Kære Læser
Vi håber du har haft en god jul og nytår.
Vi er tilbage med en meget omfattende SkatteMail, bl.a. med beløbsgrænser og satser for 2018.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Skattefrie goder til ulønnede bestyrelsesmedlemmer i 2018
Satserne for skattefrie kørepenge og diæter i 2018
Skat, moms og personalegoder 2018
Skat på studierejser og firmaudflugter
27 pct. beskatning
Skat for øresundspendlere
Skat ved skilsmisser
Fraflytning til udlandet
Skat ved køb af feriebolig i udlandet
Redegørelse om SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat
Vigtige beløbsgrænser 2017/18
Biler - skat og moms 2018
Julefrokost som en tur til København
Analyse:
Landsretsdom om privatbenyttelsesafgift og fri bil
Højesteretsdom om værdiansættelse af anparter
Forslag fra generaladvokaten i dansk skattesag
Ny højesteretsdom: Et konstruktionsskib var ikke i international trafik
Qatar signs tax co-operation agreement to enable automatic sharing of country-by-country information (BEPS Action 13)
Tax treaties: update to OECD Model Tax Convention released
Indbetaling på aldersopsparing
Har du husket ”Håndværkerfradraget”?
I december skal man tænke på …. familielån (og gaver)
Indbetaling på aldersopsparing
Tænk på din skat inden nytår
SKAT-meddelelser
Retningslinjer for sagstilskæring
Land for land-rapportering - Meddelelse og indrapportering til SKAT
Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv. gældende for 2018
Styresignaler
Aktindsigt i interne dokumenter - styresignal
Bindende svar
Mellemholding, skattefrit udbytte, skævdeling af overskud, transparent enhed
Splitleasing - afregningsintervaller
Periodisering - Retserhvervelse af Upfront fee
Fri bolig - beskatningsgrundlag
Afgørelser
Omfattelse af kildeskattelovens §§ 48 E-F - Forskerskatteordningen
Fritagelse af afgiftsbetaling i forbindelse med udbetaling fra alderspension
Genoptagelse af skatteansættelse for 2015 Skattefri aktieombytning af kapitalandele
Fordrings forbliven i den personlige virksomhedsordning
Nedsættelse af ejendomsværdien
Kendelser
Afvisning af syn og skøn
Domme
Fradrag for rejseudgifter – midlertidig ansættelse – muligt at overnatte på sædvanlig bopæl
Reel ejer – udlodningsbeskatning – bevis for afståelse – passeret kapitalejers økonomi
Døgnplejere - familiepleje - selvstændig erhvervsvirksomhed eller lønmodtagere
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
3 nye sager
2 indstillinger
1 dom
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOSkattefrie goder til ulønnede bestyrelsesmedlemmer i 2018 Ulønnede bestyrelsesmedlemmer/frivillige hjælpere i foreninger/klubber kan få udbetalt skattefrie godtgørelser og skal ikke betale skat af kontingentfrihed |
BDOSatserne for skattefrie kørepenge og diæter i 2018 Skatterådet har nu fastsat alle de nye satser for udbetaling af skattefrie godtgørelser. Alle satser er sat op, men ikke med meget. De nye satser skal bruges for kørsel og rejser, der foretages fra 1. januar 2018. |
BDOSkat, moms og personalegoder 2018 En opslagsbog med skattesatser, beløbsgrænser og regler. |
BDOSkat på studierejser og firmaudflugter Rejser har alle dage været nøglen til at skaffe sig ny inspiration og ny viden. Rejser har også altid været et godt værktøj, når det handler om at udbygge de sociale relationer mellem en gruppe af medarbejdere, i en bestyrelse eller i et repræsentantskab. Derfor bruger mange virksomheder penge på... |
BDODanmark tilbyder, i kortere periode, visse højtlønnede en skat på kun 27 procent. |
BDOAt bo i Sverige og arbejde i Danmark - eller omvendt - rejser ofte spørgsmål om, hvor der skal betales skat og arbejdsgiverafgifter mv. Her giver vi en oversigt over hovedreglerne. |
BDOI det daglige er der næppe mange, som tænker over, at der er forskel på, hvordan skatten opgøres og beregnes afhængig af, om vi er gifte eller ikke. Selvom vi som personer anses som selvstændigt skattepligtige, og hver især beskattes af vores indkomst og formue, er der nemlig særregler for gifte... |
BDOTanken om at tilbringe sit otium under varmere himmelstrøg tiltaler mange danskere. At flytte til et andet land er imidlertid ikke nogen nem sag. Nedenfor giver vi svar på nogle af de skattespørgsmål, der ofte melder sig. |
BDOSkat ved køb af feriebolig i udlandet Rigtig mange danskere har allerede en feriebolig i udlandet, og endnu flere drømmer om det. En ødegård i Sverige, et byhus i Provence, en hacienda i Malaga eller en lejlighed i Alanya. Mulighederne er mange. |
Bech-BruunRedegørelse om SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat Skatteminister Karsten Lauritzen har i dag offentliggjort den redegørelse, som Bech-Bruun har afgivet om SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat i årene 2010-2015. |
