SkatteMail 2022, uge 03

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Depechen-artikel: Sådan undgår I arbejdsudlejeskat for udenlandsk arbejdskraft
Depechen-artikel: Moms og skat ved handel med skins
Depechen-artikel: Elbiler – moms, skat og elafgift
Covid-19: Tilbagebetaling af moms- og A-skattelån
New OECD hub to boost transparency on the tax treatment of foreign aid
New OECD hub to boost transparency on the tax treatment of foreign aid
Fejlindberetning på mere end 350.000 kr. ændret ved ekstraordinær genoptagelse
Omvalg: Genoptagelse på grund af praksisændring
Udvalgte virksomheder får et kontrolbesøg fra Skattestyrelsen i 2022

SKM-meddelelse
Ændring af aftale mellem de kompetente myndigheder i Danmark og Grønland

Styresignaler
Afkastbeskatning - udenlandske pensionsordninger - PBL § 53 A - praksisændring - genoptagelse - styresignal

Afgørelser
Beskatning af EU-tilskud

Domme
Skattepligt - bopæl - dobbeltbeskatningsoverenskomst - centrum for livsinteresser
Forskerskatteordningen - vederlagskrav - kontraktændring
Indtægter ved strafbar handling - narkotikasalg - kokain

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Depechen-artikel: Sådan undgår I arbejdsudlejeskat for udenlandsk arbejdskraft

Hør indlæg fra Skattestyrelsen, når vi holder gå-hjem-møde i Aalborg og Vejle om reglerne for, hvornår danske virksomheder skal betale arbejdsudlejeskat, hvis de benytter udenlandsk arbejdskraft. Det er gratis at deltage

BDO

Depechen-artikel: Moms og skat ved handel med skins

Gamere, der handler med skins, kan blive mødt med store moms- og skattekrav, hvis de handler for at tjene penge. Dem, der har tabt penge ved handel med skins, har til gengæld gode muligheder for skattefradrag

BDO

Depechen-artikel: Elbiler – moms, skat og elafgift

For dem med firmabil er det et skattefrit personalegode, hvis arbejdsgiveren betaler for opsætning af en ladestander på privatadressen og for strømmen herfra til opladning af bilen.

Dansk Revision

Covid-19: Tilbagebetaling af moms- og A-skattelån

Det er snart 1. april, og dermed nærmer sig for mange virksomheder i forhold til at betale de første momslån og A-skattelån tilbage. De første moms- og A-skattelån forfalder snart til betaling, og det betyder, at mange virksomheder skal have hånden i lommen og finde plads i likviditeten. Har du ikke likviditet er der dog fortsat hjælp at hente via en betalingsordning.

OECD

New OECD hub to boost transparency on the tax treatment of foreign aid

The OECD today launched a new digital hub to improve transparency around the taxation of development aid by presenting approaches taken by participating donor countries to claiming tax exemptions on goods and services funded by official development assistance (ODA).

OECD

New OECD hub to boost transparency on the tax treatment of foreign aid

The OECD today launched a new digital hub to improve transparency around the taxation of development aid by presenting approaches taken by participating donor countries to claiming tax exemptions on goods and services funded by official development assistance (ODA).

TVC Advokatfirma

Fejlindberetning på mere end 350.000 kr. ændret ved ekstraordinær genoptagelse

Skattestyrelsen blev pålagt at genoptage og ændre en fejlindberetning, idet fejlindberetningen var en særlig omstændighed.

TVC Advokatfirma

Omvalg: Genoptagelse på grund af praksisændring

Nyt styresignal giver mulighed for genoptagelse af afgørelser, hvor Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har begrundet et afslag på omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 med, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem skattemyndighedernes ændring af skatteansættelsen og det valg, som der ønskes ændret.

TVC Advokatfirma

Udvalgte virksomheder får et kontrolbesøg fra Skattestyrelsen i 2022

Skattestyrelsen stiller i dag krav om digitale kasseapparater hos en række virksomheder, herunder kiosker og restauranter, og har arrangeret en lang række kontrolbesøg i 2022.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Ændring af aftale mellem de kompetente myndigheder i Danmark og Grønland

SKM2022.34.SKTST

De kompetente myndigheder i Danmark og Grønland har indgået en tillægsaftale til en tidligere indgået aftale om automatisk udveksling af oplysninger, hvor bilag 1 erstattes med ny bilag 1.

 

Styresignal: Afkastbeskatning - udenlandske pensionsordninger - PBL § 53 A - praksisændring - genoptagelse - styresignal

SKM2022.30.SKTST

Skattestyrelsen ændrer med baggrund i Landsskatterettens afgørelse af 6. maj 2021 sin hidtidige praksis vedrørende valutakursomregningen i forbindelse med afkastopgørelsen for udenlandske pensionsordninger, der opgøres efter "den forenklede metode" i medfør af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 6. pkt.

Praksisændringen består i, at afkast opgjort efter "den forenklede metode" fremover skal opgøres inklusiv valutakursudsving og ikke som hidtil omregnes til gennemsnitskursen ved indkomstårets udgang.

