Fremsat den 17. december 2003 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 695 af 21. august 2002, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 13 a, stk. 13« til: »§ 13 a, stk. 11«.

2. I § 13 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »5 år« til: »7 år«.

3. § 13 a, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Personer kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter beregnet efter stk. 1.«

4. § 13 a, stk. 6 og 7 ophæves.

Stk. 8-13 bliver herefter stk. 6-11.

5. § 13 a, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., affattes således:

»Ved afståelse af aktier eller ved aktionærens død, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 1 eller 2, kan den skattepligtige vælge for disse aktier at opgøre fortjenesten eller tabet på grundlag af afståelsessummen, henholdsvis handelsværdien, og ejertid på dette tidspunkt.«

6. I § 13 a, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 6«.

7. I § 13 a, stk. 11, der bliver stk. 9, ændres »stk. 10« til: »stk. 8«.

8. § 13 a, stk. 12, der bliver stk. 10, affattes således:

» Stk. 10. Nedsættes skatten efter stk. 6 eller 7, eller bortfalder pligten til at betale skat efter stk. 8, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

9. I § 13 a, stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 6«.

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 22. september 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 27, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

2. § 51, stk. 1, affattes således:

»I tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller kursgevinstlovens § 37, kan den efterlevende ægtefælle indtræde i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.«

3. I § 63, stk. 2, indsættes efter »Personskattelovens § 14«: », stk. 1,«.

4. § 65, stk. 1, affattes således:

»I tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller kursgevinstlovens § 37, kan den efterlevende ægtefælle indtræde i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.«

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 693 af 20. august 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 6 A, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Nedsættelse af anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at den erhvervede ejendom ikke er beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medmindre ejeren på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Den fortjeneste, der stammer fra nedsættelse af anskaffelsessummen, er fortjeneste fra fast ejendom beliggende i den stat, hvor den afståede ejendom lå.«

2. Efter § 6 A indsættes :

» § 6 B. Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning eller bliver en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, beskattes fortjeneste, der nedsætter anskaffelsessummen efter § 6 A, stk. 1, på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Det gælder dog kun, hvis den erhvervede ejendom er beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Den fortjeneste, der stammer fra nedsættelse af anskaffelsessummen, er fortjeneste fra fast ejendom beliggende i den stat, hvor den afståede ejendom lå.

Stk. 2. Der kan gives henstand med skatten efter stk. 1 efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E.

Stk. 3. Hvis det ved afståelse af den erhvervede ejendom eller ved ejerens død, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 1, konstateres, at afståelsessummen henholdsvis handelsværdien ved død er mindre end anskaffelsessummen, nedsættes det skattepligtige beløb efter stk. 1 med forskellen. Det skattepligtige beløb kan ikke blive negativt.

Stk. 4. Får ejeren igen skattemæssigt hjemsted her, inden den erhvervede ejendom er afstået, bortfalder pligten til at svare skat efter stk. 1, indtil ejeren på ny opfylder betingelserne i stk. 1, 1. pkt.«.

3. I § 6 C, 2. pkt. ændres »§ 6 A« til: »§§ 6 A og 6 B«.

§ 4

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 442 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, indsættes som 2. - 4. pkt.: »Den skattepligtige kan dog vælge at blive beskattet, som om den pågældende var omfattet af stk. 1, litra a. Valget skal træffes senest 1. maj i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.«

2. I § 2, stk. 5, 1. pkt., ændres »5 år« til: »7 år«.

3. I § 60, stk. 1, indsættes som litra h:

»h)   Foreløbige skattebeløb, som Belgien, Luxembourg eller Østrig har indeholdt efter artikel 11 i direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, eller som lande, der ikke er medlem af EU, eller områder uden for EU, der er tilknyttet Holland eller Det Forenede Kongerige, har indeholdt efter aftaler eller andre ordninger vedrørende dette direktiv.«

4. Efter § 65 C indsættes:

» § 65 D. I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af renter til et selskab m.v., der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 30 pct. af den samlede rente. Det indeholdte beløb benævnes »renteskat«. Pligten til at indeholde renteskat påhviler selskaber, fonde og foreninger, der har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelsespligten ikke påhviler den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning af renter foretages, såfremt udbetalingen eller godskrivningen ikke foretages direkte til rentemodtageren, men til en person, et dødsbo, et selskab, en fond, en forening eller en institution m.v. med hjemting her i landet, der varetager rentemodtagerens interesser. I så fald pålægges indeholdelsespligten og de hertil knyttede pligter til at indbetale og indsende oplysninger i stedet for den nævnte person, dødsbo, selskab, fond, forening eller institution m.v.«

5. Efter § 66 A indsættes:

» § 66 B. Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. om opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt renteskat med de undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov. Renteskat forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af renter og skal indbetales til told- og skattemyndighederne senest i den følgende måned samtidig med udløbet af den indeholdelsespligtiges angivelsesfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med renteskattens indbetaling give oplysning herom i en af skatteministeren foreskreven form. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren.

Stk. 2. §§ 69 og 70 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Enhver, der hæver eller får godskrevet renter, kan, når den pågældende på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning.«

6. Efter § 73 D indsættes i afsnit VII:

» § 73 E. Personer kan få henstand med betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller kursgevinstlovens § 37 samt skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter ligningslovens § 28, når skatteberegningen skyldes ophør af skattepligt efter § 1 eller, at personen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at der ved fraflytning m.v. indgives selvangivelse til skattemyndighederne. Gives der udsættelse med indgivelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivelse som betingelse for henstand være indgivet inden denne frist. Henstand er endvidere betinget af, at der ved senere hel eller delvis udnyttelse eller afståelse af købe- og tegningsretterne omfattet af ligningslovens § 28 indgives selvangivelse af det modtagne vederlag, og at der ved senere hel eller delvis afståelse af aktiverne og ved hel eller delvis indfrielse af gælden indgives selvangivelse om gevinsten eller tabet på disse. Såfremt der ikke ønskes omberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 6, kursgevinstlovens § 37, stk. 5, eller ligningslovens § 28, stk. 7, er det dog alene en betingelse, at der indgives meddelelse til skattemyndighederne om afståelsen, indfrielsen eller udnyttelsen.

Stk. 3. Såfremt personens fraflytning m.v. sker til et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15 juni 2001, er henstand efter stk. 1 endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed. Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier, børsnoterede obligationer, bankgaranti eller i form af anden betryggende sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse.

Stk. 4. Henstandsbeløbet forfalder til betaling, når aktiverne afstås, gælden indfries eller den skattepligtige dør. Ved henstand med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter ligningslovens § 28 forfalder henstandsbeløbet, når købe- eller tegningsretterne afstås eller udnyttes, eller den skattepligtige dør. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende skat efter §§ 60-62, jf. § 62 A.

Stk. 5. Betales henstandbeløb ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Stk. 6. Indgives selvangivelse eller meddelelse, jf. stk. 2, ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og skatten og arbejdsmarkedsbidrag anses for forfalden på det tidspunkt, hvor skatten og arbejdsmarkedsbidraget ville være forfalden, hvis der ikke var givet henstand. Skatten og arbejdsmarkedsbidrag forrentes med renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt. Endvidere bortfalder retten til omberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 6, kursgevinstlovens § 37, stk. 5 og ligningslovens § 28, stk. 7.

Stk. 7. Såfremt købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 udløber uudnyttet, bortfalder henstandsbeløbet for disse købe- eller tegningsretter. Bortfald af henstandsbeløb efter 1. pkt. er betinget af, at der indgives meddelelse om udløbet til skattemyndighederne inden udløbet af selvangivelsesfristen. I modsat fald anses henstandsbeløbet for forfaldent på tidspunktet for købe- eller tegningsrettens udløb. Reglerne i stk. 6, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

§ 5

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 313 af 21. maj 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 21, stk. 2, indsættes som 3. - 5. pkt.:

»Den skattepligtige kan dog vælge at blive beskattet, som om den pågældende var omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Valget skal træffes senest 1. maj i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.«

§ 6

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, som ændret senest ved § 38 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder ikke, hvis den skattepligtige har valgt at blive beskattet efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a.«

§ 7

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 24. september 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 37, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Hvis den skattepligtige anvender lagerprincippet, og værdien ved udløbet af det indkomstår, hvor skattepligten ophører, er lavere end værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret, eller fordringen, gælden eller kontrakten afstås eller indfries efter skattepligtsophøret, men inden udløbet af det indkomstår, hvor skattepligten ophører, til et beløb, der er lavere end værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret, træder værdien ved indkomstårets udløb henholdsvis afståelses- eller indfrielsessummen i stedet for værdien ved realisationen (skattepligtsophøret) ved opgørelse af gevinst og tab efter stk. 1.«

2. I § 37 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Personer kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter beregnet efter stk. 1, forudsat at gevinst eller tab ved fraflytningen m.v. skal opgøres efter realisationsprincippet.

Stk. 5. Ved afståelse eller indfrielse af fordringer, gæld og kontrakter eller ved den skattepligtiges død efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 1, kan den skattepligtige vælge for disse fordringer m.v. at opgøre gevinsten eller tabet på grundlag af afståelses- eller indfrielsessummen henholdsvis værdien på dette tidspunkt. Adgangen til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at gevinst eller tab ved fraflytningen m.v. er opgjort efter realisationsprincippet. Endvidere er adgangen til omberegning efter 1. pkt. betinget af, at der ved fraflytningen m.v. og ved den senere afståelse indgives selvangivelse til skattemyndighederne.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

3. I § 37, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1.pkt., indsættes efter »i den beregnede skat«: »efter stk. 1 eller stk. 5«.

4. I § 37 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 6:

»Stk. 7. For fordringer, gæld og kontrakter, hvor der er indtrådt skattepligt efter stk. 1, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skat af gevinst på fordringer m.v., der ikke er afstået eller indfriet, forudsat at gevinst ved fraflytningen m.v. er opgjort efter realisationsprincippet. Ved senere afståelse eller indfrielse opgøres gevinst eller tab på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum, idet gevinsten eller tabet behandles efter lovens almindelige regler.

Stk. 8. Nedsættes skatten efter stk. 5 eller 6 eller bortfalder pligten til at betale skat efter stk. 7, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 9 og 10.

5. I § 37, stk. 5, der bliver stk. 9, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-8«.

6. I § 37, stk. 6, der bliver stk. 10, ændres »stk. 5« til: »stk. 9«.

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret senest ved § 2 i lov 903 af 17. november 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 A, stk. 1, nr. 1, 4. pkt., og § 7 A, stk. 1, nr. 2, 4. pkt ., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6« til: »kildeskattelovens § 73 E, stk. 3«.

2. § 28, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Den skattepligtige kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter stk. 4.«

3. § 28, stk. 7, 3. pkt., ophæves.

4. § 28, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Såfremt købe- eller tegningsretter udløber uudnyttet, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, bortfalder pligten til betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse købe- og tegningsretter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb.«

5. § 28, stk. 9, 3. pkt., ophæves.

6. I § 28 indsættes efter stk. 9 som nyt stk.:

»Stk. 10. Nedsættes skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 7 eller bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 8 og 9, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

7. I § 28, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »Stk. 1-9« til: »Stk. 1-10«.

§ 9

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.: »Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end 1 år.«

2. § 14 affattes således:

» § 14. Hvis en person bliver skattepligtig, eller hvis en person ophører med at være skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor skattepligten indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter §§ 6 – 9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Stk. 2. En person kan vælge, at der ikke skal ske helårsomregning efter stk. 1. I så fald skal personen opgøre sin skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst for det pågældende år, som om vedkommende var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 for hele året. Den samlede indkomstskat nedsættes med det beløb, som forholdsmæssigt falder på den del af indkomsten, som vedrører den periode, hvor personen ikke var skattepligtig. Valget skal træffes ved indgivelse af selvangivelse for det år, hvor skattepligten ophører. Valget kan omgøres inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.«

§ 10

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, som ændret senest ved § 435 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, indsættes efter litra c:

»d)   oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til udenlandske juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld). Dette gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Skattepligten bortfalder, hvis det modtagende selskab m.v. er kontrolleret eller under væsentlig indflydelse af et her i landet hjemmehørende selskab m.v., jf. § 32, stk. 6. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab m.v. er kontrolleret eller under væsentlig indflydelse af et selskab m.v., der er hjemmehørende i Færøerne, Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne i Færøerne, Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at det ikke ville være omfattet af § 32, hvis det havde været kontrolleret eller under væsentlig indflydelse af et her i landet hjemmehørende selskab m.v., jf. § 32, stk. 6, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som ville opfylde betingelserne i § 32,«.

2. § 2, stk. 1, litra g , affattes således:

»g)   oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4. Dette gælder dog ikke for royalty af en eneret, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke royalty, som er omfattet af direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge.«

3. I § 2, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Skattepligten i medfør af stk. 1, litra d, er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 D foretagne indeholdelse af renteskat.«

4. Efter § 2 indsættes:

» § 2 A . Hvis et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 efter reglerne i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland skattemæssigt behandles som en transparent enhed, hvorved indkomsten i selskabet m.v. medregnes ved opgørelsen af koncernforbundne juridiske personers skattepligtige indkomst i denne fremmede stat, Færøerne eller Grønland, anses selskabet m.v. også efter danske regler for at være transparent.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2 efter reglerne i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland skattemæssigt behandles som en transparent enhed, hvorved indkomsten i selskabet m.v. medregnes ved opgørelsen af koncernforbundne juridiske personers skattepligtige indkomst i denne fremmede stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse, hvis de koncernforbundne juridiske personer kontrollerer selskabet m.v., jf. skattekontrollovens § 3 B, og den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er medlem af EU eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Stk. 4. Det forhold, at et selskab bliver omfattet af stk. 1 eller 2, henholdsvis ophører med at være omfattet af stk. 1 eller 2, medfører ikke i sig selv, at dets aktiver eller passiver anses for afstået, henholdsvis at dets aktiver og passiver anses for anskaffet.«

5. I § 4 A, stk. 1, udgår: »fordi ledelsens sæde flyttes her til landet,«.

6. I § 5, stk. 5, udgår: »fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne,«.

7. I § 5, stk. 7, 1. pkt., udgår: »fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne,« og »efter ledelsens fraflytning«.

8. § 11, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2)   har gæld til juridiske personer som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, (kontrolleret gæld) og«.

