|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2019, uge 02
Kære Læser
Denne uges SkatteMail er præget af gennemgang af de nye skatteregler, der blev vedtaget i Foltetinget lige før jul. Desuden kan læses om kommende lovgivning, der vil gøre det muligt at overdrage aktier til en fond uden beskatning.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
Arbejdsgivere hæfter for medarbejdernes skat
Landmænd skattefrie af strukturskadeerstatninger
27 pct. beskatning
Skattefri overdragelse af selskab til...
Skattefri overdragelse af erhvervsvirksomheder
Hørringssvar:
Nyt om skat, uge 51 - Initiativer mod sort arbejde
Aktiesparekonto
FACITlisten 2018/2019
Biler - skat og moms 2019
Bindende svar
Virtuelle valutaer - Bitcoins - Spillegevinst
Bonusordning - aktieoverdragelse - skattefrit tilskud - aktieløn
Afståelse af bitcoins - erhvervet ved mining - hobbyvirksomhed
Skattefritagelse for indsamlet bidrag
Trust - skattemæssigt transparent
Afgørelser
Udbetaling af skatteværdi af udviklingsomkostninger - Patentarbejde
Domme
Maskeret udlodning - Yderligere løn - Aktieavance
Maskeret udlodning - mellemregningskonto - selskab
Grundværdi - fradrag for forbedringer - bekræftende til genmæle - sagsomkostninger
Skøn over ejendomsværdi for erhvervsejendom ikke tilsidesat
Fri bil - beskatningsgrundlag ved overdragelser mellem interesseforbundne parter
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
1 ny sag
2 indstillinger
1 dom
Nyt fra Skatteforvaltningen
Nye vejledninger mv.
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDOArbejdsgivere hæfter for medarbejdernes skat En virksomhed hæfter ti år tilbage i tid for den skat, som en medarbejder kan pålignes, hvis firmaet har udvist forsømmelighed og udbetalt skattefrie godtgørelser, uden at betingelserne herfor har været opfyldt |
BDOLandmænd skattefrie af strukturskadeerstatninger Landsskatteretten har i en ny kendelse fastslået, at der ikke skal betales skat af de erstatninger, som Energinet udbetaler ifm. nedgravning af elkabler. Afgørelsen tilsidesætter en mangeårig praksis fra Skatteforvaltningen. |
BDODanmark tilbyder, i kortere periode, visse højtlønnede en skat på kun 27 procent. |
BeierholmSkattefri overdragelse af selskab til... Regeringen har lige før nytår indgået en aftale med Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om en lovændring, der vil gøre det muligt at overdrage aktier til en fond uden beskatning. |
Dansk RevisionSkattefri overdragelse af erhvervsvirksomheder Skattefri overdragelse af erhvervsvirksomheder |
JUSTITIAJustitia har på baggrund af fremstillet bekendtgørelse, indgivet følgende høringsvar til "Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om et indkomstregister” |
PwCNyt om skat, uge 51 - Initiativer mod sort arbejde Ny lovpakke med initiativer, der skal minimere mængden af sort arbejde i Danmark er vedtaget af et enigt folketing. |
RedmarkFra 1. januar 2019 er det muligt at anvende aktiesparekontoen til investering i aktier med frie midler. |
Revisorgruppen DanmarkOverblik over beløbsgrænser og skattesatser |
Revisorgruppen DanmarkFå overblik over reglerne! |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenStyresignal: Genoptagelse af kreditorselskabers skattepligt af renteindtægter, hvis et udenlandsk koncernforbundet debitorselskab har fået begrænset fradragsretten for renteudgifter som følge af regler om tynd kapitalisering - styresignal
SKM2019.6.SKTST
Styresignalet beskriver den underkendelse af dansk lovgivning vedrørende tynd kapitalisering, som fandt sted ved EU-domstolens dom af 21. december 2016 i sag C-593/2014, Masco Denmark ApS/Damixa ApS mod Skatteministeriet. EU-domstolens dom medfører, at den praksis, som Skattestyrelsen har fulgt, er blevet underkendt.
I styresignalet fastsættes retningslinjer for genoptagelsesadgang for danske kreditorselskaber med udenlandske koncernforbundne debitorselskaber beliggende i et EU- eller EØS-land, der har fået begrænset rentefradragsretten efter regler om tynd kapitalisering i hjemstedsstaten, og hvor kreditorselskabet er blevet beskattet af den korresponderende renteindtægt.