 

Afgørelse: Beskatning af EU-tilskud

SKM2022.28.LSR

Sagen angik beskatningen af EU-tilskud modtaget af et selskab, der drev rederivirksomhed. Henset til, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, fandt Landsskatteretten, at den omhandlede støtte i form af EU-tilskuddene var skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4. Landsskatteretten fandt herved, at TEU artikel 4, stk. 3, ikke havde som konsekvens, at selskabet ikke skulle beskattes af EU-tilskuddene. Herefter fandt Landsskatteretten, at EU-tilskuddene ikke kunne beskattes efter tonnageskattelovens regler, idet EU-tilskuddene blev givet til selskabet som et led i en grøn omstilling, som ikke er omfattet af tonnageskattelovens område. EU-tilskuddene kunne således ikke anses for indkomster i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods eller indkomster i nær tilknytning hertil, jf. tonnageskatteloven §§ 6 og 10. For så vidt angik periodisering af de modtagne EU-tilskud, fandt Landsskatteretten, at selskabet skulle beskattes af EU-tilskuddene i de indkomstår, hvor tilskuddene var blevet udbetalt, idet selskabet havde erhvervet ret til EU-tilskuddene på udbetalingstidspunkterne.

 

Dom: Skattepligt - bopæl - dobbeltbeskatningsoverenskomst - centrum for livsinteresser

SKM2022.35.ØLR

En skatteyder havde ikke godtgjort, at han i 2009 opgav sin danske bopæl, således at skattepligten i Danmark for dele af indkomståret 2009 og indkomståret 2010 var ophørt, jf. kildeskattelovens § 1, stk.

1, nr. 1.

Skatteyderen havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark. Beskatningsretten tilkom derfor Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.

 

Dom: Forskerskatteordningen - vederlagskrav - kontraktændring

SKM2022.33.ØLR

Sagsøgte indgik i september 2016 en ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgik, at sagsøgtes månedsløn udgjorde 62.500 kr. Sagsøgtes arbejdsgiver indsendte i oktober 2016 en anmodning til SKAT om beskatning i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F (forskerskatteordningen).

SKAT meddelte i februar 2017, at sagsøgte kunne registreres under forskerskatteordningen fra ansættelsens begyndelse og frem til den 31. december 2016, men at hun ikke efter den 1. januar 2017 opfyldte vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, som i 2017 var reguleret til 63.700 kr. pr. måned

Parterne indgik i marts 2017 en ny ansættelseskontrakt, hvorefter lønnen var ændret til 63.700 kr. pr. måned, men SKAT traf afgørelse om, at sagsøgte ikke fra den 1. januar 2017 opfyldte betingelserne for beskatning under forskerskatteordningen, fordi ændringen af lønnen først var aftalt i det igangværende kalenderår og ikke forud for kalenderåret.

Sagsøgte påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, som gav sagsøgte medhold. Landsskatteretten udtalte herved, at det hverken af ordlyden af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, eller af lovforarbejderne fremgår, at det er et krav, at vederlagskravet i henhold til ansættelseskontrakten skal være opfyldt på tidspunktet for begyndelsen af ansættelsesforholdet eller det pågældende kalenderår.

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, og sagen blev henvist til landsretten i 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Landsretten fandt, at der ikke efter bestemmelsens ordlyd eller forarbejder og ej heller i lyset af tilblivelseshistorien og formålet med forskerskatteordningen er grundlag for at indfortolke et krav om, at ændringer i vederlaget i en ansættelseskontrakt for personer, der har været omfattet af forskerskatteordningen, skal foretages inden kalenderårets begyndelse, for at betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, er opfyldt. Da ændringerne i sagsøgtes vederlag skete ved ansættelseskontrakten marts 2017 og dermed i det igangværende kalenderår, tog landsretten sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

 

Dom: Indtægter ved strafbar handling - narkotikasalg - kokain

SKM2022.29.ØLR

Skatteyderen blev af Østre Landsret fundet skyldig i videreoverdragelse af kokain mod betydeligt vederlag. På baggrund af straffedommen forhøjede skattemyndighederne skønsmæssigt skatteyderens skattepligtige indkomst.

Landsretten fandt - ligesom byretten - at indtægter ved kokainhandel er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, uanset om indtægten fremkommer som fortjeneste ved salg af kokain eller som et arbejdsvederlag for deltagelse i kokainhandlen.

Landsretten fandt ikke, at skatteankenævnet - på baggrund af straffedommene - var berettiget til at lægge til grund, at fortjeneste ved videreoverdragelse af kokainen udelukkende tilfaldt skatteyderen. Landsretten fandt derfor, at skatteankenævnets skøn hvilede på et forkert grundlag.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 19/0079718
Bankindsætninger mm
Klagen vedrører forhøjelse af indkomst med bankindsætninger kontantkøb og virksomhedsindskud. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 09-12-2021

Journalnr: 20/0073281
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2021

Journalnr: 19/0109546
Forhøjelse af overskud
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed grundet ufuldstændigt regnskabsmateriale. Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling.
Afsagt: 20-12-2021

Journalnr: 19/0089394
Genoptagelse af skatteansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008-2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-12-2021