BeierholmAjourført oversigt med oplysninger om de vigtigste skattemæssige beløbsgrænser for 2017/18. |
Dansk RevisionAlt, hvad der er værd at vide om biler i forhold til skat og moms. |
DeloitteJulefrokost som en tur til København Deltagelse i en julefrokost, hvor din arbejdsgiver afholder udgifterne, beskattes efter praksis ikke, når arrangementet er af et rimeligt omfang og varighed. |
JUSTITIAEn klar, forudsigelig og gennemsigtig lovgivning på skatteområdet er afgørende for, at borgere, virksomheder og SKATs egne medarbejdere kan efterleve den til enhver tid gældende regulering og ikke utilsigtet kommer til at overtræde lovgivningen. Derfor har Justitia i en ny analyse set på omfanget og ændringer af regelgrundlaget på skatteområdet. Analysen omfatter en opgørelse for årene 2007-2017 af antallet af love, bekendtgørelser, cirkulærer og styresignaler, hyppigheden af lovændringer, antallet af domme, afgørelser og bindende svar samt en opgørelse over længden af høringsfrister i forbindelse med fremsættelse af lovforslag og udarbejdelse af styresignaler. |
KammeradvokatenLandsretsdom om privatbenyttelsesafgift og fri bil Hvis en firmabil er indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse, er det med til at skabe en stærk formodning for, at bilen står til privat rådighed for en hovedaktionær. |
KammeradvokatenHøjesteretsdom om værdiansættelse af anparter Højesteret har i en principiel dom givet Skatteministeriet medhold i, at der ikke består et retskrav på, at værdiansættelse af aktier og anparter skal ske på grundlag af værdiansættelsescirkulæret fra 1982 eller efter TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10. Værdien skulle fastsættes til handelsværdien, og skattemyndighederne havde med rette udøvet et skøn over denne værdi. |
KammeradvokatenForslag fra generaladvokaten i dansk skattesag Ifølge EU-Domstolens generaladvokat er de danske regler om kildeskattefritagelse for hjemmehørende ”udloddende investeringsforeninger” begrundet i tvingende almene hensyn, men reglerne går dog videre end nødvendigt. |
KammeradvokatenNy højesteretsdom: Et konstruktionsskib var ikke i international trafik Højesteret har i en ny dom fastslået, at en dansk skatteyder, der arbejdede om bord på et norsk konstruktionsskib i farvandet ud for Angola, skulle betale skat til Danmark af lønindtægten fra arbejdet. Sagen blev afgjort efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor begrebet international trafik spillede en afgørende rolle. |
OECDAs part of continuing efforts to boost transparency by multinational enterprises (MNEs), Qatar has signed the Multilateral Competent Authority Agreement for Country-by-Country Reporting (CbC MCAA), bringing the total number of signatories to 68. |
OECDThe latest edition of the OECD Model Tax Convention, an international instrument which serves as a model for countries concluding bilateral tax conventions, has been released today, incorporating significant changes developed under the OECD/G20 project to address base erosion and profit (BEPS). |
RedmarkIndbetaling på aldersopsparing Nye regler på vej. Folketinget har vedtaget nye regler for indbetaling på aldersopsparing. 2017 er sidste år, hvor der kan foretages en indb ... |
Ret&Råd AdvokaterHar du husket ”Håndværkerfradraget”? Det er ved at være sidste chance for at få udført opgaver i henhold til BoligJobordningen og opnå fradrag i 2017. BoligJobordningen blev som ventet genindført i 2017, men fradrag for håndværksarbejder har i 2017 været begrænset til arbejder hvor der har været tale om energibesparelser, altså grønne investeringer. |
Ret&Råd AdvokaterI december skal man tænke på …. familielån (og gaver) De fleste har hørt om udtrykket “familielån”, og at der kan være nogle særlige fordele ved at yde et sådant. |
Revisorgruppen DanmarkIndbetaling på aldersopsparing Nye regler på vej |
Revisorgruppen DanmarkIndbetaling på aldersopsparing Nye regler på vej |
SEGESHvis du har almindeligt kalenderårsregnskab, er der en række forhold, du som landmand skal være opmærksom på, før 2017 er forbi. Der er nemlig en række skatteregler, der har ”skæringsdag” ved årsskiftet. |
Danske virksomheder der indgår i en multinational koncern med en konsolideret omsætning på mindst 5,6 mia. kr. omfattes af land for land-rapporteringspligten i det efterfølgende indkomstår, og skal inden udløbet af indkomståret, der skal rapporteres for, meddele til SKAT, hvilket koncernselskab der har pligt til at indgive land for land-rapporten.