9. I § 11, stk. 1, indsættes som 5. – 8. pkt.:

»Fradragsbeskæring finder alene sted, hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kroner. Fradragsbeskæringen finder endvidere alene sted for den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital for, at forholdet mellem fremmedkapital (gæld) og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 4:1. Fradragsbeskæringen foretages først for dansk kontrolleret gæld og dernæst for udenlandsk kontrolleret gæld. Der foretages ikke fradragsbeskæring for beløb, der kan beskattes her i landet efter § 2, stk. 1, litra d.«

10. I § 11, stk. 4 indsættes efter 1. pkt.:

»1 pkt. finder kun anvendelse på danske selskaber, der også uden at inddrage de udenlandske aktionærer kan anses for at være koncernforbundne.«

11. I § 11 indsættes efter stk. 5 som nyt stk.:

» Stk. 6. Renter og kursgevinster medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skattepligtige omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor ikke kan få fradrag for de tilsvarende beløb efter stk. 1. Dette gælder dog ikke for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for.«

12. I § 13, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »selskaber og foreninger m.v.«: »eller tilsvarende selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a,«

13. I § 31 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Hvis to eller flere danske aktieselskaber (søsterselskaber) har fælles moderselskab, kan Ligningsrådet tillige tillade sambeskatning mellem søsterselskaberne og disse selskabers danske og udenlandske datterselskaber efter reglerne i stk. 1-3. Tilladelse kan kun meddeles, hvis samtlige aktier i søsterselskaberne ejes direkte af det fælles moderselskab, og dette selskab er hjemmehørende i Danmark, Færøerne, Grønland eller en fremmed stat, som er medlem af EU eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Indkomst, som efter ligningslovens § 33 E forhøjer moderselskabets indkomst, forhøjer i stedet sambeskatningsindkomsten. Forpligtelserne for moderselskabet efter stk. 3 påhviler søsterselskaberne solidarisk. Ved anvendelsen af stk. 1, 6. pkt., anvendes søsterselskabernes samlede ejerskab af det pågældende datterselskab i stedet for moderselskabets ejerskab.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på et aktieselskab omfattet af § 2, stk. 1, litra a (fast driftssted). Sambeskatning med udenlandske datterselskaber forudsætter, at aktierne efter stk. 1, 4. pkt., er tilknyttet det faste driftssted, ejes af et eller flere af de datterselskaber, hvis aktier er tilknyttet det faste driftssted, eller ejes af et eller flere af de danske datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Underskud kan kun overføres fra det faste driftssted, hvis reglerne i den fremmed stat, Færøerne eller Grønland, hvor selskabet er hjemmehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, hvor selskabet er hjemmehørende.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 6-11.

14. I § 31, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1–3« til: »stk. 1-5«.

15. I § 32, stk. 3, ændres »§ 31, stk. 6« til: »§ 31, stk. 8«.

§ 11

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, som ændret senest ved lov nr. 963 af 2. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »litra c,«: »d,«.

2. I § 2, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Fritagelsen som nævnt under stk. 1, nr. 2, gælder ikke for en skattepligtig, som er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og som har valgt at blive beskattet efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a.«

3. Efter § 8 V indsættes:

» § 8 X. Banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber, realkreditinstitutter, værdipapircentraler, advokater og andre, der betaler eller godskriver indkomst fra opsparing i Danmark eller andre lande til umiddelbar fordel for en fysisk person, som ikke er fuldt skattepligtig, skal hvert år uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder de i stk. 2 nævnte oplysninger om betalinger m.v. i det foregående år. På samme måde er der pligt til at give de i stk. 3 nævnte oplysninger om betalinger m.v. til umiddelbar fordel for en modtager, som ikke er fuldt skattepligtig, hvis den pågældende hverken er en fysisk person, en juridisk person, en enhed omfattet af generelle regler om erhvervsbeskatning i den stat, hvor enheden er etableret, eller et investeringsinstitut, godkendt efter direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

Stk. 2. For hver betaling eller godskrivning skal indberetningen indeholde følgende oplysninger:

1)   Identifikation af den retmæssige ejer i form af:

a)   ejers navn,

b)   ejers adresse, og

c)   ejers skattemæssige hjemsted (bopælsstat). Hvis den indberetningspligtige har indgået kontrakt med den retmæssige ejer senest 31. december 2003, anses bopælsstaten at være den stat, som ejeren har oplyst. Hvis den indberetningspligtige har indgået kontrakt med den retmæssige ejer eller udfører transaktioner for denne fra og med 1. januar 2004, skal den indberetningspligtige fastslå ejerens bopælsstat på grundlag af den legitimation, som den pågældende foreviser, jf. stk. 4. Hvis en ejer foreviser legitimation, udstedt af myndighederne i en medlemsstat, men oplyser at være hjemmehørende i en anden stat uden for EU, skal den indberetningspligtige dog anse ejerens bopælsstat for at være den stat, der har udstedt legitimationen, med mindre ejeren har forevist en attest udstedt af de kompetente myndigheder i den anden stat, som bekræfter oplysningen, samt

d)   ejers identifikationsnummer efter reglerne i den pågældendes bopælsstat eller ejers fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, såfremt identifikationsnummeret ikke findes på den foreviste legitimation. Der er dog alene pligt til at indberette oplysning efter dette litra, såfremt den indberetningspligtige har indgået kontrakt eller påbegyndt transaktioner med ejeren den 1. januar 2004 eller senere, samt

e)   ejers personnummer (CPR-nummer), hvis ejeren har et sådant nummer.

2)   Oplysning om betalingen m.v., hvad enten den hidrører fra kilder her i landet eller i udlandet, i form af:

a)   størrelse af renter, som betales m.v.,

b)   størrelse af det fulde provenu ved overdragelse af fordringer,

c)   størrelse af det fulde beløb af udlodning fra andel i et investeringsinstitut, eller

d)   størrelse af det fulde provenu ved overdragelse af andel i et investeringsinstitut.

3)   Oplysning om grundlaget for betalingen m.v. i form af:

a)   den retmæssige ejers kontonummer eller lignende hos den indberetningspligtige eller

b)   identifikation af den fordring, som renterne vedrører, eller som er overdraget, eller

c)   identifikation af den andel i investeringsinstitut, som udlodningen vedrører eller som er overdraget.

4)   Oplysning om den indberetningspligtige i form af:

a)   den indberetningspligtiges navn,

b)   den indberetningspligtiges adresse, og

c)   den indberetningspligtiges CVR-nr., SE-nr. eller CPR-nr.

Stk. 3. En indberetningspligtig skal hvert år uden opfordring indberette de i 2. pkt. nævnte oplysninger til de statslige told- og skattemyndigheder, hvis den pågældende betaler eller godskriver indkomst fra opsparing i Danmark eller andre lande, på vegne af en modtager, som ikke er omfattet af fuld dansk skattepligt, og som hverken er en fysisk person, en juridisk person, en enhed omfattet af generelle regler om erhvervsbeskatning i den medlemsstat, hvor den er etableret, eller et investeringsinstitut, godkendt efter direktiv 85/611/EØF. Indberetningspligten omfatter navn og adresse på modtageren samt det samlede beløb, der er betalt til eller godskrevet modtageren. Indberetningspligten gælder dog ikke, hvis modtageren har forevist en attest fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den er etableret, om at den har valgt at blive behandlet i denne stat som et investeringsinstitut, godkendt efter direktiv 85/611/EØF.

Stk. 4. Den, der opretter konto hos en indberetningspligtig eller anmoder denne om at betale eller godskrive indkomst fra opsparing, som nævnt i stk. 1, 2 og 3, skal oplyse den retmæssige ejers navn, adresse og bopælsstat. Hvis kontoen oprettes den 1. januar 2004 eller senere, skal der også gives oplysninger om den retmæssige ejers identifikationsnummer efter reglerne i den pågældendes bopælsstat, eller oplysning om den pågældendes fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, såfremt identifikationsnummeret ikke findes på den foreviste legitimation. Hvis ejeren har et personnummer (CPR-nummer), skal dette også oplyses. Den pågældende skal forevise fornøden legitimation i form af pas, officielt identifikationskort eller andet bevisdokument.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder skal videresende de indberettede oplysninger til myndighederne i den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer af den pågældende betaling eller godskrivning er hjemmehørende, i overensstemmelse med direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger eller til myndighederne i stater og områder uden for EU efter aftaler eller andre ordninger vedrørende dette direktiv. Hvis ejeren er hjemmehørende i en anden stat, kan myndighederne videresende oplysningerne til myndighederne i denne stat i overensstemmelse med aftale med denne stat.

Stk. 6. § 8 H, stk. 3 – 5, gælder tilsvarende for indberetningspligt efter stk. 1 – 4.«

4. § 11 affattes således:

» § 11. De statslige told- og skattemyndigheder modtager oplysninger fra kompetente myndigheder i andre stater og områder, tilknyttet Holland og Det Forenede Kongerige, om betalinger m.v. efter bestemmelserne i direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger eller efter aftaler eller andre ordninger vedrørende dette direktiv med stater og områder uden for EU. Myndighederne modtager oplysninger fra de kompetente myndigheder i andre stater i overensstemmelse med aftale med disse stater.«

5. I § 11 A, stk. 2, indsættes som nr. 4:

»4)   Fysiske personer, som opretter konto hos pengeinstitutter i lande, hvis skattemyndigheder indsamler og automatisk videresender oplysninger som nævnt i stk. 5, nr. 2, i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger eller aftaler efter dette direktiv med lande og områder uden for EU.«

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1-4 og 6-9, § 2, nr. 2 og 4, § 4, nr. 6, § 7 og § 8 har virkning for skattepligtige, hvis skattepligt ophører eller skattemæssige hjemsted flyttes den 1. januar 2004 eller senere.

Stk. 3. § 3, nr. 1, har virkning for nedsættelse af anskaffelsessummer på erhvervelser den 1. januar 2002 eller senere.

Stk. 4. § 3, nr. 2, har virkning i tilfælde, hvor ejeren ophører med at have skattemæssigt hjemsted her i landet den 1. januar 2002 eller senere.

Stk. 5. § 2, nr. 3, og § 9 har virkning fra og med indkomståret 2004. Efter anmodning anvendes personskattelovens § 14, som affattet ved denne lovs § 9, nr. 2, for indkomstårene 1996 - 2003 for en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først regnes fra lovens ikrafttræden. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. § 4, nr. 1, og § 11, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 2004. Efter anmodning anvendes kildeskattelovens § 2, stk. 3, 2. - 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, for indkomstårene 1996 - 2003 for en person, som er skattepligtig efter samme lovs § 2, stk. 1, litra c. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først regnes fra lovens ikrafttræden. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. § 4, nr. 2, har virkning for personer, hvis skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører den 1. januar 2004 eller senere.

Stk. 8. § 4, nr. 3, har virkning for foreløbige skattebeløb, som opkræves den 1. januar 2005 eller senere.

Stk. 9. § 4, nr. 4 og 5, har virkning for renter, der vedrører tiden fra og med 1. april 2004, og som udbetales eller godskrives den 1. april 2004 eller senere.

Stk. 10. § 5 og § 6 har virkning fra og med indkomståret 2004. Efter anmodning anvendes kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, 3. - 5. pkt., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1, for indkomståret 1996 – 2003 for en person, som er skattepligtig efter samme lovs § 21, stk. 2, 1.-2 . pkt. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først regnes fra lovens ikrafttræden. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 11. § 10, nr. 1 og 3, og § 11, nr. 1, har virkning for renter, der vedrører tiden fra og med den 1. april 2004.

Stk. 12. § 10, nr. 2, har virkning for royalties, der udbetales eller godskrives den 1. januar 2004 eller senere.

Stk. 13. § 10, nr. 4 - 7 og nr. 12 - 15, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2004 eller senere.

Stk. 14. Selskabsskattelovens § 11, som affattet ved denne lovs § 10, nr. 8 - 11, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2004 eller senere. Skatteansættelser foretaget i henhold til den hidtil gældende affattelse af selskabsskattelovens § 11 kan for så vidt angår gæld til udenlandske fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende i et land inden for EU eller EØS, genoptages efter anmodning fra den skattepligtige. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først regnes fra lovens ikrafttræden. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 15. § 11, nr. 3-5, har virkning for indkomst, der udbetales eller godskrives den 1. januar 2005 eller senere.

Stk. 16. For personer, der i forbindelse med ophør af skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted inden den 1. januar 2004 har fået henstand med betaling af den beregnede skat efter de dagældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 13 a eller ligningslovens § 28, bortfalder kravet om sikkerhedsstillelse og beregning af tillæg til henstandsbeløbet. Bortfald af kravet om sikkerhedsstillelse, jf. 1. pkt., er betinget af, at personen ved skattepligtsophøret m.v. blev skattepligtig til et land, der er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Formålet med lovforslaget er

–   at gennemføre bestemmelserne i EU’s rentebeskatningsdirektiv,

–   at gennemføre bestemmelserne i EU’s rente-/royaltydirektiv,

–   at udvide reglerne om tynd kapitalisering til også at omfatte koncernintern långivning mellem danske selskaber for at sikre overholdelsen af EU-retten,

–   at gennemføre en række lempelser af reglerne om tynd kapitalisering for at gøre reglerne mindre byrdefulde for små og mellemstore virksomheder,

–   at begrænse mulighederne for skatteplanlægning ved fradrag for koncerninterne renter, når det modtagende koncernselskab betaler ingen eller meget lidt i skat af de renter, der er fratrukket ved opgørelsen af dansk skattepligtig indkomst,

–   at justere reglerne om adgang sambeskatning mellem søsterselskaber eller faste driftssteder for at sikre overholdelsen af EU-retten,

–   at justere reglerne om fraflytterbeskatning for at sikre overholdelsen af EU-retten,

–   at justere reglen om omregning til helårsindkomst af indkomst for at sikre overholdelsen af EU-retten, og

–   at justere reglerne om begrænset skattepligt for arbejdsudlejede personer for at sikre overholdelsen af EU-retten.

2. Baggrunden for lovforslaget

2.1. Rentebeskatningsdirektivet

Direktivet (2003/48/EF) skal medvirke til at sikre, at personer i samme land og samme økonomiske situation beskattes ens, uanset om de har placeret deres opsparing i dette land eller i et andet land.

Beskatningen af opsparingsindkomst, som betales fra et EU-land til en person i et andet EU-land, skal sikres ved indberetning og udveksling af information.

De forskellige landes skattemyndigheder skal altså ved begyndelsen af hvert år indsamle oplysninger om det foregående års rentebetalinger fra det pågældende land til personer i andre lande, og videregive oplysningerne til myndighederne i disse lande, så de kan kontrollere, om rentemodtagerne har selvangivet indkomsten.

Belgien, Luxembourg og Østrig skal dog i en overgangsperiode sikre beskatningen af rentebetalinger fra disse lande ved at opkræve kildeskat af beløbet. Kildeskatten er på 15 pct. de første tre år, 20 pct. de næste tre år og derefter 35 pct., og 75 pct. af provenuet skal overføres til rentemodtagers bopælsland. Overgangsordningen løber, indtil Schweiz og andre vigtige 3.-lande accepterer at give EU’s medlemsstater oplysninger om betaling af renter fra disse lande til personer i medlemsstaterne, når medlemsstaterne anmoder herom.