Journalnr: 15/1423975
Grænsegængerregler
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset klageren for omfattet af grænsegængerreglerne i 2011 – 2013. Klageren har fratrukket renteudgifter og servicefradrag efter reglerne for grænsegængere i kildeskattelovens afsnit I A. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for alle årene.
Afsagt: 03-12-2021

Journalnr: 21/0005612
Kautionspræmier
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for kautionspræmier. Landsskatteretten ændrer afgørelsen således, at fradrag for kautionspræmier godkendes, men hjemviser sagen til Skattestyrelsen for opgørelse af fradragenes størrelse på markedsvilkår.
Afsagt: 06-12-2021

Journalnr: 17/0988446
Korrektion af underskud
Klagen skyldes, at SKAT har foretaget korrektion af selskabets indberettede underskud til fremførsel i underskudsregisteret for indkomstårene 2013-2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-12-2021

Journalnr: 17/0989770
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-11-2021

Journalnr: 14/4568167
Sambeskatning
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet sambeskatningsindkomsten, idet SKAT ikke finder, at der er grundlag for sambeskatning af to selskaber. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-12-2021

Journalnr: 19/0012992
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ved skatteberegningen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-12-2021

Journalnr: 16/1827354
Skønsmæssig ansættelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indkomst og beskatning af lejeindtægter. Landsskatteretten nedsætter den skønsmæssige forhøjelse.
Afsagt: 07-12-2021

Journalnr: 17/0706687
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-12-2021

 

Nyt fra EU-domstolen

Indstillinger
C-572/20 Frie kapitalbevægelser ACC Silicones

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - udlodning af udbytte af »porteføljekapitalandele« - tilbagebetaling til et ikke-hjemmehørende selskab af kapitalindkomstskat opkrævet i form af kildeskat - betingelse vedrørende situationen for selskabsdeltagere, der direkte eller indirekte ejer andele i det udbyttemodtagende selskab - krav om fremlæggelse af en attest udstedt af skattemyndighederne i hjemstedsstaten - forholdsmæssighed

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 63 TEUF er til hinder for en national skatteretlig bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter der af et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og som modtager udbytte af kapitalandele og ikke når minimumsandelen i kapitalen i et selskab i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, som ændret ved Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003, med henblik på tilbagebetaling af kapitalindkomstskat kræves dokumentation i form af en attest fra den udenlandske skattemyndighed for, at skatten ikke kan modregnes af en selskabsdeltager, der direkte eller indirekte ejer andele i selskabet, eller kan fradrages af det sidstnævnte selskab eller af en selskabsdeltager, der direkte eller indirekte ejer andele i selskabet, som driftsudgift eller erhvervsmæssig udgift i hjemstedsstaten, når en sådan dokumentation med henblik på tilbagebetaling af kapitalindkomstskat ikke kræves af et selskab, der er hjemmehørende i indlandet, og som ejer en kapitalandel af samme størrelse. For at være i overensstemmelse med artikel 63 TEUF skal der i henhold til en sådan national bestemmelse tilbagebetales kapitalindkomstskat til et ikke-hjemmehørende modtagende selskab, for så vidt som denne skat ikke kan modregnes i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Når det kun er muligt at foretage delvis modregning i hjemstedsstaten, skal kildestaten tilbagebetale forskellen.


Høringsportalen

Høring over forslag til Rådets direktiv om en global minimumsbeskatning for multinationale koncerner i EU
Oprettelsesdato: 19-01-2022
Høringsfrist: 15-02-2022

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 105 Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).

Bilag

Bilag 3

1. udkast til betænkning

L 96 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love. (Sanktioner for manglende indsendelse af materiale og tiltag til bekæmpelse af sort økonomi og stråmandskonstruktioner m.v. som led i udmøntning af aftale om anden etape af en styrket skattekontrol).

Bilag

Bilag 4

1. udkast til betænkning

Almindelig del

Bilag

Bilag 117

Publikation fra Spillemyndigheden: Stigende antal danskere registrerer sig i Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS)

Bilag 118

Publikation fra Skattestyrelsen: Tidlig kontrol med virksomheder forhindrer svig

Bilag 119

Henvendelse af 5/1-22 fra Advokatsamfundet og Advokatrådet om foretræde vedrørende retssikkerhed på skatteområdet

Bilag 120

Henvendelse af 17/1-22 fra Dansk Erhverv om kommentarer til ekspertudvalgets rapport om værdiansættelse ved generationsskifte

Bilag 122

Publikation fra Gældsstyrelsen: Inddrivelsesprovenu i PSRM

Bilag 123

Præsentation af rapport fra ekspertgruppe om værdiansættelse ved generationsskifte

Bilag 124

Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Spørgsmål og svar

Spm. 134

Vil ministeren redegøre for udgifterne til en permanentliggørelse af skattefradraget på 130 pct. til virksomhedernes F&U-udgifter, hvor man fjerner loftet på fradraget helt?  Svar  