Meddelelsen om land for land-rapportering sker ved at udfylde blanket 05.034 og indsende oplysningerne til SKAT via "Submit data by e-mail" i bunden af blanketten.
En dansk virksomhed, som enten er det ultimative moderselskab eller stedfortrædende moderselskab i en koncern omfattet af land for land-rapporteringspligten, skal indgive en land for land-rapport for indkomstår påbegyndt 1. januar 2016 eller senere senest 12 måneder efter udløbet af indkomståret.
Land for land-rapporten skal indgives elektronisk til SKAT i et fast XML-filformat.
Virksomhedens CVR-nummer og medarbejder-NemID skal anvendes ved indgivelsen af rapporten til SKAT.
Land for land-rapporten indgives til SKAT via følgende link: Indsend land for land-rapport (virk.dk)
SKAT har udarbejdet retningslinjer for sagstilskæring for at understøtte en korrekt, ensartet og lovlig sagsbehandling i forbindelse med indsatsprojekter.
Retningslinjerne er revideret
Meddelelse om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv., gældende for 2018
Som følge af ændringen af den organisatoriske struktur i SKAT pr. 1. januar 2018 fastlægges retningslinjer for behandling af anmodninger om aktindsigt i interne arbejdsdokumenter. Efter disse retningslinjer har parter altid ret til aktindsigt i interne arbejdsdokumenter, der udveksles mellem forretningsområderne i SKAT og mellem fagdirektørområder i de enkelte forretningsområder. Parten har derimod ikke ret til aktindsigt i interne dokumenter, der udveksles mellem underdirektørområder og/eller enheder i underdirektørområderne i de enkelte fagdirektørområder. Retten til aktindsigt for andre end parter omfatter ikke aktindsigt i interne arbejdsdokumenter, der er udvekslet mellem forskellige forretningsområder i SKAT eller inden for et forretningsområde i SKAT.
Skatterådet bekræfter, at XXX ApS ikke anses for et mellemholdingselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3. Skatterådet bekræfter, at XXX ApS efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, kan modtage skattefrit udbytte fra den underliggende investering i et K/S, selvom K/S'et skævdeler overskuddet.
Spørger er udbyder af splitleasing (deleleasing).
Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers anvendelse af halvårlige opgørelses- og reguleringsfrekvenser på leasingydelser, opfylder betingelserne for splitleasing, da der efter hidtidig praksis skal ske en månedlig afregning. Leasingtager skal som følge heraf beskattes af privat rådighed over fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Skatterådet kan heller ikke bekræfte, at spørger ikke er forpligtet til at ændre opgørelses- og reguleringsfrekvenser på leasingydelserne i de af spørger med sine kunder indgåede leasingkontrakter, såfremt øvrige aktører på leasingmarkedet måtte anvende kortere opgørelses- og reguleringsfrekvens end den af spørger p.t. anvendte halvårlige reguleringsfrekvens, da spørger efter praksis skal anvende månedlige afregningsintervaller.
Endelig afviser Skatterådet et spørgsmål om, hvordan og hvor ofte indholdet af branchekutyme skal afsøges med henblik på at opnå indblik i, hvilke opgørelses- og reguleringsfrekvenser, der benyttes af konkurrenterne, da spørgsmålet kun kan besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter.
Skatterådet bekræftede, at et selskab kunne periodisere et "Upfront Fee", som det havde modtaget i forbindelse med et forskningsprojekt.
Det var Skatterådets opfattelse, at selskabet først havde erhvervet endelig ret til beløbet i takt med, at det leverede sine ydelser i henhold til den mellem parterne aftalte tidsplan, og på en måde, der ikke berettigede modparten til at kunne forlange beløbene tilbagebetalt. Beskatning af det modtagne beløb, i henhold til SEL § 8, jf. SL § 4, ville derfor ligeledes skulle ske i takt hermed.
Spørger, der er læge, har af sin arbejdsgiver fået delvis fri bolig stillet til rådighed, som spørger betaler en leje for.
Boligen er én ud af flere lejligheder i et ejendomskompleks, som arbejdsgiveren lejer af tredjemand.
Den indberettede værdi for spørger er fremkommet ved, at arbejdsgiverens samlede lejebetaling for lejlighederne i de 3 ejendomme er fordelt ud på hver enkelt lejlighed på baggrund af en kvadratmeterfordeling.
Skatterådet fandt, at den af arbejdsgiveren faktisk gennemsnitligt betalte leje ikke kan anses for at svare til markedslejen for spørgers lejlighed, idet markedslejen må antages at være lavere grundet nogle vurderinger, som er foretaget af andre boliger i ejendommen.