EU-landene skal gennemføre direktivet som national ret inden 1. januar 2004, og de skal anvende de ny nationale regler fra 1. januar 2005, under forudsætning af at Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino samt en række områder tilknyttet Holland og Det Forenede Kongerige også sikrer beskatningen af rentebetalinger fra disse områder.

Senest 30. juni 2004 skal Økofin-Rådet (Rådet for finans- og økonomiministre) ved enstemmighed afgøre, om disse forudsætninger er opfyldt, og hvis ikke, skal Rådet ved enstemmighed beslutte en ny dato for anvendelsen.

2.2. Rente-/royaltydirektivet

Direktivet (2003/49/EF) har til formål at begrænse skattemæssige hindringer for samarbejde mellem selskaber i forskellige medlemsstater. Direktivet går ud på, at en medlemsstat ikke må opkræve kildeskat af renter og royalties, som et selskab i denne stat betaler til et associeret selskab i en anden medlemsstat .

I første omgang omfatter direktivet altså kun rente-/royalty-betalinger mellem associerede selskaber. Inden udgangen af 2006 skal Kommissionen aflægge rapport til Økofin-Rådet om erfaringerne med anvendelsen af direktivet - især med henblik på eventuelt at foreslå udvidelse af direktivets anvendelsesområdet til at omfatte andre selskaber og foretagender.

Grækenland, Portugal og Spanien har dog fået overgangsordninger, så de i en periode alligevel kan opkræve kildeskat af betalinger fra disse stater.

Medlemsstaterne skal ændre deres interne lovgivning, så de overholder direktivet fra 1. januar 2004.

2.3. Koncerninterne lån

2.3.1. Tynd kapitalisering

En lang række OECD-lande har særlige regler, hvorefter datterselskaber af udenlandske moderselskaber ikke fuldt ud kan få fradrag for renteudgifter til moderselskabet. Dette gælder, hvis datterselskabet i meget stort omfang er finansieret ved låneoptagelse i stedet for indskud af egenkapital (tynd kapitalisering). De særlige regler skal modvirke, at koncernens samlede indkomstgrundlag og dermed også selskabsskatten fordeles vilkårligt mellem det land, hvori datterselskabet er hjemmehørende, og det land, hvori moderselskabet er hjemmehørende.

Efter de gældende danske regler om tynd kapitalisering beskæres fradraget for renter af gæld til udenlandske koncernselskaber, hvis gælden overstiger 4 x egenkapitalen. Reglerne gælder ikke for renter af gæld til danske koncernselskaber.

Tyskland har ligeledes regler om tynd kapitalisering. De tyske regler indebærer, at rentebetalinger til aktionærer, der ikke er underkastet tysk beskatning, bliver omkvalificeret som maskeret udbytte, hvorefter fradragsretten bortfalder. Reglerne gælder altså ikke for renter af gæld til tyske koncernselskaber.

EF-domstolen har i dom af 12. december 2002 i sagen Lankhort-Hohorst mod Finanzamt Steinfurt (C-324/00) anset de tyske regler om tynd kapitalisering for at være i strid med traktatens artikel 43 EF om den fri etableringsret. Dommen konstaterede, at de tyske regler i realiteten medførte forskellig behandling af tyske datterselskaber afhængig af, om moderselskabet (långiver) var hjemmehørende i Tyskland eller i udlandet. Domstolen fandt ikke, at denne forskelsbehandling kunne begrundes i tvingende almene hensyn.

Da de gældende danske regler om tynd kapitalisering finder anvendelse i stort set samme situationer som de tyske, må det antages, at de danske regler også strider mod EU-retten.

Det vil så betyde, at uden en lovændring kan der i praksis ikke opretholdes en minimumsbeskatning af egenkapitalafkast i danske selskaber ejet af udenlandske koncerner, idet selskaber i 3. lande kan udlåne midler gennem et EU-selskab og dermed opnå at blive omfattet af de EU-retlige regler.

2.3.2. Koncerninterne lån (uden for tynd kapitalisering)

Et dansk selskab i en udenlandsk koncern betaler i sagens natur dansk selskabsskat af afkastet af selskabets egenkapital. De gældende regler muliggør dog, at en udenlandsk ejet koncern kan undgå såvel dansk som udenlandsk beskatning ved hjælp af så store koncerninterne udlån som muligt. Dette vil være tilfældet, hvor egenkapitalen placeres i udenlandske koncernselskaber, som ikke beskattes eller beskattes meget lavt af renteindtægter, og hvor disse selskaber herefter udlåner den nødvendige kapital til driften af det danske selskab, som kan trække renterne fra ved opgørelsen af den almindelige selskabsskattepligtige indkomst samt evt. kulbrinteskattepligtige indkomst. På koncernniveau er der hverken udgifter eller indtægter, men der opnås alligevel fradrag i Danmark med en skatteværdi på 30 pct. (eller højere, hvis der er tale om en kulbrinteskattepligtig), mens der kun sker lav eller ingen beskatning i udlandet. Med andre ord vil det koncerninterne fradrag medføre en »gratis« skattebesparelse på forskellen i skattesats mellem Danmark og det land, hvori kreditorselskabet er hjemmehørende. Koncernen kan altså vilkårligt mindske den danske skat ved blot at øge udlånet op til det niveau, hvor renteudgifter modsvarer de skattepligtige indtægter.

I nogle tilfælde sker sådanne koncerninterne lån fra et udenlandsk selskab, som efter skattereglerne i det pågældende land bliver konsolideret med det danske selskab, som har optaget lånet. Konsolidering indebærer, at de to selskaber ved opgørelsen af den udenlandske skattepligtige indkomst anses for et og samme selskab. Med andre ord bliver det danske selskab anset som et fast driftssted af det udenlandske selskab. Det har den virkning, at det andet land anser rentebetalingen for en skattemæssig irrelevant intern overførsel inden for samme enhed, der ikke udløser beskatning. Dette er særligt udbredt i amerikansk selskabsbeskatning. En koncernintern rentebetaling fra et dansk selskab til et amerikansk selskab, som har anmodet om amerikansk konsolidering med det danske selskab, bliver ikke beskattet i USA, selv om det danske selskab får fradrag for renterne ved opgørelsen af den skattepligtig indkomst her i landet.

I andre tilfælde sker det koncerninterne udlån fra et selskab, som er hjemmehørende i et skattely, som Danmark ikke har og heller ikke kan forventes at få en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Dette selskab udlåner herefter midler til det danske koncernselskab, der får fradrag for renteudgifterne ved dets indkomstopgørelse. Det udenlandske selskab bliver derimod ikke beskattet eller beskattet meget lempeligt af de modsvarende renteindtægter.

2.4. Sambeskatning

Efter den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 31 kan Ligningsrådet tillade, at to eller flere selskaber sambeskattes. Den vigtigste virkning er, at underskud i et selskab modregnes i overskud i et andet selskab, så underskud udnyttes hurtigere.

Det er en betingelse for sambeskatning, at samtlige aktier i datterselskaberne skal ejes af et dansk moderselskab eller af et eller flere andre datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Der er dog undtagelser fra dette krav vedr. udenlandske datterselskaber og medarbejderaktier.

De gældende regler giver altså mulighed for sambeskatning mellem to danske søsterselskaber og deres danske moderselskab.

Der er derimod ikke mulighed for sambeskatning mellem to danske søsterselskaber, som er ejet af et udenlandsk moderselskab.

Der er heller ikke mulighed for sambeskatning mellem et udenlandsk moderselskabs faste driftssted her i landet og et datterselskab, selv om aktierne i datterselskabet er knyttet til det faste driftssted.

Det kan overvejes, om disse begrænsninger i adgangen til sambeskatning er i overensstemmelse med EU-retten - herunder reglerne om den fri etableringsret - for så vidt angår de tilfælde, hvor to danske søsterselskaber er ejet af et moderselskab i et andet EU-land, og hvor et moderselskab i et andet EU-land har et fast driftssted her i landet, hvortil der er knyttet aktiebesiddelse i et datterselskab.

2.5. Fraflytterbeskatning

Forslaget om at justere reglerne om fraflytterbeskatning skal ses på baggrund af overvejelser om, hvorvidt de gældende regler er i overensstemmelse med EU-retten.

Efter de gældende regler i aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ligningsloven medfører ophør af skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted, at der indtræder beskatning af gevinst og tab på aktier, fordringer, gæld og kontrakter, samt købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28, som den skattepligtige har i behold ved fraflytningen m.v. For aktier samt de købe- og tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens § 28, kan personer mod at stille betryggende sikkerhed opnå henstand med betaling af den beregnede skat. Henstandsbeløbet forrentes og forfalder til betaling ved afståelse, udnyttelse eller den skattepligtiges død. Derudover er der adgang til omberegning ved efterfølgende afståelse, og ved genindtræden af skattepligt bortfalder fraflytterbeskatningen for de aktier samt købe- og tegningsretter, der er i behold ved skattepligtens genindtræden.

Beskatningen af urealiserede gevinst og tab ved fraflytning m.v. indebærer en fremrykning af beskatningen i forhold til den skattepligtige, der bliver i Danmark, og derfor først beskattes ved realisationen. Adgangen til henstand og omberegning samt reglerne om bortfald ved skattepligtens genindtræden, udjævner forskellen. Men den skattepligtige, der fraflytter, er undergivet en ekstra belastning i kraft af kravet om sikkerhedsstillelse og en forrentning af henstandsbeløbet.

Det kan på den baggrund overvejes, om fraflytterreglerne er i fuldt overensstemmelse med EU-retten – herunder især traktatens artikel 43 EF om den fri etableringsret og traktatens artikel 39 EF om arbejdskraftens frie bevægelighed, og i tilknytning hertil om der i alle situationer er behov for kravet om sikkerhedsstillelse. Kravet om sikkerhedsstillelse har til formål at sikre, at den beregnede fraflytterskat kan inddrives, når henstandsbeløbet forfalder til betaling. EU’s bistandsdirektiv indeholder imidlertid regler om bistand i form af udveksling af oplysninger af værdi for inddrivelse af skyldige skattebeløb, hjælp til inddrivelse af skyldige skattebeløb og gennemførelse af retsbevarende foranstaltninger for at sikre inddrivelse af skyldige skattebeløb. Der er derfor ikke samme behov for at stille krav om sikkerhedsstillelse, når fraflytningen sker til et EU- medlemsland.

I den forbindelse overvejer regeringen at ændre § 20 i bekendtgørelse nr. 873 af 17. oktober 1994 om visse ligningslovsregler m.v., således at den almindelige selvangivelsesfrist kommer til at gælde i stedet for den nuværende fremrykkede selvangivelsesfrist ved ophør af skattepligt. Begrundelsen er, at reglen giver praktiske vanskeligheder, og der ikke synes at være behov for den.

Det skal endelig bemærkes, at der pt. verserer en sag for EF-domstolen, Hughes de Lasteyrie du Saillant mod Ministére de l’Économie, des Finances et de l’Industrie (C-9/02), hvor en fransk domstol har anmodet om en præjudiciel afgørelse af, hvorvidt de franske regler for beskatning af urealiserede aktieavancer ved en skatteyders flytning fra Frankrig til et andet EU-medlemsland, er i overensstemmelse med traktatens artikel 43 EF om den fri etableringsret. De gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 13 a om beskatning af urealiserede aktieavancer ved fraflytning m.v. svarer i al væsentlighed til de franske regler.

Efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven kan en skatteyder udskyde beskatningen af fortjenesten på en erhvervsejendom i forbindelse med køb af en ny erhvervsejendom, hvis skatteyderen nedsætter anskaffelsessummen på den nye ejendom med fortjenesten på den gamle ejendom. Udskydelsen sker, indtil salget af den nye ejendom finder sted. Efter de hidtil gældende regler har dette dog ikke kunnet lade sig gøre, hvis ejendommen er beliggende i udlandet, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 4.

Efter gældende regler beskattes personer, der er fuldt skattepligtige her i landet, af deres indkomst fra afståelse af fast ejendom. Det gælder, hvad enten ejendommen er beliggende her i landet eller i udlandet. Ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 4, er derfor meget vidtgående. I de fleste tilfælde giver den fulde skattepligt danske myndigheder sikkerhed for, at skatteudskydelsen ikke ender i skattefritagelse. Det gælder imidlertid ikke, hvis den skattepligtige anskaffer en erhvervsejendom i udlandet og derefter fraflytter Danmark. Hvis anskaffelsessummen for ejendommen i udlandet kunne nedsættes med en fortjeneste på en dansk ejendom, ville fortjenesten på den afståede danske ejendom aldrig komme til beskatning. Det skyldes, at ejeren ikke længere er skattepligtig til Danmark, og i de tilfælde, hvor udlandet beskatter fortjeneste på fast ejendom, vil udlandet næppe nedsætte anskaffelsessummen med en fortjeneste på en helt anden ejendom, der er solgt, mens ejeren boede i Danmark.

Som følge af at ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 4, er meget vidtgående, kan man rejse tvivl om, hvorvidt den er i overensstemmelse med den frie etableringsret i traktatens artikel 43 EF.

2.6. Helårsomregning

Hvis en person kun er skattepligtig i en del af et år, skal den pågældendes skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst omregnes, så beløbene svarer til et helt års indkomst. Der beregnes skatter af denne helårsindkomst, men personen skal kun betale den del af de beregnede skatter, som forholdsmæssigt falder på indkomsten i den periode, hvor den pågældende var skattepligtig.

Baggrunden for reglen er, at den danske indkomstbeskatning er progressiv, så skattesatsen er højere for høj indkomst end for lav indkomst. Reglen skal fastholde progressionen for en person, som har en lav indkomst som følge af, at den pågældende alene er skattepligtig i en kort periode.

Reglen har især betydning i tilfælde, hvor en person tilflytter eller fraflytter Danmark, og hvor en person fra et andet land udfører arbejde i Danmark i en kort periode i løbet af et år.

Det kan overvejes, om det er i overensstemmelse med EU-retten - herunder især traktatens artikel 39 EF om arbejdskraftens frie bevægelighed – at beskatningen af en person foretages under hensyn til en teoretisk beregnet helårsindkomst, hvis denne indkomst afviger væsentligt fra den pågældendes faktiske indkomst for det pågældende år.

Landsskatteretten har i 2001 og 2002 taget stilling til reglen i to sager om personer, hvor den beregnede helårsindkomst afveg væsentligt fra den faktiske årsindkomst, som de pågældende personer havde haft i det pågældende år.