Spm. 141

Er det korrekt forstået, at på trods af en tabt afgørelse fra Landsskatteretten i maj 2021 omkring § 8 X om skattekreditordningen, så fortsætter Skattestyrelsen i flere enslydende sager med at kræve tilbagebetaling af flere års udbetalt skattekredit med den nok utilsigtede konsekvens, at mange af unge vækstvirksomheder måske unødvendigt går konkurs, da de ikke har likviditet til tilbagebetalingen og ikke har mulighed for at rejse ny investorkapital på grund af tilbagebetalingskravet fra Skattestyrelsen og som vækstvirksomhed heller ikke kan overleve i flere år uden mulighed for ny kapital?  Svar  

Spm. 146

Vil ministeren oplyse det samlede fradrag, der er blevet indberettet via Boligjobordningen vedrørende tilslutning til bredbånd i hele ordningens levetid og også opgjort pr. år?  Svar  

Spm. 156

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 18 oplyse, hvor meget man får ud af at arbejde efter skat i en gennemsnitlig kommune i forhold til at være på dagpenge, hvis den maksimale dagpengesats hæves med 5.000 kr.? Svaret bedes opgjort i indkomstspændet 22.000 til 28.000 kr. med 1.000 kroners-interval. Svaret bedes opgjort i, hvad man får udbetalt efter skat i en gennemsnitskommune, og ikke hvor ministeren fiktiv indregner værdien af boligstøtte, nutidsværdien af pensionsindbetalinger og andre ting. Dvs., hvad der vil fremgå af ens lønseddel, at man vil få udbetalt, kontra hvad kan man se, at man får udbetalt i dagpenge, hvis loftet hæves med 25.000 kr.  Svar  

Spm. 192

Ministeren bedes oplyse, hvor stort et ubudgetteret merprovenu der i 2021 og 2022 skønnes at tilgå statskassen som følge af de ekstremt høje energipriser?  Svar  

Spm. 197

Vil ministeren oplyse provenukonsekvenserne i 2022, 2023, 2024, 2025 og varigt af forøgelsen af tinglysningsafgifterne i forbindelse med vedtagelsen af lovforslag nr. L 97 (2019-2020)?  Svar  

Spm. 206

Kan ministeren oplyse, om danske myndigheder eller repræsentanter for myndighederne i forbindelse med Panama Papers-sagen forbereder at rejse sager mod Nordea eller andre finansielle institutioner om deres medvirken til skatteunddragelse, og vil ministeren udelukke, at sådanne sager bliver afgjort udenretsligt?  Svar  

Spm. 252

Vil ministeren redegøre for de samlede omkostninger til udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem?  Svar  

Spm. 253

Af Ulighedsredegørelsen 2020 fremgår på s. 67, at ”Der er imidlertid fortsat dele af den personlige formue, der ikke indgår i den officielle formuestatistik. Det drejer sig blandt andet om værdien af indbo og kunst, kontanter og unoterede aktier, dvs. ejerskab af ikke-børsnoterede virksomheder.” Vil ministeren redegøre for, hvordan man vil erhverve sig et mere retvisende overblik over den personlige formue?  Svar  

Spm. 254

Vil ministeren – evt. med bidrag fra skatteministeren – redegøre for, hvordan man tidligere opgjorde formuer i forbindelse med opkrævning af formueskatten?  Svar  

Spm. 255

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. januar 2022 fra Advokatsamfundet og Advokatrådet om foretræde vedrørende retssikkerhed på skatteområdet, jf. SAU alm. del - bilag 119.  Svar  

Spm. 256

Spørger er bekendt med situation for en borger: Start januar 2022 søger far, samværsforælder, om deling af børne- og ungeydelsen. I 13 år har far og mor haft børnene ligeligt delt, hvor de har praktiseret en 7/7-ordning som også er stadfæstet ved dom. Far har igennem årene betalt i hvert fald ligeså meget til børnene som mor, og mor har aldrig ville dele børne- og ungeydelsen med far. Far har, for at undgå konflikter som skulle ramme børnene, bøjet sig for mor, og far har derfor på sidelinjen fulgt lovforslaget og ligedeling af børne- og ungeydelsen gennem behandlingerne, og set frem til, at man – når man praktiserer en 7/7-ordning – kunne få delt børneydelsen ligeligt fra januar 2022. Udbetaling Danmark skriver, at far – jf. den nye lovgivning der umiddelbart skulle ligestille forældre, der ikke bor sammen, men som har børnene boende lige meget – skal have børnene i minimum 9 dage ud af 14, før han kan få del i børneydelsen. Altså, samværsforælder (her far) skal have børnene i minimum 9 ud af 14 dage, for at kunne få del i børneydelsen, hvilket ingen mening giver, for så ville samværsforælder i langt de fleste tilfælde være bopælsforælder.Denne nye ordning, skulle være lavet for at tilgodese de familiemønstre, vi ser i dag. Denne nye ordning skulle ligestille forældre, hvor børnene bor lige meget hos begge parter. Samtlige partier var/er enige i, at forældre der ikke bor sammen, skal ligestilles, hvis børnene bor lige meget hos begge parter.Vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvordan man kan tale ligestilling, når man fortsat sætter samværsforælder i en ringere økonomisk situation, selvom samværsforælder har børnene i en 7/7-ordning? Endvidere bedes redegjort for, hvorfor lovgivningen er udformet, således at samværsforælder skal have børnene boende i mindst 9 ud af 14 dage, for at kunne få del i børne- og ungeydelsen, når Familieretshuset oftest indgår aftale med forældre om, at der hvor barnet opholder sig mest, skal barnet have sin bopæl, og der hvor barnet opholder sig mest, er så hos det man kalder bopælsforælder.  Svar  