Skatterådet bekræftede på det grundlag, at det vil være i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 3, at spørger ved selvangivelsen af sin indkomst for indkomstårene 2013 til 2016 angiver markedsværdien af sin delvise fribolig fratrukket 10 % på grund af fraflytningspligt og fratrukket den leje, han har betalt for at bo i perioden, selvom markedsværdien er lavere end den gennemsnitligt beregnede leje, som arbejdsgiveren har opgjort for spørgers bolig.
Skatterådet kunne ikke udtale sig om, hvad den konkrete markedsleje for spørgers bolig må skønnes at være, da dette forudsætter en konkret vurdering af den omhandlede lejlighed.
Landsskatteretten anså klageren for omfattet af kildeskattelovens § 48 E-F, idet oplysningerne om klagerens ansættelsesforhold fandtes at kunne sidestilles med en egentlig kontrakt, ligesom vederlagskravet ansås for opfyldt.
Da en indbetaling på en pensionsordning, der hidrørte fra et ejendomssalg i udlandet, måtte anses for en åbenbar fejldisposition, kunne der ske tilbagebetaling af det pågældende beløb uden betaling af afgift.
I forbindelse med en bankfusion blev aktionærerne af SKAT orienteret om, at der i forbindelse med fusionen ville ske en skattefri aktieombytning, og at aktionærernes skatteforhold ville blive behandlet herefter, hvis de ikke forinden havde gjort indsigelse. Da nogle aktionærer, der før fusionen havde kunnet afhænde deres aktier skattefrit, havde forholdt sig passivt og ikke havde foretaget et aktivt valg, kunne der ske genoptagelse for disse med henblik på at ændre deres beskatningsforhold til en skattepligtig aktieombytning.
En fordring, som en minkavler erhvervede ved salg af en minkbesætning inkl. minkskind til et af sælger ejet anpartsselskab, kunne ikke placeres i sælgers personlige virksomhedsordning.
Landsskatteretten fandt, at der for et momsregistreret selskab ikke skulle indgå moms i salgsprisen i forbindelse med fastsættelsen af ejendomsværdien for en fast ejendom.
Skatteyder havde indgivet anmodning om afholdelse af syn og skøn. Skatteyder ønskede en bedømmelse af, om der fra en ejendom blev drevet virksomhed med udlejning, samt hvad den mulige lejeindtægt kunne udgøre pr. bygning.
SKAT nedlagde påstand om afvisning af begæringen, jf. retsplejelovens §§ 343 og 341, da der efter formulering af de ønskede spørgsmål i begæringen var tale om, at skønsmanden skulle udtale sig om nogle juridiske spørgsmål, hvilket ikke kan tillades, da en juridisk vurdering udelukkende foretages af den administrative klageinstans eller af domstolene.
Retten gav SKAT medhold, og afviste begæringen om afholdelse af syn og skøn.
Se også SKM2017.413.BR.
Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten ved sit arbejde som direktør i et selskab, som var stiftet og ejet af hans hustru, var berettiget til fradrag for udgifter til kost og logi efter ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1. Appellanten, som boede på Y1, blev i forbindelse med selskabets stiftelse ansat som direktør ved en kontrakt, som var begrænset til ét år. Selskabet havde adresse i Y2-by, hvor appellanten oplyste, at han og hustruen havde overnattet i hverdagene. Appellanten gjorde gældende, at hans ansættelse som direktør var midlertidig, og at hans arbejde for selskabet forhindrede ham i at overnatte på parrets fælles bopæl på Y1, hvorfor han havde betalt for at overnatte på selskabets adresse i hverdagene i de sidste tre måneder af 2010.
Byretten havde fremhævet, at der i praksis stilles strenge krav til karakteren af en aftale indgået mellem interesseforbundne parter, og at de opgaver, som appellanten udførte, ikke kunne karakteriseres som midlertidige. Byretten var derfor kommet frem til, at det ikke var godtgjort, at ansættelsen reelt var midlertidig, eller i øvrigt at arbejdet som direktør var så omfattende, at appellanten ikke havde mulighed for at overnatte på sin bopæl på Y1.
Landsretten tiltrådte, at appellanten ikke havde godtgjort, hverken at arbejdsstedet var midlertidigt, eller at han ikke havde mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.
Spørgsmålet i sagen var, om en advokat var ejer af et selskab, da der i maj 2009 blev udbetalt i alt kr. 969.000,- fra selskabet i form af kontante hævninger og en overførsel fra selskabets konto, og i bekræftende fald, om advokaten skulle beskattes af overførslerne.