Landskatteretten bemærkede, at uanset at EF-domstolen ikke principielt har afvist hensynet til progressionsbeskatningen, fandt retten, at selvom de særlige forhold for midlertidigt hjemmehørende personer objektivt set kan begrunde specifikke regler, således at skattemyndighederne kan fastsætte den skattesats, der skal anvendes på den indenlandske indkomst, så kan disse forhold ikke begrunde, at en vandrende arbejdstager i et tilfælde som det foreliggende stilles væsentligt anderledes end en ikke-vandrende arbejdstager, hjemmehørende i Danmark i hele indkomståret, som opnår en ekstraordinær stor indkomst i den del af året, jf. Traktatens artikel 39 EF.

Landsskatteretten fandt derefter, at der ved skatteberegningen skal tages hensyn til den faktiske helårsindkomst opgjort efter danske regler, såfremt den afviger fra den beregnede helårsindkomst efter personskattelovens § 14. På denne måde kan hensynet til progressionen opnås ved et mindre indgribende middel.

2.7. Bruttobeskattede lønmodtagere

En person, som er hjemmehørende i udlandet, og som af sin udenlandske arbejdsgiver stilles til rådighed for en dansk hvervgiver til at udføre arbejde her i landet, er begrænset skattepligtig af indkomsten ved arbejdet. Skattepligten opfyldes endeligt ved, at hvervgiver indeholder 30 pct. A-skat af personens bruttoindkomst og indbetaler skatten til de statslige told- og skattemyndigheder.

På samme måde er der 30 pct. bruttobeskatning af en lønmodtager, som er hjemmehørende i udlandet, og som arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver, der udfører kulbrintevirksomhed.

Ved beskatning af en udenlandsk, arbejdsudlejet person gives der altså ikke fradrag for udgifter, der vedrører indkomsten. Det samme gælder ved beskatningen af en udenlandsk lønmodtager i forbindelse med kulbrintevirksomhed.

De danske regler om begrænset skattepligt vedr. arbejdsudleje og vedr. arbejde i forbindelse med kulbrintevirksomhed har stort set samme virkning som tyske regler om bruttobeskatning.

EF-domstolen har i en dom af 12. juni 2003 i sagen Arnoud Gerritse mod Finanzamt Neukölln Nord (C-234/01) taget stilling til spørgsmålet, om de tyske regler for beskatning af begrænset skattepligtige personer var i overensstemmelse med artikel 59 (nu artikel 49) om fri udveksling af tjenesteydelser, idet Tyskland ikke gav fradrag for udgifter ved indkomstens erhvervelse ved beskatningen af personer, der ikke er hjemmehørende i denne stat. Sagen angik en person, som var statsborger og hjemmehørende i Holland, og som i 1996 havde en bruttoindkomst på 6.007 DM ved midlertidigt arbejde i Tyskland. I den forbindelse havde personen udgifter på 968 DM. I samme år havde personen desuden bruttoindkomst på i alt ca. 55.000 DM i Holland og Belgien. Tyskland opkrævede en skat på 25 pct. af bruttoindkomsten på 6.007 DM. Domstolen lagde bl.a. til grund, at en medlemsstats nationale regler, hvorefter personer, der er hjemmehørende i udlandet, ikke har fradrag for udgifter ved indkomstens erhvervelse, risikerer at være til skade for statsborgere fra andre medlemsstater. Reglerne medfører således en indirekte diskrimination på grund af statsborgerskab, hvilket er i strid med artikel 59 (nu artikel 49).

På baggrund af denne dom må det vurderes, at det er i strid med EU-retten, når de danske regler ikke giver fradrag for nødvendige udgifter ved beskatning efter arbejdsudlejereglerne for en person, hvis indkomst her fra landet ikke er tilstrækkeligt til, at den pågældende kan anvende kildeskattelovens afsnit I A. På samme måde må det vurderes, at det også er i strid med EU-retten, når de danske regler ikke giver fradrag for nødvendige udgifter ved beskatningen af personer, som er skattepligtige efter kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2.

Det er derfor regeringens opfattelse, at de gældende danske regler om begrænset skattepligt på disse områder ikke kan opretholdes uændret.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Rentebeskatningsdirektivet

3.1.1. De nuværende ordninger

En række lande sikrer beskatningen af renter m.v. ved at pålægge betaleren af sådanne indkomster at indberette betalingen til skattemyndighederne, som på dette grundlag kan sikre, at modtageren beskattes af indkomsten efter de nationale regler.

For Danmarks vedkommende har skattekontrolloven regler om indberetningspligt for pengeinstitutter og andre, der som led i deres erhverv modtager indskud til forrentning eller formidler renter vedrørende obligationer og investeringsforeningsbeviser. Disse institutioner skal ved begyndelsen af hvert år uden særlig anmodning give de centrale skattemyndigheder oplysninger om det foregående års rentebetalinger og -tilskrivninger og afståelser samt om formueforhold ved årets udløb.

Andre lande sikrer beskatningen af renter m.v. ved at opkræve kildeskat af betalingerne.

Enkelte lande sikrer ikke beskatningen af renter hverken ved indberetning eller kildeskat.

Fælles for indberetningsordningen og kildeskatteordningen er, at ordningerne alene sikrer beskatningen i den stat, som anvender ordningen. Indberetningsordningen kan dog kombineres med aftale om informationsudveksling, så indberettede oplysninger sendes videre til en anden stat.

EU’s bistandsdirektiv og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne har regler om bistand i form af udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne.

Denne bistand går dog typisk alene ud på, at et lands myndigheder skal sende oplysninger til et andet lands myndigheder, når det andet land anmoder herom. Desuden er der begrænsninger i et lands pligt til at indsamle og videresende oplysninger til et andet land.

I nogle tilfælde sker bistanden dog også på den måde, at de to staters myndigheder automatisk udveksler oplysninger om f.eks. rentebetalinger.

3.1.2. Rentebeskatningsdirektivets indhold

Direktivet er medtaget som bilag 1 til lovforslaget.

Direktivets endelige formål er at sætte en medlemsstat i stand til i overensstemmelse med national skattelovgivning at beskatte opsparingsindkomst, som betales (eller sikres betalt) fra en anden medlemsstat til en retmæssig ejer, som er hjemmehørende i den førstnævnte stat. Medlemsstaterne skal derfor gennemføre de nødvendige regler for at sikre, at betalingsagenter, som er etableret på deres område, udfører direktivets forholdsregler, uanset hvor skyldneren af den rentebærende fordring er etableret, jf. artikel 1 .

Direktivets anvendelsesområde er begrænset til beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger i forbindelse med fordringer, så det ikke omfatter tilvækst til og afkast fra pensions- og forsikringsordninger. Direktivet omfatter heller ikke finansielle instrumenter.

Begrebet »retmæssig ejer« betyder en fysisk person, som modtager en rentebetaling, med mindre den pågældende påviser, at betalingen ikke blev modtaget til egen fordel, jf. artikel 2 . Hvis en betalingsagent har grund til at formode, at den fysiske person, til hvem agenten betaler, ikke er den retmæssige ejer, skal agenten tage alle rimelige skridt for at konstatere den retmæssige ejers identitet.

Hver medlemsstat skal derfor gennemføre og sikre overholdelsen af regler, som er nødvendige for at sætte betalingsagenter i stand til at fastslå navn og adresse for retmæssige ejere af agentens betalinger samt det land, hvor den pågældende ejer har sit skattemæssigt hjemsted. Artikel 3 opstiller minimumskrav, som medlemsstaternes betalingsagenter skal opfylde.

Hvis betalingsagenten har indgået kontrakt med den retmæssige ejer før 1. januar 2004, skal agenten fastslå den retmæssige ejers navn og adresse på grundlag af de oplysninger, som agenten allerede har efter de gældende krav i vedkommende medlemsstat (herunder Rådets direktiv om pengevask). I så fald skal betalingsagenten fastslå ejerens skattemæssige hjemsted på grundlag af de oplysninger, som agenten allerede er i besiddelse af efter de gældende krav.

Hvis betalingsagenten indgår kontrakt med den retmæssige ejer – eller udfører transaktioner med den retmæssige ejer - fra og med 1. januar 2004, skal agenten fastslå den retmæssige ejers navn og adresse samt ejerens identifikationsnummer, hvis det findes, og i modsat fald ejerens fødselsdato og fødested. Disse oplysninger skal fastslås på grundlag af pas eller officielt identitetskort, som forevises af ejeren; hvis adressen ikke findes på pas eller officielt identitetskort, skal agenten fastslå den efter et andet dokumentbevis, som ejeren foreviser.

I så fald skal betalingsagenten fastslå ejerens skattemæssige hjemsted ud fra oplysningerne på det foreviste pas, identitetskort eller dokumentbevis. Hvis en person foreviser et pas eller identitetskort, udstedt af en medlemsstat, og oplyser at være hjemmehørende i et land uden for EU, skal agenten alligevel anse personen for skattemæssigt hjemmehørende i det land, som har udstedt denne dokumentation, med mindre personen foreviser en attest fra skattemyndighederne i dette tredjeland om, at den pågældende har sit skattemæssige hjemsted der.

Artikel 4 definerer begrebet »betalingsagent«. En betalingsagent er den økonomiske operatør, som betaler renter m.v. til umiddelbar fordel for den retmæssige ejer. Det gælder, uanset om betalingsagenten selv er skyldner for betalingen, eller den pågældende er pålagt af skyldner eller den retmæssige ejer at formidle betalingen.

Direktivet omfatter kun betaling af renter til fysiske personer. En betalingsagent skal derfor ikke anvende direktivets regler for betalinger til juridiske personer, eller til andre enheder, der beskattes efter generelle regler for erhvervsbeskatning, eller til investeringsinstitutter, der er godkendt efter direktiv 85/611/EØF.

Hvis en økonomisk operatør betaler renter til en »anden enhed« (som hverken er en juridisk person, en enhed omfattet af generelle regler for erhvervsbeskatning, eller et investeringsinstitut, godkendt efter direktiv 85/611/EØF), som er etableret i en anden medlemsstat, skal operatøren indsende oplysninger til sine egne skattemyndigheder om enhedens navn og adresse samt størrelsen af betalingen. Operatørens skattemyndigheder giver derefter oplysningerne videre til myndighederne i den medlemsstat, hvor den anden enhed er etableret.

Den anden enhed kan dog vælge at blive betragtet som et investeringsinstitut. Udøvelsen af dette valg kræver dog en attest fra det land, hvor enheden er etableret. I så fald skal der ikke foretages indberetning om betalinger her fra landet til den pågældende udenlandske enhed.

Artikel 5 definerer den kompetente myndighed, som skal være ansvarlig for ydelse eller modtagelse af oplysninger, henholdsvis opkrævning og overførsel af kildeskat.

De rentebetalinger, der er omfattet af direktivet, er afgrænset i artikel 6 . Der er tale om

a.   renter, som betales eller krediteres en konto, vedr. fordringer af enhver art, uanset om fordringen er sikret ved prioritet eller ikke, og uanset om den giver ret til andel i skyldners overskud, og navnlig indtægter fra statslige værdipapirer, obligationer eller gældsbeviser,

b.   påløbne eller kapitaliserede renter ved afståelse, indfrielse eller tilbagesalg af fordringer (herunder nulkupon-obligationer og obligationer til underkurs),

c.   indkomst, udloddet af investeringsinstitutter, i det omfang indkomsten hidrører fra renter. En medlemsstat kan dog bestemme, at direktivet ikke skal omfatte indkomst fra disse institutioner, hvis højst 15 pct. af dets aktiver består af fordringer,

d.   indkomst ved afståelse, indfrielse eller tilbagesalg af andele i et investeringsinstitut, som har investeret mere end 40 pct. af dets aktiver i fordringer. Fra 1. januar 2011 nedsættes satsen til 25 pct. En medlemsstat kan bestemme kun at anvende direktivet på den del af indkomsten, som hidrører fra renter, omfattet af a og b.

Hvis en betalingsagent ikke kan fastslå, hvor stor en del af indkomsten som nævnt under c og d fra et investeringsinstitut, der hidrører fra renter, skal den pågældende anse den samlede indkomst som hidrørende fra renter.

Hvis agenten ikke kan fastslå, om et investeringsinstitut overskrider 40 pct. tærsklen, skal den pågældende gå ud fra, at andelen er større end 40 pct.

15 og 40 pct. tærsklerne om fordelingen af aktiverne i et investeringsinstitut (eller en afdeling heraf) skal afgøres på grundlag af investeringspolitikken som fastlagt i fondsbestemmelser eller vedtægter. Hvis sådanne ikke findes, skal der ses på den faktiske fordeling af aktiverne.

Artikel 7 definerer direktivets geografiske anvendelsesområde.

Artikel 8 fastsætter de minimumsoplysninger, som en medlemsstat (bortset fra Belgien, Luxembourg og Østrig) skal pålægge dens betalingsagenter at indberette vedr. renter, som de betaler til en person i en anden medlemsstat.

Indberetningen skal omfatte den retmæssige ejers identitet, adresse og skattemæssige hjemsted, agentens eget navn og adresse, det pågældende kontonummer eller identifikation af fordringen m.v., samt oplysning om betalingen. For så vidt angår indkomst fra afståelse, indfrielse eller tilbagesalg af fordringer, indkomst fra andele i investeringsinstitutter og indkomst fra afståelse, indfrielse eller tilbagesalg af andele i investeringsinstitutter, kan et land selv bestemme, om indberetningen kun skal omfatte den del af indkomsten, der hidrører fra renter, eller det fulde beløb.

De kompetente myndigheder i betalingsagentens medlemsstat skal sende de indberettede oplysninger videre til myndighederne i den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer er hjemmehørende. Videresendelsen skal ske inden 6 måneder efter udløbet af det skatteår, som oplysningerne vedrører, jf. artikel 9 .

Artikel 9 bestemmer også, at bistandsdirektivets regler gælder for automatisk informationsudveksling efter rentebeskatningsdirektivet, dog ikke hvis der er bestemt andet i sidstnævnte direktiv. Det medfører bl.a., at en medlemsstat uopfordret skal give meddelelse til en anden medlemsstat, når førstnævnte stat har modtaget oplysninger fra den anden stat og på den baggrund har fremskaffet oplysninger, som kan være af betydning ved beskatningen i den anden stat. Hvis myndighederne i en medlemsstat kan se, at oplysninger modtaget fra en anden medlemsstat ikke svarer til deres egne oplysninger, skal de meddele dette til myndighederne i den anden stat.