Spm. 257

Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste i milliarder kroner årligt i tabt skatteprovenu at indføre en såkaldt ”flad skat for alle på 33 procent”?  Svar  

Spm. 258

Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste i milliarder kroner årligt i tabt skatteprovenu at afskaffe selskabsskatten?  Svar  

Spm. 259

Vil ministeren fremsende en opgørelse, der viser den gennemsnitlige årlige skattelettelse i kroner til de 1.000 danskere, som har den højeste indkomst, hvis man indfører en såkaldt ”flad skat for alle på 33 procent”? Desuden ønskes oplyst, hvilken indkomst de pågældende 1.000 danskere i gennemsnit hver især har årligt i kroner.  Svar  

Spm. 260

Der er i Danmark relativt få børsnoteringer af iværksættervirksomheder, og danske iværksættere vælger ofte at blive noteret i Sverige. Dette kan hænge sammen med reglerne for aktiebeskatning, herunder lager- vs. realisationsprincip, grænsen for investorfradrag, forskellen mellem fradrag mellem tab på noterede og unoterede aktier, grænserne for aktiesparekonti m.v. Vil ministeren på den baggrund redegøre for forskellene mellem danske og henholdsvis svenske, norske, tyske og hollandske regler for aktiebeskatning? Såfremt Skatteministeriet har kendskab til, at andre sammenlignelige lande har relevante regler at inddrage i sammenligningen, bedes disse ligeledes inddraget i besvarelsen. Spørgsmålet stilles med henblik på en teknisk gennemgang i marts/april.  Svar  

Spm. 261

Vil ministeren kommentere indlægget ”Enkeltstående sag bør ikke føre til ændret praksis” offentliggjort på LandboNords hjemmeside den 17. september 2021?  Svar  

Spm. 262

Vil ministeren redegøre for, om maskiner og værktøj skal beskattes på samme måde, som fri telefon og fri bil bliver beskattet? I bekræftende fald bedes ministeren fremlægge flere eksempler på, at dette er sket for rendegravere og traktorer. Der henvises til SAU alm. del – bilag 217 (folketingsåret 2020-21) og indlægget ”Enkeltstående sag bør ikke føre til ændret praksis” offentliggjort på LandboNords hjemmeside den 17. september 2021.  Svar  

Spm. 263

Kan ministeren bekræfte Skattestyrelsens udsagn om, at det er ligegyldigt, om man bruger sine driftsmidler privat eller ej, når man skal vurdere fradragsretten til driftsmidlerne? I bekræftende fald bedes ministeren henvise til hjemlen herfor. Der henvises til SAU alm. del – bilag 217 (folketingsåret 2020-21).  Svar  

Spm. 264

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 om, hvilken interesse Danmark har i at undertegne søjle 1 i OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomi af 8. oktober 2021, svarer ministeren, at "Aftalen er udtryk for en samlet løsning, der forudsætter, at alle lande tilslutter sig alle dele af aftalen, det vil sige tiltræder både spor 1 og 2." Vil ministeren oplyse, hvor i teksten til den fælles erklæring det fremgår, at der eksisterer en sådan obligatorisk kobling mellem søjle 1 og søjle 2?  Svar  

Spm. 265

Kan ministeren bekræfte, at der ingen steder i den fælles erklæring om OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomi fremgår en reference mellem søjle 1 og søjle 2, der gør det obligatorisk for et land at undertegne den multilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det pågældende land ønsker at anvende den valgfri standard for minimumsskat i national lovgivning? Tilsvarende bedes ministeren bekræfte, at der heller ikke nogen steder i den fælles erklæring fremgår, at en sådan fremgangsmåde forudsættes eller forventes.  Svar  

Spm. 266

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 41 svarer ministeren: "Det er desuden regeringens vurdering, at det ikke er i Danmarks interesse at stå isoleret uden for OECD-aftalen ved at undlade at implementere spor 1. (…) Dansk erhvervsliv ville desuden ikke være beskyttet af OECD-aftalens klausul om forbud mod unilaterale tiltag. Dette ville betyde, at andre lande får et manøvrerum til at indføre unilaterale tiltag målrettet dansk erhvervsliv." Vil ministeren redegøre for, hvilket nyt "manøvrerum" ministeren henviser til i forhold til hidtil gældende regler, herunder de internationale regler om ikke diskriminering? Endvidere bedes ministeren bekræfte, at den omtalte klausul går ud på, at de lande, der i dag opkræver digitale skatter af tech-selskaberne, skal afskaffe deres digitale skatter, hvis de vil deltage i den multilaterale overenskomst for at få adgang til at beskatte tech-selskabernes overskud.  Svar  