Advokaten havde ubestridt købt selskabet den 13. juli 2008, men forklarede, at det var sket på foranledning af en klient, og at han på foranledning af klienten solgte selskabet igen i august 2008 til et Seychellisk selskab. Advokaten forklarede desuden, at han intet havde haft med selskabet at gøre efter dette tidspunkt, og at han derfor hverken havde modtaget eller havde kendskab til udbetalingerne fra selskabets konto.
Retten fandt - uanset at klientens forklaring støttede advokatens - at advokaten ikke havde ført bevis for, at han havde overdraget selskabet, da udbetalingerne fandt sted. Retten fandt endvidere, at advokaten ikke havde ført bevis for, at de kr. 969.000,- ikke blev udbetalt til ham eller i hans interesse. Beløbet fandtes herefter at være tilgået advokaten som maskeret udbytte.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Sagen angik, om en boligforening var berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til varmetilslutning efter den dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18.
Landsskatteretten havde nægtet fradrag, bl.a. under henvisning til, at boligforeningen ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort at have afholdt en udgift til varmetilslutning.
Boligforeningen indbragte Landsskatterettens afgørelse for domstolene og nedlagde påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at foreningen var berettiget til fradrag i grundværdien for en afholdt tilslutningsafgift vedrørende varmeforsyningen, og at sagen skulle hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse.
Det var under sagen ubestridt, at boligforeningen havde dokumenteret afholdelsen af en tilslutningsafgift til varmeforsyning. Sagen drejede sig derfor alene om, hvorvidt den afholdte udgift havde medført en stigning af grundens værdi i ubebygget stand.
Retten fandt ikke grundlag for at indrømme boligforeningen fradrag i grundværdien.
Som begrundelse henviste retten til en besvarelse fra Y20 Forsyning, Varme. Heraf fremgik det, at den afholdte tilslutningsafgift til varmeforsyning var et bidrag, som nye forbrugere betalte for retten til at trække på det overordnede fjernvarmesystem, og at bidraget blev anvendt til etablering og udbygning af det overordnede ledningsnet og produktionsanlæg mv. Retten henviste videre til, at der på tidspunktet, hvor boligforeningen erhvervede den omhandlede ejendom, allerede var opført beboelses-og staldbygninger på grunden.
Retten fandt herefter, at det ikke var godtgjort, at den afholdte udgift helt eller delvist var gået til konkrete, materielle foranstaltninger, der havde medført en stigning af grundværdien i ubebygget stand.
Betingelserne for fradrag var derfor ikke opfyldt.
Retten frifandt derfor Skatteministeriet
Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder, der sammen med sin ægtefælle havde indgået aftale med en kommune om at have to piger i døgnpleje, skulle anses som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i skatteretlig henseende.
Landsretten udtalte, at spørgsmålet skulle afgøres efter en afvejning af kriterierne i punkt B 3.1.1. i personskattecirkulæret, og at skatteyderen efter en samlet bedømmelse heraf skatteretligt skulle anses som lønmodtager. Landsretten lagde i den forbindelse særligt vægt på, at skatteyderen efter kontrakterne om formidlet døgnophold modtog et fast månedligt vederlag, der var fastsat ud fra en konkret vurdering af børnenes omfattende plejebehov, at kontrakterne kunne opsiges gensidigt med en måneds varsel, og at regelgrundlaget må forstås sådan, at de særskilte betalinger fra kommunen for kost og logi ud fra en gennemsnitsbetragtning tilsigtede at dække de almindelige udgifter ved at have pigerne boende, bortset fra lomme- og tøjpenge, der blev udbetalt til pigernes nemkonto, og særlige kørselsudgifter, der blev refunderet af kommunen.
Landsretten fandt det derfor ikke godtgjort, at skatteyderen i væsentlig grad havde afholdt nødvendige eller sædvanlige udgifter, der oversteg, hvad den fastsatte godtgørelse for plejeforholdet var forudsat at dække. Skatteyderen havde derfor ikke påtaget sig en opgave for egen regning og risiko.
