Arbejde i udlandet - kommanditist i dansk selskab - begrænset
skattepligtig til Danmark - bindende svar
En kommanditist i to kommanditselskaber, der var indregistrerede
i Danmark og som blev administreret fra kontorer i Danmark, blev
anset for skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.
4 (udøver erhverv med fast driftssted her i landet), hvorfor han
ikke var omfattet af kildeskattelovens § 48 E. SKM2009.72.LSR
Klagen vedrører, hvorvidt klageren kan blive omfattet
af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3.
Klageren har bedt om bindende svar, idet han har stillet følgende spørgsmål:
Der anmodes om bindende svar vedrørende beskatning efter
kildeskattelovens § 48 E for perioden 1. juni 2006 til og med 31. maj 2009.
Ved besvarelsen kan det lægges til grund, at betingelserne i
kildeskattelovens § 48 E, stk. 3 om indtræden af fuld skattepligt og vederlagets
størrelse er opfyldte, således at det kun er konsekvensen i relation til
ejerskabet af anparter i G1 K/S og G2 K/S, der ønskes svar på.
Skattecentret har besvaret spørgsmålet på følgende måde:
Nej.
Dvs. klageren kan ikke blive omfattet af kildeskattelovens § 48 E, idet
han som kommanditist i G1 K/S og G2 K/S inden for de seneste 3 år har været
skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 (udøver et erhverv med
fast driftssted her i landet).
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæster SKAT's afgørelse.
Sagens oplysninger
Klageren flyttede den 1. april 1999 til Japan, hvorved hans fulde skattepligt
til Danmark blev bragt til ophør, idet den danske bolig blev afhændet.
I perioden 1. april 1999 - 16. juni 2006 har klageren boet i Japan og
arbejdet for G3 i Japan. Klageren havde et sommerhus i Danmark mens han boede i
Japan.
Den 19. juni 2006 blev klageren ansat i G4 i Tyskland , og den er ikke
koncernforbundet med virksomheden i Japan.
Under sit ophold i Japan har klageren selvangivet 2 skibsanparter, 1 stk. i
G1 K/S og 1 stk. i G2 K/S i Danmark indtil indkomståret 2004, hvor anparterne
blev afhændet.
G1 K/S og G2 K/S blev administreret af henholdsvis G5 Holding A/S og G6 A/S.
Skattecentrets afgørelse
Klageren kan ikke blive omfattet af kildeskattelovens § 48 E, idet han har
været begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,
nr. 4.
Der er henset til, at registreringen af de to kommanditselskaber og
administrationen af samme sker i Danmark, hvorfor det faste driftssted ligger
her. Administrationen sker ikke gennem advokat eller lignende, jf. DBO'en med
Japan artikel 5, stk. 6. Den efterfølgende udlejning på bareboatcerteparti
flytter ikke det faste driftssted væk fra Danmark.
Administrationskontrakterne mellem G1 K/S og G5 Holding A/S samt mellem G2
K/S og G6 A/S har været indkaldt i forbindelse med behandling af nærværende sag.
Disse kontrakter er ikke blevet fremlagt, idet selskaberne har afvist at
udlevere dem.
Det forudsættes herefter, at administrationsselskaberne i vidt omfang
forestod alle administrationsopgaver omkring selskaberne G1 K/S og G2 K/S,
herunder i et vist omfang også alle ejerbeføjelser.
Ud fra ovenstående er det SKAT's opfattelse, at den administration, der blev
foretaget af G5 Holding A/S og G6 A/S ikke kan henføres til den bestemmelse, der
ligger i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Japan og Danmark art. 5, stk.
6, idet denne administration er langt videre end den administration en mægler,
kommissionær eller anden uafhængig repræsentant udfører inden for rammerne af
deres sædvanlige forretningsvirksomhed.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren kan blive omfattet
af kildeskattelovens § 48 E, idet han ikke har været begrænset skattepligtig
efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at der
efter OECD's modeloverenskomst er følgende 3 betingelser der skal være opfyldt
for at der kan være tale om et fast forretningssted.