Spm. 267

Efter de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster kan andre lande som udgangspunkt ikke beskatte danske selskaber, der eksporterer varer og tjenesteydelser, i det omfang den indkomstskabende aktivitet udføres i Danmark og ikke i udlandet. Kan ministeren bekræfte, at den OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomi af 8. oktober 2021 efter søjle 1 ændrer alle danske dobbeltbeskatningsoverenskomster med den virkning, at lande, der importerer danske varer og tjenesteydelser, fremover – hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt – kan beskatte danske eksportselskaber af deres rent danske aktiviteter? Tillige bedes ministeren bekræfte, at den multilaterale overenskomst har virkning over for alle deltagere i overenskomsten, herunder lande, der end ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.  Svar  

Spm. 268

Vil ministeren redegøre for, hvordan OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomis henholdsvis sølje 1 og sølje 2 vil påvirke danske eksportvirksomheder, herunder hvilken gavn medfører det for danske eksportvirksomheder, at de fremover skal indlevere selvangivelser og betale skat af indkomst fra aktiviteter i Danmark til de lande, der eksporteres til?   Svar  

Spm. 269

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 svarer ministeren: "Det bemærkes, at ingen af de 137 landes regeringer, der har tiltrådt OECD-aftalen, har indikeret, at man ønsker at stå udenfor." Forventer ministeren, at lande, der er nettoeksportører, og derfor skal finansiere nettoimportørlandenes tilsvarende gevinst, tilkendegiver deres stilling til søjle 1, inden der er opnået parlamentarisk opbakning og inden traktatens tekst er udarbejdet?  Svar  

Spm. 270

Udenrigsministeren udtaler i Skatteministeriets pressemeddelelse "Historisk aftale om international selskabsbeskatning" af 8. oktober 2021: "Jeg glæder mig over, at Danmark sammen med 135 lande er nået til enighed om en ambitiøs aftale i OECD, der sikrer beskatning af de største og mest profitable selskaber – heriblandt tech-giganterne. (…) Samtidig er aftalen et tydeligt tegn på fornyet internationalt amerikansk engagement og på det stærke transatlantiske samarbejde." Vil ministeren redegøre for, hvad regeringens holdning er til, at USA og andre lande efter den multilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst sikres beskatning af de mest profitable danske selskaber?  Svar  

Spm. 271

Skatteministeriet har tidligere opgjort, at Danmark mister omkring 2 mia. kr. netto ved at tiltræde OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomis søjle 1, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 40. Vil ministeren redegøre for, hvilke lande det forventes at dette skatteprovenu vil tilfalde, hvor mange danske selskaber provenuberegningen ved indførelse af søjle 1 vedrører, hvor stort et selskabsskatteprovenu Danmark vil miste brutto, hvis sølje 1 tiltrædes og hvor stort et selskabsskatteprovenu Danmark vinde brutto? Ministeren bedes desuden opgøre de forventede bruttobevægelser fordelt på lande.  Svar  

Spm. 272

EU-kommissionen har den 22. december 2021 tilkendegivet, at kommissionen ønsker 15 pct. af den skattebase, Danmark har som importland efter søjle 1, og at denne indbetales til EU som egne EU-indtægter. Vil ministeren redegøre for, hvad mindreprovenuet ved tiltrædelse af OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomis søjle 1 vil være, når der tages højde EU’s forslag om egne indtægter i provenuskønnet?  Svar  

Spm. 273

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 35 bekræfter ministeren, at "aftalen af den 8. oktober ikke pålægger lavskattelande en pligt til at hæve deres skatter eller højskattelande en pligt til at beskatte i stedet". I Skatteministeriets pressemeddelelse "Historisk aftale om international selskabsbeskatning" af 8. oktober 2021 udtaler ministeren, at: "Aftalen indebærer – helt i tråd med regeringens ambitioner – en global minimumsskat, som sikrer, at alle større selskaber med aktivitet i bare ét af de 136 lande i samarbejdet vil blive omfattet af minimumsskatten på 15 pct. Dermed får vi sat effektivt ind over for virksomheders skatteundgåelse og det evige ræs mod bunden for selskabsskat." Vil ministeren oplyse, hvordan det som anført af ministeren i pressemeddelelsen kan sikres, at alle større selskaber med aktivitet i bare ét af de 136 lande i samarbejdet betaler minimum 15 pct. i skat, hvis ingen lande har pligt til at indføre en (minimums)skat på 15 pct.?  Svar  

Spm. 274

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 svarer ministeren, at "OECD-aftalen vurderes samlet – med en vis usikkerhed – at indebære et mindre årligt merprovenu for Danmark. Søjle 1 forventes isoleret set at være forbundet med et mindreprovenu på omkring 2 mia. kr., mens søjle 2 forventes at kunne indebære et merprovenu på omkring 2½ mia. kr." Når tilslutning til søjle 2 i den fælles erklæring ikke forpligter Danmark til at indføre GloBe standarden i dansk skattelovgivning, og Danmark kan vælge mellem at lovgive straks, senere eller aldrig, kan ministeren da bekræfte, at provenuvirkningen kun kan henføres til Folketingets beslutning om at lovgive og ikke Danmarks tilslutning i OECD inclusive framework til at vedtage GloBe som en standard under søjle 2? Endvidere bedes ministeren bekræfte, at dansk tilslutning til søjle 2 ikke har nogen garanteret provenuvirkning, og at den samlede provenuvirkning af dansk tilslutning til den samlede OECD-aftale kan være et mindreprovenu på 2 mia. kr.?  Svar  