Artikel 10 – 15 omhandler Belgien, Luxembourg og Østrigs overgangsordning med kildeskat. I en overgangsperiode kan de tre lande opfylde direktivet ved at opkræve kildeskat af rentebetalinger til en person i en anden medlemsstat og overføre en del af provenuet til denne stat uden at oplyse personens identitet. De tre lande modtager oplysninger fra andre medlemsstater, jf. artikel 9.

Efter artikel 10 er udløbet af overgangsperioden afhængig af, dels hvornår EU kan opnå en aftale med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om udveksling af oplysninger på anmodning som suplement til opkrævning af kildeskat, dels hvornår EU kan opnå en aftale med USA om udveksling af oplysninger på anmodning.

Overgangsperioden begynder på det tidspunkt, hvorfra direktivet skal anvendes, jf. artikel 17.

Kildeskatten skal være på 15 pct. de første tre år, 20 pct. de næste tre år og derefter 35 pct. Kildeskatten opkræves af de samme betalinger, som er omfattet af informationsudveksling, jf. artikel 11 .

Når en medlemsstat har opkrævet kildeskat af en betaling til en retmæssige ejer i en anden medlemsstat, skal den overføre 75 pct. af provenuet til den anden stat, jf. artikel 12 .

De medlemsstater, som anvender kildeskattesystemet, skal gennemføre procedurer, så en retmæssig ejer af en rentebetaling kan undgå kildeskatteopkrævning, jf. artikel 13 . Ejeren skal kunne pålægge betalingsagenten at indberette alle betalinger vedr. den pågældende person til den kompetente myndighed i agentens medlemsstat. En retmæssig ejer af en betaling skal også kunne undgå kildeskatteopkrævning ved at forelægge betalingsagenten en erklæring fra personens skattemyndigheder om, at de er bekendt med betalingen.

I de tilfælde, hvor der opkræves kildeskat af en rentebetaling, skal den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer er hjemmehørende (bopælsstaten) sikre, at betalingen ikke udsættes for dobbeltbeskatning, jf. artikel 14 . Bopælsstaten skal indrømme personen en godtgørelse svarende til kildeskatten. Hvis godtgørelsen er højere end den skat, som personen skal betale efter bopælsstatens skattelovgivning, skal denne stat udbetale det overskydende beløb til personen.

I nogle tilfælde er der også opkrævet en anden kildeskat af en rentebetaling end den kildeskat, som er nævnt i direktivets artikel 11. I så fald skal bopælsstaten indrømme dobbeltbeskatningslempelse for den anden kildeskat, inden den giver godtgørelse for kildeskat efter direktivet.

Nogle obligationer har en klausul om, at der ikke vil blive opkrævet kildeskat af deres renter, samt at hvis der alligevel skulle blive opkrævet kildeskat af renterne, kan obligationsejeren forlange kompensation for denne skat, og såfremt en obligationsejer forlanger dette, kan obligationsudsteder indløse hele serien (klausul om gross up og førtidig indfrielse). For at undgå risikoen for kaos på finansmarkedet som følge af førtidig indløsning af obligationer, skal direktivet i en periode ikke omfatte renter af obligationer, jf. artikel 15 .

Undtagelsen omfatter alle obligationer, som første gang er udstedt inden 1. marts 2001, eller hvis emissionsprospekt blev godkendt inden denne dato af de kompetente myndigheder efter direktiv 80/390/EØF eller af de ansvarlige myndigheder i lande uden for EU.

En obligationsserie, som er udstedt eller godkendt inden 1. marts 2001, kan senere blive udvidet.

I så fald vil direktivet omfatte hele obligationsserien – dvs. både den oprindelige emission og enhver yderligere emission – hvis der er tale om obligationer, der er udstedt af en regering eller dermed beslægtet enhed, som opregnet i bilaget til direktivet. Hvis obligationerne er udstedt af enhver anden emittent, bliver alene den yderligere emission omfattet af direktivet.

Undtagelsen i artikel 15 gælder kun i den overgangsperiode, hvor Belgien, Luxembourg og Østrig anvender kildeskattesystemet, jf. artikel 10.

Hvis denne overgangsperiode varer efter 31. december 2010, skal undtagelsen efter denne dato alene omfatte renter af obligationer, som indeholder klausuler om gross up og førtidig indfrielse.

Artikel 16 præciserer, at direktivet ikke hindrer opkrævning af andre kildeskatter.

Artikel 17 angår gennemførelsen af direktivet i national ret.

Medlemsstaterne skal gennemføre direktivet som national ret inden 1. januar 2004.

Medlemsstaterne skal anvende de ny nationale regler fra 1. januar 2005 under forudsætning af, at Schweiz samt Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino fra samme dato anvender regler svarende til direktivets i overensstemmelse med de aftaler, som EU efter enstemmig beslutning indgår med disse tredjelande, og at der er aftaler eller andre ordninger, hvorefter Hollands og Det Forenede Kongeriges relevante tilknyttede områder (Aruba og Hollandske Antiller samt Isle of Man, Guernsey, Jersey, Anguilla, British Virgin Islands, Cayman Islands, Montserrat og Turk and Caicos Islands) fra samme dato foretager automatisk informationsudveksling eller opkræver kildeskat. Senest 30. juni 2004 skal Økofin-Rådet ved enstemmighed afgøre, om disse forudsætninger er opfyldt, og i modsat fald skal Rådet ved enstemmighed beslutte en ny dato for anvendelsen af de ny nationale regler.

Efter artikel 18 skal Kommissionen hvert tredje år aflægge rapport til Økofin-Rådet om erfaringerne med anvendelsen af direktivet og eventuelt foreslå ændringer, som er nødvendige for bedre at sikre beskatningen af opsparingsindkomst og fjerne uønskede konkurrencefordrejninger.

3.1.3. Lovforslagets indhold vedr. rentebeskatningsdirektivet

Rentebeskatningsdirektivets vedtagelse medfører, at danske skattemyndigheder skal indsamle oplysninger om indkomst fra opsparing - hvad enten opsparingen er placeret her i landet eller i udlandet - som betales eller godskrives her fra landet til personer med skattemæssigt hjemsted i andre medlemsstater, og videresende oplysningerne til skattemyndighederne i de pågældende stater.

Den foreslåede § 8 X i skattekontrolloven har regler om en ny indberetningspligt vedr. renter m.v., som danske betalingsagenter betaler til fysiske personer hjemmehørende i andre medlemsstater. § 8 X har også regler om indberetningspligt for betalinger til udenlandske modtagere, som på den ene side ikke er fysiske personer og på den anden side hverken er selskaber, andre enheder, der er omfattet af generel erhvervsbeskatning i den pågældende stat, eller investeringsinstitutter. § 8 X går endeligt ud på, at de danske skattemyndigheder skal sende de indberettede oplysninger videre til skattemyndighederne i den stat, hvor rentemodtager er hjemmehørende.

Omvendt vil direktivet medføre, at andre medlemsstaters myndigheder giver de danske myndigheder oplysninger om indkomst fra opsparing, som betales fra disse stater til fuldt skattepligtige fysiske personer - hvad enten opsparingen er placeret i den pågældende stat eller i et andet land.

Den foreslåede § 11 i skattekontrolloven går ud på, at de danske skattemyndigheder kan modtage oplysninger om renter m.v., som fuldt skattepligtige personer modtager gennem betalingsagenter i de pågældende medlemsstater.

Direktivet medfører, for så vidt angår rentebetaling fra Belgien, Luxembourg og Østrig til en fuldt skattepligtig person, at Danmark skal modregne det fulde beløb af den kildeskat, som de tre stater indtil videre skal opkræve af betalingen, i den pågældende persons danske skat. Det gælder, selv om staterne alene overfører 75 pct. af provenuet til de danske myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra h, går ud på, at den kildeskat, som Belgien, Luxembourg og Østrig har opkrævet, i princippet behandles som indeholdt dansk forskudsskat.

Modregningen skal ikke indvirke på den nuværende afregning af skatter med amt, kommune og evt. kirke.

Det medfører, at det ikke skal have betydning for kommuneafregningen, at 25 pct. af den kildeskat, som opkræves efter rentebeskatningsdirektivet, ikke overføres til Danmark.

I tilknytning til rentebeskatningsdirektivet skal der indgås aftaler med Schweiz og en række lande uden for EU samt aftaler eller andre ordninger med områder, der er tilknyttet Holland og Det Forenede Kongerige, om at disse lande og områder skal anvende tilsvarende forholdsregler som direktivets til sikring af beskatningen af indkomst fra opsparing, som betales fra disse lande og områder. De foreslåede nye bestemmelser skal finde tilsvarende anvendelse for disse lande og områder.

3.2. Rente/royaltydirektivet

3.2.1. De nuværende ordninger

Når et selskab i et land (kildelandet) betaler renter eller royalties til et selskab i et andet land (bopælslandet), afhænger beskatningen dels af de to landes interne skattelovgivning, dels af dobbeltbeskatningsaftalen mellem de to lande.

EU-medlemsstaterne har regler om begrænset skattepligt, dvs. om beskatning af indtægter fra den pågældende stat til udenlandske selskaber. Flere medlemsstaters begrænsede skattepligt omfatter dog ikke rente- og royaltybetalinger til udenlandske selskaber. Andre medlemsstater beskatter disse betalinger med en bestemt procentsats af bruttobeløbet.

Samtidig har medlemsstaterne regler om fuld skattepligt, så selskaber, der er hjemmehørende i disse stater, er skattepligtige af samtlige indkomster, uanset hvorfra i verden de hidrører.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem to stater indeholder regler for beskatningen af indkomst, som et selskab i den ene stat (kildestaten) betaler til en selskab i den anden stat (bopælsstaten). I de allerfleste tilfælde vil kildestaten indskrænke eller helt frafalde sin begrænsede skattepligt. Hvis kildestaten har ret til at beskatte indkomsten, vil bopælsstaten nedsætte sin beskatningen af indkomsten.

3.2.2. Rente-/royaltydirektivets indhold

Direktivet er medtaget som bilag 2 til lovforslaget.

Artikel 1 medfører, at renter og royalties, der hidrører fra en medlemsstat, skal være fritaget fra beskatning i den pågældende stat – uanset om beskatningen sker ved opkrævning af kildeskat eller ved påligning – såfremt den retmæssige ejer af de pågældende beløb er et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat.

Renter eller royalties skal anses at hidrøre fra en medlemsstat (»kildestaten«), hvis beløbet betales af et selskab, der er hjemmehørende i denne stat, eller fra et fast driftssted, som er beliggende i denne stat og som er en del af et selskab, som er hjemmehørende i en medlemsstat.

Et fast driftssted anses som betaler af renter eller royalties, i det omfang beløbet udgør en fradragsberettiget omkostning ved opgørelsen af overskuddet i det faste driftssted i den stat, hvor det er beliggende.

Et fast driftssted anses som retmæssig ejer af renter eller royalties, i det omfang den fordring eller den rettighed, som beløbet betales for, er effektivt knyttet til det faste driftssted, og beløbet udgør en indkomst som er omfattet af beskatning i den stat hvor driftsstedet er beliggende.

Artikel 1 gælder alene, hvis det selskab, som betaler renter eller royalties, er forbundet med det selskab, som modtager beløbet. Tilsvarende gælder, hvis beløbet betales eller modtages af et fast driftssted af et selskab. En medlemsstat kan gøre anvendelse af direktivet afhængig af, at de to selskaber har været forbundne i en uafbrudt periode på mindst 2 år. Begrebet »associeret selskab« er defineret i artikel 3.

Direktivet gælder ikke, hvis renter eller royalties betales af eller modtages af et fast driftssted, som er beliggende uden for EU, selv om driftsstedet er en del af et selskab, som er hjemmehørende i en medlemsstat.

Artikel 1 forhindrer ikke et EU-land i at tage renter eller royalties i betragtning ved dets beskatning, for så vidt angår beløb, som modtages af et selskab hjemmehørende i det pågældende land, et fast driftssted af et sådant selskab eller et fast driftssted i det pågældende land af et udenlandsk selskab.

Kildelandet kan kræve, at betingelserne for anvendelsen af artikel 1 bekræftes ved forelæggelse af en attest. Hvis denne attest ikke forligger ved betalingen af renter eller royalties, kan landet opkræve kildeskat af beløbet.

Hvis et land har opkrævet kildeskat af renter eller royalties, som er omfattet af artikel 1, skal kildeskatten efter ansøgning tilbagebetales. Et land skal give mulighed for, at ansøgning herom kan indsendes i op til 2 år efter opkrævningen, og det skal foretage tilbagebetaling senest et år efter modtagelsen af ansøgning og de bekræftende oplysninger, som den med rimelighed kan forlange. I givet fald skal tilbagebetalingen forrentes med samme rente, som landet giver ved tilbagebetaling af dets egne skatter i tilsvarende sager.

Artikel 2 definerer udtrykkene renter og royalties, for så vidt angår anvendelsen af dette direktiv.

Renter betyder indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder ret til andel i skyldners fortjeneste eller ikke, og især indkomst af gældsbeviser og indkomst af obligationer og forskrivninger, herunder gevinster, der knytter sig til sådanne værdipapirer. Straftillæg ved for sen betaling skal ikke anses som renter.

Royalties betyder betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller retten til at anvende, enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og software, patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller for oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig erfaring. Royalties omfatter desuden også betalinger for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr.

Artikel 3 afgrænser først de selskaber, der er omfattet af direktivet. I et bilag til direktivet er for hver medlemsstat nævnt de selskabstyper der er omfattet. For Danmarks vedkommende er det aktieselskaber og anpartsselskaber.

Som nævnt nedenfor skal der efter tre års forløb tages stilling til en udvidelse af direktivet til at omfatte andre selskaber og foretagender, jf. artikel 8.

Direktivet omfatter kun et selskab, som er hjemmehørende i en medlemsstat, under forudsætning af at det ikke efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en stat uden for EU.

Direktivet gælder kun for et selskab, hvis det uden fritagelse er omfattet af den generelle selskabsskat i det land, hvor det er hjemmehørende, eller en identisk eller tilsvarende skat, som indføres efterfølgende. Artikel 3 opregner de enkelte medlemsstaters generelle selskabsskat.

Artikel 3 definerer derefter begrebet »associeret selskab«. Direktivet gælder kun betaling fra et selskab til et andet selskab, hvis som minimum

–   det betalende selskab ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det modtagende selskab,

–   det modtagende selskab ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det betalende selskab, eller

–   et tredje selskab ejer mindst 25 pct. af kapitalen i såvel det betalende og det modtagende selskab.

Kapitalandelene må kun angå selskaber, der er hjemmehørende i medlemsstater. Medlemsstaterne kan erstatte kriteriet om andel i kapital med andel i stemmerettigheder.

Artikel 3 definerer endelig »fast driftssted« som et fast forretningssted, hvorigennem et selskab i en medlemsstat udøver aktiviteter i en anden medlemsstat.