Der skal findes et "forretningssted", det vil sige fysiske indretninger
såsom lokaler og kontor. Forretningsstedet skal være fast, dvs. at
det skal være etableret på et givet sted med vis grad varighed
(permanens). Virksomhedsudøvelse for foretagendet
skal ske gennem dette faste driftssted. Det vil sædvanligvis
sige, at personer, som på den ene eller anden måde er afhængige
af foretagendet (personale), udfører foretagendets virksomhed i
den stat, hvor det faste sted er beliggende.Klagerens anpart
i G1 K/S og G2 K/S gør ikke, at han har drevet virksomhed med
fast forretningssted i Danmark. Der findes ikke en lokalitet -
et forretningssted i Danmark for erhvervsvirksomheden, idet
kommanditselskaberne ikke har sine egne lokaler i Danmark.
Kommanditselskaberne har blot en postforsendelse/adresse hos et
administrationsselskab. Hertil kommer, at kommanditselskabernes
øverste myndighed - generalforsamlingen - ikke bliver afholdt på
forudbestemt lokalitet, men er afhængige af, hvad der er mest
hensigtsmæssigt.
Da der ikke er et forretningssted i Danmark, er den betingelse om, at
forretningsstedet skal være fast, dvs. på en bestemt lokalitet, ikke opfyldt.
Det skal endvidere bemærkes, at selv om der i modsat fald faktisk var tale om
et fast forretningssted for kommanditselskaberne, ville den tredje betingelse
ikke være opfyldt, idet udlejningsvirksomheden for personselskaberne ikke sker
gennem et fast driftssted, idet administrationen til de to kommanditselskaber,
var outsourcet til administrationsselskaberne. Dvs. at kommanditselskaberne ikke
selv ville kunne opfylde betingelsen, om at der skal ske virksomhedsudøvelse
gennem det faste sted.
Den omstændighed, at kommanditselskaberne er registreret i Danmark, betyder
således ikke i sig selv, at der er et skattemæssigt fast driftssted i Danmark.
Et kommanditselskab er skattemæssigt transparent og det kan i sagens natur
ikke i sig selv statuere et skattemæssigt fast driftssted for en ikke fuldt
skattepligtig person, idet denne person er et selvstændigt skattesubjekt. Det
betyder, at klageren de facto skal udøve erhvervsvirksomhed fra et fast
driftssted i Danmark for, at han skal anses som begrænset skattepligtig.
Klageren har som deltager i personselskaberne ikke haft adgang eller rådighed
til en lokalitet i Danmark. Han kan derfor ikke anses for at have et fast
driftssted i Danmark.
Klageren kan endvidere ikke anses for at udøve en erhvervsmæssig aktivitet,
idet han som selskabsdeltager ikke har deltaget i udøvelsen af personselskabet
med hverken ekspertise, medarbejdere, ledelse, mv., men blot via en finansiel
deltagelse, "silent partner", indskudt ved projektets start.
Da klageren er afskåret fra driften og udøvelsen af udlejningsvirksomheden,
kan hans stilling snarere sammenlignes med en kreditors end en fuldværdig
deltager i personselskaberne. At klageren var afskåret fra at deltage i
erhvervsudøvelsen understreges af det faktum, at kommanditselskaberne f.eks.
ikke vil udlevere administrationskontrakterne mellem kommanditselskaberne og
administrationsselskaberne til klageren.
Repræsentanten er endvidere ikke enig i SKAT's vurdering af, at den
administration, der blev varetaget af administrationsselskaberne var langt
videre end den administration en mægler, kommissionær eller anden uafhængig
repræsentant normalt udfører indenfor rammerne for sin sædvanlige
forretningsvirksomhed, samt at administrationsselskaberne i vidt omfang også
varetager alle ejerbeføjelser.