Spm. 275

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 36 fremgår: "Inden udgangen af året forventes EU-Kommissionen at fremsætte et direktivforslag for at sikre en konsistent implementering og anvendelse af reglerne under spor 2 i EU. Direktivforslaget vil tage udgangspunkt i de modelregler, som på baggrund af OECD-aftalen af 8. oktober 2021 p.t. udarbejdes og forhandles i OECD, men forventes også at inkludere nødvendige afledte justeringer af EU-retten." Kan ministeren bekræfte, at EU ikke kan beslutte en standard for minimumsbeskatning mellem EU medlemsstater, der afviger fra GloBe-standarden, da en afvigende fremgangsmåde vil stride mod de forpligtelser, som alle deltagere i OECDs inclusive framework – herunder medlemmer af EU – i deres egenskab af suveræne jurisdiktioner har aftalt som fælles tilgang for samtlige 136 deltagere?  Svar  

Spm. 276

Af den fælles erklæring om søjle 2 I OECD-aftalen af 8. oktober 2021 fremgår "At the latest by the end of 2022 an implementation framework will be developed that facilitates the coordinated implementation of the GloBE rules". Vil ministeren redegøre for, hvorfor der skal koordineres i EU, når OECD udarbejder model for national lovgivning om minimumsskat og al nødvendig koordinering i øvrigt finder sted i OECD?  Svar  

Spm. 277

Vil ministeren redegøre for, hvilken rolle EU har at spille ift. implementering af OECD-aftalen af 8. oktober 2021, når EU ikke har stemmeret i OECD, ikke kan regulere standarden for minimumsbeskatning og ikke kan regulere aftaler, som tredjelande deltager i?  Svar  

Spm. 278

Kan ministeren bekræfte, at Danmark uden ændringer af regler eller retspraksis i EU kan indføre minimumsbeskatning efter OECD-aftalen over for selskaber hjemmehørende i EU medlemsstater, hvis minimumsskatten pålægges alle selskaber – herunder danske – på lige vilkår?  Svar  

Spm. 279

Vil ministeren redegøre for, om et forslag til EU-direktiv ikke vil risikere at blive forsinket eller blokeret, når der – som det fremgår af Kommissionens direktivforslag af 22. december 2021 – ikke længere er tale om en frivillig standard, men en obligatorisk harmonisering? Endvidere bedes oplyst, om regeringen har "sat effektivt ind over for virksomheders skatteundgåelse og det evige ræs mod bunden for selskabsskat”, hvis ministeren afventer vedtagelse af et direktivforslag, der forsinkes eller blokeres.  Svar  

Spm. 280

Hvis ministeren vælger at undertegne OECD-aftalens søjle 1 og dermed påfører Danmark et provenutab på 2 mia. kr. årligt, agter ministeren så i givet fald at sikre sig, at et lovforslag om dansk minimumsskat kan træde i kraft med virkning senest samtidig med den multilaterale aftale?  Svar  

Spm. 281

Kan ministeren bekræfte, at den sekundære top-up skat (UTPR), som efter GloBe modellen skal betales af underliggende koncernselskaber, hvis hjemlandet for koncernens ultimative moderselskab ikke opkræver den primære top-up skat (IIR) for hele koncernen, ikke kan få virkning hverken i Danmark eller i andre stater, hvis de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder en klausul svarende til artikel 24-5 i OECD’s modeloverenskomst: ”Enterprises of a contracting State, the capital of which is wholly or partly owned or controlled, directly or indirectly, by one or more residents of the other contracting state, shall not be subjected in the first-mentioned State to any taxation or any requirement connected therewith which is more burdensome than the taxation and connected requirements to which other similar enterprises of the first-mentioned State are or may be subjected.”?  Svar  

Spm. 282

Kan ministeren bekræfte, at det af EU den 22. december 2021 fremsatte direktiv vedrørende OECD-aftalens søjle 2 ikke kan tilsidesætte indholdet af allerede gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster med tredjelande?  Svar  

Spm. 283

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "Indledningsvis bemærkes, at CFC-reglerne ikke har samme anvendelsesområde og formål som den ordning, der følger af de såkaldte GloBE-regler i spor 2 i den endelige aftale om international beskatning i OECD's BEPS IF, der blev indgået den 8. oktober 2021." Kan ministeren bekræfte, at selv om hovedformålet med OECD standarden for minimumsbeskatning (GloBe) er at facilitere indførelse af en global minimumsskat, har GloBe standarden som udviklet af "OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project" også til formål at modvirke erodering af skattebase og flytning af profit (BEPS), jf. også følgende citat fra OECD’s Blueprint om søjle 2: "(…) it helps to address the remaining BEPS challenges linked to the digitalising economy, where the relative importance of intangible assets as profit drivers makes highly digitalised business often ideally placed to avail themselves of profit shifting planning structures."?  Svar  