Forældelse af skatte- og afgiftskrav skrivefejl i afgørelsesresumeet lønindeholdelse på baggrund af momsgæld Sagen angik, hvorvidt appellantens personskatte- og momsrestance var forældet. Skatteankestyrelsen havde fundet, at momsrestancen fortsat var retskraftig, men at en del af personskatterestancen var forældet. Skatteankestyrelsen havde overladt det til SKAT at foretage den beløbsmæssige opgørelse af den retskraftige henholdsvis den forældede del af personskatterestancen i overensstemmelse med Skatteanke styrelsens nærmere anvisninger. Spørgsmålet for landsretten var, om Skatteankestyrelsens afgørelse var korrekt for så vidt angår momsrestancen, og om SKAT havde opgjort den tilbageværende del af personskatterestancen i overensstemmelse med Skatteankestyrelsen afgørelse. Et særskilt spørgsmål i sagen var, hvordan Skatteankestyrelsens afgørelse skulle forstås, grundet en uoverensstemmelse mellem resumeet på side 1 af afgørelsen, hvor skæringsdatoen for forældelse var angivet til den 13. juli 2007, og den detaljerede begrundelse på side 29-37 i afgørelsen, hvor skæringsdatoen for forældelse var angivet til den 13. juli 2004. Landsretten fandt, at Skatteankestyrelsens afgørelse skulle forstås således, at skæringsdatoen for forældelse var den 13. juli 2004, da det var denne skæringsdato, der var fastslået af Skatteankestyrelsen i afsnittet med overskriften "Skatteankestyrelsens afgørelse". Herud over tillagde landsretten det betydning, at det var denne dato, der var nævnt flere gange i afsnittet, og at datoen stemte overens med de faktiske forhold i sagen. At skæringsdatoen var angivet til den 13. juli 2007 i opsummeringen i afgørelsen, side 1, var en åbenbar fejl og kunne ikke føre til et andet resultat. Herefter fandt landsretten, at SKAT ved de fremlagte fogedbøger og underretninger om lønindeholdelse havde godtgjort, at forældelsen var blevet afbrudt for krav, der forfaldt til betaling efter den 13. juli 1999. For så vidt angik momsgælden fandt landsretten, at forældelse blev afbrudt ved de foretagne udlægsforretninger samt ved SKATs afgørelser om lønindeholdelse. Landsretten fastslog i den forbindelse, at der i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 10, med henvisning til bilag 1 til loven, var hjemmel til lønindeholdelse af momsgæld. Endvidere fandt Landsretten, at forældelsen tillige blev afbrudt med appellantens ansøgning om eftergivelse af blandt andet momsgæld, idet ansøgningen måtte sidestilles med er kendelse af gælden. Endelig fandt landsretten, at eftersom appellanten havde afbrudt forældelsen ved indgivelse af stævning til byretten, der fandt sted mindre end 2 år efter den seneste fristafbrydelse, var moms gælden fortsat retskraft1g. Landsretten stadfæstede på den baggrund byrettens frifindende dom. |
Straf – anden gangs overtrædelse – selskab – prøvesag – manglende kasseapparat Selskabet var tiltalt for at have undladt at udstede forenklede fakturaer, eller benytte salgsregistreringssystem, samt at have undladt at føre et klart og overskueligt regnskab, der kunne danne grundlag for SKATs kontrol med afgiftens rigtighed. Selskabet havde tidligere fået en bøde for samme forhold. Selskabet nægtede sig skyldig, men erkendte de faktiske omstændigheder. Selskabet forklarede, at de ikke kunne få kasseapparatet til at virke korrekt, da det ikke stemte overens med lageroptællingen, og ejeren så måtte hæfte for uoverensstemmelserne. De laver derfor regnskabet på den gammeldags måde, og det har altid virket. Hvis de skal benytte kasseapparatet, skal de derfor også lave regnskabet på den gammeldags måde ved siden af. Byretten fandt selskabet skyldig i tiltalen. Det forhold, at der hos selskabet blev foretaget lageroptælling dagligt og lavet regnskab på baggrund heraf ændrede ikke noget herved. Selskabet idømtes en bøde på 10.000 kr. |
Journalnr: 16/0632506
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører forhøjelse af lønindkomst, beskatning af værdi af fri bil og beskatning af befordringsfradrag (fri befordring). Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-11-2017
Journalnr: 14/3287373
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten anser afgørelsen for bortfaldet det ene af de omhandlede indkomstår og stadfæster fsv. angår det andet.
Afsagt: 01-12-2017
Journalnr: 14/3087033
Genoptagelse af skatteansættelsen
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren har ret til genoptagelse af skatteansættelsen for 2011 og få godkendt fradrag for tab på unoterede anparter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-11-2017
Journalnr: 15/3267482
Kursgevinst
Klagen vedrører beskatning af kursgevinst ved frigørelse fra gæld i fremmed valuta. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-11-2017
Journalnr: 14/4311369
Kursgevinster
Klagen vedrører beskatning af kursgevinst i henhold til kursgevinstlovens § 23 og at aftalt forøget hæftelse medregnes på fradragskontoen. Landsskatteretten nedsætter beskatningen til nul.