Bindende svar: Virtuelle valutaer - Bitcoins - Spillegevinst
SKM2019.10.SRSkatterådet fandt, at tildelingen af 7.816,08 Numeraire skulle anses som en skattepligtig præmie modtaget som led i Spørgers deltagelse i Numerai's konkurrencer, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de tildelte 7.816,08 Numeraire havde en værdi på 0 på tildelingstidspunktet.
Herudover kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Spørgers gevinster og tab ved afståelser af hans beholdninger af Bitcoins og Ethereum var indkomstopgørelsen uvedkommende. Skatterådet fandt, at såfremt Spørger ikke straks efter vekslingen fra Numeraire til henholdsvis Bitcoins og Ethereum vekslede disse til penge, skulle vekslingen til/anskaffelsen af henholdsvis Bitcoins og Ethereum anses som erhvervet i spekulationshensigt. Skatterådet fandt imidlertid, at det var Spørgers skattepligtige indkomst uvedkommende, at Spørger byttede sine 7.820,39 Numeraire til de i sagen omhandlede Ethereum og Bitcoins.
Endelig fandt Skatterådet, at der som hovedregel gælder et aktiv-for-aktiv princip i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og undtagelsesvis gælder FIFO-princippet i det tilfælde, hvor der sker delafståelser af et formuegode, som ikke er enkeltvis identificerbart. Skatterådet kunne imidlertid ikke afvise, at der findes metoder, der gør det muligt at identificere de enkelte Bitcoins og Ethereum, hvorved det er muligt at fastslå, hvilke Bitcoins og Ethereum der forlader beholdningen ved delafståelse. Det var Skatterådets opfattelse, at såfremt Spørger kunne påvise en sådan metode, fandt et aktiv-for-aktiv princip og ikke FIFO-princippet anvendelse.
Bindende svar: Bonusordning - aktieoverdragelse - skattefrit tilskud - aktieløn
SKM2019.9.SRSkatterådet kunne ikke bekræfte, at en bonusordning for en gruppe medarbejdere samt en post aktier i det udstedende selskab kunne overdrages fra H1 til H2 som et skattefrit tilskud. Skatterådet kunne dog bekræfte, at de pågældende medarbejdere, der er omfattet af bonusordningen, ikke beskattes ved overdragelsen af forpligtelsen til H2. Endeligt kunne Skatterådet ikke bekræfte, at der i det konkrete tilfælde kunne indgås en aftale om tildeling af aktier efter ligningslovens § 7 P, da det blev lagt til grund, at der sker differenceafregning.
Bindende svar: Afståelse af bitcoins - erhvervet ved mining - hobbyvirksomhed
SKM2019.7.SRSkatterådet fandt, at aktivitet vedrørende mining af bitcoins udgjorde en hobbyvirksomhed, og at vederlæggelsen for afståede minede bitcoins skulle medregnes som virksomhedsindkomst i hobbyvirksomheden.
Bindende svar: Skattefritagelse for indsamlet bidrag
SKM2019.4.SRSpørgerne havde modtaget et indsamlet beløb og ønskede at vide hvorvidt de var skattepligtige af dette indsamlede beløb.
Indsamlingen var sket for at påskønne og anerkende Spørgernes frivillige og ulønnet indsats i deres fritid i kirken. Derudover var indsamlingen sket på initiativ af en kreds af personer, der havde et kendskab til Spørgernes liv og tjeneste i kirkelivet, og således ikke på modtagernes initiativ. Kredsen bestod af 45 forskellige personer, som havde bidraget til indsamlingen. Efter praksis kunne indsamlingen anses at opfylde betingelsen om at være organiseret over en større personkreds. Det forudsættes, at gaven ville blive modtaget en gang for alle.
Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgerne vil være fritaget for at betale skat af det indsamlede beløb, jf. ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 1.
Bindende svar: Trust - skattemæssigt transparent
SKM2019.1.SRSkatterådet bekræftede, at en australsk trust ansås for transparent i forhold til spørger, som havde stiftet trusten. Skatterådet bekræftede desuden, at en påtænkt ændring af the "beneficiaries" ikke ville have nogle skattemæssige konsekvenser for hverken spørger, hans hustru eller deres to fælles børn.
