberåbt sig retten til frie kapitalbevægelser i henhold til artikel 56 TEF (nu artikel 63 TEUF), forstås som en ny støtteforanstaltning, der ændrer en eksisterende støtte?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, er den nationale rets udøvelse af opgaven i henhold til artikel 108, stk. 3, TEUF til hinder for, at den skattepligtige tildeles en skattefordel, som den skattepli...


Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner Rapport fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) med forslag om fjernelse af visse jurisdiktioner fra listen

 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 113

Notat om regulering af deleøkonomi i udvalgte lande

Bilag 114

Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2017

Spørgsmål og svar

Spm. 196

Jf. pressemeddelelserne ”SKAT efterlyser ejere til 90 millioner kr.” og ”SKAT efterlyser ejere til 19 millioner kr.”, bragt på SKATs hjemmeside den 7. oktober 2016 og den 5. januar 2017, har SKAT i Statstidende efterlyst ejerne til ca. 109 millioner kr. Pengene fordeler sig på omkring 11.000 konti i danske pengeinstitutter. Det oplyses i pressemeddelelserne, at såfremt ejerne ikke findes inden 12 måneder, tilfalder pengene statskassen.På den baggrund bedes ministeren oplyse, hvor mange af de efterlyste penge der er tilfaldet/forventes at tilfalde staten, og hvor mange penge SKAT anslår, at såkaldte ”sovende konti” i Danmark indestår med pr. dags dato.

Spm. 198

Ministeren bedes redegøre for, hvilke kontrolaktiviteter, der pågår i SKAT vedrørende kapitalejerudlån. Hvis ikke der pågår kontrolaktiviteter vedrørende kapitalejerudlån, bedes ministeren redegøre for, om man påtænker kontrolaktiviteter og i så fald hvilke.  Svar  

Spm. 199

Ministeren bedes redegøre for, hvilke kontrolaktiviteter, der pågår i SKAT vedrørende parcelhusreglen. Hvis ikke der pågår kontrolaktiviteter vedrørende parcelhusreglen, bedes ministeren redegøre for, om man påtænker kontrolaktiviteter og i så fald hvilke.”  Svar  

Spm. 200

Ministeren bedes redegøre for, hvad provenuet ville være, ved at indføre en mellemskat, der starter ved indkomster gående fra henholdsvis 400.000 kr., 420.000 kr., 430.000 kr. og 450.000 kr. op til topskattegrænsen. Beregningerne bedes opgjort på baggrund af henholdsvis topskattegrænsen for 2017 på 479.600 kr. og topskattegrænsen for 2018 på 498.900 kr. Endvidere bedes beregningen foretaget ved en mellemskattesats på henholdsvis 3 pct., 4 pct. og 5 pct. I svaret bedes provenuet opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter tilbageløb og adfærd og i varig virkning. Svaret bedes endvidere indeholde oplysninger om, hvor mange personer der skal betale mellemskatten, og hvad deres marginalskat er opgjort i 10.000 kr. intervaller.

Spm. 201

Ministeren bedes opgøre provenuet frem mod 2022 og varigt, hvis man annullerer den i 2012-skattereformen vedtagne fortsatte hævelse af topskattegrænsen op mod 510.900 kr. i 2022. Ministeren bedes opgøre dette i to modeller: Model 1 hvor man stopper på 2017-niveauet ved 479.600 kr. og således annullerer forhøjelsen i 2018 til 498.900 kr. og model 2, hvor man fryser topskattegrænsen fast på 2018-niveauet, således at den ikke hæves fra 498.900 kr. frem mod 2022. I svaret bedes provenuet opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter tilbageløb og adfærd og i varig virkning. Svaret bedes endvidere indeholde oplysninger om, hvor mange personer, der ville blive påvirket af skatteændringen i henholdsvis model 1 og 2.

Spm. 202

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget bundskatten skal stige såfremt, man ønsker at finansiere licensbetalingen over bundskatten. Ministeren bedes endvidere opgøre, hvad virkningen er på den disponible indkomst i 100.000 kr. intervaller op til en indkomst på 1 mio. kr.  Svar  

Spm. 203

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget bundskatten skal stige, såfremt man ønsker at finansiere gratis tandlæge over bundskatten. Ministeren bedes endvidere opgøre, hvad virkningen er på den disponible indkomst i 100.000 kr. intervaller op til en indkomst på 1 mio. kr.

Spm. 204

Vil ministeren oplyse, hvor meget ordningen vedrørende placering af pensionsopsparing i unoterede aktier, som med regeringens erhvervsudspil ”Sammen om fremtidens virksomheder” foreslås lempet, er blevet benyttet siden indførelsen i 2005? Og vil ministeren i forlængelse heraf – hvis muligt – oplyse, i hvilke brancher pensionsmidlerne er blevet investeret?  Svar  

Spm. 205

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra den fortrolige orientering i udvalget den 25. januar 2017 om EU’s sortliste.  Svar  

Spm. 209

I forlængelse af svar på spørgsmål S 252, bedes ministeren oplyse, hvad der er ministerens opfattelse af, at SKAT anlægger en fortolkning, der reelt fratager kreditformidlere muligheden fra at få adgang til eSKAT på trods af, at indkomstregisterlovens § 7A eksplicit nævner formidlere af lån, og finder ministeren anledning til at justere fortolkning og praksis i overensstemmelse med ordlyden i lovens § 7A.  Svar  

Spm. 210

I forlængelse af svar på spørgsmål S 252 bedes ministeren redegøre for baggrunden for SKATs fortolkning af, at det er et krav at være kreditgiver for at få adgang til eSKAT, jf. at et sådant krav indebærer, at en kreditformidler, reelt aldrig vil kunne få adgang, på trods af at indkomstregisterlovens § 7A eksplicit nævner formidlere af lån.  Svar  

Spm. 211

I forlængelse af svar på spørgsmål S 252, hvoraf det fremgår, at SKAT har en praksis, der betyder, at kun virksomheder, der har en lovbestemt pligt til at foretage kreditvurderinger kan få adgang til eSKAT, bedes ministeren oplyse, hvilke virksomheder der henvises til i §7A i indkomstregisterloven som virksomheder, der formidler lån, og som kan få adgang til eSKAT, og under hvilke forudsætninger sådanne formidlingsvirksomheder kan få adgang til eSKAT.  Svar  

Samrådsspørgsmål

Spm. AB

Samrådsspm. om kontrollen over for svindel med parcelhusreglen er tilstrækkelig, til skatteministeren

Spm. AC

Samrådsspm. om ministeren er indstillet på at styrke skattekontrollen ud over den mindre aftale, der blev indgået på området i november 2017, til skatteministeren

Spm. Å

Samrådsspm. om at redegøre for omfanget af SKATs kontrol med parcelhusreglen, herunder ressourceanvendelse i årene 2015-2017, til skatteministeren

Spm. AA

Samrådsspm. om, hvornår et kontrolprojekt vedrørende parcelhusreglen sidst indgik i SKATs kontrolaktivitetsplan, og om det vil indgå i kontrolaktivitetsplanen for 2018, til skatteministeren