Artikel 4 giver en medlemsstat mulighed for ikke at anvende direktivet på betalinger, som efter dens nationale regler behandles som udlodning af udbytte eller som tilbagebetaling af kapital, eller på betalinger fra gældsfordringer, som indebærer ret til andel i debitors fortjeneste, eller på betalinger fra gældsfordringer, som berettiger fordringshaver til at ombytte retten til renter med andel i debitors fortjeneste, eller på betalinger fra gældsfordringer, som ikke skal tilbagebetales eller tilbagebetales senere end 50 år efter udstedelsen.

Hvis den særlige forbindelse mellem det betalende selskab og det modtagende selskab har bevirket, at størrelsen af de aftalte renter eller royalties, overstiger det beløb, som uafhængige parter ville aftale, skal direktivets artikler kun anvendes på sidstnævnte del af betalingerne.

Efter artikel 5 kan en medlemsstat undlade at anvende direktivet i tilfælde af svig eller misbrug.

Artikel 6 giver overgangsregler for Grækenland, Portugal og Spanien, så disse lande i en periode alligevel kan opkræve kildeskat af renter og royalties, som betales fra selskaber, der er hjemmehørende i disse lande og faste driftssteder, som er beliggende i disse lande og som er en del af et selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat.

Grækenland og Portugal kan i en overgangsperiode på 8 år opkræve kildeskat af rente- og royalty-betalinger, men skatten må ikke overstige 10 pct. af betalingens bruttobeløb i de første 4 år og derefter 5 pct.

Spanien kan i en overgangsperiode på 6 år opkræve kildeskat af royalty-betalinger fra dette land, men skatten må ikke overstige 10 pct. af betalingens bruttobeløb.

Hvis en rente- eller royalty-betaling er omfattet af en lavere sats for kildeskat i en anden overenskomst, skal denne sats naturligvis stadig gælde.

Overgangsperioderne regnes fra det tidspunkt, hvor EU-landene skal begynde at anvende rentebeskatningsdirektivet, jf. ovenfor. Der er mulighed for at aftale forlængelse af perioderne.

Medlemsstaterne skal ændre deres lovgivning, så de kan overholde direktivet fra 1. januar 2004, jf. artikel 7 .

Efter en revisionsbestemmelse i artikel 8 skal Kommissionen senest den 31. december 2006 aflægge rapport til Økofin-Rådet om erfaringerne med direktivets anvendelse og eventuelt foreslå en udvidelse af dets anvendelsesområde, så det også omfatter andre selskaber og foretagender.

3.2.3. Lovforslagets indhold vedr. rente-/royaltydirektivet

Rente-/royaltydirektivet betyder, at Danmark ikke kan beskatte renter og royalties, som danske selskaber betaler til associerede selskaber i andre medlemsstater.

Der foreslås derfor en ændring af den nuværende regel i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, om begrænset skattepligt for udenlandske selskaber, der modtager royalties her fra landet.

Hvis royaltymodtager er hjemmehørende i en stat, Færøerne eller Grønland, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og denne overenskomst begrænser Danmarks ret til at beskatte royalty, skal den danske skat nedsættes eller eventuelt frafaldes i overensstemmelse med overenskomsten.

Efter de gældende regler er der derimod ikke begrænset skattepligt for udenlandske selskaber, som modtager renter fra kilder her i landet. Direktivets vedtagelse forudsætter altså ikke ændringer vedrørende renter. Der foreslås alligevel en række ny regler, som nævnt under punkt 3.3.3.

Rente-/royaltydirektivet betyder, at når danske selskaber modtager renter og royalties fra associerede selskaber i andre medlemsstater, må disse stater ikke beskatte betalingerne.

Denne del af direktivet forudsætter ikke ændringer af dansk skattelovgivning.

I en overgangsperiode må Grækenland, Portugal og Spanien dog beskatte renter og royalties, som danske selskaber modtager fra associerede selskaber i disse medlemsstater, og Danmark skal nedsætte den danske skat af disse renter og royalties under hensyn til den udenlandske skat.

Denne del af direktivet forudsætter heller ikke ændringer af dansk skattelovgivning.

3.3. Koncerninterne lån

3.3.1. Tynd kapitalisering

Gældende regler

De gældende regler om tynd kapitalisering anvendes, når et selskab eller en forening har gæld til udenlandske fysiske eller juridiske personer med kontrollerende indflydelse eller hermed koncernforbundne selskaber (kontrolleret gæld), og selskabets eller foreningens fremmedkapital (gæld) set i forhold til selskabets egenkapital ved udløbet af indkomståret overstiger forholdet 4:1.

Hvis gælden set i forhold til egenkapitalen overstiger forholdet 4:1 (det vil sige, at egenkapitalen er mindre end 20 pct. af de samlede passiver), er der som udgangspunkt ikke fradrag for renter og kurstab, der vedrører den overskydende del af den kontrollerede gæld.

Ved kontrol af flere danske koncernforbundne selskaber finder reglerne om tynd kapitalisering samlet anvendelse på aktiver og passiver i disse selskaber, og der bortses fra danske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den samlede opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse (konsolidering).

Reglerne gælder tilsvarende for faste driftssteder her i landet af udenlandske selskaber.

Lovforslagets indhold

Efter forslaget skal reglerne om tynd kapitalisering anvendes, hvis et selskab eller en forening har gæld til juridiske personer med kontrollerende indflydelse eller hermed koncernforbundne selskaber.

Det vil sige, at anvendelsesområdet udvides, så reglerne ikke blot finder anvendelse i tilfælde, hvor långiver er udenlandsk, men også i tilfælde, hvor långiver er dansk. Hermed indebærer reglerne om tynd kapitalisering ikke forskellig behandling af danske datterselskaber afhængig af, om deres moderselskab (långiver) er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Herefter er der ikke nogen forskelsbehandling, der kan give anledning til EU-retlige problemer i forbindelse med beskæring af rentefradrag til koncernselskaber i andre EU-lande. Som konsekvens af at danske selskaber inddrages under fradragsbeskæringen, forslås som modstykke, at danske skattepligtige selskaber er skattefri af de renter, som låntager efter de nye regler ikke får fradrag for, på samme måde som Danmark ikke beskatter selskaber i andre EU-lande af sådanne renter.

På koncernniveau vil der derfor som udgangspunkt ikke være tale om nogen skærpet beskatning.

Ændringen vil dog få betydning for kulbrintebeskatningen, hvis et dansk selskab, der er omfattet af kulbrintebeskatning, har en stor gæld til et andet koncernforbundet dansk selskab.

For at undgå administrativt besvær for små og mellemstore virksomheder indskrænkes reglernes anvendelsesområde .

For det første skal reglerne fremover alene anvendes i tilfælde, hvor långiver er en juridisk person – ikke i tilfælde, hvor långiver er en fysisk person.

For det andet skal fradragsbeskæringen alene anvendes, hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr. Forslaget indebærer, at små og mellemstore virksomheder i vidt omfang vil falde uden for reglerne om tynd kapitalisering.

For det tredje skal fradragsbeskæringen alene anvendes for den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital, for at fradragsbeskæringen kunne være undgået.

De gældende regler indebærer, at der ikke gives fradrag for renteudgifter og kurstab af kontrolleret gæld, såfremt et selskabs egenkapital er nul eller negativ. Hvis derimod (en del af) den kontrollerede gæld konverteres til egenkapital, således at forholdet mellem selskabets fremmedkapital og egenkapital er 4:1 (det vil sige, at egenkapitalen svarer til 20 pct. af de samlede passiver), skal der ikke ske fradragsbeskæring. Som en serviceforanstaltning foreslås, at skatteyderen stilles, som om der var foretaget optimal planlægning ved indskud af egenkapital (konvertering af gæld), indtil egenkapitalkravet i selskabsskattelovens § 11 nøjagtigt er opfyldt.

For det fjerde begrænses den gældende konsolideringsregel, så den alene anvendes på danske selskaber, der også uden at inddrage de udenlandske aktionærer kan anses for koncernforbundne.

Formålet med den gældende konsolideringsregel er at undgå omgåelse af reglerne om tynd kapitalisering. Uden reglen ville en koncern kunne udtynde kapitalen ved at indskyde yderligere selskaber (datterdatterselskaber), samtidig med at forholdet mellem gæld og egenkapital opretholdes i det enkelte datterselskab (såkaldt kaskadeeffekt). Reglen tager imidlertid ikke hensyn til, at en koncern kan drive flere grene af sin virksomhed i Danmark gennem datterselskaber eller faste driftssteder.

Den foreslåede ændring indebærer, at konsolideringsreglen alene anvendes inden for den enkelte virksomhedsgren i Danmark.

3.3.2. Begrænsning for fradrag for koncerninterne betalinger

Som nævnt i afsnit 2.3.2 muliggør de nuværende danske regler, at et udenlandsk ejet koncern kan undgå såvel dansk beskatning som udenlandsk beskatning ved hjælp af så store koncerninterne lån som muligt. Det kan bl.a. ske ved koncerninterne lån fra et udenlandsk selskab, som efter skattereglerne i det pågældende land bliver konsolideret med det danske selskab, så de to selskaber ved udenlandsk beskatning anses som det samme selskab. Det medfører, at det andet land anser betaling fra det danske selskab som en skattemæssig irrelevant intern overførsel inden for samme enhed. Selv om det danske selskab får fradrag for betalingen, bliver det udenlandske selskab altså ikke beskattet af det modtagne beløb.

Det foreslås derfor at indsætte en ny paragraf i selskabsskattelovens § 2 A, hvorefter et selskab som nævnt i lovens § 1 (om fuld skattepligt) eller § 2 (om begrænset skattepligt) skal anses for transparent, hvis selskabet efter udenlandsk skattelovgivning anses for at være transparent, hvorved selskabets indkomst medregnes ved indkomstopgørelse hos en kreds af koncernforbundne aktionærer i det pågældende land.

Den foreslåede regel skal derfor kun gælde, hvis kredsen af koncernforbundne selskaber, som medregner det danske selskabs indkomst som følge af den transparente status, kontrollerer det pågældende danske selskab, jf. skattekontrollovens § 3 B.

Det er endvidere en forudsætning, at det pågældende land har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark (eller er medlem af EU eller EØS). Såfremt det andet land ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, vil der derimod kunne blive tale om dansk kildeskat af rente- og royalty-betalinger, jf. nedenfor.

Den foreslåede regel vil medføre, at det danske selskab ikke kan få fradrag for udgifter, som det betaler til det udenlandske selskab, på samme måde det udenlandske selskab ikke beskattes af de modsvarende indtægter, fordi det andet land betragter betalingen som en overførsel mellem forskellige dele af samme enhed, der ikke har skattemæssig virkning.

3.3.3. Begrænset skattepligt af visse koncerninterne renter

Det foreslås , at der som udgangspunkt skal være begrænset skattepligt af renter af koncernintern gæld. Det vil sige renter af gæld, som selskaber m.v. har til udenlandske selskaber med kontrollerende indflydelse eller hermed koncernforbundne selskaber (kontrolleret gæld, dvs. rentebetalinger til selskaber, der direkte eller indirekte ejer 50 pct. eller mere af aktiekapitalen i det danske selskab eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.)

Der foreslås dog undtagelser, så der alene sker beskatning af udenlandske koncerner med danske selskaber, hvor rentebetalinger går til et skattelyselskab i situationer, hvor en dansk koncern ville være beskattet af renteindtægten via CFC-reglerne. På denne måde sikres mere lige konkurrencevilkår for danske selskaber, uanset om de er ejet af danske koncerner eller af udenlandske koncerner.

Det foreslås, at skatten skal indeholdes med 30 pct. af renteindtægten, og at skattepligten skal være endeligt opfyldt med den foretagne indeholdelse af renteskat.

Renteindtægter, der tilfalder et udenlandsk selskabs faste driftssted her i landet, medregnes allerede efter de gældende regler ved opgørelsen af driftsstedets skattepligtige indkomst her i landet. Det foreslås derfor, at renteindtægter i sådanne tilfælde ikke skal være omfattet af de foreslåede regler om begrænset skattepligt af koncerninterne renter.

Efter forslaget skal skattepligten heller ikke omfatte renter, hvor beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i rente-/royaltydirektivet (omtalt i pkt. 3.2.3.) eller i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende.

Efter forslaget bortfalder skattepligten, hvis det modtagende selskab er kontrolleret eller under væsentlig indflydelse af et dansk selskab.

Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab er kontrolleret eller under væsentlig indflydelse af et selskab hjemmehørende i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab efter den pågældende stats regler kan undergives CFC-beskatning, såfremt betingelserne herfor efter udenlandske regler er opfyldt.

Selvom det rentemodtagende selskab ikke er kontrolleret fra et land med CFC-beskatning, kan kildeskatten alligevel bortfalde, hvis selskabet godtgør, at det ikke ville være omfattet af selskabsskattelovens § 32, hvis det havde været kontrolleret eller under væsentlig indflydelse af et her i landet hjemmehørende selskab m.v., og at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som ville opfylde betingelserne i § 32.

3.4. Udvidet adgang til sambeskatning med søsterselskaber og faste driftssteder

Som nævnt i afsnit 2.4. kan det overvejes, hvorvidt de gældende regler om sambeskatning er i overensstemmelse med EU-retten.

For at fjerne denne tvivl foreslås det, at der også gives mulighed for sambeskatning, for så vidt angår:

–   danske søsterselskaber, som er ejet af et udenlandsk moderselskab, og

–   et fast driftssted her i landet, som er en del af et udenlandsk selskab.

Det foreslås derfor, at der skal være mulighed for sambeskatning mellem to eller flere danske selskaber, som ejes af det samme moderselskab, selvom moderselskabet ikke er et dansk selskab. Søsterselskaberne kan vælge, at sambeskatningen også skal omfatte eventuelle underliggende danske eller udenlandske datterselskaber.

Det bliver en forudsætning for sambeskatning mellem danske søsterselskaber, at hele aktiekapitalen i søsterselskaberne direkte eller indirekte ejes af det samme moderselskab, der er hjemmehørende i en stat i EU, EØS, Færøerne eller Grønland eller i en anden stat, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Endvidere foreslås det, at et udenlandsk selskabs faste driftssted her i landet skal kunne indgå i dansk sambeskatning.

3.5. Fraflytterbeskatning

3.5.1. Aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven, kursgevinstloven og ligningsloven

Som nævnt i afsnit 2.5. om baggrunden for forslaget kan der rejses tvivl om, hvorvidt de gældende regler om fraflytterbeskatning i aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ligningsloven er fuldt i overensstemmelse med reglerne om den fri etableringsret – traktatens artikel 43 EF – og reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed – traktatens artikel 39 EF.