Afgørelse: Udbetaling af skatteværdi af udviklingsomkostninger - Patentarbejde
SKM2019.13.LSRLandsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorefter selskabet ikke var anset for at være berettiget til at få udbetalt skatteværdien af udgifter afholdt i forbindelse med patentansøgninger, jf. ligningslovens § 8X.
Dom: Maskeret udlodning - Yderligere løn - Aktieavance
SKM2019.12.BRSKAT kom i forbindelse med revisionen af et anpartsselskab i besiddelse af en række fakturaer. Forskellen mellem omsætningen opgjort på baggrund af fakturaerne og den bogførte omsætning blev anset for udeholdt omsætning i indkomstårene 2008 og 2009. Retten bemærkede herved bl.a., at det kom hovedanpartshaveren til skade, at han som hovedanpartshaver og direktør i selskabet ikke havde overholdt bogføringslovens bestemmelser. Eftersom hovedanpartshaveren ikke havde godtgjort, at den udeholdte omsætning ikke var tilgået ham, blev han beskattet heraf, jf. ligningslovens § 16 A.
Retten anså endvidere en række posteringer på mellemregningskontoen for hovedanpartshaverens private udgifter afholdt af selskabet. Retten fandt det herved ikke godtgjort, at beløbene i henhold til mellemregningskontoen udgjorde lån, hvortil kom at hovedanpartshaveren ikke havde godtgjort, at han var i stand til at tilbagebetale mellemværendet.
Hovedanpartshaveren havde indskudt aktier i et aktieselskab i anpartsselskabet. I vurderingsberetningen i forbindelse med indskuddet var aktierne vurderet til 5,0 mio. kr., og retten fandt, at det påhvilede hovedanpartshaveren at godtgøre, at værdien af aktierne udgjorde et mindre beløb. Dette havde hovedanpartshaveren ikke godtgjort, hvorved retten bl.a. bemærkede, at det kom hovedanpartshaveren til skade, at han trods opfordring hertil, ikke havde fremlagt beslutningen om forhøjelsen af anpartskapitalen, jf. den dagældende anpartsselskabslovs §§ 37 og 38. Eftersom aktierne oprindeligt var erhvervet for 0 kr. blev hovedanpartshaveren beskattet af en aktieavance på 5,0 mio. kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 26.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Maskeret udlodning - mellemregningskonto - selskab
SKM2019.11.BRDommen angår beskatningen af et beløb, der var blevet krediteret på sagsøgerens mellemregningskonto med hans selskab. Landsskatteretten havde anset posteringen for at have sammenhæng med et forlig mellem en sparekasse og sagsøgerens selskab om eftergivelse af selskabets gæld.
Retten henviste til det indgåede forlig om eftergivelse af selskabets gæld og fandt, at sagsøgeren ved forliget var blevet tilført en økonomisk fordel.
Retten fandt endvidere, at der, uanset en syn- og skønserklæring om fordringens værdi, ikke var grundlag for en ansættelse til under kurs pari.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Grundværdi - fradrag for forbedringer - bekræftende til genmæle - sagsomkostninger
SKM2019.3.BR
Sagen angik oprindeligt spørgsmålet om, hvorvidt et boligselskab var berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af et kloakanlæg internt på boligselskabets ejendom.
Landsskatteretten havde i sin afgørelse fundet, at det kun var en mindre del af det interne kloakanlæg som medførte en stigning i grundens værdi, dvs. udgjorde hovedanlæg. Boligselskabet fik dog ikke fradrag herfor, da det ikke var godtgjort, at boligselskabet havde afholdt udgifterne til etablering af anlægget.
Under sagen ændrede boligselskabet påstand efter SKM2017.330HR, idet boligselskabet erklærede sig enig i Landsskatterettens vurdering af hovedanlæggets omfang. Boligselskabet frafaldt derfor synspunktet om hovedanlæggets udstrækning.
Sagen angik herefter alene spørgsmålet om, hvorvidt boligselskabet havde godtgjort at have betalt for etableringen af kloakanlægget.
Efter boligselskabet - bl.a. på baggrund af opfordringer i Skatteministeriets duplik - havde fremlagt en række yderligere dokumenter vedrørende betalingen for kloakanlægget, anerkendte Skatteministeriet, at boligselskabet med det nu fremlagte materiale havde løftet bevisbyrden for, at selskabet havde betalt etableringen af kloakanlægget.