Samtlige skibe blev udlejet på såkaldte bareboat kontrakter, hvilket
indebærer, at den udenlandske reder står for driften af skibene, herunder
bemanding, vedligeholdelse mv.
Det betyder, at administrationen heraf, som varetages af
administrationsselskaberne, ikke kan anses for værende mere vidtgående end, hvad
der typisk er tilfældet for en mægler, kommissionær eller anden uafhængig
repræsentant, idet den faktiske administration består af administrative
rutinefunktioner som bogføring, regnskab og rapportering mv.
Repræsentanten er ikke enig i SKAT's udsagn om, at administrationsselskaberne
i vidt omfang også varetager alle ejerbeføjelser. Selskabets ledelse udøves af
en bestyrelse og det øverste myndighed er generalforsamlingen. Selskaberne
tegnes som udgangspunkt henholdsvis af en administrator i forening med
bestyrelsens formand eller af den samlede bestyrelse henholdsvis komplementaren.
Det tyder på det modsatte forhold, nemlig, at administrationsselskaberne er
afskåret fra at varetage det, som typisk karakteriseres som ejerbeføjelser.
SKAT's indstilling
SKAT indstiller, at afgørelsen stadfæstes, idet sagen skal vurderes ud fra,
hvor selskabet bliver ledet. Efter OECD's modeloverenskomst art. 5 omfatter
udtrykket et fast driftssted især et sted, hvorfra foretagendet bliver ledet.
Den reelle ledelse af kommanditselskaberne foretages i tæt samarbejde med
administrationsselskaberne som ligger i Danmark, og al ledelse foregår i
Danmark, idet der ikke bliver foretaget nogen form for ledelse uden for Danmark.
Det understreges også af, at såfremt der skal ændres noget i indgåede
kontrakter, er det administrationsselskaberne, der varetager denne opgave.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Ifølge kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, er man begrænset skattepligtig
til Danmark, såfremt den skattepligtige udøver et erhverv med fast driftssted
her i landet.
Efter OECD's modeloverenskomst art. 5 betyder udtrykket "fast driftssted" et
forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.
Udtrykket "fast driftssted" omfatter især et sted, hvorfra foretagendet ledes,
en filial, et kontor, en fabrik, et værksted og en grube, en gas- eller
oliekilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.
Det er Landsskatteretten opfattelse, at der efter OECD's modeloverenskomst
art. 5 ikke er grundlag for at statuere fast driftssted på baggrund af en
registrering hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Der er tale om et skattemæssigt
transparent selskab som ikke i sig selv udgør et juridisk selskab.
Spørgsmålet er herefter om den adresse, hvorfra administrationsselskaberne
har deres adresse, udgør et fast forretningssted som kommanditselskaberne råder
over.
Det lægges til grund, at det ikke har været muligt at få udleveret
kontrakterne mellem administrationsselskaberne og kommanditselskaberne.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren har været begrænset
skattepligtig til Danmark i 2004, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4
Landsskatteretten er enig i det af SKAT fremførte, hvorefter klagerens
engagement i kommanditselskaberne reelt har været ledet af
administrationsselskaberne på deres lokaliteter i Danmark, og at der
styringsmæssigt ikke har været nogen adskillelse mellem kommanditselskaberne og
administrationsselskaberne.
Udover det af SKAT fremhævede bestyrkes dette af, at det af årsrapporten fra
G1 K/S fremgår, at administrationsselskabet har udpeget 2 medlemmer, herunder
formanden, i kommanditselskabets bestyrelse. Hertil kommer, at det ikke har
været muligt for klageren at fremskaffe de kontrakter, der er indgået mellem
kommanditselskaberne og administrationsselskaberne.
Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke kan blive omfattet af
kildeskattelovens § 48 E, idet han indtil 2004, hvor anparterne blev afhændet,
var begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.
4.
Landsskatteretten stadfæster dermed SKAT's afgørelse. |