Der foreslås, at de gældende betingelser for at opnå henstand med fraflytterskatten justeres, således at reglerne bedre afspejler de situationer, hvor der kan være og er behov for at stille særlige krav. Justeringerne har til formål at udrydde den mulige tvivl, der kan være med hensyn til, om reglerne om fraflytterbeskatning er fuldt i overensstemmelse med EU-retten.

Der foreslås en lempelse af betingelserne, idet kravet om sikkerhedsstillelse kun skal gælde i den situation, hvor den skattepligtige flytter til et land uden for EU, dvs. et land der ikke er omfattet af EU’s bistandsdirektiv vedrørende inddrivelse, eller til et land, der ikke er omfattet af den nordiske bistandsoverenskomst. Samtidig foreslås det generelt at ophæve kravet om forrentning af henstandsbeløbet frem til det tidspunkt, hvor det forfalder til betaling.

Kursgevinstlovens regler om fraflytterbeskatning foreslås udbygget med en tilsvarende adgang til at få henstand med fraflytterskatten. Endvidere foreslås reglerne udbygget med en adgang til omberegning af skatten ved efterfølgende afståelse og den skattepligtiges død og med en regel om bortfald af fraflytterbeskatningen ved genindtræden af skattepligt til Danmark. De foreslåede ændringer betyder, at kursgevinstlovens regler om fraflytterbeskatning af fordringer, gæld og kontrakter kommer til at svare til reglerne om fraflytterbeskatning af aktier og købe- og tegningsretter omfattet efter ligningslovens § 28.

Endelig forslås en ændring af aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven, hvorefter reglen om adgang til omberegning af fraflytterskatten ved den skattepligtiges død (i udlandet) flyttes fra dødsboskatteloven tilbage til aktieavancebeskatningsloven. Begrundelsen er, at reglens oprindelige overførsel fra aktieavancebeskatningsloven til dødsboskatteloven betød en stramning, idet dødsboskatteloven - i modsætning til reglen i aktieavancebeskatningsloven - ikke omfatter alle udenlandske dødsboer.

3.5.2. Ejendomsavancebeskatningsloven

Som nævnt i afsnit 2.5. om baggrunden for forslaget kan man rejse tvivl om, hvorvidt ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 4, er i overensstemmelse med den frie etableringsret i traktatens artikel 43 EF.

Regeringen er af den opfattelse, at man kan tilgodese samme hensyn som § 6 A, stk. 4, med en beskatning ved fraflytning, og at man derfor kan undvære § 6 A, stk. 4.

Det foreslås derfor, at såfremt ejeren har skattemæssigt hjemsted i Danmark, kan fortjenester på alle afståede erhvervsejendomme, hvad enten de ligger i Danmark eller i udlandet, nedsætte anskaffelsessummen på alle erhvervede erhvervsejendomme, hvad enten disse ligger i Danmark eller i udlandet.

Endvidere foreslås indført en beskatning af de fortjenester, der nedsætter anskaffelsessummen. Den skal gælde ved fraflytning, men kun i de tilfælde, hvor det er anskaffelsessummen på udenlandske erhvervsejendomme, der nedsættes med fortjenesten på danske ejendomme. Ved fraflytning kan der indrømmes henstand med skatten. Ved fraflytning til et land, der ikke er omfattet af EU’s bistandsdirektiv vedrørende inddrivelse eller den nordiske overenskomst om bistand i skattesager, skal der stilles sikkerhed for skatten. Regler om beskatning ved fraflytning findes også ved aktiegevinster og ved gevinster, der er omfattet af kursgevinstloven. Betingelserne for henstand er efter forslaget de samme, som skal gælde for disse.

Hvis ejeren ikke har skattemæssigt hjemsted i Danmark foreslås, at fortjenester på afståede erhvervsejendomme kan nedsætte anskaffelsessummen på alle erhvervede erhvervsejendomme, der ligger i Danmark. Det gælder derimod ikke, hvis den erhvervede ejendom ligger i udlandet. Da ejeren allerede bor i udlandet, kan der nemlig ikke indføres en beskatning ved fraflytning på samme måde som for fuldt skattepligtige her til landet.

3.6. Reglerne om omberegning til helårsindkomst

Gældende regler

Hvis indkomstansættelse for en person omfatter en kortere periode end et år, medfører personskattelovens § 14, at den pågældendes skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst omregnes, så beløbene svarer til et helt års indkomst. Der beregnes herefter skatter af disse helårsindkomster. Men personen skal kun betale den del af de beregnede skatter, som forholdsmæssigt falder på indkomsten i den periode, den pågældende var skattepligtig.

Baggrunden for § 14 er, at indkomstbeskatningen er progressiv, så skattesatsen er højere for høje indkomster end for lave indkomster. Helårsomregning fastholder progressionen for en person, som har lav indkomst som følge af, at den pågældende alene er skattepligtig i en kort periode. Det har især betydning for en person, som flytter til eller fra Danmark og dermed kun er fuldt skattepligtig i en del af det pågældende år, samt for en person, som er fuldt skattepligtig i et andet land og kun er begrænset skattepligtig i Danmark i en del af året – f.eks. af arbejde udført her i landet.

Progressionen i indkomstbeskatningen sker ved personfradraget, som for 2003 er på 35.600 kr. (for personer fyldt 18 år). Personfradraget gælder for alle fuldt skattepligtige personer. Desuden gælder personfradraget for den del af begrænset skattepligtige personer, som modtager indkomst, omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og stk. 2, litra b, c, d og f, (dvs. især indkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold, pension m.v. i forbindelse med tidligere tjenesteforhold, folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser, arbejdsløshedsdagpenge m.v. samt indkomstskattepligtige udbetalinger efter visse regler i pensionsbeskatningsloven). Der indrømmes derimod ikke personfradrag til personer, som er begrænset skattepligtige af andre indkomster, f.eks. indkomsten fra fast ejendom her i landet og udbytter af danske aktier.

Progressionen sker desuden ved, at personer skal betale mellemskat, hvis deres indkomst overstiger grænsen for mellemskat, som for 2003 er på 198.000 kr., ligesom personer skal betale topskat, hvis deres indkomst overstiger grænsen for topskat, som for 2003 er på 295.300 kr. Personfradraget samt grænserne for mellemskat og topskat reguleres årligt. Regeringen har netop gennemført en forhøjelse af grænsen for mellemskat med i alt 48.000 kr. over de næste fire år.

Personfradraget samt grænserne for mellemskat og topskat gælder pr. år. I de tilfælde, hvor en person alene er skattepligtig i en del af året, sikrer helårsomregningen, at den pågældende i praksis kun får en forholdsmæssig del af personfradraget. I disse tilfælde sikrer helårsomregningen også, at grænserne for mellemskat og topskat i praksis er nedsat til en forholdsmæssig del af de årlige beløb.

Helårsomregningen har bl.a. betydning i tilfælde, hvor personer, der er hjemmehørende i udlandet, udfører arbejde her i landet i en kort periode og optjener en lille indkomst, idet personfradraget ellers ville bevirke, at de slet ikke skulle betale dansk skat eller alene skulle betale et beskedent beløb i dansk skat.

Lovforslagets indhold

Det foreslås

–   at personer, som tilflytter og fraflytter Danmark, skal kunne vælge at anvende deres faktiske helårsindkomst ved dansk skatteberegning i stedet for den beregnede helårsindkomst,

–   at reglen om helårsomregning ikke skal gælde for begrænset skattepligtige personer, hvis deres skatteansættelse kun omfatter en del af året, samt

–   at der ikke skal indrømmes personfradrag for begrænset skattepligtige personer, hvis deres skatteansættelse kun omfatter en del af året.

Det foreslås , at en person, som tilflytter eller fraflytter Danmark i løbet af et indkomstår, skal kunne vælge, at vedkommendes udenlandske indkomst for det pågældende år tages i betragtning ved den danske beskatning af indkomsten for den del af året, hvor vedkommende var fuldt skattepligtig, i stedet for omregning til helårsindkomst. Dette valg medfører, at der beregnes skatter af den faktiske helårsindkomst, men personen skal kun betale den del af de beregnede skatter, som forholdsmæssigt falder på indkomsten i den periode, den pågældende var fuldt skattepligtig.

Begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse kun omfatter en del af et år, har kun en kortvarig kontakt med Danmark. Af den grund vil det være byrdefuldt - både for de pågældende og for skattemyndighederne - at tage deres faktiske helårsindkomst i betragtning ved beskatningen af deres indkomst her fra landet. Det foreslås derfor at ophæve helårsomregningen for begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse kun omfatter en del af et år.

Det foreslås samtidig, at en begrænset skattepligtig person ikke skal kunne opnå personfradrag, såfremt indkomstansættelsen kun omfatter en del af et år.

En person, som er begrænset skattepligtig i en del af et år, vil dog i praksis kunne opnå personfradrag, hvis den pågældendes indkomst her fra landet er så stor i forhold til den samlede indkomst, at betingelserne for anvendelse af kildeskattelovens afsnit om grænsegængerbeskatning er opfyldt.

Grænsegængerbeskatning medfører, at personer, som er hjemmehørende i udlandet og modtager mindst 75 pct. af deres samlede indkomst her fra landet i form af løn eller overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, kan vælge at blive beskattet af lønnen eller overskuddet efter nogenlunde samme regler, som gælder for personer med bopæl her i landet. Grænsegængerbeskatning medfører bl.a., at personen får et fuldt personfradrag som fuldt skattepligtige.

De to førstnævnte forslag vil medføre en lempelse af beskatningen i forhold til tidligere gældende regler. Det sidstnævnte forslag vil derimod medføre en skærpelse af beskatningen for personer med så lav indkomst, at de ikke får fordel af, at de som følge af ophævelsen af helårsomregningen ikke skal betale mellemskat og topskat.

Gennemførelsen af de to førstnævnte forslag er nødvendig af hensyn til EU-retten. Provenutabet ved disse forslag bliver i et vist omfang kompenseret ved provenugevinst ved det sidste forslag.

3.7. Bruttobeskattede personer

Gældende   regler

a. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 43, stk. 2, litra h, medfører, at en person, som ikke er fuldt skattepligtig, og som af sin udenlandske arbejdsgiver stilles til rådighed for en dansk hvervgiver til at udføre arbejde her i landet, er begrænset skattepligtig af indtægten ved dette arbejde. Efter § 2, stk. 3, er skattepligten endeligt opfyldt ved, at den pågældende persons hvervgiver indeholder en A-skat på 30 pct. af personens bruttoindtægt, jf. § 48 B.

Ved beskatningen af en arbejdsudlejet person gives der altså ikke fradrag for udgifter, der vedrører indtægten.

Efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 2, skal en arbejdsudlejet person ikke indgive selvangivelse.

En arbejdsudlejet person kan dog opnå fradrag for disse udgifter, hvis den pågældende opfylder betingelserne i kildeskattelovens afsnit I A om grænsegængere. Afsnit I A går ud på, at en begrænset skattepligtig person, hvis indkomst fra personligt arbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet udgør mindst 75 pct. af den samlede indkomst, kan vælge at få den danske skat beregnet efter stort set samme regler som gælder for fuldt skattepligtige personer.

b. Kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, medfører, at en person, som ikke er fuldt skattepligtig, og som arbejder for en arbejdsgiver uden hjemting her i landet i forbindelse med dennes kulbrintevirksomhed, svarer en endelig skat på 30 pct. af indtægten ved dette arbejde. Ved skatteberegningen indrømmes der ikke fradrag.

Efter § 10 i loven om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrintevirksomhed opkræves skatten efter kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, ved, at den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholder den beregnede skat i det udbetalte beløb og indbetaler denne skat til de statslige told- og skattemyndigheder.

Efter § 12 i loven om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrintevirksomhed skal en skattepligtig ikke indgive selvangivelse, hvis vedkommende er omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at en person, der efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er begrænset skattepligtig af indkomst fra at være arbejdsudlejet, skal kunne vælge at blive beskattet, som om den pågældende udførte arbejde her i landet for en dansk arbejdsgiver, jf. samme lovs § 2, stk. 1, litra a. Herved kan personen få fradrag for de udgifter, der vedrører den skattepligtige indkomst.

På samme måde foreslås en tilsvarende ændring for en lønmodtager, som ikke er fuldt skattepligtig, og som udfører arbejde for en arbejdsgiver uden hjemting her i landet i forbindelse med dennes kulbrintevirksomhed. Et sådant valg vil medføre, at den pågældende også bliver bidragspligtig efter arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

4.1. Rentebeskatningsdirektivet

Forslaget indebærer en øget informationsudveksling mellem hovedparten af EU-landene om rentetilskrivninger til personer fra og indkomståret 2005. Forslaget indebærer ikke ændringer af de materielle regler. Som udgangspunkt har forslaget derfor ikke provenumæssige konsekvenser. Imidlertid kan den forøgede informationsudveksling medføre, at »selvangivelsesdisciplinen« forøges, og at skatteprovenuet derigennem forøges. Der er ikke holdepunkter for at skønne over provenuforøgelsen, men eksempelvis vil det øgede provenu ved beskatningen af afkastet af yder1igere 1 mia. kr. andrage ca. 20 mio. kr. årligt.

Overgangsordningen for Belgien, Luxemburg og Østrig indebærer, at disse lande i stedet for informationsudveksling kan indeholde en kildeskat på renter til personer i andre EU-lande og afregne 75 pct. af den indeholdte skat til bopælslandet. Kildeskatten udgør 15 pct. i de første 3 år, 20 pct. i de næste 3 år og herefter 35 pct.

Efter lovforslaget skal skatteydere her i landet kunne modregne den fulde indeholdte skat i den danske slutskat. I det omfang de pågældende renteindtægter i forvejen selvangives og beskattes i Danmark, vil forslaget indebære et provenutab på 25 pct. af den indeholdte skat. Selvangives renteindtægterne derimod ikke i Danmark, vil forslaget indebære et merprovenu i kraft af overførslen af de 75 pct. af den indeholdte skat. Der er ikke holdepunkter for at skønne over størrelsen af disse modsatrettede bevægelser, men det må antages, at der næppe vil blive tale om væsentlige provenuforskydninger.

Lovforslaget vil først have direkte provenumæssige konsekvenser fra og med indkomståret 2005.

4.2. Rente-/royaltydirektivet

Forslaget indebærer, at Danmark fra og med 2004 ikke længere kan beskatte royaltybetalinger fra danske selskaber til koncernforbundne selskaber i andre EU-lande, hvilket vil indebære et provenutab. Omvendt vil implementeringen indebære, at danske selskaber, der modtager royalty fra udenlandske koncernforbundne selskaber heller ikke vil skulle betale royaltyskat i udlandet, hvilket medfører en reduktion af deres nedslag for udenlandsk skat. Den samlede virkning af disse modsatrettede provenubevægelser skønnes at være et meget begrænset provenutab, der stort alene vedrører staten.