Spm. 284

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "Der vurderes (…) ikke at være grundlag for at ændre CFC-reglerne, således at der i stedet indføres en formelbaseret indkomstundtagelse som den, der skal gælde efter GloBE-reglerne. En sådan skematisk undtagelse ville tværtimod stride mod CFC-reglernes overordnede formål (…)". Kan ministeren bekræfte, at der i rapporten "Designing Effective Controlled Foreign Company Rules" udgivet i 2015 af "OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project", der gennemgår ændringer af CFC-regler, som effektivt kan modvirke erodering af skattebase og flytning af profit (BEPS), redegøres for, at formelbaseret indkomstundtagelse effektivt kan modvirke BEPS, og at metoden er særlig relevant for CFC-beskatning af IP indkomst, som er emnet for lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21)?  Svar  

Spm. 285

Kan ministeren bekræfte, at en formelbaseret indkomstundtagelse blev indført i de amerikanske CFC-regler fra 2017 (GILTI - Global Intangibel Low-taxed Income), og at en sådan også indgår i OECD Globe Standarden for minimumsbeskatning med følgende begrundelse: "Ved kun at fratrække et fast afkast fra væsentlige aktiviteter i “overskydende indkomst”, så som immateriel-relateret indkomst, fokuseres GloBe konceptuelt på den del af indkomsten, der er mest udsat for BEPS-risici”?  Svar  

Spm. 286

Kan ministeren bekræfte, at behovet for at modvirke erodering af skattebasen og skift af profit ved at lægge et loft over skattefritagelsen for indkomst forbundet med substans også er tilstede for lande med CFC-beskatning, der fokuserer på geografisk mobil indkomst som f.eks. Danmark?  Svar  

Spm. 287

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "Det er vurderingen, at den partielle substanstest er en robust og afbalanceret løsning, der både sikrer en nødvendig skærpelse af CFC-reglerne og tager hensyn til erhvervslivets bekymringer ved denne skærpelse". Når anden IP indkomst end royalty (IP - Intellectual Proporty) forbundet med substansmæssig virksomhed fuldstændig fritages fra CFC skattepligt ved lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), og CFC-selskabets indkomst ved kunstige arrangementer med andre koncernselskaber flyttes til beskatning i de øvrige koncernselskaber ved ligningsmæssige korrektion (transfer pricing suppleret med omgåelsesklausulen), er der så nogen indkomst af immaterielle rettigheder omfattet af reglerne vedtaget ved lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), der overhovedet kan undergives CFC-beskatning?  Svar  

Spm. 288

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "En sådan skematisk undtagelse ville (…) i visse tilfælde utvivlsomt indebære en svækkelse af værnsreglerne." Vil ministeren forklare, hvordan indførelse af et loft for den danske skattefritagelsen af IP-indkomst (Intellectual Proporty) omfattet af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21) kan svække værnet mod erodering af skattebase og flytning af profit i det omfang, et sådant værn overhovedet eksisterer for IP-indkomst omfattet af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21)?  Svar  

Spm. 289

Vil ministeren i lyset af de forudgående spørgsmål vedrørende ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 39 genoverveje svaret på spørgsmålet om, hvorvidt ministeren er indstillet på at erstatte den partielle substanstest, jf. vedtagelsen af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), med en skattefritagelse mage til den, der gælder efter GloBE, for IP- indkomst omfattet af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21)?  Svar  

Spm. 290

Vil ministeren oplyse, hvad merprovenuet vil være ved at gennemføre forslaget i SAU alm. del – spørgsmål 39, hvor den partielle substanstest, jf. vedtagelsen af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), erstattes med en substanstest mage til den, der gælder efter GloBE vedrørende lønudgifter og driftsmidler, der forholdsmæssigt vedrører den indkomst, der CFC-beskattes?  Svar  

Spm. 291

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 44 svarer ministeren: "I lavskattelande må virkningerne af minimumsskatten på lønmodtagernes realløn forventes at være begrænsede, såfremt der ikke skabes væsentlig aktivitet fra ansatte mv., og at de skattepligtige overskud overvejende er skabt fra aktiviteter i andre lande, hvorefter overskuddene ”kunstigt” er blevet flyttet til lavskattelandet med henblik på at opnå en skattebesparelse." Ministeren bedes besvare spørgsmålet, jf. SAU alm. del spørgsmål 44, under den forudsætning, at der skabes væsentlig aktivitet fra lande med lav selskabsskat, og at der ikke er sket kunstig overflytning af overskud.  Svar  

Spm. 292

Vil ministeren redegøre for, hvilke af de lande, der ikke har tilsluttet sig OECD-aftalen af 8. oktober 2021 om bl.a. en global minimumsbeskatning, som ministeren er nervøs for, ville kunne tiltrække danske rederier, såfremt aftalen også omfattede en minimumsbeskatning af rederivirksomhed?  Svar  

Spm. 293

Vil ministeren opdatere oversigten i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 553 (folketingsåret 2020-21) med provenuvirkningen af eventuelt nye udgiftsdrivende forslag i henholdsvis Det Konservative Folkepartis finanslovsprioriteter ”En borgerlig retning for et endnu bedre Danmark” og Venstres finanslovsprioriteter ”Mere frihed og flere muligheder”?  Svar