Skatteministeriet var imidlertid ikke i stand til at tage bekræftende til genmæle over for boligselskabets påstand, fordi den ikke havde den fornødne præcision til at indgå i en domskonklusion. I stedet for at nedlægge en påstand om afvisning over for boligselskabets uegnede påstand nedlagde Skatteministeriet en påstand, som havde den fornødne præcision.
Selvom det var ubestridt fra boligselskabets side, både at boligselskabets påstand ikke var egnet til at indgå i en domskonklusion, og at den af Skatteministeriet nedlagte påstand var egnet, valgte boligselskabet at nedlægge en ny påstand, som var identisk med den af Skatteministeriet nedlagte. Boligselskabet bemærkede i den forbindelse, at det ikke var boligselskabets opgave at tage bekræftende til genmæle.
Retten erklærede sig enig med Skatteministeriet i, at boligselskabets påstand ikke havde den fornødne klarhed. Retten tog derfor Skatteministeriets påstand til følge.
Retten bemærkede endvidere, at boligselskabet ikke havde fået medhold i sin oprindeligt nedlagte påstand, og at boligselskabet havde fortsat sagen, hvor denne kunne have taget bekræftende til genmæle over for Skatteministeriets påstand, hvorfor Skatteministeriet skulle tildeles sagsomkostninger.
Dom: Skøn over ejendomsværdi for erhvervsejendom ikke tilsidesat
SKM2019.2.BRSagen handlede om ansættelse af ejendomsværdien for en erhvervsejendom. Landsskatteretten havde på baggrund af skriftligt materiale, herunder en vurderingsrapport fra en ejendomsmægler udarbejdet i 2010, skønnet ejendomsværdien for 2010 og 2012 til 6.300.000 kr.
Under sagen blev der afholdt syn og skøn. Skønsmanden besigtigede ejendommen og skønnede ejendomsværdien pr. 1. oktober 2010 til mellem 4.500.000 kr. og 4.700.000 kr. og pr. 1. oktober 2012 til mellem 4.700.000 kr. og 4.950.000 kr.
Skønsmanden havde imidlertid ikke haft adgang til lejekontrakterne og driftsregnskab. Videre var ejendommen blevet renoveret mellem 2010 og 2015, og derfor havde skønsmanden ikke set ejendommen i den relevante stand, bortset fra billedmateriale. Endelig forelå der ikke sammenligningsejendomme.
På denne baggrund fandt retten det ikke bevist, at skønnet hvilede på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Fri bil - beskatningsgrundlag ved overdragelser mellem interesseforbundne parter
SKM2019.5.BREt selskab (selskab 1) købte i 2006 en bil for ca. 3,9 mio. kr. og stillede den til rådighed for selskabets hovedaktionær. I 2009 solgte selskabet bilen til et andet selskab (selskab 2), der havde samme hovedaktionær for 1,6 mio. og leasede bilen tilbage til selskab 1. I 2012 solgte selskab 2 bilen tilbage til selskab 1 for 725.000 kr. I hele perioden stod bilen uændret til rådighed for hovedaktionærens private kørsel.
Skatteministeriet gjorde gældende, at der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil efter en helhedsvurdering skulle ses bort fra de to overdragelser af bilen i 2009 og 2012, således at beskatningsgrundlaget i hele perioden udgjorde selskab 1's oprindelige købesum på ca. 3,9 mio. kr. Ministeriet anførte, at de to overdragelser ikke var begrundet i forretningsmæssige forhold, men alene i skattemæssige overvejelser om at nedbringe beskatningsgrundlaget.
Retten fandt det bevist, at de to overdragelser skete på sædvanlige og markedsbestemte vilkår, og at der var tale om reelle overdragelser, hvorved bilen skiftede ejer. Efter bevisførelsen lagde retten også til grund, at overdragelserne var forretningsmæssigt begrundede. Det forhold, at overdragelserne tillige kunne have været begrundet i skattemæssige overvejelser, kunne herefter ikke føre til, at overdragelserne ikke skulle tillægges skattemæssig virkning.