4.3. Koncerninterne lån

4.3.1. Tynd kapitalisering

Forslaget indebærer primært, at der fortsat er regler mod tynd kapitalisering i forhold til moderselskaber i andre EU-lande, hvilket forhindrer et utilsigtet provenutab.

Herudover sker der en justering af reglerne, således at det alene er den del af den koncerninterne gæld, der ligger ud over 80 pct. af de samlede passiver, der omfattes af fradragsbeskæringen, mens beskæringen efter gældende regler omfatter det samlede beløb, hvormed den koncerninterne gæld overstiger 4 gange egenkapitalen. Udgør egenkapitalen eksempelvist 10 mio. kr. og koncerninterne lån udgør 90 mio. kr., således at de samlede passiver er 100 mio. kr., så omfatter fradragsbeskæringen efter gældende regler renter af lån på 50 mio. kr. (90-4 x 10), mens beskæringen efter forslaget alene vil omfatte renter af lån på 10 mio. kr. (100-100 x 0,80-10). Med de gældende regler kan selskabet dog undgå fradragsbeskæringen ved at konvertere 10 mio. kr. af gælden til egenkapital. Konverteringen indebærer, at selskabet mister fradragsretten for renterne af dette beløb, således at den effektive fradragsbeskæring efter gældende regler er renterne af et lån på 10 mio. kr. I det omfang de pågældende selskaber har foretaget konvertering af koncerninterne lån til egenkapital, vil forslaget således ikke påvirke deres skattebetaling. På denne baggrund må det vurderes, at provenuvirkningen af justeringen af forslagets regler vedr. tynd kapitalisering er meget begrænset.

4.3.2. Begrænsning for fradrag for koncerninterne betalinger

4.3.3. Begrænset skattepligt af visse koncerninterne lån

Det foreslås, at fradragsretten for udgifter afholdt af et dansk selskab m.v. eller et fast driftssted i Danmark bortfalder, såfremt betalingen vedr. udgifterne efter udenlandske regler betragtes som koncerninterne skattefrie betalinger. Herudover foreslås det, at rentebetalinger vedr. koncerninterne lån til selskaber i lande, som Danmark ikke har dobbeltbeskatningsaftaler med, beskattes gennem indeholdelse af en skat på 30 pct. Provenumæssigt har disse regler karakter af værnsregler, som vil forhindre en utilsigtet udhuling af grundlaget for selskabsskat og kulbrinteskat i Danmark.

4.4. Sambeskatning

Forslaget om at give udenlandsk-ejede søsterselskaber m.v. i Danmark mulighed for sambeskatning vil medføre en hurtigere udnyttelse af underskud. Dette indebærer et umiddelbart provenutab, men på langt sigt alene et rentetab. Både det umiddelbare provenutab og rentetabet skønnes at være af meget begrænset størrelse.

4.5. Fraflytterbeskatning

Aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven m. fl.

Forslaget indebærer, at der indføres adgang til henstand med og omberegning af pålignet fraflytterskat i henhold til kursgevinstloven. Dette vil dels medføre et rentetab som følge af den uforrentede henstand, dels et provenutab som følge af adgangen til omberegning. Provenuvirkningen må dog antages at være meget begrænset.

Endvidere foreslås renteberegningen i forbindelse med henstand med fraflytterskat i henhold til aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven afskaffet. På længere sigt skønnes det at medføre et provenutab for staten på i størrelsesordenen 5 –10 mio. kr. I 2004 skønnes provenutabet at være ubetydeligt.

Ligeledes foreslås kravet om sikkerhedsstillelse ophævet fsva. flytninger til lande, som har en aftale med Danmark om bistand med opkrævning af skatter, hvilket på sigt øger risikoen for tab og dermed indebærer et provenutab. Tabet skønnes at være af begrænset størrelse.

Ejendomsavancebeskatningsloven

Det foreslås, at fortjenester på alle erhvervsejendomme kan genanbringes, også i udenlandske ejendomme. Dette vil primært medføre en skatteudskydelse og dermed et rentetab, som dog må vurderes at være af beskeden størrelse.

4.6. Omregningsregler til helårsindkomst

Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over provenuvirkningen af de foreslåede ændringer af reglerne om omregning til helårsindkomst. Dette skyldes i første række, at der ikke foreligger tilgængelige oplysninger om indkomster m.v. i udlandet for personer, der tilflytter eller fraflytter Danmark.

De foreslåede regler for til- og fraflyttere vil være til fordel for personer, hvor den udenlandske indkomst er lav i forhold til den danske. Dette skønnes ikke at være den typiske situation, hvorfor et eventuelt provenutab må antages at være relativt beskedent.

Vedrørende begrænset skattepligtige, der kun er skattepligtige en del af året, skønnes forslaget om afskaffelse af personfradraget på baggrund af lovmodelberegninger umiddelbart at kunne medføre et årligt merprovenu i størrelsesordenen 15 mio. kr. Dette skøn er et overkantsskøn, idet der ikke er taget hensyn til, at visse af de begrænset skattepligtige personer via grænsegængerbeskatningen vil kunne bevare personfradraget.

Samlet skønnes forslaget vedrørende helårsomregning med betydelig usikkerhed at være stort set provenuneutralt.

4.7. Bruttobeskatning

Den foreslåede valgfrihed mellem bruttobeskatning og beskatning mellem de almindelige regler for begrænset skattepligtige arbejdsudlejede personer og begrænset skattepligtige lønmodtagere i kulbrintesektoren skønnes at medføre et meget begrænset provenutab.

4.8. Forslagets samlede provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes i sin helhed at være nogenlunde provenuneutralt.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i ToldSkat på ca. 20 mio. kr. til systemstilretninger og nye angivelses-/indbetalingskort. Heraf forventes med en vis usikkerhed 1.250.000 kr. afholdt i 2003. De 20 mio. kr. er fordelt således på lovforslagets dele:

Derudover forventes et vist merårsværksforbrug i en overgangsperiode, beregnet til ½-1 årsværk, samt øget ressourceforbrug i forbindelse med den i § 12, stk. 5, genoptagelsesadgang (helårsomregning).

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser skønnes at være begrænsede.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

7.1. Forslagets samlede administrative konsekvenser

Lovforslaget har været tilsendt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen har vurderet forslagets enkelte dele, jf. nedenfor, og samlet set vurderes forslagets administrative konsekvenser som værende små. På den baggrund har det ikke været fundet hensigtsmæssigt at forelægge forslaget for et panel af virksomheder.

7.2. Rentebeskatningsdirektivet

Denne del af forslaget består i, at pengeinstitutter m.fl. får pligt til at indberette betaling af opsparingsindkomst til personer, der er hjemmehørende i udlandet. Det vil kræve tilretninger i pengeinstitutternes edb-systemer. Der er omkring 230 pengeinstitutter i Danmark og alle disse må forventes i mindre omfang at blive omfattet og berørt af reglerne, da alle må forventes at have en eller flere udenlandske kunder. De fleste pengeinstitutter vil dog ikke komme til at opleve nævneværdige udgifter, da tilretningen må påregnes at komme til at foregå i regi af deres fælles EDB samarbejde. Enkelte af de større pengeinstitutter har selvstændige EDB afdelinger og vil således selv skulle afholde denne udgift. Samlet set må det derfor forventes, at forslaget vil medføre små administrative omstillingsbyrder.

7.3. Rente-/royaltydirektivet

Denne del af forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7.4. Koncerninterne lån

Forslaget om ændring af reglerne om koncerninterne lån indebærer på den ene side en udvidelse af reglerne om tynd kapitalisering til også at omfatte koncerninterne lån mellem danske selskaber, og på den anden side en række lempelser af reglerne for at gøre dem mindre byrdefulde for små og mellemstore virksomheder. Forslaget medfører desuden en begrænsning af et dansk selskabs fradragsret for betalinger til et udenlandsk koncernforbundet selskab, hvis betalingen efter udenlandske regler betragtes som en intern transaktion uden skattemæssige virkninger for det udenlandske selskab. Forslaget medfører endvidere, at der skal indeholdes kildeskat af renter, der betales til et udenlandsk koncernselskab. Der gælder dog undtagelser, hvis det udenlandske selskab er kontrolleret af danske selskaber, og hvis Danmark skal frafalde eller nedsætte beskatningen af renter efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller EU’s rente-/royaltydirektiv. Endvidere skal der ikke indeholdes kildeskat, hvis det udenlandske selskab enten ikke er et finansielt selskab, eller det er omfattet af udenlandsk beskatning, som ikke er væsentligt lavere end dansk beskatning.

Forslaget kan medføre omstillingsbyrder vedrørende selskabernes regnskabsforhold, men byrderne vurderes at være meget små.

7.5. Sambeskatning

Denne del af forslaget går ud på en udvidelse af mulighederne for frivillig sambeskatning mellem to eller flere selskaber, så ordningen også omfatter udenlandsk ejede søsterselskaber og udenlandske selskabers faste driftssteder her i landet.

Sambeskatning medfører visse administrative opgaver for selskaber, som vælger at benytte sig af denne mulighed.

7.6. Fraflytterbeskatning, omregning til helårsindkomst og bruttobeskatning

For så vidt angår de dele af lovforslaget, der omhandler fraflytterbeskatning, omregning til helårsindkomst og bruttobeskatning vurderes, at ingen af disse medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

8.1. Rentebeskatningsdirektivet

Forslaget har stort set ingen administrative konsekvenser for borgerne. En fuldt skattepligtig person har pligt til at selvangive sin skattepligtige indkomst, herunder også indkomst fra udlandet. Direktivet vil medføre, at Belgien, Luxembourg og Østrig opkræver kildeskat af rentebetalinger m.v. fra disse lande til en fuldt skattepligtig person. For at undgå dobbeltbeskatning skal den pågældende give skattemyndighederne oplysning om den udenlandske kildeskat.

8.2. Rente-/royaltydirektivet

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8.3. Koncerninterne lån

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8.4. Sambeskatning

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8.5. Fraflytterbeskatning

Forslaget om ændring af reglerne om fraflytterbeskatning af urealiseret avance på aktier m.v., når en person ophører med at være skattepligtig i Danmark, indebærer en lempelse, idet kravet om sikkerhedsstillelse i forbindelse med henstand med fraflytterskatten bortfalder ved flytning til et andet nordisk land eller et EU-medlemsland.

Forslaget om, at beskatning af fortjeneste ved salg af erhvervsejendomme også kan udskydes ved at nedsætte anskaffelsessummen på udenlandske ejendomme, og forslaget om at beskatte disse fortjenester ved fraflytning har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8.6. Omregning til helårsindkomst

Forslaget om justering af helårsomregningen vil medføre, at en person, som tilflytter eller fraflytter Danmark, i fremtiden kan vælge, at beskatningen for det pågældende år ikke skal ske under hensyntagen til en teoretisk helårsindkomst, men under hensyntagen til den faktiske helårsindkomst, som omfatter indkomst indtjent før tilflytning eller efter fraflytning. De personer, som overvejer at benytte sig af dette valg, må sammenligne resultatet af de to muligheder.

8.7. Bruttobeskatning

Forslaget om justering af reglerne om 30 pct. bruttobeskatning vil medføre, at en person, der er begrænset skattepligtig af indkomst fra at være arbejdsudlejet, og en person, som ikke er fuldt skattepligtig og som udfører arbejde for en arbejdsgiver uden hjemting her i landet i forbindelse med dennes kulbrintevirksomhed, i fremtiden kan vælge at blive beskattet på grundlag af deres nettoindkomst, som om de var omfattet af de sædvanlige regler for begrænset skattepligtige lønmodtagere. I så fald vil skatten blive beregnet som indkomstskat til staten (i form af bundskat samt eventuel mellemskat og topskat) samt kommuneskat efter den gennemsnitlige udskrivningsprocent for amt og primærkommune.

De personer, som overvejer at benytte sig af dette valg, må sammenligne resultatet af de to muligheder.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder forslag om gennemførelse af EU’s rentebeskatningsdirektiv (direktiv 2003/48/ EF) og EU’s rente-/royaltydirektiv (direktiv 2003/49/EF). Ifølge de to direktiver skal medlemsstaterne ændre deres interne lovgivning, så de overholder direktivernes bestemmelser fra 1. januar 2004.

Lovforslaget indeholder forslag om ændring af reglerne om tynd kapitalisering. Denne del af lovforslaget er en følge af EF-domstolens dom af 12. december 2002 i sagen Lankhort-Hohorst mod Finanzamt Steinfurt (C-324/00). Dommen anså de tyske regler om tynd kapitalisering, der stort set svarer til de danske, for at være i strid med EU-rettens regler om den frie etableringsret.

Lovforslaget indeholder en udvidelse af reglerne om frivillig sambeskatning til også at omfatte to eller flere danske søsterselskaber, der er ejet af et udenlandsk moderselskab, og til at omfatte et udenlandsk selskabs faste driftssted her i landet. De foreslåede ændringer skal sikre overholdelsen af EU-retten.

Lovforslaget indeholder forslag om ændring af reglerne om fraflytterbeskatning af urealiseret avance på aktier m.v., når en person ophører med at være skattepligtig i Danmark. Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at beskatning af fortjeneste ved salg af erhvervsejendomme også kan udskydes ved at nedsætte anskaffelsessummen for udenlandske ejendomme og om beskatning af disse fortjenester ved fraflytning. Denne del af lovforslaget er en følge af overvejelser om, hvorvidt de gældende danske regler er i overensstemmelse med EU-rettens regler om den frie etableringsret.

Lovforslaget indeholder forslag om ændring af reglerne om omregning til helårsindkomst. Denne del af lovforslaget er en følge af, at Landsskatteretten har anset de gældende regler for at være i strid med EU-rettens regler om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Lovforslaget indeholder forslag om ændring af reglerne om bruttobeskatning af visse lønmodtagere. Denne del af lovforslaget er en følge af, at EF-domstolen i en dom af 12. juni 2003 i sagen Arnoud Gerritse mod Finanzamt Neukölln Nord (C-234/01) anså tilsvarende tyske regler for beskatning af begrænset skattepligtige personer som i strid med EU-retten om fri udveksling af tjenesteydelser.

11. Høring

Følgende er bedt om deres eventuelle bemærkninger til lovforslaget: Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Børsmælgerforeningen, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Danske Finansieringsselskabers Forening, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, InvesteringsForeningsRådet, It-Brancheforeningen, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening, Landbrugets Rådgivningscenter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nationalbanken, Realkreditrådet, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen,

I bilag 3 refereres og kommenteres modtagne bemærkninger, som ikke er af lovteknisk art.