Afsagt: 29-11-2017
Journalnr: 15/2351886
Overgangsbeskatning
Klagen skyldes, at SKAT har foretaget en ekstraordinær ændring i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og opkrævet skat i medfør af fusionsskattelovens § 12, stk. 3, jf. § 14 e og selskabsskattelovens § 19, stk. 2, idet selskabet har foretaget udbetalinger til udtrådte andelshavere. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-11-2017
Journalnr: 14/1595487
Skat af gave
Klagen vedrører beskatning af gave. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-11-2017
Journalnr: 15/1432467
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-11-2017
Journalnr: 15/1433319
Tab på aktier
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på unoterede aktier Inc. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-11-2017
Journalnr: 16/1060194
Udlodning fra spillehal
SKAT har afvist, at udbetale det beløb, som foreningen har søgt om efter bekendtgørelsen om fordeling af midler til velgørende foreninger m.v., som følge af, at betingelsen for udlodninger i § 3, stk. 2, nr. 3, ikke er opfyldt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-11-2017
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 17-01-2018 indstilling i C-650/16 Etableringsfrihed Bevola og Jens W. Trock
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - selskabsskat - etableringsfrihed - konsoliderede koncerner - skattelovgivning, der giver et hjemmehørende selskab mulighed for at fradrage tab i hjemmehørende faste driftssteder i sit beskatningsgrundlag, men udelukker denne mulighed for ikke-hjemmehørende faste driftssteder, medmindre der er valgt international sambeskatning
Tidligere dokument: C-650/16 Etableringsfrihed Bevola og Jens W. Trock - DomDen 18-01-2018 dom i C-45/17 Frie kapitalbevægelser Jahin
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 11 - opkrævninger af indtægter af kapital som led i finansieringen af en medlemsstats sociale sikring - fritagelse for statsborgere i Den Europæiske Union, som er tilknyttet en social sikringsordning i en anden medlemsstat - fysiske personer, som er tilknyttet en social sikringsordning i et tredjeland - forskellig behandling - restriktion - berettigelse
Tidligere dokument: C-45/17 Frie kapitalbevægelser Jahin - DomDen 31-01-2018 indstilling i C-527/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Alpenrind m.fl.
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - vandrende arbejdstagere - social sikring - arbejdstagere, der er udstationeret i en anden medlemsstat end den, hvor arbejdsgiveren har hjemsted - forordning (EF) nr. 987/2009 - artikel 5, stk. 1, og artikel 19, stk. 2 - personbåret A1-dokument - bindende virkning - afgørelse truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om tilbagetrækning af det personbårne A1-dokument - tilbagevirkende kraft af det personbårne A1-dokument - udstedelse af det personbårne A1-dokument, efter at værtsmedlemsstaten har fastslået, at dens sociale sikringsordning finder anvendelse på arbejdstageren - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 12, stk. 1 - betingelsen om, at en person ikke må udsendes for at afløse en anden udsendt person
Tidligere dokument: C-527/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Alpenrind m.fl. - IndstillingDen 31-01-2018 indstilling i C-679/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende A
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 20 TEUF og 21 TEUF - unionsborgerskab - fri bevægelighed for personer - social sikring - forordning (EF) nr. 883/2004 - social forsorg - ydelser ved sygdom - tjenesteydelser til handicappede - spørgsmålet, om en kommune i en medlemsstat er forpligtet til at tildele den i den nationale lovgivning fastsatte personlige bistand til en af sine borgere under dennes videregående uddannelse i en anden medlemsstat
Tidligere dokument: C-679/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende A - Indstilling
Udgør en beskatningsordning, som den af hovedsagerne omhandlede, der indebærer, at udenlandske investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS- direktivet) kildebeskattes af udbytter fra danske selskaber, en tilsidesættelse af artikel 56 TEF (artikel 63 TEUF) om kapitalens frie bevægelighed eller artikel 49 TEF (artikel 56 TEUF) om den frie udveksling af tjenesteydelser, hvis tilsvarende danske investeringsinstitutter kan opnå fritagelse for kildeskatten, enten fordi de ... | |
Skal artikel 56 og 58 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, nu artikel 63 og 65 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, fortolkes således, at den likviditetsmæssige ulempe, som skyldes, at udbytte, der udloddes til underskudsgivende ikke-hjemmehørende selskaber, kildebeskattes, hvorimod underskudsgivende hjemmehørende selskaber først beskattes af det udbytte, de modtager, i forbindelse med det regnskabsår, hvor de i givet fald igen bliver overskudsgivende, i sig ... | |
Tilsidesætter artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten indgået mellem Belgien og Storhertugdømmet Luxembourg den 17. september 1970, fortolket således, at den gør det muligt at begrænse Luxembourgs beskatningskompetence vedrørende lønnen for en luxembourgsk ansat, der bor i Belgien og udøver sit arbejde for en luxembourgsk arbejdsgiver, i forhold til det arbejde, der udøves på luxembourgsk område, at det er muligt at tildele bopælsstaten en beskatningskompetence vedrørende den r... |
Sagen omhandler:
Appel - statsstøtte - tysk skattelovgivning om muligheden for at fremføre underskud til fremtidige skatteår - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked - annullationssøgsmål - formaliteten - artikel 263, stk. 4, TEUF - individuelt berørt - begrebet statsstøtte - selektivitet - referencesystem - sammenligning - begrundelse
Generaladvokatens indstilling:
- Den af Kommissionen iværksatte kontraappel forkastes.