Retten gav herefter hovedaktionæren og hans selskab medhold
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 13/0107180
Deponering
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for deponering ved salg af ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-11-2018
Journalnr: 16/0401476
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører diverse forhøjelser herunder, beskatning af lejeindtægt, skat af gave, værdi af fri ejendom, rentekorrektion mm. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 28-11-2018
Journalnr: 16/0369089
Ejendomsavance
Klagen vedrører beskatning af ejendomsavance. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 29-11-2018
Journalnr: 15/0379449
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-11-2018
Journalnr: 17/0137113
Gældseftergivelse
Klagen vedrører beskatning af gældseftergivelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-11-2018
Journalnr: 17/0759233
Lån over mellemregningskonto
Klagen vedrører lån over mellemregningskonto, der er anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-11-2018
Journalnr: 18/0001957
Omgørelse
Klagen skyldes, at SKAT har afslået klagerens anmodning om omgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-11-2018
Journalnr: 15/1474456
Omsætning - bl.a. uregistreret virksomhed
Klagen vedrører opgørelse af omsætning, herunder fra uregistreret virksomhed. Landsskatteretten stadfæster i al overvejende grad.
Afsagt: 19-11-2018
Journalnr: 14/3225977
Udgifter til supervision
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til supervision af psykologisk rådgiver. Landsskatteretten godkender fradrag delvist.
Afsagt: 29-11-2018
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 14-01-2019 - 12-02-2019
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 26-02-2019 dom i C-117/16 Y Denmark
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - skattefritagelse for overskud, som selskaber i en medlemsstat udlodder til selskaber i andre medlemsstater - den retmæssige ejer af det udloddede udbytte - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, udbetaler udbytte, som dernæst i sin helhed eller stort set i sin helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af udbytte
Tidligere dokument: C-117/16 Y Denmark - DomDen 26-02-2019 dom i C-118/16 X Denmark
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2003/49/EF - den retmæssige ejer af renter og royalties - artikel 5 - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et associeret selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, betaler renter, som dernæst i deres helhed eller stort set i deres helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af renter
Tidligere dokument: C-118/16 X Denmark - DomDen 26-02-2019 dom i C-119/16 C Danmark I
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2003/49/EF - den retmæssige ejer af renter og royalties - artikel 5 - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et associeret selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, betaler renter, som dernæst i deres helhed eller stort set i deres helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af renter
Tidligere dokument: C-119/16 C Danmark I - DomDen 26-02-2019 dom i C-299/16 Z Denmark
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2003/49/EF - den retmæssige ejer af renter og royalties - artikel 5 - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et associeret selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, betaler renter, som dernæst i deres helhed eller stort set i deres helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af renter
Tidligere dokument: C-299/16 Z Denmark - DomTidligere dokument: C-299/16 Z Denmark - Indstilling
Nye sager for domstolen
Skal bestemmelserne i artikel 8 i direktivet af 19. oktober 2009 fortolkes således, at de er til hinder for, at den kapitalgevinst, som er realiseret ved afhændelsen af de værdipapirer, der blev modtaget ved ombytningen, og den kapitalgevinst, som blev henført til udskudt beskatning, beskattes efter forskellige skatteligningsregler og med forskellige [...] |
Indstillinger
C-607/17 Etableringsfrihed Memira HoldingSagen omhandler:
Anmodning om præjudiciel afgørelse - national skattelovgivning - etableringsfrihed - fradrag af et udenlandsk datterselskabs underskud i moderselskabets hjemstedsstat i forbindelse med en fusion - begrundelse for manglende ret til fradrag for såkaldte endelige underskud - forholdsmæssigheden af en manglende adgang til grænseoverskridende modregning af underskud - de såkaldte endelige underskud som begreb
Generaladvokatens indstilling:
1. I henhold til artikel 49 TEUF, sammenholdt med artikel 54 TEUF, er det en betingelse for en grænseoverskridende modregning, at det er retligt muligt at fradrage underskud i datterselskabets hjemstedsstat, og at den skattepligtige har gjort brug af denne mulighed. En sådan fradragsmulighed omfatter også en realisering af underskuddene ved en fusion med en tredjepart eller en realisering ved et salg af selskabet til en tredjepart.
2. Denne konklusion afhænger ikke af, om koncernen i det konkrete tilfælde stadig har andre selskaber i datterselskabets medlemsstat, hvortil det havde været muligt at overføre underskud.
C-608/17 Etableringsfrihed Holmen
Sagen omhandler:
Anmodning om præjudiciel afgørelse - national skattelovgivning - etableringsfrihed - fradrag af et udenlandsk datterselskabs underskud i moderselskabets hjemstedsstat - begrundelse for manglende ret til fradrag for såkaldte endelige underskud - forholdsmæssigheden af en manglende adgang til grænseoverskridende modregning af underskud - de såkaldte endelige underskud som begreb - moderselskabets direkte ejerskab som forudsætning for en antagelse om et endeligt underskud - hensyntagen til underskud på grundlag af en begrænsning af adgangen til modregning af underskud i datterdatterselskabets hjemstedsstat - hensyntagen til underskud på grundlag af en manglende modregning mellem koncernforbundne virksomheder i likvidationsåret i datterdatterselskabets hjemstedsstat
Generaladvokatens indstilling:
1. I henhold til artikel 49 TEUF, sammenholdt med artikel 54 TEUF, er det en betingelse for en grænseoverskridende modregning hos moderselskabet, at det er den direkte ejer af det underskudsgivende datterselskab.
2. Det underskud, der »blot« er fremført, skal ikke anses for et såkaldt endeligt underskud, selv om det på grund af en begrænsning af adgangen til modregning af underskud i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, ikke har kunnet modregnes i tidligere overskud.
3. Ved bedømmelsen af, om underskud i et datterdatterselskab er endelige, skal der også tages hensyn til muligheden for at overdrage og modregne underskud til tredjeparter og dermed også til deres moderselskab (eller andre koncernforbundne selskaber) i denne medlemsstat. Hvorvidt deres fradragsmuligheder er begrænset, er alene afgørende for spørgsmålet om deres »endelige« underskud.
C-631/17 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Inspecteur van de Belastingdienst
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - vandrende arbejdstageres sociale sikring - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 11, stk. 3, litra e) - statsborger i en medlemsstat, der er ansat som sømand på et skib, som fører et tredjelands flag - arbejdsgiver med hjemsted i en anden medlemsstat end arbejdstagerens bopælsmedlemsstat - forordningens anvendelsesområde ratione personae - bestemmelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes
Generaladvokatens indstilling:
Artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger skal fortolkes således, at en statsborger i en medlemsstat, som er bosat i sin oprindelige medlemsstat og var ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i en anden medlemsstat, idet han arbejdede som sømand på et skib, som fører et tredjelands flag, og i den omhandlede periode befandt sig uden for Unionens område, med hensyn til denne periode er undergivet lovgivningen i sin bopælsmedlemsstat.
Domme
T-219/10 RENV Statsstøtte World Duty Free Group mod KommissionenSagen omhandler:
Statsstøtte - bestemmelser vedrørende selskabsskat, der giver virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i Spanien, mulighed for at afskrive goodwill, der følger af erhvervelser af kapitalandele i virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i udlandet - afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked og kræver tilbagesøgning heraf - begrebet statsstøtte - selektivitet - referencesystem - undtagelse - forskelsbehandling - begrundelsen for forskelsbehandlingen - virksomheder, der er omfattet af foranstaltningen - berettiget forventning
Domstolens dom:
1) Europa-Kommissionen frifindes.
2) World Duty Free Group, SA bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.
3) Forbundsrepublikken Tyskland, Irland og Kongeriget Spanien bærer hver deres egne omkostninger.
Nyt fra EU
Nyt fra Rådet
High Level Working Party (Taxation)
Nyt fra Parlamentet
Betænkning Ligestilling og skattepolitik i EU 
Lovtidende
Høringsportalen
Bekendtgørelse om finansiering af Bygnings- og Boligregistret (BBR) og bemyndigelse til Kombit A/S
Oprettelsesdato: 29-05-2017
Høringsfrist: 26-06-2017
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 114 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter).
Bilag
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Spørgsmål og svar
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Almindelig del
Bilag
Bilag 107 |
Bilag 115 | Præsentation fra Stefan Lehms foretræde for udvalget den 10/1-19 om ejendomsskat |
Bilag 119 | Invitation til teknisk gennemgang om Brexit den 23/1-19 i Udenrigsministeriet |
Bilag 120 | Henvendelse af 11/1-19 fra Finans og Leasing om firmabilbeskatning for leasede biler |
Spørgsmål og svar
Spm. 73 |
Spm. 128 |
Spm. 144 |
Spm. 166 |
Spm. 175 |
Spm. 177 |
Spm. 178 |
Spm. 179 |
Spm. 180 |
Spm. 181 |
Spm. 183 |
Spm. 189 |
Spm. 190 |
Spm. 212 |
Spm. 213 |
Spm. 214 |
Spm. 215 |
Spm. 216 |