- Den af Retten den 4. februar 2016 afsagte dom i sag T-287/11, Heitkamp BauHolding mod Kommissionen, ophæves, for så vidt som Kommissionen blev frifundet.
- Kommissionens afgørelse 2011/527/EU af 26. januar 2011 om Tysklands statsstøtte C 7/10 (ex CP 250/09 og NN 5/10) - Fremskrivning af skattemæssige underskud (»Sanierungsklausel«) annulleres.
- Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - frie kapitalbevægelser - restriktioner - beskatning af udbytte udbetalt til institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) - udbytte udbetalt af selskaber, der er hjemmehørende i en medlemsstat, til institutter, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat - sammenlignelige situationer - bevarelse af sammenhængen i beskatningsordningen
Generaladvokatens indstilling:
Artikel 56 EF (nu artikel 63 TEUF) skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats beskatningsordning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter institutter for kollektiv investering i værdipapirer, som er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, kan opnå fritagelse for kildeskat af udbytte, som de modtager fra hjemmehørende selskaber, enten fordi de faktisk udlodder en minimumsudlodning til deres medlemmer mod indeholdelse af kildeskat, eller fordi der teknisk opgøres en minimumsudlodning, som danner grundlag for indeholdelsen af kildeskat hos deres medlemmer, mens tilsvarende ikke-hjemmehørende institutter for kollektiv investering i værdipapirer pålægges kildeskat af udbytte udloddet af hjemmehørende selskaber.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - etableringsfrihed - direktiv 90/435/EØF - artikel 1, stk. 2 - artikel 5 - moderselskab - holdingselskab - fritagelse for kildeskat af overskud udloddet til et ikke-hjemmehørende moderholdingselskab - fritagelse - svig, unddragelse og misbrug på skatteområdet - formodning
Domstolens dom:
Artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, som ændret ved Rådets direktiv 2006/98/EF af 20. november 2006, skal, sammenholdt med dette direktivs artikel 5, stk. 1, på den ene side og artikel 49 TEUF på den anden side, fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats skattelovgivning som den i hovedsagerne omhandlede, hvorefter et ikke-hjemmehørende moderselskab - når kapitalandele i dette selskab ejes af personer, der ikke ville have haft ret til tilbagebetaling af eller fritagelse for kildeskat, såfremt de direkte oppebar udbytte hidrørende fra et hjemmehørende datterselskab - nægtes adgang til fritagelse for kapitalindkomstbeskatning af udloddet udbytte i det tilfælde, hvor en af betingelserne i denne lovgivning er opfyldt.
Bekendtgørelse om indberetning efter ejendomsvurderingslovens § 54
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3 af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund mv. her i landet eller i et andet EU/EØS-land
Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
Oprettelsesdato: 18-12-2017
Høringsfrist: 12-01-2018
Spm. 2 |
Bilag 13 |
Bilag 14 | Ændringsforslag til 3. behandling stillet den 18. december 2017 |
Bilag 16 | Ændringsforslag til 3. behandling stillet den 18. december 2017 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Spm. 27 |
Spm. 3 | Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 14. december 2017, til skatteministeren |
Bilag 82 |
Bilag 84 |
Bilag 86 | Advokatredegørelse om forholdene vedrørende SKATs udbetalingaf refusion af udbytteskat |
Bilag 88 |
Bilag 90 |
Bilag 91 |
Bilag 92 | Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren |
Bilag 93 | Skatteministeriets rapport om Model for nye regler om udbetaling af børne- og ungeydelse |
Bilag 94 | Henvendelse af 24. december 2017 fra Bruno Skibbild om forslag om deling af børnepenge |
Bilag 95 | Program til høring om Paradise Papers torsdag den 11/1-18, kl. 10.30-13.00 |
Spm. 105 |
Spm. 106 |
Spm. 111 |
Spm. 116 |
Spm. 117 |
Spm. 119 |
Spm. 125 |
Spm. 127 |
Spm. 130 |
Spm. 133 |
Spm. 136 |
Spm. 144 |
Spm. 145 |
Spm. 146 |
Spm. 147 |
Spm. 148 |
Spm. 149 |
Spm. 150 |
Spm. 151 |
Spm. 152 |
Spm. 153 |
Spm. 154 |
Spm. 155 |
Spm. 158 |
Spm. 160 |
Spm. 162 |
Spm. 164 |
Spm. 165 |
Spm. 166 |
Spm. 167 |
Spm. 168 |
Spm. S 377 |